DTU-forskere har bygget en støvsuger, der hiver CO2 ud af røg - nu står den klar

Julen falder tidligt på Danmarks Tekniske Universitet i år.

I hvert fald hvis man spørger kemiingeniør Philip Loldrup Fosbøl, der sammen med en række kolleger på DTU er kommet i mål med at bygge en form for CO₂-støvsuger.

Flere års intensiv forskning har nemlig udmøntet sig i et spritnyt og mobilt anlæg, som i det nye år er klar til at hive CO₂ direkte ud af røgen fra et biogasanlæg i Lyngby, før det når ud i atmosfæren.

»Jeg har ikke helt fået armene ned endnu. Det er et anlæg, vi har arbejdet på i over tre år, og som nu er klar til at komme ud i den virkelige verden, hvor det skal stå sin prøve og fange noget af den CO₂, der udledes fra industrielle processer,« siger Philip Loldrup Fosbøl, som er lektor og blandt andet forsker i CO₂-udskillelse og -lagring ved Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet.

Groft sagt er det nye DTU-anlæg udstyret med et filter, der kan kobles på skorstenen af for eksempel en cementfabrik eller et biogasanlæg. Her fanger filteret så en anseelig mængde CO₂ fra røggassen, der ellers ville stryge direkte fra skorstenen og ud i atmosfæren.

Mere konkret føres den opsamlede røggas fra skorstenen igennem en række rør, hvor CO₂’en blandes med en væske, der til sidst adskiller CO₂'en fra røgen.

Faktisk vaskes røgen ren, så man til sidst står tilbage med CO₂, der kan lagres i undergrunden eller bruges til fremstilling af nye produkter, hvilket vi vender tilbage til.

Filteret kan i princippet installeres i skorstenen på en række klimatunge industrier, herunder stål- og cementindustrien, der ønsker at mindske deres CO₂-udledning, uddyber Philip Loldrup Fosbøl, som kalder det færdige anlæg »en tidlig julegave.«

\ Læs mere

Hvad er et ton CO2?

DTU's CO₂-støvsuger. Det er de lange rør, røggassen sendes igennem og vaskes, så man til sidst står tilbage med ren CO₂. Det tager under en dag at pakke anlægget ned, og det kan rykkes rundt til forskellige lokationer.

Skal stadig modnes

Den mere gængse betegnelse for den slags teknologier, der på den ene eller den anden måde støvsuger CO₂ fra atmosfæren og lagrer det, går under navnet Carbon Capture Storage (forkortet CCS).

FN’s Klimapanel IPCC har tidligere peget på, at det i fremtiden er nødvendigt at bringe CCS-teknologier i spil, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at nå Parisaftalen. Det kan du læse mere om her.

Med DTU’s nye demonstrationsanlæg forventer Philip Loldrup Fosbøl, at man ved biogasanlægget Lyngby kan fange omtrent 0.5-1 ton CO₂ om dagen. Det er altså stadig at betragte som demonstrationsskala, men forventes at stige med tiden.

Danmarks største CO₂-udleder, cementfabrikken Aalborg Portland, udleder til sammenligning 2,2 millioner ton årligt, ifølge Ingeniøren.

Her er det imidlertid vigtigt at have for øje, at det nye demonstrationsanlæg skal bruges til at forfine teknologien bag CO₂-fangst, påpeger Philip Loldrup Fosbøl:

»Formålet med det nye anlæg er at optimere teknologien og få renere CO₂. I det nye anlæg regner vi med, at man kan reducere energiforbruget med 45 procent i anlægget, så det ikke sluger store mængder energi at hive CO₂ ud af røggassen.«

\ Læs mere

Forbruget i rige kommuner udleder mere CO2 end i fattige

Kan ikke stå alene

Men hvad er fremtidsudsigterne egentlig for at fiske CO₂ ud af røggas? Det er der forskellige bud på.

I 2030 vil man i et optimistisk scenarie kunne fange mellem 3 og 4,5 millioner ton fra atmosfæren, mener Philip Loldrup Fosbøl, der peger på, at CCS-teknologien konstant udvikler sig.

Overfor TV2 vurderer energiforsker Brian Vad Mathiesen dog, at tallet vil være en anelse lavere og peger på omkring 1,5-2,5 millioner ton i 2030 i sammenspil med Power-to-X (Det er en betegnelse for, hvordan vi forvandle overskydende grøn energi til brændstoffer - læs mere her).

Energiforskeren uddyber til Videnskab.dk, at projektet på DTU bestemt er spændende, og CCS-teknologien kommer til at spille en rolle i fremtiden, men udfordringen består i at få skaleret teknologien op.

»Vi skal passe på med at tro, at CCS og Power-to-X teknologier kan bidrage i stor skala før 2030. Der skal selvfølgelig forskes i teknologierne, men de store bidrag forventer jeg først at se efter 2030, og derfor er det vigtigt, at vi samtidig har fokus på at få implementeret de teknologier, vi allerede har udviklet,« siger Brian Vad Mathiesen der forsker ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

I Danmark har vi med klimaloven forpligtet os til at barbere 20 millioner ton CO₂ af det samlede klimabudget i 2030. Og her kan en CO-støvsuger blive et bidrag, men langtfra stå alene, hvilket heller ikke er tanken, påpeger Philip Loldrup Fosbøl.

»CSS-teknologien og det nye anlæg er et vigtigt værktøj, når det kommer til at begrænse CO₂-udslippet og rense atmosfæren, men det er kun en del af det. For det betyder ikke, at man ikke også skal plante træer, tænke over byggematerialer og have fokus på transport. Det skal vi i høj grad stadig.«

Hvordan ser vi på CO2?

Men hvor skal vi så gøre af de mange millioner ton CO₂, man har planer om at fange i fremtiden?

Det er en af de udfordringer, der presser sig på, i takt med teknologien udvikler sig.

Man skal nemlig finde steder, hvor det er muligt enten at bruge - eller lagre - den indfangede CO_2.

Derfor skal hele tankegangen omkring CO₂ også vendes på hovedet, hvis der skal sættes skub i CO₂-fangsten, mener Philip Loldrup Fosbøl.

»I fremtiden bliver vi i højere grad nødt til at se CO₂ som en råvare, for en af udfordringerne på nuværende tidspunkt er, at der ikke er økonomi i CO₂, da det er et affaldsprodukt. Derfor er det i dag billigere for industrien at udlede CO₂ til atmosfæren end at lagre det, især hvis man ikke er sikker på, at det er muligt at afsætte CO₂’en igen,« argumenterer Philip Loldrup Fosbøl.

Noget til brændstoffer, noget i undergrunden

Han peger på, at man skal køre i to spor, når det kommer til afsætte den opsamlede CO₂.

Det første spor er, at den høstede CO₂ kan bruges i industrien. Det kan for eksempel være, at man afsætter CO₂ til at fremstille syntetiske, grønne brændstoffer.

Det gør man ved at anvende CO₂ i en cocktail med brint og energi fra vindmøller, hvilket du kan læse mere om her.

\ Læs mere

Elektrolyse gør al energi fra vindmøller værdifuld

Men da man højst sandsynligt vil fange langt mere CO₂, end man kan bruge til grønne brændstoffer, vil det ligeledes blive nødvendigt at sende en pæn del af CO₂’en tilbage i undergrunden godt to kilometer under os, hvor det kommer fra.

»Hvis de her anlæg skal op og fange CO₂ i op til 9-10 millioner ton-skala, som der tales om politisk, så skal man være parat til at bruge nogle penge på det og fokusere forskningen, for man bygger ikke bare et CO₂-lager over natten. Det kan tage op til 10 år og måske mere at udvikle et reservoir i undergrunden,« understreger Philip Loldrup Fosbøl.

En mulighed, der er oppe at vende, er at bruge rørledninger fra de anlæg, der støvsuger CO₂, til at kanalisere CO₂’en over på skibe, der sejler det ud til platformene i Nordsøen og pumper CO_2’en flere kilometer ned i undergrunden.

Den mulighed har vi tidligere vendt på Videnskab.dk.

Teknologien skal ud i virkeligheden

På DTU er det planen, at der allerede skal sættes strøm til det nye anlæg i Lyngby i starten af det nye år.

Det bliver en smal sag at få flyttet anlægget, da det relativt let kan pakkes ned og derfor kan flyttes rundt mellem fabrikker og biogasanlæg. Og for Philip Loldrup Fosbøl er det afgørende, at man får teknologien væk fra skrivebordet og ud i virkeligheden.

»Der er ingen tvivl om, vi skal ride på flere heste samtidig, og det er vigtigt at forstå, at det her kun er første generation af teknologier, der kan fange CO₂.«

»Vi vil se, at man bruger forskellige teknologier rundt om i verden, da forskningen skal ske sideløbende med udviklingen i industrien, så man får stablet en økonomi op omkring det at støvsuge atmosfæren for CO₂, ellers bliver det aldrig løbet i gang,« uddyber Philip Loldrup Fosbøl.

Vi skal opbygge viden i Danmark

Det vil altså kræve investeringer og et samarbejde med industrien, hvis anlæg som det på DTU skal skaleres yderligere op. Ligesom med vindmølleeventyret vil der være brug for at løbe teknologien i gang, mener forskeren.

Brian Vad Mathiesen ser gerne, at de store investeringer bliver foretaget i Danmark, så man bruger den viden til at udvikle teknologien her i landet og opbygger en stor videnskapacitet.

»Der er god ræson i, at det er på universiteterne, man udvikler demonstrationsanlæg i samarbejde med industrien, og man så senere demonstrerer det i stor skala efterfølgende, så man opbygger en stor viden om teknologi og opskalering herhjemme,« slutter energiforskeren.

\ Læs mere

CO2 kan fanges og lagres i gamle oliefelter

\ Læs mere

Grøn energi er en bedre investering end nogensinde

\ Læs mere

Danske forskere forvandler kolort og CO2 til grønne brændstoffer