Du har måske hørt, at internettet er lidt af en miljøsviner.
Det er heller ikke helt forkert, for internettet står for cirka ni procent af verdens samlede strømforbrug. Det tal vil formentlig kun stige, i takt med at flere mennesker og apparater tilkobles internettet.
Men faktisk er det ikke hele sandheden at kalde internettet for en klimasynder. For når internettet udleder CO2, spares der CO2 andre steder.
Hvordan det hænger sammen, undersøger vi i dette afsnit af serien Klimax på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek, hvor du også får et par gode råd til, hvordan du selv kan bruge internettet grønnere.
\ Klima-serien Klimax
Klimax er Videnskab.dk's nye serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.
Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.
Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.
Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Læs mere i artiklen Videnskab.dk giver unge en konstruktiv klimaserie på YouTube.
Sådan bruger internettet energi
Selvom du måske ikke tænker over det, så bruges der strøm, hver gang du afspiller en YouTube-video, streamer en sang eller sender en besked.
Den energi bruges et helt andet sted i verden, nemlig ved de datacentre, der transporterer data rundt i verden – også hjem til dig.
Disse datacentre er også kendt som 'skyen', men 'skyen' er altså i virkeligheden nogle kæmpestore bygninger fyldt med computerservere.
Når datacentret bruger strøm på at sende data ud, bliver serverne i centret varme. Derfor kræver det også strøm at nedkøle datacentrene, men også at vedligeholde dem og bygge nye, så verdens datacentre kan klare at forsyne vores stigende internetforbrug.
Faktisk udleder hele internettet omtrent samme mængde CO2, som hele verdens forbrug af flybrændstof gør.
Alligevel er internettet ikke helt så stort et miljøsvin, som det måske lyder til.
\ Læs mere
Tjener sig selv hjem
For hvert ton CO2, internettet udleder, vurderes det, at der faktisk bliver sparet halvandet ton CO2 andre steder. Vurderingen kommder fra Tænketanken GESI, der indsamler viden om digital bæredygtig omstilling.
Det skyldes blandt andet, at vi sender mindre fysisk post, og at vi ikke længere bruger VHS-bånd eller brænder CD’er.
Endnu vigtigere er det, at internettet ikke kun bliver brugt af os private internetbrugere til at streame serier eller sende emojis.
Det bliver også brugt mange andre steder i samfundet til at optimere energiforbruget.
For eksempel kan man bruge internettet til at regulere varmen i bygninger, så varme ikke går til spilde, mens der ikke er nogen, der bruger bygningerne.
Internettet gør os grønnere
I fremtiden forventes det, at internettet kan bruges til energibesparelse på mange flere områder.
Man regner med, at man ved at udnytte internettet vil kunne spare op mod 12 procent af verdens samlede CO2-udledning om 10 år.
Tallet er dog kun et estimat og skal lige tages med et gran salt, fordi det er enormt svært at regne ud, hvor meget CO2 internettet reelt sparer.
Men forskerne er enige om, at internettet har et stort potentiale til at gøre os mere klimavenlige – hvis vi altså gør en aktiv indsats.
Internettet bliver mere energieffektivt
Faktisk er internettet i hele sin levetid blevet omkring 20 procent mere energieffektivt om året.
Den effektivisering forudsagde ingeniøren Gordon Moore allerede i 1965, hvor han observerede det, man siden kaldte Moore’s lov.
Moore’s lov beskriver, at antallet af transistorer på en elektronisk chip fordobles hvert andet år. Det vil sige, at den datamængde, man kan samle på en enkelt chip, med tiden er eksponentielt voksende.
Men i dag har vi nået en fysisk grænse for, hvor mange transistorer der kan klemmes ind på en enkelt chip. I hvert fald med de teknologier, vi har adgang til på nuværende tidspunkt.
Derfor forskes der meget i, hvordan man kan effektivisere internettet på andre måder, så nettets energiforbrug ikke stikker helt af, i takt med at verdens internetforbrug stiger.
Alternative løsninger til et lavere energiforbrug
En af dem, der forsker i internettets energiforbrug, er Leif Katsuo Oxenløwe, som er professor ved Institut for Fotonik, Danmarks Tekniske Universitet.
Han har været med til at udvikle en ny type lyskilde, som potentielt kan spare tusindvis af de strømforbrugende lasere væk, som man lige nu bruger til at sende data rundt i verden.
Men selvom opfindelsen har vundet en EU-pris, kan den indtil videre ikke anvendes udenfor laboratoriet, fordi signalet endnu ikke kan sendes over store afstande.
Heldigvis kan vi nedsætte internettets energiforbrug på andre måder. For eksempel kan vi blive bedre til at udnytte den varme, datacentrenes servere udleder, til for eksempel at opvarme huse og andre bygninger.
En anden del af løsningen er at placere datacentrene i koldere lande som Danmark, så de lettere bliver afkølet.
Forbrugerne kan bruge internettet klogt
Det er vigtigt, at vi sørger for, at energieffektiviseringen forsat følger med udviklingen af internettet. Ellers kan vi risikere, at internettet kommer til at stå for en ekstra udledning af CO2.
Heldigvis findes der folk som Leif Katsuo Oxenløwe, der forsker i nye teknologier og et grønnere internet.
Men vi kan som forbrugere også overveje de krav, vi stiller til internettet. For når vi stiller større krav til teknologien, bliver den også mere energikrævende.
For eksempel kræver det langt mere energi at streame i Ultra HD end at se sin yndlingsserie i almindelig HD.
Internettet har altså kun potentialet til at være energibesparende i fremtiden, hvis vi bruger det klogt og tænker over, hvordan vi bruger det, og hvilke it-virksomheder vi vælger at støtte.
Politikere skal stille krav til grønnere energiforbrug
Men selvom vi som forbrugere kan hjælpe til et grønnere internet nu og i fremtiden, peger forskerne på, at det først og fremmest er gennem politiske beslutninger, der kan gøres en forskel.
Politikerne kan nemlig stille krav til energiforbruget hos it-virksomheder.
I EU kunne man for eksempel stille krav til, at en vis procentdel af strømmen til datacentre skulle komme fra vedvarende energi. Så ville mange it-virksomheder være nødsaget til at omstille sig og træffe mere klimavenlige beslutninger for fremtiden.
Samtidig ville det være en fordel, hvis datacentrene offentligt fremlagde informationer om deres energiforbrug, så internetbrugerne får mulighed for at træffe et aktivt grønnere valg.
Faktisk lavede Greenpeace i 2017 en oversigt over datacentrenes energiforbrug, som blandt andet viser, at Google og Facebook allerede bruger en del vedvarende energi.
Hvis du som forbruger vælger at støtte de mest grønne virksomheder, vil du, hver gang du åbner din computer eller sender en besked fra din smartphone, være med til at skubbe internettet i en grønnere retning.
Viden fra forskere og fagfolk
Vil du vide mere om, hvordan internettet bruger energi, men også kan gøre verden grønnere, så skal du se med i afsnittet af Klimax, som du finder øverst i artiklen.
Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:
- Leif Katsuo Oxenløwe, der er professor ved Institut for Fotonik, Danmarks Tekniske Universitet
- Brian Vad Mathiesen, der er professor ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design og professor i Energiplanlægning, Aalborg Universitet
- 'Hvor meget skader det klimaet, at jeg ser Netflix?' (Videnskab.dk, 2019)
- 'Sådan bruger du internettet med god klimasamvittighed' (Videnskab.dk, 2019)
Videnskab.dk står desuden bag den konstruktive artikelserie Red Verden, der dykker ned i forskningsbaserede løsninger på, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel.
Følg temaet her, eller deltag i debatter, og giv og få råd i Facebook-gruppen 'RED VERDEN'.
