Hvor meget skader det klimaet, at jeg ser Netflix?
Få forskernes råd til de mest energivenlige internetgiganter.
Netflix klima miljø CO2 datacentre binge watching

Datacentre bidrager lige nu med 0,3 procent af de CO2-emissioner, vi udleder på verdensplan, men internettrafikken udvider sig med 25 procent om året, og datacentrene vil sidde på en væsentlig del af den trafik. (Foto: Shutterstock)

Datacentre bidrager lige nu med 0,3 procent af de CO2-emissioner, vi udleder på verdensplan, men internettrafikken udvider sig med 25 procent om året, og datacentrene vil sidde på en væsentlig del af den trafik. (Foto: Shutterstock)

Forestil dig, at du streamer en episode af en Netflix-serie fra din pc. Når du klikker på ‘afspil’, bliver datapakken med episoden, du vil se, hentet fra et datacenter et sted i verden.

Internetgiganter som Netflix, Amazon og Apple har deres egne datacentre, så hvis du eksempelvis ser HBO, bliver din data hentet via lyslederkabler med en hastighed på 200.000 kilometer i sekundet fra et af HBO’s datacentre et ukendt sted i verden.

Datacentre bruger energi på to måder:

De køler serverne ned, for at den ikke skal blive overophedet, når vi allesammen vil streame det nye afsnit af Game of Thrones samtidig. Afsnittets tur fra datacenter til din computer sluger også strøm. Faktisk bruger verdens datacentre omkring 200 terawatt timer hvert år. Det er mere end det årlige nationale energiforbrug i et land som Iran.

Hvis datacentret køber strøm fra kraftværker, der producerer energi ved afbrænding af kul, olie eller gas, frigiver det CO2 til atmosfæren.

Det kan blive til ret meget CO2 - status lige nu er, at 0,3 procent af verdens CO2-emissioner kommer fra datacentre, og modeller forudsiger, at andelen vil vokse.

Men selvom du elsker internettet, kan du nedjusterere dit CO2-udslip. Om du søger på Google eller Bing, hører musik på Spotify eller iTunes eller tjekker nyheder på Facebook eller Twitter har nemlig stor betydning for, hvor meget CO2, du sender op i atmosfæren.

I denne artikel får du svar på, hvem af it-giganterne, der er mest klimavenlige.

Nature energiforudsigelse

Verdens efterspørgsel efter datacentre vil stige kraftigt frem mod 2030, viser forudsigelser. (Grafik: Andrae & Edler, Challenges (Nature, 2015)/oversat til dansk af Videnskab.dk)

Så meget sviner danskernes streamingvaner

1 times streaming på Netflix bruger den samme mængde energi, som det vil koste at koge 8 liter vand på en elkedel. Det svarer til 163 gram CO2.

2 timers streaming på Netflix hver dag i et år svarer til CO2-udslippet ved at flyve 384 kilometer i en flyvemaskine, spise 6 kg oksekød eller køre lidt over 1000 kilometer i en ny bil.

Tallet er udregnet på baggrund af danske forhold, så der er taget højde for, at 70 procent af den danske strøm stammer fra vedvarende energi (energi fra umiddelbart uudtømmelige kilder som sol, vind og vand, modsat fossile brændstoffer, red.).

Kilde: Politiken/Leif Katsuo Oxenløwe/N. Jones, Nature vol. 561, 2018

»Amazon og Netflix er virkelig de sorte får«

Her kommer et overblik over, hvilke internetgiganter der er mest grønne. 

»Google, Facebook og Apple har energimærke A. Google er den største opkøber af grøn energi i verden og køber samme mængde energi, som de bruger. Til sammenligning er Netflix og Amazon virkelig de sorte får,« siger Leif Katsuo Oxenlöwe fra Institut for Fotonik på DTU til Videnskab.dk.

Når han nævner energimærke A, henviser han til Greenpeace-rapporten Clicking Green fra 2017, der har ranglistet knap 70 selskaber på baggrund af deres CO2-udledning. Rapporten giver det bedste tilgængelige overblik over, hvor it-giganternes elforbrug kommer fra.

Netflix får kun omkring 17 procent af sin samlede strøm fra hav-, sol-, jord- eller vindenergi og 26 procent fra atomkraft, men de får 30 og 24 procent af deres energi fra henholdsvis kul og naturgas, viser rapporten.

I grafikken herunder kan du se et udpluk af, hvilke af danskernes foretrukne streamingtjenester, der er mest grønne.' Hav, vind, jord og sol' er den kategori, der garanterer god klimasamvittighed. 

Som du kan se, kommer en del af streamingtjenesternes energi fra atomkraft og naturgas. Atomkraft er en CO2-neutral energikilde, og flere forskere mener, at vi bør have mere i Danmark i fremtiden. Men nogle er imod på grund af konsekvenserne, hvis det går galt. Det kan du læse mere om i denne artikel

Naturgas bliver udvundet fra felter i Nordsøen og er et fossilt brændstof der biddrager til klimaforandringer, omend det er mindre miljøskadeligt end kul og olie. Det kan du læse mere om her

LÆS OGSÅ: Derfor kender Netflix dig så godt​

Så klimavenlige er videostreaming-selskaberne

CO2-aflad er dømt ude

Når Netlfix får en hård medfart i Greenpeace-rapporten, skyldes det blandt andet, at de bliver beskyldt for at snyde sig mere grønne, end de reelt er ved at købe CO2-aflad.

Netflix gør brug af kulstofforskydning, som for eksempel kan være at betale landmænd for at plante træer for at veje op for den CO2, de leder ud i atmosfæren.

Hvorfor det ikke hjælper klimaet at plante et træ istedet for at skære ned på dit eget CO2-udslip kan du læse mere om i denne artikel.

Netflix køber sig også fri af klimakvalerne ved at købe såkaldte REC’s (‘renewable energy credits’/grønne mærker, red.).

REC’s er certifikater, der viser, at et energiværk har produceret og delt en bestemt mængde grøn energi på energinettet. Hver gang vindmøller eller solcelleanlæg producerer 1 megawattime energi, cirka lige så meget som et gennemsnitligt hjem bruger på en måned, får ejeren af anlægget et certifikat, som kan beholdes eller sælges. Dem kan firmaer som Netflix købe, for at støtte produktionen af grøn energi.

Netflix støtter altså kun indirekte produktionen af den grønne energi, uden nødvendigvis at bruge den selv, fortæller Leif Katsuo Oxenløwe.

Så klimavenlige er det sociale medier

Spørg dig selv, hvem du bruger

Forbrugere skal tage et aktivt valg, og skubbe internetgiganterne i en grønnere retning.

Det mener Torsten Hasforth, som er seniorøkonom ved Dansk Energi, hvor han er ansvarlig for de økonomiske analyser af energisektoren. Desuden er han tilknyttet Københavns Universitet som undervisningsassistent på Økonomisk Institut.

»Hvis du ønsker at agere bevidst på nettet, handler det meget om, hvem du bruger. Er du kunde hos Netflix, Amazon eller HBO, kan du sætte dig ind i, hvor grønne deres datacentre er,« siger han.

(Du kan få flere gode råd til, hvordan du kan være med til at løse verdens store problemer i Videnskab.dk's populære Facebook-gruppe Red Verden. Meld dig ind i dag!)

Godt nok får Danmark omkring 70 procent af sin strøm fra vedvarende kilder. Når vi ikke selv producerer vores strøm, kommer den typisk fra Sverige, Norge og Tyskland, hvilket er godt for klimaet, for en høj andel af deres strøm kommer også fra vedvarende energikilder, fortæller Torsten Hasforth til Videnskab.dk, og fortsætter:

»Men en del af vores data kommer også fra datacentre uden for Europa (når vi for eksempel bruger internettjenester, der ikke har lokale datacentre, red.). Det er ikke optimalt, for det kan være uigennemskueligt, om deres energi kommer fra bæredygtige energikilder eller ej.«

Leif Katsuo Oxenløwe er enig i, at vi bør stemme med fødderne for at få grønnere data:

»Hvis man som privatforbruger køber økologisk mælk, vil markedsmekanismerne sørge for, at der gradvis kommer mere økologisk mælk på hylderne i supermarkedet. Og hvis folk pludselig begynder at droppe Netflix, vil Netflix måske begynde at tænke over, hvor de får deres strøm fra, så det kan ikke skade. Men den største indsat bør ligge i forskning og udvikling af bedre teknologier,« siger DTU-professoren.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du redde verden hjemme fra lænestolen

Kulkraftværk

Internettet udleder lige nu lidt over 2 procent af verdens samlede CO2 tilsvarende flytrafikken. Men internettet vokser med 25 procent om året, og hvis udviklingen fortsætter vil internettet snart stå for en større andel af CO2-udledningen end flytrafikken, fortæller Leif Katsuo Oxenløwe. (Foto: Shutterstock) 

Frygt ikke datacentrenes ankomst i Danmark

Når vi snakker om datacentres CO2-udledning, er nogle sikkert bekymrede for de store internetgiganter, som er i fuldt sving med at opføre datacentre i Danmark, og hvilke konsekvenser det vil få for vores CO2-udledning, og om vi har tilstrækkeligt med grøn strøm til at forsyne dem.

I øjeblikket er fem kendte datacentre på vej til Danmark. Apple havde planer om at opføre datacentre i både Viborg og Aabenraa, men har droppet planerne om sidstnævnte. En fremskrivning fra Energistyrelsen fra 2018 forudsiger, at de (fremskrivningen er baseret på etablering af seks store datacentre, red.) i 2030 vil opsluge 16 procent af det samlede danske elforbrug. I 2040 vil det tal være steget til 22 procent.

Hvilke datacentre kommer til Danmark?
  • Apple åbner et datacenter ved Viborg 
  • Google åbner et ved Aabenraa og et ved Fredericia
  • Facebook åbner datacentre uden for Odense og Esbjerg

»Det betyder, at vi skal udbygge med mere vedvarende energi, end vi havde regnet med,« siger Peter Birch Sørensen, professor i økonomi på Københavns Universitet og tidligere formand for Klimarådet, til DR.

Det er rigtigt, at datacentrenes indflytning på den korte bane vil give et øget elforbrug, men efter 5-7 år vil der, når man medtager de nye datacentres elektricitetsforbrug, blive produceret mere vedvarende energi end Danmarks samlede elforbrug, siger Torsten Hasforth fra Dansk Energi.

Men fordi selskaberne, som kommer til Danmark, har et ønske om at bruge vedvarende energikilder, er deres ankomst en fordel i forhold til at få mere vedvarende energi, mener han.

»Lige nu og her er strømmen i Danmark 70 procent grøn, og det bliver lettere for os som samfund at øge den andel, når internetgiganterne, der kommer hertil, spiller med på den dagsorden,« siger han.

It-selskaberne har forud for deres indrejse i landet meddelt, at deres datacentre vil blive CO2-neutrale.

Elproduktion over tid

I 2029 vil Danmarks samlede produktion af vedvarende energi overstige vores samlede elforbrug. Vores samlede elforbrug, som inkluderer de nye datacentres, vil til den tid være 42,0, men vi vil producere 43 PJ vedvarende energi. (Figur: Dansk Energi)

Et alternativ til it-giganterne

Ja, Google, Facebook og Apple gør det rigtige ved at have en bæredygtig dagsorden, og ja, det er fint, at de med deres ankomst til Danmark bliver placeret mere lokalt, men generelt er der flere forskellige grunde til at finde et alternativ til it-giganternes datacentre.

Det mener i hvert fald Philippe Bonnet, der er professor ved Afdeling for Computer Science på IT-Universitetet.

Som led i et forskningsprojekt, der nu er afsluttet, har han udviklet et koncept for lokale, decentrale og grønne datacentre på Orkneyøerne i Skotland som et alternativ til internetmastodonternes centre.

Projektet tager udgangspunkt i de vindblæste Orkneyøer med høje bølger, fordi datacentrene kan udnytte de lokale grønne energikilder.  

LÆS OGSÅ: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi

Så klimavenlige er beskedtjenester

Tre grunde til, at lokale datacentre er bedst

Philippe Bonnet mener, at lokale datacentre er et godt alternativ til it-giganterne fordi:

  • Hvis datacentret ligger tæt på brugerne, skal dataen ikke transporteres så langt og slipper for at gå igennem mange forskellige internetudbydere (ISP’er). Det betyder, at der bruges mindre energi. Internettets infrastruktur gør, at du typisk bruger mere energi, hvis dataen skal sendes langt væk.

»I stedet for at skubbe store mængder data frem og tilbage mellem dit hjem og datacentre rundtomkring i verden, så giver det mening at producere og opbevare dataen lokalt,« siger ITU-professoren.

  • Hvis de lokale datacentre placeres i områder, hvor centrene kan kobles på vedvarende energikilder, kan datacentrenes energiforbrug til at processere data lokalt blive bæredygtige. Dette gælder dog også for store datacentre, pointerer Leif Katsuo Oxenløve. 

  • Hvis du ikke har lyst til at sende personfølsom data til Google, Facebook og de andre it-giganter, hvor det kan være svært at gennemskue, hvad oplysningerne bliver brugt til, er decentrale datacentre et godt alternativ.

Så klimavenlige er audio-streaming selskaberne
Faktaboks: Internettets CO2-udledning kan ses på tre niveauer
  • Datacentrene, hvor al den data vi sender og modtager opbevares, bidrager til CO2-udledningen.

  • Vores aktiviteter på internettet - når vi sender store mængder data bidrager det med mere til CO2-udslippet.

  • Internettets transportsystem af lasere, detektorer og signalbehandling, der bruges til at transportere vores data fra hjemmecomputer til datacentre, bidrager til CO2-udledningen.

Kilde: Martijn Heck, lektor på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet

Lokale datacentre er fremtiden

Selvom projektet på Orkneyøerne er afsluttet, vil der poppe flere lokale datacentre op i fremtiden.

Lige nu bliver kun 10 procent af verdens data genereret og behandlet uden for it-giganternes datacentre, men i 2022 vil det tal være vokset til hele 50 procent, forudser det amerikanske analyseinstitut Gartner, fortæller Philippe Bonnet.

Den eksplosion skyldes dels, at flere og flere elektroniske anordninger bliver koblet til internettet (det kaldes ‘the internet of things’(IoT), red.), hvilket vil generere og bruge data uden for centrene.

Men stigningen skyldes også, at 5G-netværket vil få teleselskaberne, der udruller det eller allerede selv bruger det, til at åbne mikrodatacentre tæt på deres brugere. 

LÆS OGSÅ: Sådan kan du hjælpe klimaet derhjemme og på arbejde

LÆS OGSÅ: Over 2.250 mennesker vil diskutere løsninger med Videnskab.dk: Du kan også tage del i bevægelsen

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.