Modeindustrien, som er én af verdens mest forurenende industrier, står for 20 procent af verdens spildevand og 10 procent af CO2-udledningen - og det anslås, at det tal vil være hele 25 procent, når vi når frem til 2050.
Svimlende 300.000 ton tøj finder vej til lossepladserne i Storbritannien hvert år.
Fast fashion-forretningsmodellen, der først så dagens lys i starten af 2000'erne, er ansvarlig for stigningen i forbrugerefterspørgslen på store mængder af tøj af lav kvalitet.
Tvinger forbruget af naturressourcer i vejret
Mange modeprodukter bliver i dag designet specifikt med kortvarigt ejerskab og hurtig bortskaffelse for øje.
Tøjets kvalitet falder i takt med omkostningerne, og det øgede forbrug af masseproducerede modeprodukter tvinger forbruget af naturressourcer i vejret.
Presset for at tilfredsstille forbrugernes efterspørgsel lægger et signifikant socialt og miljømæssigt pres på produktionskæden.
- Storbritanniens forbrug af mode er det højeste i Europa med 26,7 kilo pr. indbygger
- I Tyskland forbruger man 16.7 kilo
- I Danmark 16 kilo
- I Italien 14,5 kilo
- I Holland 14 kilo
- I Sverige 12,6 kilo
LÆS OGSÅ: Professor: Dit forbrug kan være med til at redde verden
Modebrands skrider kun langsomt og tøvende til handling
Modebrands og producenter erkender tøvende behovet for forandring.
\ Red Verden
I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?
Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med i overvejelser om nye artikler eller debattere måder at redde verden på i Facebook-gruppen RED VERDEN.
Mange forskellige markedssektorer - fra high street til high end - skrider i stigende grad til handling, men det sker langsomt og med mange forbehold.
Eksempelvis boykotter den svenske modegigant H&M brasiliansk læder, da man er bekymret for, at kvægopdræt i Amazonas bidrager til afskovning af regnskoven.
Andre brands som Adidas, Stella McCartney og Patagonia fokuserer på brugen af spildmaterialer i udviklingen af tekstiler til de nye kollektioner.
Disse tiltag er naturligvis positive, men gør de forskellige brands overhovedet nok?
LÆS OGSÅ: Er 97 procent af forskerne enige om, at klimaforandringer er menneskeskabte?
11 år til at afværge uoprettelig skade
Nylige FN-rapporter oplyser, at vi har 11 år til at afværge uoprettelig skade som følge af klimaforandringerne.
Det er tvivlsomt, om de forskellige brands små, trinvise tiltag er nok til at gøre en markant forskel i kampen mod klimaforandringerne, så der er behov for større pres fra forbrugerside samt fra kampagnegrupper.
Det er ikke kun de forskellige brands, som kan skabe forandring: forbrugerne har også magt og indflydelse, og det er afgørende, at vi bruger den.
Da London Fashion Week åbnede i september 2019, understregede protester og demonstrationer - som belyste modeindustriens bidrag til klimaforandringerne - forbrugernes rolle i at skærpe den offentlige bevidsthed om miljøspørgsmål.
Forbrugerdrevne adfærdsændringer kan tilskynde de forskellige brands til at tilpasse deres praksis til en mere bæredygtig fremtid for modebranchen.
Hvis der skal ske reelle ændringer, skal flere til at tage en proaktiv tilgang og handle, så det afspejler deres moralske værdier. Små livsstilsændringer kan skabe en stor bæredygtig effekt.
LÆS OGSÅ: Forsker: Red verden med verdensmål frem for fairtrade-bananer
Så her er fire ting, vi skal overveje, før vi køber nyt tøj:
1. Tænk før du køber
Før vi køber mere nyt tøj og bidrager til den eskalerende forurening, skal vi lige stoppe op og overveje alternativerne.
Det vil ikke alene spare os penge; det er også bedre for miljøet. Alternativerne er at bruge dét, vi allerede har samt låne, bytte, købe genbrugstøj eller fremstille det selv.
Indkøb af nyt tøj bør være den sidste udvej, når vi har overvejet alle andre muligheder.
Denne tilgang står i skarp modsætning til fast fashion. Vi tager nemlig vores tid og prioriterer overvejet forbrug.
LÆS OGSÅ: Cirkulær økonomi: Vejen til et bæredygtigt forbrug?
2. Lad dine værdier styre dit forbrug
Vi er nødt til at overveje, hvor vi handler, fordi hvert køb reelt set fungerer som en anerkendelse af brandet.
Ved at researche virksomhedernes værdier, kan vi foretage informerede valg og beslutninger og ændre vores forbrugeradfærd. Det vil sikre, at de brands, vi vælger, reflekterer vores personlige overbevisninger.
Hvis vi for eksempel ønsker at vide, hvor vores tøj kommer fra, skal vi vælge et brand, der er transparent og åben omkring brandets forsyningskæde.
Brands som Community Clothing fortæller kunderne, hvor råvarerne kommer fra, hvor garnet blev produceret, og endda hvor den endelige beklædningsgenstand blev lavet.
Hvis vi har et specifikt ønske om at mindske mængden af plastaffald i havet, kan et brand som Ecoalf være et godt valg.
LÆS OGSÅ: Sådan kan du hjælpe klimaet derhjemme og på arbejde
3. Køb pre-loved
Genbrug er igen kommet ind i varmen. Fra at blive anset for at være en edgy, individuel og billig måde at handle gik vi over til billigt, masseproducerede fast fashion-produkter.
Men genbrugsbutikkerne er atter vågnet op til dåd. I Storbritannien har non-profit medlemsorganisationen Oxfam åbnet en superstore, og supermarkedskæden Asda lancerer en pre-loved fashion pop up-butik.
Genbrugstøj kan give tøj og andre modeprodukter nyt liv og afværge køb af nyt tøj.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
4. Ansvarlig bortskaffelse
Såvel som at være bevidste om, hvor vi køber vores tøj, skal vi også være bevidste om, hvor det ender henne, når vi er færdige med at bruge det.
Det anslås, at tøj til en værdi af 140 millioner pund (cirka 1,2 milliarder kroner, red.) ender på lossepladserne hvert år.
En stor del af tøjet er fremstillet af syntetiske fibre, hvilket betyder, at det kan tage et sted mellem 20 og 200 år, før det er nedbrudt.
Vi bør overveje mulighederne: Kan vi give tøjet til velgørenhed, genbrugsbutikkerne eller venner og familie, kan det repareres eller gives videre?
Hvad med at afholde en bytte-event en weekend?
Ansvarligt indkøb, ejerskab og bortskaffelse er alle afgørende overvejelser, hvis vi skal bruge vores magt til at skabe en bæredygtig fremtid for modeindustrien.
LÆS OGSÅ: Tre konkrete råd til dig, der gerne vil hjælpe regnskoven
Vi har mere indflydelse end nogensinde før
Vi har mere indflydelse end nogensinde før, så vi kan være med til at skabe forandring gennem platforme som de sociale medier, der gør det muligt for os at give udtryk for vores bekymringer.
Den cirkulære forretningsmodel, hvor produkterne genbruges og genanvendes i uendelige lukkede kredsløb uden at producere affald, gør det muligt for forbrugerne at tage en mere aktiv rolle i skabelsen af forandringer.
Vi kan ikke længere sidde med hænderne i skødet og vente på, at de forskellige brands skrider til handling.
Individuel handlekraft og vilje til at ændre vores daglige adfærd er afgørende for at mindske og afværge modeindustriens fremtidige miljøeffekter.
Alana James hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Modeindustrien er en kæmpe miljøsynder, men du kan selv gøre noget
LÆS OGSÅ: Finske forskere laver tøj af skov, pap og gamle aviser
