Cirkulær økonomi skal drive fremtidens fødevareproduktion, grønne bæver-boliger er til gavn for biodiversiteten, og EU hæver klimaambitionerne.
Det er nogle af de overordnede pointer i denne uges nyhedsopsamling på Videnskab.dk, hvor vi uge efter uge plukker og kondenserer en række af ugens grønne forskningsnyheder.
Nyhederne bliver som altid vendt, drejet og diskuteret i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe ‘Red Verden’, hvor over 6.000 medlemmer tager del i snakken - så hop ind, og vær med!
Vi starter med at se lidt nærmere på den globale fødevareproduktion.
Fødevareproduktionen skal køre i ring
Hvordan skaber man en fødevareproduktion, der på den en side er bæredygtig, og på den anden side kan brødføde hele verdens befolkning, som forventes at nå op omkring 10 milliarder i 2050?
Den komplekse udfordring har et stort hold af forskere, økonomer og virksomhedsledere set nærmere på i en diger videnskabelig artikel, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature Food.
Udfordringerne er ikke helt små, for teknologien kan kun få os et stykke af den brogede vej, lyder det i en pressemeddelelse på baggrund af den videnskabelige artikel.
Ifølge forskerne bag rapporten bliver nogle af fremtidens store udfordringer at reducere den mængde land - og vand - som vi bruger til at opretholde vores nuværende fødevareproduktion.
Men der er helt konkrete ting, vi kan gøre for at skabe en mere bæredygtig produktion af fødevarer, lyder det.
Rapporten peger blandt andet på, groft skitseret, at man i fremtiden skal arbejde med:
- At der skal sættes ind på at skabe en cirkulær økonomi, hvor alt det, vi smider ud, genanvendes til andre formål, og restprodukter i sidste ende bliver en ressource, vi smider tilbage i systemet.
- Vandspild og arealanvendelse til madproduktionen må ikke blive ved at vokse sig større, for vand er allerede en knap ressource i flere områder.
- Nationer, virksomheder og organisationer skal holde hinanden til ansvar, så vores fødevarer ikke produceres under kummerlige arbejdsforhold.
Derudover foreslår forskerne, at der i højere grad tænkes i at skabe nye finansielle instrumenter, der sikrer, at offentlige støttekroner, som går til produktionen af fødevarer, bruges til at drive en grøn omstilling og understøtter grønne innovationer.
Ifølge professor i økonomi ved Cornell University Chris Barrett er investering og finansiering helt afgørende for at omstille fødevaresektoren, fordi det at udvikle innovationer i landbrugssektoren er ekstremt dyrt og kræver lang tids arbejde.
Hvis du har mod på at dykke ned i den 170 sider lange videnskabelige artikel i Nature Food, kan den findes her.
Bæverer og padder går hånd i hånd
Vi forlader New York og Cornell University og drager en tur til Washington, hvor man muligvis skal til at indgå et grønt partnerskab med bæverne.
Et nyt studie udgivet i tidsskriftet Freshwater Biology viser nemlig, at en øget bestand af bævere gavner padder i området.
Washington State University skriver i en pressemeddelelse, at forskerne bag studiet undersøgte 49 områder, nogle uden bæverdamme og andre med.
I de områder, hvor bæverne havde slået sig ned og indrettet sig, var populationen af padder godt tre gange så høj som i områder uden bæverdamme.
Det er padder, der i forvejen er truet af et klimaforandringer. Særligt et varmere og mere tørt klima gør det svært for padderne at finde damme, hvor de kan boltre sig i vandet, før de lærer at trives på landjorden, ifølge Washington State University.
\ Læs mere
Bestemte typer af padder ser faktisk ud til at trives særlig godt i harmoni med bæverne, fordi bævernes små ‘huse’ holder hånden under biodiversiteten.
Det er særligt rødbenede frøer og nordvestlige salamandre, som nærmest kun blev fundet i områder, hvor der var en bæverdam.
»Vådområder, hvor der er dæmninger, understøtter flere af de padder, der har brug for lang tid til at udvikle sig i vand som larver, før de er i stand til at leve på land som voksne,« siger Jonah Piovia-Scott, der er adjunkt ved School of Biological Sciences og medforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.
Materiale kan lagre solenergi i måneder
I takt med at verden bevæger sig væk fra fossile brændstoffer og over mod en grøn energisektor, der blandt andet består af sol- og vindenergi, stiger behovet for at kunne lagre al den vedvarende energi.
\ Red verden: Stort tema i gang
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
For når Solens stråler står ned på solcellerne, produceres der energi, som blandt andet kan varme vores huse op. Den strøm vil man selvsagt gerne kunne lagre og bruge, når behovet er størst ved en såkaldt spidsbelastning.
At få lagret energien er en udfordring, som forskerne stadig arbejder på at løse, men nu er et hold fra Lancaster University muligvis kommet et skridt nærmere, skriver mediet Techxplore.
De har nemlig udviklet et krystallinsk (krystaldannet) materiale, som er sat sammen på en måde, der gør det muligt at fange energien fra solstrålerne. Materialet kan samtidig holde på energien i flere måneder ved stuetemperaturer, og den kan frigives som varme, når behovet er der, skriver Techxplore.
Materialet er fortsat kun udviklet på laboratorie-basis, men ifølge Techxplore vil det særligt kunne anvendes steder, der ikke er koblet op på et varmesystem - eller som et supplement til opvarmning af huse.
En anden mulighed vil være som belægning på overfladen af huse eller biler, hvor materialet kan fange solstrålerne, gemme på energi og til sidst bruges, når behovet er der.
Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Chemistry of Materials, og ifølge forskerne vil disse batterier i udgangspunktet kunne bruges i mindre skala i fremtiden.
EU sætter blus på den grønne omstilling
Vi slutter ugens nyhedsopsamling af med en lille (uvidenskabelig) nyhed, som dog har betydning for hele EU.
Alle 27 EU-lande er nemlig blevet enige om at skære 55 procent af den samlede udledning af drivhusgasser sammenlignet med niveauet i 1990, skriver The Guardian.
Den luns skal være barberet væk i slutningen af dette årti, og det er et skridt på vejen til at nå fuld klimaneutralitet i EU i 2050. Det er vigtigt at notere sig, at der på nuværende tidspunkt kun er tale om et overordnet mål, som skal udmønte sig i en lov, skriver DR.
I Danmark har vi allerede sat os et mål, faktisk nedfældet en lov, der siger, at vi skal have skåret 70 procent af de samlede udledninger af drivhusgasser i Danmark sammenlignet med niveauet i 1990.
Udfordringerne ser ud til at blive størst for lande som eksempelvis Polen, der stadig er meget afhængige af kulkraftværker.
\ Læs mere
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
