Det er svært at tale bæredygtighed og grøn omstilling i den store verden uden at komme ind på Costa Rica.
Det lille mellemamerikanske land, der på flere måder minder om Danmark, trækker tit overskrifter for sin bæredygtighed og bliver fremhævet som ét af verdens grønneste lande. Af flere grunde.
Vidste du for eksempel, at Costa Rica:
- Gennem de seneste fem år har fået næsten al sin elektricitet fra vedvarende energi, især vand, vind og jordvarme?Har som mål at gøre sig fuldstændigt CO2-neutral i 2050 ved ikke at udlede flere drivhusgasser, end man selv kan opsuge igen med egne træer?Er blevet et grønt rejsemål, der hvert år får besøg af millioner af såkaldt øko-turister, der vil rejse bæredygtigt og være tæt på strande med havskildpadder eller på Costa Ricas fredede skove?
Sådan et land må da have noget at byde på, som vi i Danmark kan blive inspireret af, når vi vil lave grøn omstilling til et samfund, der udleder minimale mængder CO2 og andre drivhusgasser.
Videnskab.dk har derfor hevet fat i forskere, der kan kaste lys over, hvad Costa Rica har gjort.
Vigtig energikilde svarer til dansk vind
Det vil måske glæde dig og danske politikere at høre, at Costa Ricas succes mest af alt bygger på især en stærk velfærdsstat, men også en grøn bevægelse i befolkningen og en politisk vilje til at forsøge at fjerne fossile brændstoffer fra samfundet. Alle tre er ingredienser, som vi allerede smager på i Danmark.
Tilbage i 1950erne besluttede Costa Rica sig for at spille på sine styrker. Landet har høje bjerge og meget regn – derfor byggede man store dæmninger for at udnytte vandkraft til at skabe strøm. Der er også vulkaner, derfor gik man i gang med at udvinde energi fra jordvarme.
\ Fossile brændstoffer skal kun være et alternativ
I 1970erne vedtog man i Costa Rica, at fossile brændstoffer kun må bruges af det offentlige på tidspunkter, hvor det er umuligt at få energi fra vedvarende kilder.
»Vi havde det indtryk, at det var klogt at gøre os fri af økonomiske interesser fra fossile selskaber og de store penge og den magt, der følger med dem. Vi havde vist ret,” bemærker professor Leiner Vargas med henvisning til, at brændstofindustrien i årtier har arbejdet for massiv afbrænding af fossile brændsler trods visheden om, at det skader Jordens klima.
Og op gennem 1990erne har Costa Rica suppleret energi fra vand og jord med nyere teknologier i form af vind, solceller og lokale projekter, som skaffer naturlige materialer til afbrænding, altså biomasse.
»Vores udgangspunkt har været, at strømmen skal komme så meget som muligt fra vedvarende energikilder, også selvom det blev lidt dyrere, når man sammenligner med fossile brændstoffer,« fortæller Leiner Vargas, professor ved det nationale universitet UNA i Costa Rica.
»Fordi vi har regnsæsoner, får vi det meste af vores strøm fra vandkraft, og det er meget billigt – det svarer til jeres vind i Danmark,« tilføjer han.
Leiner Vargas kender danske forhold rigtig godt, for han fik sin ph.d-grad ved at forske i energi ved Aalborg Universitet.
I dag koordinerer han forskningen i energi, miljø og fattigdom på universitetet i sit hjemland.
Bred vilje til at ville være bæredygtig
Leiner Vargas fortæller, at Costa Rica sigter efter skandinavisk standard, når det kommer til at investere i velfærd og uddannelse.
\ Miniserie på Videnskab.dk
I en lille serie undersøger Videnskab.dk, hvad Danmark kan lære af lande, som bliver hyldet for deres grønne omstilling.
Vi har tidligere set nærmere på Bhutan.
Serien er en del af et større tema, Red Verden, hvor vi ser på løsninger på verdens store problemer
Du kan udveksle tips og råd med 6.000 andre danskere i den tilhørende Facebook-gruppe.
Det har ført til, at Costa Rica er et relativt veluddannet samfund, hvor folk grundlæggende har det godt og ligger tæt på top-10 i verden, når der bliver lavet lykkemålinger.
Samtidig har landet for vane at stemme socialistisk.
Leiner Vargas understreger, at grøn omstilling ikke er et spørgsmål om politisk ideologi, men han ser det som et udtryk for, at det ligger til mange folk og politikere i Costa Rica at ville forbedre befolkningens velbefindende og samtidig passe på miljøet.
Det er formentlig hovedårsagen til succesen, mener han.
»Det har gjort det mindre svært at overbevise forbrugerne om, at de nogle gange skal betale noget ekstra for elregningen, vand og andre sager. Effekten er, at vi kan have en mere bæredygtig og langsigtet strategi for vores energiforbrug,« fortæller Leiner Vargas, da Videnskab.dk fanger ham på telefonen.
Professor: Lyt til befolkningen
Professoren er overbevist om, at hvis man skal lave en god grøn omstilling, er det nødvendigt, at man også lytter til befolkningen og er klar til at afgive noget af magten og følelsen af at være i kontrol, både som beslutningstager og som fagmand.
Hvis bureaukratiet får for meget magt, dræber man innovationen, lyder det fra Leiner Vargas.
Han nævner som eksempel, at ingeniører i Costa Rica har insisteret på, at man skulle holde fast i at hive energi ud af andet end vind - men folk ude i de små områder ville gerne have vindmøller, og »det har skabt et eksternt pres, som man har lyttet til, så vi har taget et skridt fremad på det område.«
»I er på vej ned ad en grøn vej i Danmark, men man skal være villig til engang imellem at lytte, nedbryde reglerne og til sidst genkode hele systemet. Det er hårdt arbejde, men det er nødvendigt,« siger Leiner Vargas og uddyber:
»Vil man redde nationen og miljøet, skal man en gang imellem – måske hvert tredje eller fjerde årti – lave ændringer, der rusker op i systemet. Vi har lært, at intet nyt kommer fra gamle systemer.«
Tre milliarder sparet på at undgå fossile brændsler
I de seneste 20 år har Costa Ricas satsning på vedvarende energi sparet landet for 482 millioner dollar i udgifter til fossile brændsler – det svarer til over 3 milliarder danske kroner, hvis man omregner med dagens valutakurs.
\ Vand giver mest strøm
Costa Ricas nationale elnet fik i 2019 sin strøm fra:
- Vand – 67,5%
- Vind – 17%
- Geotermi – 13,5%
- Biomasse og sol – 0,84%
Termisk energi bliver brugt til situationer med overbelastning af elnettet, der desuden får backup fra brændstofbaserede systemer. De fleste gange er de dog lukket ned.
I 2019 blev landets el produceret uden brug af fossile brændsler i mere end 300 dage.
Kilde: Rapport om Costa Ricas nationale elnet
De seneste fem år er 98 procent af Costa Ricas strøm kommet fra vedvarende kilder.
Mens det er lykkedes at gøre næsten al strømmen grøn i Costa Rica, er det langt fra det samme som at sige, at al energi i Costa Rica er fossilfri.
En stor udfordring for Costa Rica er – ligesom i Danmark – at brændstoffer til transport skaber meget forurening. Derfor er landet i færd med at flytte folk over i elbiler; en proces, der er svær, ligesom vi har oplevet herhjemme.
Offentlig transport er oven i købet dårlig og upålidelig. Det har fået antallet af biler til at stige dobbelt så meget som antallet af nyfødte babyer.
Costa Rica har for eksempel blot 19 tog og 4 større ruter rundt i landet, der er nogenlunde på størrelse med Danmark.
»Transportsektoren er afgørende for os, og det er især en udfordring at finde opladere og batterier til lastbiler og andre store transportmidler. Vi er i gang med nogle indsatser og politikker fra regeringen for at rykke os mod at blive CO2-neutrale, men det er for tidligt at sige, at vi kan lave en fuldstændig omstilling. Elektriciteten er grøn, men energien er der ikke endnu,« konstaterer Leiner Vargas.
Afgifter har sikret fredede skove
Hvis man udvider begrebet ’grøn omstilling’ til også at omhandle natur og miljø, er der mere inspiration at hente fra Costa Rica, ikke mindst hvis man som dansk politiker er lidt bange for at bruge afgifter til at gøre Danmark grønnere.
Hele 25 procent af Costa Ricas areal er fredet som nationalpark. Det er et godt stykke over de 17 procent, som er vedtaget som mål internationalt – og som de færreste lande vel at mærke kan overholde.
Ifølge Leiner Vargas har et vigtigt middel været at tage penge fra de virksomheder, som forurener med CO2 eller belaster miljøet ved for eksempel at fælde skov uden for nationalparkerne.
Pengene bruges til at passe på udvalgte dele af skovene, til at støtte miljøbevidste NGO’er eller lignende, beretter Leiner Vargas, hvis forskningsgruppe også fokuserer på miljø og fattigdom i Costa Rica.
»For mig at se har det været en succes, fordi vi har været i stand til at genskabe skovområder, vi har kunnet holde skovindustrien i landet og samtidig udvikle en grøn turisme-industri. Og så er det dejligt at bo i et land, hvor man kan åbne vinduerne og se på de grønne bjerge. Det er en win/win-mekanisme,« siger Leiner Vargas om afgifterne.
Bagsiden af medaljen: De oversete områder
Costa Ricas succeshistorie har dog også sine bagsider.
Landet har utvivlsomt taget nogle beundringsværdige skridt i grøn retning, og det store fokus på bæredygtighed er god inspiration for andre lande – men man bør have nogle nuancer med, hvis man vil overvejer at lade sig inspirere af Costa Ricas model.
Det mener miljøantropolog Robert Fletcher, der har tilbragt seks år i Costa Rica og for nylig udgav bogen Ecolaboratory, hvor det mellemamerikanske land ret unikt bliver analyseret på kryds og tværs af en række forskere fra forskellige fagfelter.
»Vi lavede bogen af præcis samme årsag, som du laver din artikel: Costa Rica bliver set som foregangsland, der bliver hyldet rundt omkring i verden. Når du arbejder der, finder du ud af, at der er meget at sætte pris på, men også en del negative ting, som ikke får internationalt fokus.«
»Vi vil gerne give en mere præcis forståelse af, hvad der foregår,« siger Robert Fletcher, lektor ved universitetet i Wageningen i Holland, da Videnskab.dk fanger ham på en forbindelse over nettet.
Costa Rica har for eksempel store problemer med at takle håndtering af affald og spildevand – op mod 96 procent af landets spildevand bliver ledt direkte ud i vandløb og havet.
Landet oplever en flugt fra byerne, hvor man slet ikke har investeret i vedligeholdelse og forbedringer på samme måde som i naturen. Derfor flytter folk ud og bor i nærheden af de mange nationalparker og efterlader byer i forfald og med stigende fattigdom.
Det er ifølge Robert Fletcher også vigtigt at have med i baghovedet, når man taler bæredygtighed i Costa Rica, at landet selv holder et større regnskab ude af billedet, når det for eksempel opgør sine CO2-udledninger.
\ Stor-eksportør af oksekød
Costa Rica har gennem tiden skaffet sig indtægter på eksport af blandt andet kaffe, bananer, palmeolie, ananas og kvæg.
Costa Rica har været den største eksportør af oksekød til USA. Pladsen til opdræt blev skabt ved at rydde eller afbrænde tropisk skov fra ubeskyttede områder.
Kilde: Bogen Ecolaboratory
Mange glemmer, at Costa Rica har store udledninger af drivhusgassen metan, fordi meget af den grønne energi stammer fra vandkraft, som skaber metanudledninger fra mikroorganismer, der lever i de store vandreservoirer, nævner han.
Man overser også, at Costa Rica ganske vist bevarer meget af sin skov, men det sker blandt andet, fordi man importerer træ fra Chile – som så kan kæmpe med problemer med skovrydning i stedet.
Costa Rica bør ses i en større sammenhæng
»Ser du isoleret på Costa Rica, risikerer du at misse det store billede, for Costa Rica er tæt forbundet til en række andre lande,« pointerer Robert Fletcher.
»Det kan sammenlignes med, at lande som Danmark, Sverige og Norge ser ud til at have et mindre CO2-aftryk, end de har, når man undlader at se på, at mange af deres varer bliver produceret i Kina,« siger Robert Fletcher.
Costa Rica er i bund og grund splittet mellem to delmål, som er omdrejningspunktet i Robert Fletchers bog ’Ecolaboratory’:
- På den ene side at være bæredygtigt, hvilket en del af administrationen står for.
- På den anden side at skabe økonomisk vækst, hvilket en anden del af administrationen står for.
Det giver nogle gange nogle pudsige kampe, hvor de to dele nærmest kan komme i kapløb om at ’sikre’ sig et naturområde til enten beskyttelse eller til salg til udenlandske investorer, som for eksempel vil bygge hoteller.
Gode råd til grøn omstilling i Danmark
Ifølge Robert Fletcher er der tre punkter, han ville fokusere på, hvis han fik taletid hos statsminister Mette Frederiksen (S) til en snak om, hvordan Costa Rica kan inspirere Danmark i den grønne omstilling:
- Bliv ved at bruge mange penge på det sociale område og reducer ulighed
Sociale goder giver også miljømæssige fordele. Costa Rica er begyndt at skære på denne del, og det har ifølge Robert Fletcher givet flere uroligheder og øger risikoen for rovdrift på naturen.
- Vær sikker på, at I reelt måler alle miljøpåvirkninger
Lad være med kun at fokusere på, hvad der sker inden for landets grænser. Tænk også på varer, energi og miljøbelastninger, som bliver skabt på tværs af grænser gennem for eksempel import.
- Fjern fokus fra vækst
Costa Rica kæmper konstant med at forsøge at beskytte miljø, natur og klima på den ene side og på den anden side at skabe økonomisk vækst gennem fri handel, privatisering og et friere marked. Begge dele kan ikke lade sig gøre.
»I det lange løb har vækst altid med en konsekvens for miljøet. Hvis du vil maksimere dit BNP, kan det aldrig være bæredygtigt,« mener Robert Fletcher.
»I Costa Rica kan vi se, at når man fokuserer mere på bæredygtighed eller miljøbaseret økonomisk aktivitet, så har det en effekt,« opsummerer forskeren ud fra erfaringerne i forskernetværket bag bogen ’Ecolaboratory’.
»Så hvis man vil bruge Costa Rica som et eksempel, er der helt sikkert noget at lære – men man skal også huske at se på deres udfordringer,« lyder det fra Robert Fletcher.
\ Læs mere
\ Costa Rica nedlagde sit militær - kan Danmark gøre det samme?
Det er også værd at bemærke til historien om Costa Ricas fremgang, at landet gennem årtierne har dækket omkostningerne til velfærdsstaten ved blandt andet at nedlægge sit militær i 1948.
Det kunne måske være en overvejelse for Danmark?
Ifølge Robert Fletcher kan det sagtens være en god vej at gå, men han bemærker, at Costa Rica har været heldigt stillet, fordi det har været tæt knyttet til USA, som har beskyttet Costa Rica i mange år, var en allieret under den kolde krig og i øvrigt har i omegnen af 10.000 soldater til stede i landet.
»Så det kræver, at man har bygget fred med sine naboer, og at man er beskyttet fra trusler med hjælp fra andre,« bemærker Robert Fletcher.
