Vestjysk herregård ruster sig til fremtiden: Græs kan blive landbrugets nye guld
Fødevareproduktion skal ændres radikalt for at blive klimaneutralt. Græs kan blive en afgørende brik i omstillingen, viser forskning, som har inspireret en herregårdsejer.
græs afgrøder landbrug klima omstilling co2 drivhusgasser

Græs optager meget mere COend korn, fortæller Uffe Jørgensen (billedet). Han står bag en metode til at trække protein ud af græsset. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

Græs optager meget mere COend korn, fortæller Uffe Jørgensen (billedet). Han står bag en metode til at trække protein ud af græsset. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

En ordentlig bunke græs hældes en augustdag på et rullebånd. Det grønne læs køres igennem en skruepresser, som vrider en våd masse ud. Apparatet larmer og fylder en lade på en over 300 år gammel vestjysk herregård ved navn Ausumgaard. 

Ladens maskineri er et bioraffinaderi, der udskiller protein fra græs. Dagen er en milepæl: Formentlig er det første gang i verdenshistorien, at græs-protein udvindes med henblik på at bruge det kommercielt for eksempel i foder til grise og kyllinger.

»I landbruget er vi nødt til at finde ud af, hvad vi skal leve af i fremtiden,« råber gårdens ejer Kristian Lundgaard-Karlshøj, mens det nye raffinaderi brager i baggrunden.

Gårdejeren håber, at protein fra græs kan erstatte protein fra de mange millioner ton soja, som hvert år importeres til Danmark primært fra Sydamerika for at blive tilsat husdyrfoder. På sigt er håbet, at græsproteinet kan indgå i den mere plantebaserede diæt, der ifølge FN's klimapanel IPCC er nødvendig for at bremse landbrugets udledning af drivhusgasser.  

græs afgrøder landbrug klima omstilling co2 drivhusgasser bioraffinaderi

Bioraffinaderiet i Ausumgaards lade kører sit første læs græs, da Videnskab.dk er på besøg. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

Græs er en ideel afgrøde

Herregårdens bioraffinaderi, som i flere medier - blandt andet DR og Jyllands-Posten - bliver udråbt som starten på en grøn revolution i dansk landbrug, hviler på mere end et årtis forskning. 

Kimen blev lagt for otte år siden, hvor Uffe Jørgensen, der er seniorforsker på Aarhus Universitets forskningscenter Foulum ved Viborg en times kørsel fra Ausumgaard, sammen med en kollega fik ideen til at udvinde protein fra græs. 

Græs er en ideel afgrøde i den omstilling, landbruget skal igennem for at blive klimaneutralt, forklarer Uffe Jørgensen, da Videnskab.dk besøger ham på AU Foulum.  

»Det er en kæmpe fordel, hvis vi kan få mere græs. Jeg har svært ved at se andre enkelte virkemidler i landbruget, som boner positivt ud på så mange parametre,« vurderer forskeren, som leder Foulums Center for Cirkulær Bioøkonomi. 

græs afgrøder landbrug klima omstilling co2 drivhusgasser

Forskerne på AU Foulum eksperimenterer med mange forskellige græs-sorter. Her er Uffe Jørgensen ved en mark med asiatisk elefantgræs. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

Græs suger CO2

Til forskel fra havre, hvede, byg og rug, som hvert år farver det danske sommerland gyldent, indtil det høstes i august, dækker græs marken året rundt. 

Det grønne dække suger konstant CO2 ud af atmosfæren og omdanner det via fotosyntesen til kulstof.  En del af kulstoffet bliver med tiden lagret i markens muld.

»I modsætning til de gule marker, vi har i øjeblikket, laver grønne græsmarker konstant fotosyntese. Kun 3-4 uger om året er græsmarker ikke klar til at omdanne sollyset,« påpeger Uffe Jørgensen. 

Red Verden: Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Græsmarker er så effektive til at suge CO2, at de under de rette omstændigheder ligefrem kan trække drivhusgas ud af atmosfæren, siger forskeren, mens han bukker sig og inspicerer det tætte grønne dække på en af Foulums forsøgsmarker.

På marken gror græs og kløver frodigt på små parceller, der bliver analyseret og høstet med forskellige tidsintervaller, så forskerne kan finde den mest optimale dyrkningsmetode.

Uffe Jørgensen er ikke i tvivl om, at græsmarkerne holder bedre på kulstof end marker med korn.

»Græs øger typisk jordens kulstofindhold med et halvt ton per hektar om året afhængigt af jordtypen«, siger han.

»Det betyder, at man faktisk pumper kulstof ned i jorden, når man dyrker græs,« tilføjer professoren og henviser blandt andet til landsdækkende målinger, der viser, at jordens indhold af kulstof er højest i områder med meget græs.

Målingerne er blandt andet publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Soil Science.

græs afgrøder landbrug klima omstilling co2 drivhusgasser

Forskerne fra AU Foulum måler udledningen af drivhusgasser fra marker med forskellige typer afgrøder ved hjælp af denne beholder, der flere gange dagligt trækker luft op fra forsøgsmarkernes overflade. Beholderen er koblet til avanceret målingsudstyr i en campingvogn i nærheden. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

Kulstoflager opbygges over århundreder

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Kan det virkelig være rigtigt, at græs kan fungere som en CO- støvsuger? Eller er Uffe Jørgensen, som har arbejdet med græs i over et årti, forblændet af de grønne strå?

Efter besøget på Foulum tryktester Videnskab.dk hans lovprisning af græs hos en forsker, der ikke er involveret i projektet. Sander Bruun er lektor på Københavns Afdeling for Plante- og Miljøvidenskab.

Han bekræfter, at græsmarker er eminente til at lagre kulstof. 

»Der er ingen tvivl om, at sådan nogle permanente græsmarker med et kæmpe rodsystem er gode til at lagre kulstof. Hvis man omlægger en kornmark til græs, vil der opbygges kulstof i jorden hvert eneste år i en periode på et par hundred år,« siger Sander Bruun. 

Græs optager mere kvælstof

Græsmarker har også en anden fordel: De er hurtigere og bedre til at optage kvælstof fra gødning end marker med korn. Det skyldes, at græsset dækker jorden året rundt og dermed konstant kan optage gødningen. 

»Det har flere fordele. For det første vaskes nitrat, som bliver dannet fra gødningen, ikke så let ud,« siger Sander Bruun.  

Kvælstofudvaskning fra landbruget er som bekendt skyld i forurenede vandløb og søer. 

»For det andet kan græsmarker være med til at forhindre udslip af lattergas i forhold til marker med sæsonbetingede afgrøder,« siger Sander Bruun. 

Lattergas er en potent drivhusgas, der er 300 gange stærkere end CO2.

»Når man har et permanent plantedække, som det er tilfældet med græs, får man et meget lavt tab af kvælstof, både i form af nitratudvaskning og lattergasdannelse,« siger lektoren.

Græsmarker er blevet sjældne

Uffe Jørgensen, som har dedikeret sin forskerkarriere til at studere landbrugets påvirkning af miljø og klima, ærgrer sig over, at græs fylder mindre og mindre i det danske landskab. 

»For år tilbage var der græs og kløver på en million hektar af det danske landbrugsareal. I dag er det begrænset til 300.000 hektar. Udviklingen kan være en af årsagerne til, at kvælstofudledningen er steget,« vurderer Uffe Jørgensen. 

En hektar

10.000 kvadratmeter (m²) eller 0,01 km², hvilket er et kvadrat på 100 × 100 meter. Til en kvadratkilometer går der 100 hektar. 

Græsmarkernes tilbagegang og deres eminente egenskaber sad i forskerens baghoved, da han og kolleger i sin tid udviklede og afprøvede idéen om at trække protein ud af de grønne strå:

Hvis det lykkedes, kunne græs måske blive en indtægtskilde for landmændene, tænkte forskerne.

græs afgrøder landbrug klima omstilling co2 drivhusgasser

Uffe Jørgensen ved bioraffinaderiet i Foulum. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

De fik overbevist deres ledelse om potentialet, og Aarhus Universitet finansierede et forsøgs-bioraffinaderi og et forskningsprogram til 50 millioner kroner.

Græs-raffinaderierne

Bioraffinaderiet på Ausumgaard er ejet af gården og Vestjyllands Andel. Det er et test- og demonstrationsanlæg, der er støttet med 14 millioner kroner af GUDP - Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram. Dertil kommer en egenfinansiering på 16 millioner kroner. 

Bioraffinaderiet på AU Foulum er finansieret af GUDP, Arla, Danish Crown og frøvirksomheden DLF. 

Ifølge Uffe Jørgensen vil det være oplagt at oprette flere små og lokale andelsejede raffinaderier rundt omkring i Danmark i stedet for store centrale anlæg.

For hvis afstanden fra landmanden til anlægget bliver for stor, bliver transportudgifterne så høje, at det ikke kan betale sig. 

Siden har forskerne fået en bevilling af private fonde og virksomheder til at bygge et større anlæg for at afprøve, om det kan fungere ude i virkeligheden.

»Det er helt usædvanligt, at et universitet laver så stort et anlæg. Men vi mente, at det var vigtigt at vise, at vi kunne få det her til at fungere i stor skala, så det ikke bare endte i skrivebordsskuffen,« siger Uffe Jørgensen.

Græs har flere anvendelsesmuligheder

Græsraffinaderiet står stille, da Videnskab.dk besøger Foulum, men en stabel hvide spande fyldt med grønt proteinpulver vidner om, at det fungerer.

Anlægget har vist, at der er flere forskellige måder, man kan tjene penge på græs:

  • I nogle forsøg har forskerne fået et højere proteinindhold ud af græs, end der er i det typiske sojafoder. 

  • Proteinet kan bruges i grise- og kyllingefoder. På sigt kan det bearbejdes, så det også kan bruges i en plantebaseret diæt til mennesker. 

  • Voks på græsstrå kan bruges i forskellige produkter, blandt andet kosmetik.

  • De tørre græsfibre, der er tilbage, når proteinet er udvundet, kan bruges som brændsel i biogasanlæg eller som foder til kvæg. Foulums forskning viser, at kvæget får lige så meget eller mere næring af restproduktet som af frisk græs. 

  • Der er også muligt, at græsfibrene kan bruges til at lave tekstiler, har Videnskab.dk skrevet i artiklen ‘Dansk forsker laver tekstil af græs: Er det fremtiden?

Forskerne fra AU Foulum har publiceret flere studier om deres forsøg med at udvinde protein af græs - blandt andet her, herher og her.

Danmark kan blive selvforsynende med protein til dyrefoder og dermed slippe for at importere sojaskrå fra Sydamerika, hvis der plantes græs på en million hektar landbrugsjord, viser universitetets beregninger.

På sigt - når processen optimeres - er 500.000 hektar nok

Allerede i dag dyrkes græs og majs på 480.000 hektar.

Uffe Jørgensen foreslår, at det areal omlægges til nye græs-sorter, som leverer større mængder protein.

græs afgrøder landbrug klima omstilling co2 drivhusgasser

Spand med græsprotein fra Foulums bioraffinaderi. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

Kæmpe kredit til forskerne

På herregården Ausumgaard taler Kristian Lundgaard-Karlshøj begejstret om det videnskabelige arbejde, der ligger forud for det spritnye græs-raffinaderi i hans lade: 

»Kæmpe kredit til forskerne, fordi de har gidet sidde og finde ud af, at protein kan udvindes af græs. Al den forskning, der ligger bag det her anlæg, har været helt kanon. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi forskerne fik tid og penge til at nørde i det, uden at man på forhånd vidste, om det kunne blive til noget,« siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.  

græs afgrøder landbrug klima omstilling co2 drivhusgasser bioraffinaderi

Kristian Lundgaard-Karlshøj med en håndfuld græsfibre, som er tilbage, når proteinet er blevet udvundet. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

Han tror på, at der er et marked for protein fra lokalt dyrket græs.

»Hvis det viser sig, at græs kan konkurrere med soja som proteinkilde, er der mulighed for, at det stikker helt af,« forudser han. 

Sojaproduktion er udskældt, blandt andet fordi den ofte indebærer, at der fældes regnskov og er en stor belastning for klimaet. Hvor stor belastningen er, kan du læse i boksen under denne artikel. 

Vindmøller, biogasanlæg og melorm

Trods opstartsvanskeligheder i laden, hvor det nye bioraffinaderi midlertidigt er sat i stå, fordi bunken af græs ikke fordeler sig ordentligt på rullebåndet, er herregårdsejeren optimistisk. 

»Det er jo helt nyt og skal lige finjusteres, men der er i øjeblikket stor interesse for græsprotein, især fra økologer, så jeg er sikker på, at der er potentiale,« siger han.

Bioraffinaderiet er sidste skud på stammen i en række initiativer, Kristian Lundgaard-Karlshøj har sat i gang for at ruste sin herregård til den grønne omstilling. 

Siden han overtog driften sammen med sin kone i 2008, har Ausumgaard fået et biogasanlæg, som er koblet på den lokale naturgasledning. 

græs afgrøder landbrug klima omstilling co2 drivhusgasser

Når proteinet er udvundet, kan græsresterne omdannes til naturgas i Ausumgaards biogasanlæg. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

Gården har også fået egne vindmøller, driften er blevet økologisk, og der laves forsøg med proteinholdige melorme. 

»Hvis landbruget skal blive bæredygtig, er vi nødt til i højere grad at arbejde sammen med naturen. Vi vil gerne flytte os og tage hul på den dagsorden,« siger gårdejeren. 

Også på Foulum har forskerne ved Center for Cirkulær Bioøkonomi gang i en række projekter, der kan få betydning for fremtidens klimaneutrale fødevareproduktion. 

De laver blandt andet forsøg med at udvinde protein af tang og tester nye dyrkningsmetoder, som giver mere mad, samtidig med at de er mere skånsomme overfor jorden. 

Interesseret i den grønne omstilling? Så meld dig ind i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden, der i øjeblikket har over 5.700 medlemmer, som deler tips og debatterer, hvordan vi sikrer en mere bæredygtig fremtid for vores klode. 

græs afgrøder landbrug klima omstilling co2 drivhusgasser

Vores diæt skal indeholde markant mindre kød, hvis fødevarerproduktionen skal blive klimaneutral, har FN's klimapanel IPCC konkluderet. Uffe Jørgensen og kollegerne fra Foulum forsker derfor i alternative proteinkilder. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)  

Så meget belaster sojaimport klimaet

Pointen med at udvinde protein fra græs er i første omgang, at det skal erstatte noget af den sojaprotein, der hvert år tilsættes foder til de mange millioner grise og kyllinger, der produceres i Danmark.

Sojaen dyrkes primært fra Argentina og Brasilien og importen har ofte store konsekvenser for klima-, miljø- og natur, fortæller Aske Skovmand Bosselmann, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. 

»I Danmark indkøber vi hver år netto 1,6 millioner ton sojakager, som er en vigtig kilde til protein i foder. Produktionen af den danske import lægger beslag på 600.000 hektar land alene i Sydamerika. Det er næsten lige så meget som arealet af Sjælland,« siger Aske Skovmand Bosselmann.

»Hvis vi slår på en agenda, hvor vi gerne vil mindske det klimaaftryk, vi har på produktionen andre steder i verden, er der en væsentlig grund til at se på alternativer,« tilføjer han.

Soja-bønder fælder Amazonas

Det helt store problem med sojaproduktionen er, at sydamerikanske bønder fælder regnskoven Amazonas for at få plads til den værdifulde afgrøde. 

Træerne i Amazonas indeholder store mængder kulstof. Når de bliver fældet, frigives kulstoffet og bliver til CO2 i atmosfæren. 

Aske Skovmand Bosselmann har lavet estimater af, hvor stort klimaaftrykket er ved den danske import af soja. Beregningerne viser, at importen kan stå for udledning af 6 millioner tons CO2 ækvivalenter. 

»Den største del - cirka 5 millioner tons - kommer fra omlægning af skov og savanne til landbrugsarealer. Derudover er der udledning i forbindelse med transport, forarbejdning og produktion,« siger Aske Skovmand Bosselmann. 

»Hvis man kunne garanterer, at den soja, vi importerer, ikke stammer fra afskovning, er vi nede på 1,7 millioner tons i stedet for 6,« fortsætter han. 

Estimaterne er udkommet i rapporten ‘Ændringer i drivhusgasudledninger fra arealanvendelse som følge af dansk import af afskovningsfri soja og palmeolie’, som er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet. 

Markedet for soja er for en stor del uigennemskueligt. Det er ofte svært at spore, hvor sojaen præcis kommer fra, og om produktionen er forbundet med afskovning, siger Aske Skovmand Bosselmann. 

Dertil kommer, at kun cirka 18 procent af den handlede soja er certificeret. 

På globalt plan bliver der produceret over 350 millioner tons soja om året. Cirka 65 millioner tons bliver handlet. Danmark er verdens 11. største nettoimportør.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker