Vestjysk herregård ruster sig til fremtiden: Græs kan blive landbrugets nye guld

En ordentlig bunke græs hældes en augustdag på et rullebånd. Det grønne læs køres igennem en skruepresser, som vrider en våd masse ud. Apparatet larmer og fylder en lade på en over 300 år gammel vestjysk herregård ved navn Ausumgaard.

Ladens maskineri er et bioraffinaderi, der udskiller protein fra græs. Dagen er en milepæl: Formentlig er det første gang i verdenshistorien, at græs-protein udvindes med henblik på at bruge det kommercielt for eksempel i foder til grise og kyllinger.

»I landbruget er vi nødt til at finde ud af, hvad vi skal leve af i fremtiden,« råber gårdens ejer Kristian Lundgaard-Karlshøj, mens det nye raffinaderi brager i baggrunden.

Gårdejeren håber, at protein fra græs kan erstatte protein fra de mange millioner ton soja, som hvert år importeres til Danmark primært fra Sydamerika for at blive tilsat husdyrfoder. På sigt er håbet, at græsproteinet kan indgå i den mere plantebaserede diæt, der ifølge FN's klimapanel IPCC er nødvendig for at bremse landbrugets udledning af drivhusgasser.

Græs er en ideel afgrøde

Herregårdens bioraffinaderi, som i flere medier - blandt andet DR og Jyllands-Posten - bliver udråbt som starten på en grøn revolution i dansk landbrug, hviler på mere end et årtis forskning.

Kimen blev lagt for otte år siden, hvor Uffe Jørgensen, der er seniorforsker på Aarhus Universitets forskningscenter Foulum ved Viborg en times kørsel fra Ausumgaard, sammen med en kollega fik ideen til at udvinde protein fra græs.

Græs er en ideel afgrøde i den omstilling, landbruget skal igennem for at blive klimaneutralt, forklarer Uffe Jørgensen, da Videnskab.dk besøger ham på AU Foulum.

»Det er en kæmpe fordel, hvis vi kan få mere græs. Jeg har svært ved at se andre enkelte virkemidler i landbruget, som boner positivt ud på så mange parametre,« vurderer forskeren, som leder Foulums Center for Cirkulær Bioøkonomi.

Græs suger CO2

Til forskel fra havre, hvede, byg og rug, som hvert år farver det danske sommerland gyldent, indtil det høstes i august, dækker græs marken året rundt.

Det grønne dække suger konstant CO₂ ud af atmosfæren og omdanner det via fotosyntesen til kulstof. En del af kulstoffet bliver med tiden lagret i markens muld.

»I modsætning til de gule marker, vi har i øjeblikket, laver grønne græsmarker konstant fotosyntese. Kun 3-4 uger om året er græsmarker ikke klar til at omdanne sollyset,« påpeger Uffe Jørgensen.

Græsmarker er så effektive til at suge CO₂, at de under de rette omstændigheder ligefrem kan trække drivhusgas ud af atmosfæren, siger forskeren, mens han bukker sig og inspicerer det tætte grønne dække på en af Foulums forsøgsmarker.

På marken gror græs og kløver frodigt på små parceller, der bliver analyseret og høstet med forskellige tidsintervaller, så forskerne kan finde den mest optimale dyrkningsmetode.

Uffe Jørgensen er ikke i tvivl om, at græsmarkerne holder bedre på kulstof end marker med korn.

»Græs øger typisk jordens kulstofindhold med et halvt ton per hektar om året afhængigt af jordtypen«, siger han.

»Det betyder, at man faktisk pumper kulstof ned i jorden, når man dyrker græs,« tilføjer professoren og henviser blandt andet til landsdækkende målinger, der viser, at jordens indhold af kulstof er højest i områder med meget græs.

Målingerne er blandt andet publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Soil Science.

Kulstoflager opbygges over århundreder

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Kan det virkelig være rigtigt, at græs kan fungere som en CO₂ - støvsuger? Eller er Uffe Jørgensen, som har arbejdet med græs i over et årti, forblændet af de grønne strå?

Efter besøget på Foulum tryktester Videnskab.dk hans lovprisning af græs hos en forsker, der ikke er involveret i projektet. Sander Bruun er lektor på Københavns Afdeling for Plante- og Miljøvidenskab.

Han bekræfter, at græsmarker er eminente til at lagre kulstof.

»Der er ingen tvivl om, at sådan nogle permanente græsmarker med et kæmpe rodsystem er gode til at lagre kulstof. Hvis man omlægger en kornmark til græs, vil der opbygges kulstof i jorden hvert eneste år i en periode på et par hundred år,« siger Sander Bruun.

Græs optager mere kvælstof

Græsmarker har også en anden fordel: De er hurtigere og bedre til at optage kvælstof fra gødning end marker med korn. Det skyldes, at græsset dækker jorden året rundt og dermed konstant kan optage gødningen.

»Det har flere fordele. For det første vaskes nitrat, som bliver dannet fra gødningen, ikke så let ud,« siger Sander Bruun.

Kvælstofudvaskning fra landbruget er som bekendt skyld i forurenede vandløb og søer.

»For det andet kan græsmarker være med til at forhindre udslip af lattergas i forhold til marker med sæsonbetingede afgrøder,« siger Sander Bruun.

Lattergas er en potent drivhusgas, der er 300 gange stærkere end CO₂.

»Når man har et permanent plantedække, som det er tilfældet med græs, får man et meget lavt tab af kvælstof, både i form af nitratudvaskning og lattergasdannelse,« siger lektoren.

Græsmarker er blevet sjældne

Uffe Jørgensen, som har dedikeret sin forskerkarriere til at studere landbrugets påvirkning af miljø og klima, ærgrer sig over, at græs fylder mindre og mindre i det danske landskab.

»For år tilbage var der græs og kløver på en million hektar af det danske landbrugsareal. I dag er det begrænset til 300.000 hektar. Udviklingen kan være en af årsagerne til, at kvælstofudledningen er steget,« vurderer Uffe Jørgensen.

Græsmarkernes tilbagegang og deres eminente egenskaber sad i forskerens baghoved, da han og kolleger i sin tid udviklede og afprøvede idéen om at trække protein ud af de grønne strå:

Hvis det lykkedes, kunne græs måske blive en indtægtskilde for landmændene, tænkte forskerne.

De fik overbevist deres ledelse om potentialet, og Aarhus Universitet finansierede et forsøgs-bioraffinaderi og et forskningsprogram til 50 millioner kroner.

Siden har forskerne fået en bevilling af private fonde og virksomheder til at bygge et større anlæg for at afprøve, om det kan fungere ude i virkeligheden.

»Det er helt usædvanligt, at et universitet laver så stort et anlæg. Men vi mente, at det var vigtigt at vise, at vi kunne få det her til at fungere i stor skala, så det ikke bare endte i skrivebordsskuffen,« siger Uffe Jørgensen.

Græs har flere anvendelsesmuligheder

Græsraffinaderiet står stille, da Videnskab.dk besøger Foulum, men en stabel hvide spande fyldt med grønt proteinpulver vidner om, at det fungerer.

Anlægget har vist, at der er flere forskellige måder, man kan tjene penge på græs:

• I nogle forsøg har forskerne fået et højere proteinindhold ud af græs, end der er i det typiske sojafoder.
• Proteinet kan bruges i grise- og kyllingefoder. På sigt kan det bearbejdes, så det også kan bruges i en plantebaseret diæt til mennesker.
• Voks på græsstrå kan bruges i forskellige produkter, blandt andet kosmetik.
• De tørre græsfibre, der er tilbage, når proteinet er udvundet, kan bruges som brændsel i biogasanlæg eller som foder til kvæg. Foulums forskning viser, at kvæget får lige så meget eller mere næring af restproduktet som af frisk græs.
• Der er også muligt, at græsfibrene kan bruges til at lave tekstiler, har Videnskab.dk skrevet i artiklen ‘Dansk forsker laver tekstil af græs: Er det fremtiden?’

Forskerne fra AU Foulum har publiceret flere studier om deres forsøg med at udvinde protein af græs - blandt andet her, her, her og her.

Danmark kan blive selvforsynende med protein til dyrefoder og dermed slippe for at importere sojaskrå fra Sydamerika, hvis der plantes græs på en million hektar landbrugsjord, viser universitetets beregninger.

På sigt - når processen optimeres - er 500.000 hektar nok

Allerede i dag dyrkes græs og majs på 480.000 hektar.

Uffe Jørgensen foreslår, at det areal omlægges til nye græs-sorter, som leverer større mængder protein.

Kæmpe kredit til forskerne

På herregården Ausumgaard taler Kristian Lundgaard-Karlshøj begejstret om det videnskabelige arbejde, der ligger forud for det spritnye græs-raffinaderi i hans lade:

»Kæmpe kredit til forskerne, fordi de har gidet sidde og finde ud af, at protein kan udvindes af græs. Al den forskning, der ligger bag det her anlæg, har været helt kanon. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi forskerne fik tid og penge til at nørde i det, uden at man på forhånd vidste, om det kunne blive til noget,« siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Han tror på, at der er et marked for protein fra lokalt dyrket græs.

»Hvis det viser sig, at græs kan konkurrere med soja som proteinkilde, er der mulighed for, at det stikker helt af,« forudser han.

Sojaproduktion er udskældt, blandt andet fordi den ofte indebærer, at der fældes regnskov og er en stor belastning for klimaet. Hvor stor belastningen er, kan du læse i boksen under denne artikel.

Vindmøller, biogasanlæg og melorm

Trods opstartsvanskeligheder i laden, hvor det nye bioraffinaderi midlertidigt er sat i stå, fordi bunken af græs ikke fordeler sig ordentligt på rullebåndet, er herregårdsejeren optimistisk.

»Det er jo helt nyt og skal lige finjusteres, men der er i øjeblikket stor interesse for græsprotein, især fra økologer, så jeg er sikker på, at der er potentiale,« siger han.

Bioraffinaderiet er sidste skud på stammen i en række initiativer, Kristian Lundgaard-Karlshøj har sat i gang for at ruste sin herregård til den grønne omstilling.

Siden han overtog driften sammen med sin kone i 2008, har Ausumgaard fået et biogasanlæg, som er koblet på den lokale naturgasledning.

Gården har også fået egne vindmøller, driften er blevet økologisk, og der laves forsøg med proteinholdige melorme.

»Hvis landbruget skal blive bæredygtig, er vi nødt til i højere grad at arbejde sammen med naturen. Vi vil gerne flytte os og tage hul på den dagsorden,« siger gårdejeren.

Også på Foulum har forskerne ved Center for Cirkulær Bioøkonomi gang i en række projekter, der kan få betydning for fremtidens klimaneutrale fødevareproduktion.

De laver blandt andet forsøg med at udvinde protein af tang og tester nye dyrkningsmetoder, som giver mere mad, samtidig med at de er mere skånsomme overfor jorden.

Interesseret i den grønne omstilling? Så meld dig ind i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden, der i øjeblikket har over 5.700 medlemmer, som deler tips og debatterer, hvordan vi sikrer en mere bæredygtig fremtid for vores klode.