Tænk radikalt: Landbruget skal omlægges totalt for at blive klimaneutralt.
Sådan lød budskabet for nyligt på et seminar arrangeret af Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi.
»Vi skal fuldstændig ændre den måde, vi producerer maden på. Det kommer ikke af sig selv. Vi har brug for at gøre tingene markant anderledes,« sagde Claus Felby, der er professor i bioteknologi og vicepræsident i Novo Nordisk Fonden.
»Det hænger ikke sammen, at vi fortsætter med at have så stor en husdyrproduktion, som vi har i dag. Vi er nødt til at finde plantebaserede alternativer, og det går alt for langsomt. Vi skal hellere starte i dag end i morgen,« fortsatte han.
Claus Felby vil rejse en diskussion om, hvordan forskningsmidlerne på landbrugsområdet fremover skal prioriteres, så de går i spænd med den grønne omstilling:
Er det på tide at droppe offentlig forskning i kød og mejeriprodukter? Skal danske forskere i stedet satse benhårdt på at forstå naturens kredsløb og finde nye plantebaserede proteinkilder?
Omlægning af landbruget er en 'månemission'
Omlægningen af landbruget kræver en massiv forskningsindsats i størrelsesorden med den, der lå bag den amerikanske månelanding i 1969, vurderer Claus Felby.
»Vi har brug for en månemission-tilgang. Vi kan gøre det, hvis vi sætter alle kræfter ind,« siger han.
Ikke bare i Danmark, men globalt skal landbruget omlægges, konkluderede FN’s Klimapanel i en videnskabelig rapport, der udkom sidste år. Danmark bør være på forkant med omstillingen, lyder det fra Claus Felby.
Professoren: Drop forskning i husdyr
I professorens øjne er det ikke logisk, at danske universiteter bliver ved med at forske i optimering af grise og kvægproduktion, når det igen og igen er fastslået, at vi skal spise meget mindre kød for at nå målsætningen om at blive CO2-neutral i 2050.
Danmark bør i stedet gå nye veje og bruge ressourcerne på at intensivere forskning i:
- Nye proteinholdige plantearter og jordens mikrobiologiske system.
- Kunstig intelligens og robotter, der kan hjælpe med at optimere markernes udbytte og gøre dem grønnere.
- Maksimal udnyttelse af planterne.
»Vores kost skal være meget mere plantebaseret, hvis vi skal blive CO2-neutrale og brødføde verdens befolkning. Det er på tide, at universitetsforskningen går foran,« siger Claus Felby.
Landbruget er i en blindgyde
Uffe Jørgensen, der er centerleder og seniorforsker på Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi er enig med Claus Felby i, at der er brug for en radikal ændring af landbruget, hvis udslippet af drivhusgasser skal gå i nul.
»Der er virkelig behov for nogle disruptive idéer. Landbruget er kommet ind i en blindgyde, hvor man er blevet rigtig god til det, man har gjort i de sidste 100 år, men ikke laver radikal innovation,« siger centerleder og seniorforsker Uffe Jørgensen.
»Man forbedrer nogle små ting, så det, man allerede har, bliver bedre. Men det er sjældent, man laver noget nyt, måske fordi man synes, det er svært at ændre hele systemet, når man er blevet så god til det, man altid har gjort,« uddyber han.
Planter skal udnyttes bedre
På det netop afholdte seminar præsenterede forskerne fra Center for Cirkulær Bioøkonomi deres projekter om, hvordan man kan gøre landbruget mere bæredygtigt gennem nye dyrkningsmetoder og ved at udnytte afgrøderne bedre - det kaldes bioraffinering.
Forskerne arbejder blandt andet på, at:
- Udvinde protein fra græsarter og tang til brug i mad og dyrefoder.
- Bruge planterester til forskellige produkter blandt andet tekstiler.
- Udvikle nye dyrkningsmetoder, som giver mere mad, samtidig med at de er mere skånsomme overfor jorden.
I Videnskab.dk's tema Red Verden kan du finde en lang række artikler om, hvordan vi kommer i gang med den grønne omstilling. Red Verden har også en Facebook-gruppe, hvor brugerne deler tips og tricks til en grønnere hverdag.
Dyrk forskellige afgrøder
En bæredygtig udnyttelse af landbrugsjorden indbærer blandt andet, at der bliver plantet mange flere forskellige slags afgrøder, end der er i dag, siger Uffe Jørgensen.
Hvede, byg, majs og raps fylder i øjeblikket 80 procent af den danske landbrugsjord.
»Det er de samme afgrøder, som vi har dyrket i de sidste 100 år,« siger Uffe Jørgensen.
Som regel er der kun en type afgrøde på hver mark.
»Vi skal i stedet arbejde med marker, hvor der er et mix af forskellige afgrøder. Vi skal dyrke flere græs- og kløverarter, og der skal være afgrøder på jorden året rundt,« siger Uffe Jørgensen.
Brændenælder, skvalderkål og løvstikke er andre plantearter, som er nemme at dyrke, og som indeholder store mængder protein, der potentielt kan udvindes og bruges i mad til dyr og mennesker, foreslår han.
»Det er sådan nogle ting, jeg gerne vil melde mig på banen med i den månemission, Claus Felby snakker om,« siger Uffe Jørgensen.
Bæredygtig dyrefoder er vigtigt
Selv om Uffe Jørgensen selv forsker i plantebaseret omlægning af landbruget, er han dog ikke enig med Claus Felby i, at universiteterne bør stoppe med at forske i husdyrproduktion.
»Vi kommer formentlig stadig til at have dyr i fremtiden, så jeg synes, det er vigtigt, at den foder, de får, bliver mere bæredygtig. Der er brug for universitetsforskning, hvis vi skal tage store spring på det område,« siger han.
Forskere fra Uffe Jørgensens center har udviklet en metode til at udvinde protein fra græs og bruge det i grisefoder. Målet er at undgå at importere soja, som i øjeblikket bliver brugt som protein i svinefoder.
Samarbejde med industrien er optimalt
En tredje forsker, Jannick Schmidt, der er lektor på Aalborg Universitet og Dansk Center for Miljøvurdering, er heller ikke enig med Claus Felby i, at universiteterne bør droppe husdyrforskning.
Universiteterne bør arbejde sammen med industrien om at sikre, at produktion af kvæg, svin og mejeriprodukter, som nok ikke forsvinder foreløbig, bliver så lidt klimabelastende som muligt, mener han.
»Jeg synes, det er farligt at tage den mest klimabelastende produktgruppe ud og sige, at det vil man ikke forske i. Så risikerer man, at det går for langsomt med at få gjort det mindre belastende,« siger Jannick Schmidt.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Landbruget ikke en del af ny klimaftale
Jannick Schmidt arbejder selv sammen med industrien, blandt andet har han kortlagt dansk malkekvægs CO2-aftryk for Arla. Den slags samarbejder er givtige og vejen frem, hvis man vil reducere fremtidens kød- og mejeriproduktion og gøre den mere klimavenlig, mener han.
»Hvis man som universitetsforsker sidder og laver noget, der er 100 procent teoretisk, ser man ikke de barrierer, der er, for at forskningen kan komme i brug i den virkelige verden. Derfor kan det være en fordel at arbejde sammen med industrien,« siger Jannick Schmidt.
I øjeblikket står landbruget for over 20 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.
I 2018 indgik et samlet dansk Folketing en aftale om, at Danmark skal arbejde på at blive et klimaneutralt samfund i år 2050.
Det betyder, at der ikke må udledes flere drivhusgasser, end der bliver optaget blandt andet i træer og planter.
I den klimaaftale, regeringen for nyligt fik gennemført, indgår ikke en plan for, hvordan landbrugsproduktionen skal omlægges for at nå målet.
