Ny rapport fra FN: Hvis klimaforandringerne skal bremses, er vi nødt til at omlægge landbruget
Fødevareproduktionen står for en tredjedel af den menneskeskabte drivhusgasudledning. Udledningen kan reduceres ved at spise mindre kød, mindske madspild og fælde mindre skov.
ipcc klimaforandringer landanvendelse landbrug fn klimapanel

Klimaforandringer og udpint jord forringer mulighederne for at brødføde verdens befolkning. (Foto: Shutterstock)

Klimaforandringer og udpint jord forringer mulighederne for at brødføde verdens befolkning. (Foto: Shutterstock)

Der skal ske ændringer i den måde, vi udnytter naturens arealer, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at bremse klimaforandringerne og i fremtiden forsyne verdens befolkning med fødevarer, fastslår en ny videnskabelig rapport fra FN’s klimapanel IPCC, der netop er blevet offentliggjort. 

Landarealer i nogle dele af verden er allerede under massivt pres, fremgik det på et netop afholdt pressemøde om den nye rapport, der bygger på den samlede forskning i: 

  • Hvordan landbrug, skovbrug og anden brug af landarealer påvirker klimaet. 
  • Hvordan landarealer påvirkes af klimaforandringer.

Danske Tina Christensen, som er ph.d. og klimavidenskabelig rådgiver hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), har i den seneste uge været den danske repræsentant på det møde i Geneve i Schweiz, hvor FN's lande er blevet enige om et sammendrag af den omfattende rapport på 1.300 sider.

»Rapporten sætter fokus på, at det har stor betydning, hvordan man dyrker jorden, så man ikke udpiner den, eller endnu værre omdanner den til ørken. Også verdens skove er helt centrale. Dels skal vi passe på de skove, vi har, og på globalt plan skal vi genrejse og nyplante skov for at optage CO2 fra atmosfæren,« siger Tina Christensen til Videnskab.dk.

Mindre kød - mere grønt

Her er et par overordnede budskaber fra klimapanelets rapport om, hvordan verdens landsektor kan tilpasses nye klimatiske forhold og en voksende befolkning:

  • Landbruget skal være mere bæredygtigt. I dag står fødevareproduktion for en tredjedel af den menneskeskabte drivhusgasudledning. Udledningen kan reduceres på forskellig vis - blandt andet ved at producere mindre kød og flere plantebaserede fødevarer.
  • Madspild skal reduceres
  • Der skal plantes mere og fældes mindre skov, fordi træer optager CO2 fra atmosfæren.

DMI's hjemmeside kan du finde en mere detaljeret gennemgang af konklusionerne. 

»Et af de store dilemmaer, rapporten også sætter fokus på, er den øgede konkurrence om landjorden. I takt med at verdens befolkning vokser, er der brug for mere mad. Samtidig belaster den måde, vi i dag producerer maden på, klimaet og naturen,« siger Tina Christensen.

Tørke skaber for eksempel mere ørken og dermed mindre brugbar landbrugsjord. Oversvømmelser forringer ligeledes mulighederne for at dyrke afgrøder nok.

Rapporten er upolitisk

107 forskere fra 52 lande står bag den omfattende rapport på 1.300 sider. Rapporten bygger på over 7.000 studier om klimaforandringer og landarealer.

I den seneste uge har repræsentanter for FN-landenes regeringer været samlet for sammen med forskerne at gennemgå den videnskabelige rapport og lave et sammendrag, som skal informere verdens politikere om forskernes anbefalinger.

Tina Christensen er en af to regeringsrepræsentanter fra Danmark. Hun og de øvrige landes repræsentanter har ikke haft indflydelse på rapportens indhold, understreger hun.

»Vores opgave er at sikre, at det, der kommer med i sammendraget, er relevant og vigtigt for vores politikere. Baggrundsrapporten kan vi overhovedet ikke røre ved, og alle de budskaber, der står i sammendraget, skal godkendes af forskerne,« forklarer hun. 

Rapporten er blevet bestilt af verdens regeringer. 

Få det store overblik: Sådan påvirker din mad klimaet

Her på Videnskab.dk har vi gennem mange år beskrevet, hvordan landbruget og fødevareproduktionen påvirker klimaet. Her er vores eget lille sammendrag med links til tidligere artikler:

For det er langt fra ny viden, at din mad giver kloden hedeslag, og at det kræver en mad-revolution, hvis vi skal redde verden.

I artiklen ’Sådan påvirker din mad klimaet’ får du en introduktion til, hvordan dine indkøbsvaner er med til at opvarme Jorden, og hvilke fødevarer der er værst og bedst for klimaet.

For eksempel viser forskning, at oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks, og at vegetarkost er godt for helbredet - og bedst for klimaet.

En kæmpe udregning viste i 2018, at vi kan reducere klodens landbrugsareal med 75 procent og CO2-udledningen fra landbruget med 50 procent ved at dyrke korn og grøntsager frem for at avle dyr.

Når nu især kød udråbes som en klimasynder, er det værd at tygge på, at du – hvis du er gennemsnitlig - spiser dobbelt så meget kød, som din oldefar gjorde.

Hvis du begynder at overveje dine spisevaner, kan du med fordel læse om to uenige etikere - en vegetar og en kødspiser - der debatterer i artiklen Bør vi spise mindre kød for klimaets skyld?

Masser af løsningsmuligheder

En forsker har tidligere vurderet, at din mad kan blive tre gange så klimavenlig ved at spise mindre kød, undgå madspild og ved at omlægge landbruget.

Det er også blevet foreslået, at kød skal være meget dyrere, og at fødevarerne bør CO2-mærkes.

Der er dog håb for at skabe en klimavenlig bøf, for fremtidens kød laves måske i laboratoriet. Læs mere om, hvordan forskerne bærer sig ad med at dyrke kunstigt kød.

Mens vi venter på, at laboratoriebøffen kan masseproduceres billigt, giver disse artikler konkrete tips til, hvad du selv kan gøre ved problemet nu og her:

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk