Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?
Nogle få Tour-ryttere cykler med skæve kædehjul. Hvorfor? Og kan videnskaben bakke dem op i deres valg?
chris froome tour de france

Her ses Chris Froomes cykel med et ovalt kædehjul. (Foto: Shutterstock)

Her ses Chris Froomes cykel med et ovalt kædehjul. (Foto: Shutterstock)

Er du typen, som er interesseret i teknik og rytternes cykler? Så har du måske lagt mærke til, at enkelte ryttere cykler med skæve kædehjul, eller klinger, som de forreste tandhjul også kaldes. 

Det kan der være flere grunde til. 

Måske er rytteren sponsoreret af en klingefabrikant! Men det kan også være, at rytteren er overbevist om, at han får et mere effektivt tråd og dermed kan cykle hurtigere med de skæve klinger. Har han ret? 

Ser vi på den videnskabelige dokumentation, er den beskeden, idet der ikke lavet så mange studier inden for området. 

et studie af franskmændene Hintzy og Horvais fra 2016 fandt de, at ti forsøgspersoner i gennemsnit opnåede syv procent større effekt i slutningen af en progressiv test til maksimal iltoptagelse og udmattelse, når de cyklede med en skæv klinge (af typen Osymetric) sammenlignet med en rund klinge. 

Sidst i testen, hvor det var hårdest, præsterede de altså mere med den skæve klinge. 

Forfatterne foreslog, at den bedre præstation måske skyldtes, at energiforbruget var en anelse lavere med den skæve klinge. Forsøgspersonerne var raske mænd – dog ikke cykelryttere. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Skæve klinger kan, måske, resultere i mindre mælkesyre

Jeg har selv stået i spidsen for et relateret studie, hvor vi fandt, at ti trænede cykelryttere i gennemsnit havde en anelse lavere værdier af mælkesyre (laktat) i blodet under moderat cykling med en skæv klinge (af typen Shimano Biopace) sammenlignet med en rund klinge.

Vi foreslog, at den lavere dosis af mælkesyre i blodet under cykling med den skæve klinge måske kunne skyldes en ændret profil af krankens drejningsmoment. Kranken er akslen, som forbinder de to pedalarme.

En ændret profil af drejningsmomentet kan ændre en smule på aktiveringen af de mest relevante muskler under cykling, herunder rekrutteringen af de forskellige typer af muskelfibre, der står for muskelarbejdet.

Hvis der rekrutteres færre hvide, hurtige (type 2) muskelfibre, vil det kunne medføre en mindre anaerob (ikke iltkrævende) energiomsætning. Når musklerne arbejder uden ilt, kommer der hurtigt mælkesyre. Kan man derfor reducere andelen af arbejde uden ilt, kan man også få mindre mælkesyre i blodet. 

Om de Tour-ryttere, der bruger skæve klinger, gør klogt i det, kan forskningen altså ikke sige med sikkerhed endnu. Omvendt peger den dog ikke på det modsatte. 

LÆS OGSÅ: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

LÆS OGSÅ: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

2. etape - 7. juli – holdtidskørsel

Der er dømt holdtidskørsel i Bruxelles med den flotte Atomium i baggrunden. Hvorfor er det så effektivt at cykle i hold? Det kan du læse om i artiklen 'Derfor cykler man hurtigere i hold end alene'. 

anden etape holdtidskørsel tour de france

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk