Du har sikkert bemærket, hvor imponerende høj en gennemsnitsfart der bliver cyklet med i et holdløb.

Farten er markant højere, end hvad der er muligt at opretholde alene.

I 2013 kørte det australske vinderhold eksempelvis de 25 kilometer med en gennemsnitsfart på 57,8 kilometer i timen, mens det er de færreste ryttere, der kan holde til mere end lige godt 50 i timen alene.

Grunden er naturligvis, at rytterne skiftes til at føre og således indimellem får lov til at sidde i læ af en forankørende rytter.

Når en rytter sidder i læ af en forankørende, kan den bagved siddende rytter nøjes med at producere en lidt mindre arbejdseffekt i pedalerne, hvilket igen belaster rytterens energisystemer mindre.

Hver rytter fører kun 20-30 sekunder

Under cykling ved 60 kilometer i timen skal den forreste rytter producere omkring 600 watt.

Det kan selv veltrænede ryttere ikke gøre i særlig lang tid ad gangen.

Man ser derfor, at en rytter typisk kun fører i 20-30 sekunder, inden der kommer en ny rytter frem til føring.

For de lette ryttere kan det være endnu mindre, mens enkeltstartsspecialisterne så til gengæld tager lidt længere føringer.

Rytterne i 2. og 3. position slipper henholdsvis cirka 30 procent og 35 procent billigere i forhold til deres watt-produktion og kan således restituere en anelse, inden det igen er deres tur til at gå frem og bryde vinden.

Hemmeligheden bag de hurtige holdløb er derfor den simple, at man løfter bedre i flok.

Læs også: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Læs også: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Dagens etape er et holdløb på 35,5 kilometer. (Illustration: letour.fr)