50 opfindelser, der har formet din hverdag: Fra papir til nanoteknologi
Teknologihistoriens 50 højdepunkter er ikke altid de mest ekstraordinære - de er også helt vildt hverdagsagtige.
Bringes i samarbejde med 50 opfindelser - Højdepunkter i teknologien

Denne bog fortæller teknologiens udviklingshistorie i stort og småt. Læs med om toilettet, pengene, telefonen og bogtrykkerkunsten.

Du besøger sandsynligvis et toilet flere gange dagligt, men tænker du nogensinde over, at toilettet er dét medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv?

Eller hvad med din tandbørste, der hjælper dig til at beholde tænderne hele livet?

Køleskabet, der i dag er en selvfølge i hjemmet, og som sørger for, at din mad ikke rådner?

Det elektriske lys, som mange fejlagtigt tror blev opfundet af Thomas Edison?

Vi tæller til 50 med teknologihistoriens vigtigste opfindelser.

1. Papir af plantefibre og gamle klude

Opfindelsen af papiret har været helt afgørende for, at information er blevet gemt og videreført.

Den første skriftkultur går da også helt tilbage til sumererne, der i 3.000 fvt. skrev på lertavler med kileskrift.

Egypterne brugte også lertavler, men de foretrak at skrive deres hieroglyffer på en slags naturligt papir stammende fra planten Cyperus papyrus, der voksede i Nildeltaet.

Egypterne solgte deres dyrebare papyrus, men var tilbageholdende med 'opskriften'.

Da papiret kom til Europa omkring år 1100, blev det ikke lavet af planter, men af gamle klude.

Læs mere om papyrus, pergament og papirs historie.

2. De mystiske - og vidunderlige - pyramider

Blandt antikkens syv underværker, er det kun den store pyramide i Giza, der står tilbage. Den har selskab af flere mindre pyramider, der fortsat inspirerer til alverdens teorier:

For hvordan bar de gamle egyptere sig dog ad med at bygge dem? Og hvilke mysterier gemmer de på?

LÆS OGSÅ: Hvordan blev pyramiderne bygget?

Keops pyramide Egypten vidunder

Keopspyramiden er bygget som gravplads for farao Keops. Viden om Keops, pyramiden og dens indhold er begrænset, da dens gravkamre er blevt plyndret. (Foto: Berthold Werner)

3. Akvædukterne forsynede Rom med vand

At der løber vand ud af hanen, når man tænder for den, kan efterhånden betragtes som en af hverdagens selvfølger. 

Pont du Gard romerne romerriget akvædukt vand afledning

Mange af romernes akvædukter står stadig. Den mest kendte er nok Pont du Gard i Sydfrankrig. Vandet blev ført over floden Gardon og ind til byen Nîmes gennem en akvædukt, der løb på toppen af den 50 meter høje bro. (Foto: Shutterstock)

Men det rindende vand har en lang forhistorie, og den begynder i Rom. I grad med at byen voksede, havde man brug for nye vandløsninger - vand fra floden Tiberen og fra brønde var af dårlig kvalitet, og der var ikke nok til alle.

Romernes akvædukter kunne løse det problem. De fungerede ved, at vand, typisk fra kilder og floder i højdedrag vest for Rom, løb nedad ved egen kraft fra kilden til byen. Akvædukterne skulle derfor anlægges med et tilstrækkeligt fald.

Den første akvædukt, Aqua Appia, var færdig i 312 f.v.t.

LÆS OGSÅ: Akvædukter: Romerrigets vandforsyning var det »mest beundringsværdige i hele verden«

4. Vandmøllen som energikilde

Fra vandforsyning til udnyttelse af vandkraft. Vandmøllen kom til verden i den hellenistiske periode, 300-100 fvt. og blev i Romerriget og senere i middelalderen et vigtigt knudepunkt for landbrug, handel og kommunikation.

Vandmøllen var middelalderens vigtigste energikilde og udgjorde et naturligt samlingssted i lokalsamfundet.

Møllerne blev primært brugt til at formale korn, og mens nogle møllere havde specialiseret sig i at male bygmalt til ølbrygning, malede andre mel til bagning.

Møllerne skød frem overalt i Europa, hvor vandets kraft kunne bruges til at forarbejde fødevarer og producere varer.

LÆS OGSÅ: Vandmøllen har været afgørende for samfundets udvikling.

5. Krudtet ændrede de militære spilleregler

Indtil nu har det handlet om de mere opbyggelige opfindelser, men teknologier er langt fra altid udviklet til det gode.

Allerede i 700-tallet har man fra Det Byzantiske Rige beretninger om brug af den 'græske ild' - en blanding af olie, svovl, harpiks, asfalt og brændt kalk - men det var formentlig i Kina, under Tang-dynastiet i slutningen af 800-tallet, at man opfandt krudtet.

Kineserne brugte oprindelig ikke krudt til skydevåben, men til fyrværkeri, flammekastere og 'ildspyd', der blev anvendt til både fredelige og krigeriske formål.

De mongolske hære, der i 1200-tallet angreb Europa og Nærøsten, var forsynet med raketter og katapulter til krudtbomber, men de havde næppe kanoner.

Det var først, da krudtet kom til middelalderens Europa, at den dødelige cocktail af krudt og kanoner for alvor gjorde sit indtog på slagmarken.

LÆS OGSÅ: Krudtet gav os fyrværkeri – og nye militære spilleregler.

6. De gotiske katedraler var middelalderens skyskrabere

Katedralernes storhedstid var fra cirka 1150 til cirka 1400, hvor en rivende udvikling inden for arkitektur, håndværk og arbejdsorganisation fandt sted.

Katedralbyggeriet antog nærmest maniske dimensioner, hvor bygherrer og arkitekter udtænkte konstruktioner, som i højde og elegance pressede byggeteknikken til det yderste.

Middelalderens katedraler betød udviklingen af bemærkelsesværdige tekniske løsninger, men det førte også til katastrofale sammenstyrtninger.

LÆS OGSÅ: Gotiske katedraler var middelalderens skyskrabere.

St. Patrick’s Cathedral i New York omgivet af moderne skyskrabere. Opførelsen af den store kirke begyndte i 1858. Efter at gotisk stil havde været ugleset i 2-300 år, kom både middelalderen og gotikken på mode igen i 1800-tallet. Stilen kaldes neogotisk. (Foto: Shutterstock)

7. Tiden og det mekaniske ur

Vi tænker konstant på tiden, men vi tænker måske knapt så meget over, hvordan vi har fået den tidsforståelse, vi har.

Før det mekaniske ur blev opfundet i middelalderen, målte man tiden med solure og vandure. Men det 'nye' ur kunne dele tiden op i mindre bidder og måle den jævnt og langsomt.

Faktisk ved man ikke, hvem der opfandet det mekaniske ur. Fra slutningen af 1200-tallet dukkede mekaniske ure op i klostre og katedraler i Frankrig og Sydengland. Tilsyneladende var der behov for en mekanisme, som i al slags vejr kunne fortælle munkene, hvornår der skulle holdes messe.

LÆS OGSÅ: Tik, tak: Urets opfindelse har påvirket vores opfattelse af tiden

8. Raketter - fra fyrværkeri til rumfart 

Opfindelsen af raketten har haft stor betydning for flere ting: 

  • den måde, mennesket fører krig på,
  • bemandet rumfart,
  • opsendelse af satellitter
  • og rumteleskoper for bare at nævne nogle.

Flest raketter er dog blevet affyret i forbindelse med fyrværkeri, og udgangspunktet for opfindelsen kan da også spores i Kina - krudtets hjemland.

LÆS OGSÅ: Sådan blev raketterne opfundet

9. Karavellen og vejen til europæisk dominans

I dag taler et par milliarder mennesker et europæisk sprog, selv om de bor uden for Europa. Det skyldes, at en lille gruppe europæiske lande engang kontrollerede næsten hele Jorden.

Historien begynder i 1400-tallet, hvor portugisiske søfolk vovede sig ud på Atlanterhavet i karaveller: små, manøvredygtige fartøjer, der som noget helt nyt kunne sejle i modvind.

På den måde kunne karavellerne både sejle på opdagelse, have varer med ombord og føre krig på verdenshavene.

LÆS OGSÅ: Karavellen banede vejen for europæisk dominans 

karavelle skib søfarer verdensherredømme europa

I 1488 sejlede en portugisisk ekspedition ledet af Bartolomeu Diaz rundt om Afrikas sydspids. Ekspeditionen bestod af to karaveller og et lastskib. Billedet viser en moderne kopi af Diaz' karavel: To latinersejl, slank skrog, lavt forskib, højt agterskib og agterror (som ikke ses på billedet). Lille, let, hurtig og manøvredygtig – en jeep til havs. (Foto: Grobler du Preez/Shutterstock)

10. Bogtrykkerkunsten

Igen var kineserne de første. Faktisk havde man bogtrykkerkunst i Kina, 400 år inden europæerne kom i gang med at trykke bøger og pamfletter. 

Den samfundsmæssige betydning af kinesisk og senere koreansk bogtryk var dog minimal. Da bogtrykkerkunsten kom til Vesteuropa i 1400-tallet var det i et åndeligt og socialt klima, der var helt anderledes modtageligt for den nye kunst.

Bag 'opfindelsen' stod guldsmeden Johannes Gutenberg, der både udviklede en ny type oliebaseret blæk og så at tidligere innovationer - vin- og olivenpressen fra Romerriget - kunne bruges som trykplade.

LÆS OGSÅ: Bogtrykkerkunsten banede vejen for nutidens massekommunikation

11. Kikkerten var et teknologisk nybrud

I oktober 1608 blev der ansøgt om et patent på et instrument til at »se fjerne ting, som om de var tæt på«. Dette er det første skriftlige vidensbyrd om kikkerten.

Bag patentansøgningen - patentet blev i øvrigt ikke givet - stod brillemageren Hans Lippershey. Han havde lavet en kikkert med et cirka 50 cm langt rør med en samlelinse i den ene ende og en spredelinse i den anden. 

Kun et år senere hørte den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei om kikkerten og gik i gang med at konstruere sine egne kikkerter. De første havde en forstørrelse på nogle få gange, men inden længe havde han forbedret teknikken, så han kunne opnå en forstørrelse på op til 30 gange.

LÆS OGSÅ: Kikkerten er symbolet på naturvidenskabens teknologiske nybrud

12. Dampmaskinen og den industrielle revolution

Ideen om at bruge ildens eller dampens kraft til at skabe mekanisk bevægelse går langt tilbage. Faktisk helt tilbage til oldtiden, hvor den alexandrinske matematiker Heron (ca. 20-90) fremstillede en primitiv dampturbine.

I 1700-tallet - efter mange forsøg på at frembringe en effektiv dampmaskine - kan man sige, at dampmaskinen blev højteknologisk. 

Dampmaskinen var en uundværlig faktor for den industrielle revolution, og i over 100 år var den en utrættelig motor, der blev brugt til at dræne miner, pumpe vand til vandværker og lænse flådens dokker for vand.

LÆS OGSÅ: Dampmaskinen satte fut i den industrielle revolution

13. Regnemaskinen

Verdens første mekaniske regnemaskiner blev udviklet i 1642 af et 19-årigt matematisk geni ved navn Blaise Pascal. 

pascaline

Den mekaniske regnemaskine, Pascalinen, opfundet af Blaise Pascal i perioden 1642-1645. Det var egentlig en adderemaskine, som kun kunne lægge tal sammen. Det viste eksemplar er ét af de ni, der stadig findes, og det står på Arts et Metier-museet i Paris. (Foto: Pascalinen, 1652. Musée des arts et métiers. © 2005 Foto David Monniaux, Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0.)

Pascal arbejdede på sin mekaniske regnemaskine i godt tre år. Han nåede at lave omkring 50 meget forskellige prototyper, inden han nåede frem til et tilfredsstillende resultat. 'Pascalinen' blev bygget i omkring 20 eksemplarer, hvoraf de 9 har overlevet.

LÆS OGSÅ: Den første regnemaskine kunne kun lægge sammen

14. Fosfor til hverdag og i krig

Grundstoffet fosfor blev opdaget i 1600-tallet af en alkymist, der brugte en umanerlig stor mængde urin til at fremstille det.

Senere fandt man ud af, at fosfor kunne bruges til at lave tændstikker. Når den engelske filosof Herbert Spencer (1820-1903) kaldte den fosforholdige tændstik for sin tids 'største gave til og velsignelse for menneskeheden', var det især, fordi den revolutionerede det daglige arbejde ved hjemmets ovne, komfurer og ildsteder. I stedet for sliddet med at slå gnister med flint og fyrsvamp kunne man nu blot stryge en tændstik.

Da man fandt ud af, at den hvide fosfor var skadelig, skiftede man den ud med en rød variant. Den hvide kunne i stedet bruges i fosforgranater og -bomber, der blev anvendt i stor målestok under 2. Verdenskrig, især ved de britiske og amerikanske bombninger af tyske storbyer.

LÆS OGSÅ: Fosfor har gjort hverdagen lettere og slået tusindvis ihjel

Et amerikansk jagerfly kaster en fosforbombe mod en fjendtlig stilling under Vietnamkrigen. (Foto: U.S. Air Force)

15. Udviklingen af maskingeværet fortsætter 

Vi bliver i det krigeriske hjørne. Ideen om hurtigt affyrende geværer eller kanoner har sikkert eksisteret lige siden skydevåbenets opfindelse i Kina omkring 1230, men den teknologiske ekspertise har manglet.

Senere kom blandt andre middelalderens orgelkanon, Puckle-kanonen, Nicolai Johan Løbnitz' luftgevær fra 1834, mitrailleusen, Gatlings maskingevær, og vi kunne blive ved.

I dag er udviklingen af maskingeværer gået i retning af lettere og mere pålidelige våben, og der forskes stadig i at gøre maskingeværer mere effektive – og dermed også mere rædselsvækkende.

LÆS OGSÅ: Vold, magt og penge: Drivkræfterne, der skabte maskingeværet

16. Med ploven blev arbejdet på markerne lettere

Ploven er ganske enkelt det vigtigste landbrugsredskab, og den har radikalt at ændre vores levevis - og så er den faktisk en relativt sen opfindelse i landbrugets historie.

Bønderne klarede sig uden i 6.000 år, før vores forfædre fandt på at spænde okser, heste, elefanter og endda slaver for en aflang hakke, når der skulle laves furer i jorden til kornsæden.

Da ploven endelig var her, betød den til gengæld, at der kunne frigives hænder til alt muligt andet arbejde, og det blev lige så langsomt begyndelsen på bysamfund.

LÆS OGSÅ: Ploven betød begyndelsen på civilisationen

17. Husk lige tandbørsten
tandbørste tand børste mundhygiejne tandpasta tænder

I første halvdel af 1900-tallet havde mange familier en såkaldt 'Familie-Tandbørste', hvor alle familiemedlemmer brugte den samme tandbørste. I dag kan man ofte finde automater, hvor man for få kroner kan trække en tandbørste. (Foto: Wikipedia Commons/Tomasz Sienicki)

I dag er tandbørstning hverdagspraksis, og gudskelov for det. Vores forfædre havde nemlig deres hyr med den manglende mundhygiejne.

I 1700-tallet var dårlige tænder og tandløshed almindeligt, og i den industrialiserede verden i 1800-tallet, hvor sukker blev mere tilgængeligt, blev tandproblemer og huller i tænderne et større og større problem.

Ingen ved, præcist hvornår tandbørsten blev opfundet, og de første mange århundrede slog den ganske enkelt ikke igennem:

»Tandbørsten er som for eksempel håndsæben en enkel opfindelse, som måtte vente på succes. De rigtige rammer skulle være til stede.«

Det drejede sig først og fremmest om en tandlægeprofession, som kunne forklare værdien af forebyggelse. Der skulle også viden til, og bakterierne skulle opdages.

LÆS OGSÅ: Den ydmyge tandbørste fortjener en plads i sundhedens Hall of Fame

18. Svovlsyre var en grundsten i den industrielle revolution

Allerede i oldtiden kendte man til mineraler, der blev betegnet som 'vitriol', og som vi vil kalde sulfater af jern og kobber.

Man brugte vitriol til metallurgiske og medicinske formål, men først langt senere blev man klar over, at vitriol kan bruges til at lave en stærk syre. Indsigten tilskrives ofte den muslimske alkymist Jabir ibn Hayyan (cirka 721-815), der i Europa blev omtalt som Geber, og hvis skrifter var kendt omkring 1300.

Svovlsyre (H2SO4) er rygraden i den moderne kemiske industri og den mest anvendte af alle syrer. Den bruges til andre og mere nyttige ting end at opløse lig. I dag bruges koncentreret svovlsyre især til gødningsstoffer i landbruget.

19. Øl var et vigtigt ernæringsmiddel

Der er faktisk ikke rigtig nogen, der kan tilskrives at have opfundet øllet - men øl er i den grad opstået på et tidspunkt.
Det begyndte sandsynligvis med brød. Når man i de oprindelige landbrugssamfund kogte hirse- eller bygmel til grød, indså man, at den tykke grød ved gæring kunne hæves til brød, og at den tyndere vælling kunne gæres til en lettere alkoholisk væske. I begge tilfælde kom gæren fra de usynlige gærceller, der er i luften.
Øl har både være en drik for barbarer, og så har dansk forskning faktisk revolutioneret ølindustrien.

20. Damptoget satte den moderne verden på skinner

Da James Watts (1736-1819) patent på dampmaskinen udløb i 1799, kom der virkelig gang i udviklingen af højtryksdampmaskiner, der kunne yde mere per vægtenhed.

Snart var det første damplokomotiv, bygget i 1804 af ingeniøren Richard Trevithick (1771-1833), en kendsgerning.

Det første damptog kørte i England i 1820’erne og blev hurtigt det foretrukne transportmiddel og det primære modernitetssymbol i 1800-tallets industrialiseringsproces.

50 Opfindelser damptoget lokomotiv vesten innovation

Det sorte røg- og dampudspyende lokomotiv var i mere end 100 år de industrialiserede landes vigtigste transportmiddel på landjorden – og det primære symbol på den vestlige kulturs uimodståelige kraft. (Foto: Wikimedia Commons)

21. Gassen gav både lys og konflikt

Faktisk blev gas brugt til belysning langt op i det 20. århundrede - dog i stærk konkurrence fra både petroleum og elektricitet. Først i 1983 nedlagdes det sidste danske gasværk, Strandværksgasværket i København.

Belysningsgassens historiske rødder er flettet sammen med dampmaskinens, hvor kullene bruges til at producere varme. Men ved ophedningen dannes også brændbare gasser, der ved antænding lyser op.

I dag har gassen så at sige fået en renæssance som naturgas. I det 21. århundrede er naturgas ikke blot en industri af gigantiske proportioner, men har også meget store politiske konsekvenser, nationalt og ikke mindst internationalt.

22. Aluminium var en luksusvare

Aluminium, det lette sølvgrå metal, er det mest almindelige metal i jordskorpen, af hvilken det udgør 8 procent. Og i dag bruges det overalt: til fly, cykler, bygningskonstruktioner, køkkentøj, folie og elektriske kabler.

Fysiker H. C. Ørsted var først til at fremstille aluminium, men den store industrielle produktion blev først mulig efter 1886, hvor to unge kemikere, Paul Héroult og Charles Hall, uafhængigt af hinanden opfandt en metode til at udskille det metalliske aluminium udskilles.

23. Med fotografiet kunne man fastholde virkeligheden

Den fotografiske kunst blev opfundet i perioden mellem 1825 og 1840. Inden da kunne man kun afbillede ved enten at tegne eller male.

Verdens første fotografi blev taget i 1826 af Nicéphore Niépce (1765-1833), der havde tjent som officer i Napoleons hær. Hans store passion var dog at opfinde ting.

Motivet var udsigten fra hans arbejdsværelse i landstedet Le Gras i det østlige Frankrig, og eksponeringstiden var mindst otte timer. Han kaldte sin opfindelse for heliografi, altså tegning ved hjælp af Solen.

Kviksølvdampe, spejle og film er kapitler i fotografiets historie - i dag, hvor billedet også er digitalt, er der nok flere unge, der slet ikke ved, hvad det vil sige at 'fremkalde' en film.

24. Telegrafen gjorde verden mindre

Engang skulle beskeder leveres fysisk af mennesker, der måtte rejse både korte og lange strækninger for at udføre opgaven.

Overgangen fra transport af beskeder til transmission af symboler førte til en voldsom forøgelse af kommunikationens hastighed og rækkevidde.

Den elektromagnetiske telegraf blev opfundet af amerikaneren Samuel F.B. Morse (1791-1872), og eftersigende fordi han selv oplevede at komme for sent til sin egen kones begravelse. Han fik simpelthen beskeden for sent.

LÆS OGSÅ: Telegrafens opfindelse gjorde verden meget mindre

Hovedtelegrafstationen i København havde en hel hær af telegrafbude til at bringe telegrammerne det sidste stykke vej ud til modtagerne. (Foto: TDC)

25. Toilettet redder liv hver dag

WC'et hænger jo selvfølgelig sammen med både vandforsyning og kloakering.

Det blev en del af hverdagskulturen i begyndelsen af 1900-tallet, og adskillelsen af drikkevand og spildevand opfattes i dag som dét medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv i historien.

Læger og politikere gik dog først rigtig ind i udviklingen, da det blev tydeligt, at den dårlige hygiejne kostede menneskeliv i særligt arbejderklassen.

I nogle byer døde mere end halvdelen af arbejderbørnene før femårsalderen, og epidemiske sygdomme florerede med høj hyppighed.

LÆS OGSÅ: Toilettet: Dét medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv

26. Olie - det sorte guld?

Olie kaldes 'det sorte guld' på grund af sin farve og værdi. Det har været med til at skabe moderne velfærdsstater, men olie har også skabt krig og ulighed.

Faktisk er den mest almindeligt brugte belysningsolie gennem tiderne hvalolie, som også er blevet brugt som gearolie, margarine og sæbe. Det var ret hårdt for hvalbestanden.

Senere fandt mand en metode til at destillere naturligt udsivende råolie nær en kulmine, og da man fandt ud af at bore efter olie førte det til det ene olieboom efter det andet.

Oliens historie er fyldt med modsætninger. Olie har bidraget til vækst og velstand i store dele af verden, men også til krig og konflikt i andre dele.

LÆS OGSÅ: Fra rigmands-eventyr til krig: Oliens historie er en sortplettet affære

27. Plast gjorde indtog i hverdagen

Syntetisk plast er typisk fremstillet af restprodukter ved raffinering af råolie.

I 1950 var verdens plastproduktion forsvindende lille, men den voksede hastigt til 25 millioner tons i 1967. I 2010 blev der fremstillet over 250 millioner tons plast på verdensplan.

Det enorme tal viser, at plast i dag finder anvendelse stort set overalt, i huse, computere, biler, emballage og så videre.

Det gælder desværre også i naturen. Et særligt forureningsproblem opstår i verdenshavene, hvor plast og andet affald samler sig i store områder på grund af havenes vind- og strømsystemer.

LÆS OGSÅ: Sådan indtog plast vores hverdag

plast plastik legetøj ting opfindelse nyt

Playmobil blev opfundet i begyndelsen af 1970'erne af den tyske opfinder Hans Beck (1929-2009). De første figurer var indianere, byggearbejdere og riddere. I dag er Playmobil en global virksomhed med en omsætning i milliardklassen. (Foto: Shutterstock)

28. Farvestoffer fra planter til kemi

I graven for den egyptiske farao Tutankhamon (cirka 1343-1323 f.vt.) har man fundet tøjrester farvet med kraprødt. Kraprødt stammer fra rødderne af krapplanten og indeholder farvestoffet alizarin - og det har altså været kendt og værdsat i mere end 3.000 år.

Indtil midten af 1800-tallet farvede man klæder af farvestoffer, der især var baseret på planter. Men opfindelsen af syntetiske farvestoffer ændrede magtforholdene i Europa.

I dag er verdensproduktionen af alene den blå indigo, der blandt andet bruges til at indfarve cowboybukser, cirka 20.000 tons om året.

LÆS OGSÅ: Mennesker har brugt farvestoffer i tøj i flere tusinde år

29. Køleskabet startede med at køre på isblokke
ismand Berlin 1957 køleskab teknologi

To børn taler med en ismand i Berlin i 1957. (Foto: Wikipedia)

Naturligt is - i isblokke, der blandt andet blev savet op af de københavnske søer og transporteret med hestevogn - var en begrænset vare.

Da man fandt ud af, at is kunne fremstilles kunstigt og endda ved hjælp af varme, kom der smæk på køleskabets udvikling.

I dag er køleskabet en selvfølge i hjemmet. Der arbejdes på modeller, der har færre skadelige miljøeffekter, og det er svært at forestille sig en verden, hvor mad ikke kan opbevares på køl.

LÆS OGSÅ: Køleskabets historie: Fra norske isblokke til fremtidens kølemiddel

30. Der er telefon
Bell indviede selv den ca. 1.500 km lange telefonforbindelse mellem New York og Chicago i 1892. Selv om der var brugt ca. 375 tons kobber til forbindelsen, kunne den kun klare ét opkald ad gangen. Prisen var 9 dollars for de første 5 minutter.

Bell indviede selv den ca. 1.500 km lange telefonforbindelse mellem New York og Chicago i 1892. Selv om der var brugt ca. 375 tons kobber til forbindelsen, kunne den kun klare ét opkald ad gangen. Prisen var 9 dollars for de første 5 minutter. (Foto: Gilbert H. Grosvenor Collection, Prints and Photographs Division, Library of Congress)

Da telefonen blev opfundet i 1876, var det ikke for at afhjælpe et stort behov for, at alle kunne tale med hvem som helst. Tværtimod blev den betragtet som et interessant stykke legetøj.

Faktisk takkede Western Union nej, da den skotsk-amerikanske døvelærer Alexander Graham Bell (1847-1922) tilbød selskabet patentrettighederne til telefonen for 100.000 US dollar.

De skulle have sagt ja.

LÆS OGSÅ: Telefonens opfindelse: Da Western Union sagde 'nej tak' til verdens mest kostbare patent

31. Edison og fonografen

Edison (1847-1931) var ikke den første, der forsøgte at lagre lyd, men han var den første, der var i stand til både at optage og gengive lyd.

Han kaldte sin opfindelse 'fonografen':

»Jeg råbte: ’Mary had a little lamb!’. Så justerede jeg lidt på maskinen, og den gengav lyden helt perfekt. Jeg har aldrig været så overrasket i hele mit liv. Alle var forbavsede. Jeg har altid været bange for opfindelser, der virker første gang.«

LÆS OGSÅ: Fonografen er opfindelsen, der gjorde Edison verdenskendt

32. Den grønne revolution: Hybride afgrøder

Agronomen Norman Borlaug spillede en vigtig rolle i den grønne revolution, hvor forskere udviklede superafgrøder som hvede, majs og ris ved at krydse kendte sorter.

Det siges, at han reddede en millard mennesker fra sult. Blandt andet ved at lave 6.000 forskellige krydsninger af hvede i løbet af 10 år.

Historien har dog også en skyggeside.

LÆS OGSÅ: Historien om den grønne revolution og manden, der reddede en milliard mennesker

33. Myterne om det elektriske lys

Det er en sejlivet myte, at Thomas Edison opfandt det elektriske lys.

Faktisk havde mange opfindere allerede patent på forskellige typer af elektrisk lys.

Historien handler også om kampen mellem elektricitet og gas til belysning, der var både lang og hård, og om naturgassens indtog efter 2. Verdenskrig.

LÆS OGSÅ: Sådan fik vi det elektriske lys

34. Automobilen har ændret landskabet

Intet menneskeskabt objekt har formet og forandret vores verden så meget som bilen. Byerne og landskabet er forandret til ukendelighed fra omkring år 1900 til i dag.

Allerede i i 1769 havde franskmanden Nicolas Cugnot (1725-1804) forsøgt sig med at anbringe en dampmaskine på en trehjulet vogn, men han kom ikke langt, fordi maskinen var for tung.

Motoriseret landevejstransport forudsatte, at der blev udviklet en mere kompakt forbrændingsmotor, og at den kørte på flydende brændstof. Her fik bilvæddeløb en afgørende betydning for udviklingen.

LÆS OGSÅ: Sådan har bilernes indtog formet vores verden

henry ford bilen model automobilen hestevogn køretøj a til b historie

Manden og bilen, der revolutionerede verden. Henry Ford fotograferet foran en Ford T, som nåede at blive produceret i flere end 15 millioner eksemplarer, inden den i 1928 blev afløst af Ford A. (Foto: Ford Motor Company)

35. Højspændingsnettet - og da det brød sammen

14. august 2003 ved 16-tiden forsvandt elektriciteten i det nordøstlige USA og det sydvestlige Canada.

50 millioner mennesker stod uden strøm, og det blev klart, hvor essentiel elektricitet er i et moderne samfund.

Det første større elværk åbnede i New York i 1882. Det var designet af den verdensberømte opfinder Thomas Edison (1847-1931) og leverede jævnstrøm med en spænding på 110 volt. I løbet af ganske få år bredte denne type elforsyning sig til store byer i USA og Europa.

LÆS OGSÅ: Højspændingsnettet – og hvad der skete, da det brød sammen

36. Vindmøllens historie 

Danskeren Poul La Cour (1846-1908) var højskolelærer og opfinder - han byggede blandt andet en af verdens første vindtunneler til eksperimenter med kunstigt frembragt vind.

Der viste sig dog at være mange tekniske udfordringer ved vindkraft.

Efter 2. Verdenskrig tog Juul la Cours ide om brug af vindkraft til dansk elforsyning op igen - krigen havde med al tydelighed vist, at dansk energiforsyning var sårbar over for prisudsving på olie og kul.

LÆS OGSÅ: Vindmøllens historie: Sådan tæmmede danskerne vindens energi

37. Sådan fandt film frem til lærredet

Den første forevisning af levende billeder for et betalende publikum fandt sted i Paris 28. december 1895. Forestillingen var arrangeret af brødrene Auguste og Louis Lumière (1862-1954; 1864-1948), der selv havde designet den hånddrevne projektor, der viste ti film, de selv havde optaget.

Brødrene Lumière prikkede huller i en filmstrimmel og opfandt en mekanisme, der kunne bevæge filmen frem i ryk, så der blev optaget en række stillbilleder på filmen – 16 pr. sekund. Når billederne bagefter blev vist hurtigt efter hinanden, opstod illusionen af bevægelse på lærredet.

I 1920’erne blev talefilm populære, og i 1930’erne udviklede Technicolor en ny slags farvefilm. I de følgende 20-30 år var biograffilm industrisamfundets mest elskede oplevelsesteknologi

LÆS OGSÅ: Sådan fandt film frem til biograflærredet

38. Radioen samlede folket

Et udgangspunkt for radioens opfindelse skal spores i det maritime. I det første årti af 1900-tallet blev en stor del af passagerskibene udstyret med trådløse telegrafer.

Det var blandt andet takket være den trådløse telegraf, at der trods alt blev reddet en del af passagererne, da 'Titanic' gik ned i 1912.

Omkring 1. verdenskrig udviklede radioen sig hen imod et massemedium. Blandt andet via radioamatører, der sendte musik ud i æteren til de, der smuglyttede til telegrammerne.

LÆS OGSÅ: Radioens opfindelse samlede folket

radio opfindelse teknologi it æteren signal kommunikation underholdning

De tidlige krystalmodtagere gav så svagt et signal, at de kun kunne aflyttes med hovedtelefoner. Blandt udsendelserne i 1923 var rapporter om landbrugets afgrøder. (Foto: National Archives and Records Adminstration)

39. Flyvemaskinen har gjort verden mindre

Efter den epokegørende bedrift i 1903, hvor brødrene Wright med deres skrøbelige Flyer 1 fløj et par hundrede meter, bragede flyvningen nærmest ind i historien fra den ene dag til den anden.

Det er historien om luftballoner og udviklingen af forbrændingsmotorer og om, hvordan verden pludselig blev en hel del mindre.

LÆS OGSÅ: Flyvemaskinen erobrede himlen på ingen tid

40. Fra slagtehus til bilfabrikation: Samlebåndet

'Samlebåndsarbejde' har fået en negativ klang, en samlebåndet har haft - og har stadig - en enorm betydning for industri, samfund og kultur. 

Samlebåndslignende produktionsmetoder vandt udbredelse i løbet af i 1800-tallet, hvor nogle lande i Europa og Nordamerika oplevede en større industrialisering.

Faktisk var det et slagtehus i Chicago, der inspirerede en Ford-medarbejder. I sin rapport til bilfabrikanten kaldte han slagtehusets transportbånd et 'adskillelsesbånd'.

LÆS OGSÅ: Gav Danmark en hovedrolle i Fords bil-eventyr: Her er historien om samlebåndet

41. Sådan blev fjernsynet til

Den første demonstration af levende fjernsynsbilleder fandt sted den 26. januar 1926 i et primitivt laboratorium i London.

Det blinkende lysfelt, der var skærmen, var ikke meget større end et frimærke.

Men fjernsynet blev hele tiden bedre, og det er ikke for sjovt, at det er blevet kaldt 'husalteret'. Det samlede familien i en halvcirkel foran skærmen. Apparatet har også mere end noget andet massemedie præget vores opfattelse af verden, vores holdninger og vores forbrugsmønstre.

LÆS OGSÅ: Virkelighedens 'Krøniken': Sådan blev fjernsynet til

42. Vidunderstoffet Nylon
nylon anden verdenskrig strømper

Den patriotiske nylonstrømpe. Under 2. Verdenskrig var der kampagner for at få amerikanske kvinder til at aflevere deres brugte nylonstrømper, så stoffet kunne genbruges til faldskærme. (Foto: U.S. National Archives and Records Administration)

I oktober 1938 kom vidunderstoffet nylon på markedet, og som strømper for kvinder skabte det en sensation.

Det var et langvarigt og videnskabeligt forskningsprojekt, der førte til den eventyrlige succes, men opfinderen af nylon oplevede ikke selv succesen.

LÆS OGSÅ: Stærkt som stål og fint som edderkopperspind: Sådan opstod nylon

43. Atomenergi og en historie om bomber

Bomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945 indvarslede atomalderen.

Herefter fulgte et atomart rustningskapløb og en konkurrence om udvikling af fredelige atomreaktorer.

LÆS OGSÅ: Atomenergi – da menneskeheden blev i stand til at udslette sig selv

44. Transistoren og begyndelsen på en tidsalder

De færreste har set en transistor, selvom de er overalt omkring os. I en computer alene er der flere millioner, og den lille enhed, der er grundlæggende for al elektronik, har ganske enkelt muliggjort informationssamfundet.

Det begyndte, da amerikaneren Lee de Forest (1873-1961) opfandt trioden i 1906 - det, man kan kalde begyndelsen på elektronikkens tidsalder.

Den var et såkaldt radiorør med tre elektroder, der fungerede som en elektrisk ventil, hvor en lille strøm kunne regulere en stor strøm svarende til, at den lille strøm blev forstærket.

LÆS OGSÅ: Transistorer giver din smartphone mere computerkraft end en måneraket

45. En verden uden mobiltelefonener
mobiltelefon Ericssons

Svenske Ericssons Mobil System A fra 1956 var verdens første fuldautomatiske mobiltelefonsystem. Ligesom det amerikanske MTS krævede det et stort radioudstyr på omtrent 40 kg. På billedet ses prototypen DynaTec fra 1973 med Martin Cooper. Mobiltelefonen var væsentligt mindre end den gamle Ericsson telefon. (Foto: Rico Shen)

Udviklingen af mobiltelefoni begyndte efter 2. verdenskrig. Et af de første systemer var det amerikanske Mobile Telephone Service (MTS), der blev taget i brug i 1946 og blev især brugt til biltelefoni. Det første udstyr vejede omkring 36 kilo.

Et af problemerne med de første radiobaserede sendere som MTS var, at der kun var få frekvenser i VHF-båndet til rådighed. Sendefrekvenserne blev derfor hurtigt fyldt op, og der var risiko for interferens, hvis man brugte frekvenser, der var i anvendelse.

I dag er mobiltelefoni baseret på et cellesystem for frekvenstildeling, og det er derfor, at mobiltelefoner også hedder 'cell phones' på amerikansk. 

LÆS OGSÅ: Mobiltelefonens historie: I 1946 brugte de en klods på 36 kilo

46. P-pillen forandrede kvinders liv for altid

Svangerskabsforebyggelse var ikke nyt, da p-pillen kom på markedet. Alle metoder var dog usikre, og provokerede aborter har derfor en lige så lang historie som prævention.

I dag narrer en lille pille hver dag millioner af kvindekroppe til at tro, de er gravide.

Det kemiske fupnummer forhindrer svangerskab og satte kvinderne fri i 1960'erne.

LÆS OGSÅ: P-pillen forandrede kvinders liv for altid

47. Internettet og den kolde krig

I 2015 var 40 procent af verdens befolkning på internettet. Ti år før var det blot én procent.

Det første internet havde meget at gøre med krigsførelse. Det hed ARPANET efter det amerikanske Advanced Research Projects Agency (ARPA), der var en forskningsorienteret tænketank oprettet under den kolde krig med militære formål for øje. 

LÆS OGSÅ: Internettet blev opfundet i en verden præget af den kolde krig

48. Bioteknologien udvikler sig stadig

1800-tallets gæringsvidenskab var begyndelsen på bioteknologien, der i dag stadig er i rivende udvikling.

Bioteknologi har haft skiftende betydning. I 1930’erne forbandt mange forskere og ingeniører bioteknologi med en slags ingeniørmæssig forbedring af planters, dyrs og menneskers biologiske egenskaber – og ofte med forbindelse til racehygiejne.

Efter 2. Verdenskrig tog man afstand fra racehygiejne, og bioteknologi fik en ny mening. Nu var det igen den biokemiske ingeniørkunst baseret på mikrobiologi, der var i fokus, eksemplificeret ved udviklingen af lægemidler som penicillin og poliovaccine, men også industriel fremstilling af enzymer og proteiner.

LÆS OGSÅ: Bioteknologi - fra øl og gærkulturer til gensplejsning

Demonstration mod Monsanto i Vancouver, 2013. Gmo møder modstand verden over, ikke mindst i Canada, Europa og USA. En undersøgelse foretaget i 2014 af ABC NEWS viste, at omtrent halvdelen af alle amerikanere mener, at gmo kan være farlig for helbredet. Over 90 % støtter mærkning af gmo i fødevarer. (Foto: Rosalee Yagihara)

49. Den personlige computer

I oktober 1950 præsenterede den amerikanske forsker og fredsaktivist Edmund Berkeley verdens første computer i et blad for radioamatører.

'Simon' hed dette allertidligste bud på en computer, der var beregnet til at blive brugt af almindelige mennesker hjemme, altså en personlig computer.

Delene til computeren kostede 600 US dollars.

LÆS OGSÅ: Fra skrummel til bærbar: Her er historien om den personlige computer

50. Nanoteknologi - og hvad nu?

Nanoteknologi har fået sit navn fra måleenheden nanometer, der er en milliardtedel af en meter. Det er helt ufatteligt småt. Et hår er typisk 60.000 nanometer tykt.

Det første egentlige forskningsmæssige gennembrud inden for nanoteknologi fandt sted i 1981, på et tidspunkt, hvor betegnelsen nanoteknologi ikke var almindelig kendt blandt forskere.

Herefter har nanoteknologi betydet fundamentet for en teknologisk revolution med sin muligheder for at flytte på atomer blandt andet.

Men som alle andre opfindelser er nanoteknologi som et tveægget sværd: Den giver os mange nye muligheder, men stiller os også over for nye udfordringer.

LÆS OGSÅ: Historien om nanoteknologi: Fundamentet for en kommende teknologisk revolution?

Videnskab.dk's julekalender

Fra alle os til alle jer klimanisser: Her er årets grønneste julekalender. Giv julekuglerne et dask for at åbne dagens låge. Du kan følge julekalenderen i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Tryk på kuglerne for at åbne lågerne. Når du har åbnet en låge, kan du læse teksten ved at scrolle med musen eller swipe på mobilen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.