I oktober 1950 præsenterede den amerikanske forsker og fredsaktivist Edmund Berkeley verdens første computer i et blad for radioamatører.
Delene til computeren, 'Simon', som han kaldte den, kostede 600 US dollars, og han solgte omtrent 400 tegninger.
Berkeley (1909-1988) var opsat på at finde anvendelser for den helt nye computerteknologi i hjemmet.
Han forestillede sig, at vi en dag ville have små computere stående derhjemme.
Disse 'giganthjerner', som han kaldte dem, ville kunne læse lektier med vores børn, hjælpe os med at huske ting, vi ellers ville glemme, og føre vores regnskaber.
Få delte Berkeleys entusiasme for hjemmecomputeren
På det tidspunkt fyldte computere typisk et helt rum, og kun programmeringseksperter var i stand til at betjene dem. Visionen var med andre ord bizar, og kun få delte Berkeleys entusiasme for hjemmecomputere.
Udtrykket 'den personlige computer' blev 12 år senere præsenteret for New York Times’ læsere, da computerforskeren John W. Mauchly (1907-1980) fremlagde sine ideer om fremtidens computere:
»Der er ingen grund til at tro, at helt almindelige drenge eller piger ikke kan komme til at mestre en personlig computer.«
\ Læs mere
De første programmerbare regnemaskiner kom da også på markedet få år efter, først det italienske firma Olivettis Programma 101 i 1965 og tre år senere Hewlett Packards 9100 A med mange af de samme egenskaber som den italienske maskine.
100 A’eren blev først lanceret som en personlig computer, men betegnelsen måtte opgives. Folk kunne simpelthen ikke forbinde ordet computer med en maskine, der var så lille og betjeningsvenlig.
Mainframe-computeren blev bygget
I løbet af 1960’erne blev der udviklet mere brugervenlige computerterminaler til virksomheder og forskningsinstitutioner.
Det betød, at brugere kunne deles om samme computer, en mainframe-computer, fordi den typisk var bygget ind i en stor jern- eller stålramme. Flere anvendelsesmuligheder som tekstbehandling, grafisk design og spil blev først udviklet på sådanne timeshare-/terminal-systemer.
En anden nyudvikling var minicomputeren. Efter nutidige standarder var der meget lidt mini over den, for den havde typisk samme størrelse som et køleskab.
Prisen var heller ikke mini. Minicomputere kostede fra 16.000 US dollars og opefter. Men minicomputerne var væsentligt mindre end mainframe-computerne, og med minicomputeren kunne mindre virksomheder og forskningsgrupper erhverve sig deres egen computer.
Xerox Alto fra 1973 er et godt eksempel på, at minicomputere bevægede sig i retning af den personlige computer, som vi kender den:
Skærm og tastatur var beregnet til at stå på skrivebordet, og den havde sit eget styresystem, et grafisk brugerinterface, mus og efter datidens standarder brugervenlige programmer.
Mikroprocessoren var stor del af udviklingen
Det var dog først med udviklingen af mikroprocessoren i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, at computeren for alvor blev personlig.
En mikroprocessor rummer hele computerens centrale processorenhed på et integreret kredsløb og opfindelsen medførte først og fremmest store fald i størrelse og pris.
Den første mikroprocessor på markedet, Intels 4004, blev introduceret i 1971. Den kostede kun 60 US dollars.
\ Læs mere
Året efter kunne man erhverve sig efterfølgeren 8008, der havde en 8-bits hukommelse mod 4004’erens 4-bit. Intels mikroprocessorer var egentlig udviklet til brug i regnemaskiner.
Mark 8 blev introduceret på forsiden af Radio-Electronics juliudgave 1974 som 'din personlige minicomputer' . Det var et samlesæt lavet af en ingeniørstuderende, som havde arbejdet på en DEC PDP-8/L-minicomputer.
PDP-8’eren var en af de første kommercielt succesfulde minicomputere, og den fyldte omtrent det samme som to mikrobølgeovne i dag.
Mark 8 gav redaktørerne af et andet blad for radio- og elektronikfans, Popular Electronics, mod på at udvikle et tilsvarende computersamlesæt. Det blev introduceret i januar 1975 med navnet Altair 8800.
Mikrocomputerne blev en hobby
Prisen på den samlede computer var 621 US dollars. Eftersom Mark 8, Altair og senere samlesæt var baseret på mikroprocessorer, kom betegnelsen mikrocomputer efterhånden i almindelig brug som en måde at adskille de nye computere fra minicomputerne.
Mikrocomputerne blev solgt til folk med hobbyinteresse for elektronik, og den interesse var vokset frem i slutningen af 1960'erne, altså før udviklingen af mikroprocessoren.
\ Læs mere
Allerede i 1968 kunne man i amerikanske boghandler købe bøger som 'How to Build a Working Digital Computer', der gav anvisninger på, hvordan man kunne fremstille en computer med brug af papirklips som kontakter og aluminiumsdåser som tromlehukommelse.
Der blev i begyndelsen af 1970’erne oprettet klubber for computerentusiaster over hele landet. I Californien mødtes entusiasterne for første gang i Homebrew Computer Club i marts 1975.
Mødet handlede om den nye Altair-computer. En af deltagerne var Steve Wozniak (f. 1950), der ved mødet blev inspireret til at gå i gang med at udvikle sit eget computersamlesæt.
Apple kom til verdenen
Sammen med vennen Steve Jobs (1955-2011) oprettede Wozniak firmaet Apple, og deres Apple I kom på markedet i 1976 til en pris af 666,66 US dollars. Humøret var højt i den nye computerhobbyindustri.
Markedet for hjemmecomputere voksede, og det var ikke kun computerentusiasterne, der så mulighederne. Commodore PET (Personal Electronic Transactor) kom på markedet i 1977 og blev en storsællert til uddannelses- og hjemmebrug.
Den anden Apple-maskine, Apple II, var ikke et samlesæt, sådan som I’eren var det. Apple II blev markedsført samme år som Commodore PET som »en hjemmecomputer, der er klar til at arbejde, lege og vokse sammen med dig«.
Commodores VIC-20, efterfølgeren til PET-maskinen, blev lanceret i 1980, kostede kun 300 US dollars og var tænkt som en konkurrent til spillekonsoller. VIC-20’eren var den første computer, der blev solgt i over én million enheder.
Også de etablerede computervirksomheder arbejdede på en mere personlig computer, men til helt andre priser. IBM lancerede i 1975 sin 5100-model, der i reklamerne blev beskrevet som en 'bærbar computer'.
En bærbar computer var dyr
Den billigste udgave kostede knap 9.000 US dollars. IBM’s første 'personlige computer' var efterfølgeren til 5100’eren med modelnummeret 5150. Den blev introduceret på markedet den 12. august 1981 med Charlie Chaplins (1889-1977) bums fra filmen 'Moderne Tider' som gennemgående figur i reklamekampagnerne.
Pc’en, som den hurtigt blev kaldt, blev solgt til den konkurrencedygtige pris af 1.565 US dollars, og den var en stor salgssucces. Over halvdelen af de solgte pc’er gik til private kunder, og også virksomheder foretrak IBM’s pc.
Succesen medførte, at computerproducenter som Compaq, Dell og Hewlett-Packard begyndte at producere IBM-kompatible personlige computere. IBM’s pc var blevet de factostandard på markedet for personlige computere med Apple som den eneste reelle konkurrent.
En grafisk brugerflade blev en nødvendighed
IBM udviklede i samarbejde med Bill Gates (f. 1955) og Microsoft et styresystem: DOS (Disc Operating System). Ligesom konkurrenten Apple skabte Microsoft en grafisk brugerflade, som fik navnet Windows.
Apples styresystem, Mac OS, blev lanceret sammen med den første Macintosh-computer i 1984, mens Windows 1.0 kom på markedet året efter.
I 1993 brød IBM med Microsoft, hvorefter Microsoft begyndte udviklingen af det styresystem, der blev kendt som Windows 95. Det var en stor kommerciel succes og blev standard på langt de fleste personlige computere i verden. Apple fortsatte dog med at udvikle sit eget styresystem.
Første bærbar computer svær at datere
Som det er tilfældet med den personlige computer, er det svært at fastslå, hvornår den bærbare computer blev opfundet. IBM’s 5100 fra 1975 blev som nævnt markedsført som en bærbar computer, men var langtfra en bærbar i den forstand, som betegnelsen i dag bliver brugt.
Gavilan SC-computeren fra 1983 var den første computer, der blev markedsført som en 'laptop', altså en computer, der kan bruges på skødet.
Den kostede 4.000 US dollars, vejede 4 kg, og havde det karakteristiske 'muslinge-låg', sådan som langt de fleste bærbare i dag har det.
IBM lavede en bærbar version af sin pc i 1986. Den var lidt dyrere og lidt tungere end Gavilans model. Den første bærbare Applemodel hed Macintosh Portable og kom på markedet i 1989.
Stagnering kan skyldes smartphones og tablets
I løbet af de seneste knap 20 år er markedet for personlige computere vokset fra godt 70 millioner solgte enheder i 1996 til 316 millioner i 2013.
I årene 2011-2012 stagnerede salget, og i 2013 faldt det med hele 10 procent.
Mange mener, at den direkte årsag var det stigende salg af tablets og smartphones.
I oktober 2014 blev det meddelt, at store computervirksomheder som kinesiske Lenovo (der i 2005 overtog IBM’s pc-produktion), Hewlett-Packard og Dell igen ser vækst i salget af personlige computere.
Den personlige computer er for alvor blevet personlig i betydningen 'almindelig', og Edmund Berkelys vision fra 1950 om en lille computer i hvert hjem er for længst gået i opfyldelse over det meste af verden, også i Danmark.
Alle danskere har en eller flere computere derhjemme
Ifølge Danmarks Statistik har stort set alle danskere en eller flere computere derhjemme. Andelen af hjem med tablets lå på knap 50 procent i 2014.
Computere bliver brugt af børn og voksne til mange forskellige formål, der har med skole, arbejde og fritid at gøre, akkurat som Berkeley forestillede sig det.
Men bliver computeren nogensinde rigtigt 'personlig'?
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
I filmen 'Rumrejsen år 2001', instrueret i 1968 af Stanley Kubrick (1928-1999), er computeren HAL (et bogstavspil på IBM) nok udstyret med sin helt egen næsten-menneskelige personlighed, men viser sig også at være kold og kynisk, når det gælder om at ofre astronauterne til fordel for rumrejsens planlagte gennemførelse.
I 2013 – efter 45 års computerudvikling siden 'Rumrejsen år 2001' – har hovedpersonen Theodore Twombly i filmen 'Her', instrueret af Spike Jonze (født 1969), et kærlighedsforhold til sin personlige computers styresystem, der bærer navnet Samantha.
Samantha er næsten mere personlig end Theodore og forlader ham til sidst til fordel for andre styresystemer.
Hvem ved, hvordan forholdet mellem mennesker og deres personlige computere vil være om yderligere 45 år?
