Du besøger sandsynligvis et toilet flere gange dagligt, men tænker du nogensinde over, at toilettet er dét medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv?
Eller hvad med din tandbørste, der hjælper dig til at beholde tænderne hele livet?
Køleskabet, der i dag er en selvfølge i hjemmet, og som sørger for, at din mad ikke rådner?
Det elektriske lys, som mange fejlagtigt tror blev opfundet af Thomas Edison?
Vi tæller til 50 med teknologihistoriens vigtigste opfindelser.
1. Papir af plantefibre og gamle klude
Opfindelsen af papiret har været helt afgørende for, at information er blevet gemt og videreført.
Den første skriftkultur går da også helt tilbage til sumererne, der i 3.000 fvt. skrev på lertavler med kileskrift.
Egypterne brugte også lertavler, men de foretrak at skrive deres hieroglyffer på en slags naturligt papir stammende fra planten Cyperus papyrus, der voksede i Nildeltaet.
Egypterne solgte deres dyrebare papyrus, men var tilbageholdende med ‘opskriften’.
Da papiret kom til Europa omkring år 1100, blev det ikke lavet af planter, men af gamle klude.
Læs mere om papyrus, pergament og papirs historie.
2. De mystiske – og vidunderlige – pyramider
Blandt antikkens syv underværker, er det kun den store pyramide i Giza, der står tilbage. Den har selskab af flere mindre pyramider, der fortsat inspirerer til alverdens teorier:
For hvordan bar de gamle egyptere sig dog ad med at bygge dem? Og hvilke mysterier gemmer de på?
LÆS OGSÅ: Hvordan blev pyramiderne bygget?
3. Akvædukterne forsynede Rom med vand
At der løber vand ud af hanen, når man tænder for den, kan efterhånden betragtes som en af hverdagens selvfølger.
Men det rindende vand har en lang forhistorie, og den begynder i Rom. I grad med at byen voksede, havde man brug for nye vandløsninger – vand fra floden Tiberen og fra brønde var af dårlig kvalitet, og der var ikke nok til alle.
Romernes akvædukter kunne løse det problem. De fungerede ved, at vand, typisk fra kilder og floder i højdedrag vest for Rom, løb nedad ved egen kraft fra kilden til byen. Akvædukterne skulle derfor anlægges med et tilstrækkeligt fald.
Den første akvædukt, Aqua Appia, var færdig i 312 f.v.t.
LÆS OGSÅ: Akvædukter: Romerrigets vandforsyning var det »mest beundringsværdige i hele verden«
4. Vandmøllen som energikilde
Fra vandforsyning til udnyttelse af vandkraft. Vandmøllen kom til verden i den hellenistiske periode, 300-100 fvt. og blev i Romerriget og senere i middelalderen et vigtigt knudepunkt for landbrug, handel og kommunikation.
Vandmøllen var middelalderens vigtigste energikilde og udgjorde et naturligt samlingssted i lokalsamfundet.
Møllerne blev primært brugt til at formale korn, og mens nogle møllere havde specialiseret sig i at male bygmalt til ølbrygning, malede andre mel til bagning.
Møllerne skød frem overalt i Europa, hvor vandets kraft kunne bruges til at forarbejde fødevarer og producere varer.
LÆS OGSÅ: Vandmøllen har været afgørende for samfundets udvikling.
5. Krudtet ændrede de militære spilleregler
Indtil nu har det handlet om de mere opbyggelige opfindelser, men teknologier er langt fra altid udviklet til det gode.
Allerede i 700-tallet har man fra Det Byzantiske Rige beretninger om brug af den ‘græske ild’ – en blanding af olie, svovl, harpiks, asfalt og brændt kalk – men det var formentlig i Kina, under Tang-dynastiet i slutningen af 800-tallet, at man opfandt krudtet.
Kineserne brugte oprindelig ikke krudt til skydevåben, men til fyrværkeri, flammekastere og ‘ildspyd’, der blev anvendt til både fredelige og krigeriske formål.
De mongolske hære, der i 1200-tallet angreb Europa og Nærøsten, var forsynet med raketter og katapulter til krudtbomber, men de havde næppe kanoner.
Det var først, da krudtet kom til middelalderens Europa, at den dødelige cocktail af krudt og kanoner for alvor gjorde sit indtog på slagmarken.
LÆS OGSÅ: Krudtet gav os fyrværkeri – og nye militære spilleregler.
6. De gotiske katedraler var middelalderens skyskrabere
Katedralernes storhedstid var fra cirka 1150 til cirka 1400, hvor en rivende udvikling inden for arkitektur, håndværk og arbejdsorganisation fandt sted.
Katedralbyggeriet antog nærmest maniske dimensioner, hvor bygherrer og arkitekter udtænkte konstruktioner, som i højde og elegance pressede byggeteknikken til det yderste.
Middelalderens katedraler betød udviklingen af bemærkelsesværdige tekniske løsninger, men det førte også til katastrofale sammenstyrtninger.
LÆS OGSÅ: Gotiske katedraler var middelalderens skyskrabere.
7. Tiden og det mekaniske ur
Vi tænker konstant på tiden, men vi tænker måske knapt så meget over, hvordan vi har fået den tidsforståelse, vi har.
Før det mekaniske ur blev opfundet i middelalderen, målte man tiden med solure og vandure. Men det ‘nye’ ur kunne dele tiden op i mindre bidder og måle den jævnt og langsomt.
Faktisk ved man ikke, hvem der opfandet det mekaniske ur. Fra slutningen af 1200-tallet dukkede mekaniske ure op i klostre og katedraler i Frankrig og Sydengland. Tilsyneladende var der behov for en mekanisme, som i al slags vejr kunne fortælle munkene, hvornår der skulle holdes messe.
LÆS OGSÅ: Tik, tak: Urets opfindelse har påvirket vores opfattelse af tiden
8. Raketter – fra fyrværkeri til rumfart
Opfindelsen af raketten har haft stor betydning for flere ting:
- den måde, mennesket fører krig på,
- bemandet rumfart,
- opsendelse af satellitter
- og rumteleskoper for bare at nævne nogle.
Flest raketter er dog blevet affyret i forbindelse med fyrværkeri, og udgangspunktet for opfindelsen kan da også spores i Kina – krudtets hjemland.
LÆS OGSÅ: Sådan blev raketterne opfundet
9. Karavellen og vejen til europæisk dominans
I dag taler et par milliarder mennesker et europæisk sprog, selv om de bor uden for Europa. Det skyldes, at en lille gruppe europæiske lande engang kontrollerede næsten hele Jorden.
Historien begynder i 1400-tallet, hvor portugisiske søfolk vovede sig ud på Atlanterhavet i karaveller: små, manøvredygtige fartøjer, der som noget helt nyt kunne sejle i modvind.
På den måde kunne karavellerne både sejle på opdagelse, have varer med ombord og føre krig på verdenshavene.
LÆS OGSÅ: Karavellen banede vejen for europæisk dominans
10. Bogtrykkerkunsten
Igen var kineserne de første. Faktisk havde man bogtrykkerkunst i Kina, 400 år inden europæerne kom i gang med at trykke bøger og pamfletter.
Den samfundsmæssige betydning af kinesisk og senere koreansk bogtryk var dog minimal. Da bogtrykkerkunsten kom til Vesteuropa i 1400-tallet var det i et åndeligt og socialt klima, der var helt anderledes modtageligt for den nye kunst.
Bag ‘opfindelsen’ stod guldsmeden Johannes Gutenberg, der både udviklede en ny type oliebaseret blæk og så at tidligere innovationer – vin- og olivenpressen fra Romerriget – kunne bruges som trykplade.
LÆS OGSÅ: Bogtrykkerkunsten banede vejen for nutidens massekommunikation
11. Kikkerten var et teknologisk nybrud
I oktober 1608 blev der ansøgt om et patent på et instrument til at »se fjerne ting, som om de var tæt på«. Dette er det første skriftlige vidensbyrd om kikkerten.
Bag patentansøgningen – patentet blev i øvrigt ikke givet – stod brillemageren Hans Lippershey. Han havde lavet en kikkert med et cirka 50 cm langt rør med en samlelinse i den ene ende og en spredelinse i den anden.
Kun et år senere hørte den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei om kikkerten og gik i gang med at konstruere sine egne kikkerter. De første havde en forstørrelse på nogle få gange, men inden længe havde han forbedret teknikken, så han kunne opnå en forstørrelse på op til 30 gange.
LÆS OGSÅ: Kikkerten er symbolet på naturvidenskabens teknologiske nybrud
12. Dampmaskinen og den industrielle revolution
Ideen om at bruge ildens eller dampens kraft til at skabe mekanisk bevægelse går langt tilbage. Faktisk helt tilbage til oldtiden, hvor den alexandrinske matematiker Heron (ca. 20-90) fremstillede en primitiv dampturbine.
I 1700-tallet – efter mange forsøg på at frembringe en effektiv dampmaskine – kan man sige, at dampmaskinen blev højteknologisk.
Dampmaskinen var en uundværlig faktor for den industrielle revolution, og i over 100 år var den en utrættelig motor, der blev brugt til at dræne miner, pumpe vand til vandværker og lænse flådens dokker for vand.
LÆS OGSÅ: Dampmaskinen satte fut i den industrielle revolution
13. Regnemaskinen
Verdens første mekaniske regnemaskiner blev udviklet i 1642 af et 19-årigt matematisk geni ved navn Blaise Pascal.
Pascal arbejdede på sin mekaniske regnemaskine i godt tre år. Han nåede at lave omkring 50 meget forskellige prototyper, inden han nåede frem til et tilfredsstillende resultat. ‘Pascalinen’ blev bygget i omkring 20 eksemplarer, hvoraf de 9 har overlevet.
LÆS OGSÅ: Den første regnemaskine kunne kun lægge sammen
14. Fosfor til hverdag og i krig
Grundstoffet fosfor blev opdaget i 1600-tallet af en alkymist, der brugte en umanerlig stor mængde urin til at fremstille det.
Senere fandt man ud af, at fosfor kunne bruges til at lave tændstikker. Når den engelske filosof Herbert Spencer (1820-1903) kaldte den fosforholdige tændstik for sin tids ‘største gave til og velsignelse for menneskeheden’, var det især, fordi den revolutionerede det daglige arbejde ved hjemmets ovne, komfurer og ildsteder. I stedet for sliddet med at slå gnister med flint og fyrsvamp kunne man nu blot stryge en tændstik.
Da man fandt ud af, at den hvide fosfor var skadelig, skiftede man den ud med en rød variant. Den hvide kunne i stedet bruges i fosforgranater og -bomber, der blev anvendt i stor målestok under 2. Verdenskrig, især ved de britiske og amerikanske bombninger af tyske storbyer.
LÆS OGSÅ: Fosfor har gjort hverdagen lettere og slået tusindvis ihjel
15. Udviklingen af maskingeværet fortsætter
Vi bliver i det krigeriske hjørne. Ideen om hurtigt affyrende geværer eller kanoner har sikkert eksisteret lige siden skydevåbenets opfindelse i Kina omkring 1230, men den teknologiske ekspertise har manglet.
Senere kom blandt andre middelalderens orgelkanon, Puckle-kanonen, Nicolai Johan Løbnitz’ luftgevær fra 1834, mitrailleusen, Gatlings maskingevær, og vi kunne blive ved.
I dag er udviklingen af maskingeværer gået i retning af lettere og mere pålidelige våben, og der forskes stadig i at gøre maskingeværer mere effektive – og dermed også mere rædselsvækkende.
LÆS OGSÅ: Vold, magt og penge: Drivkræfterne, der skabte maskingeværet
16. Med ploven blev arbejdet på markerne lettere
Ploven er ganske enkelt det vigtigste landbrugsredskab, og den har radikalt at ændre vores levevis – og så er den faktisk en relativt sen opfindelse i landbrugets historie.
Bønderne klarede sig uden i 6.000 år, før vores forfædre fandt på at spænde okser, heste, elefanter og endda slaver for en aflang hakke, når der skulle laves furer i jorden til kornsæden.
Da ploven endelig var her, betød den til gengæld, at der kunne frigives hænder til alt muligt andet arbejde, og det blev lige så langsomt begyndelsen på bysamfund.
LÆS OGSÅ: Ploven betød begyndelsen på civilisationen
17. Husk lige tandbørsten
I dag er tandbørstning hverdagspraksis, og gudskelov for det. Vores forfædre havde nemlig deres hyr med den manglende mundhygiejne.
I 1700-tallet var dårlige tænder og tandløshed almindeligt, og i den industrialiserede verden i 1800-tallet, hvor sukker blev mere tilgængeligt, blev tandproblemer og huller i tænderne et større og større problem.
Ingen ved, præcist hvornår tandbørsten blev opfundet, og de første mange århundrede slog den ganske enkelt ikke igennem:
»Tandbørsten er som for eksempel håndsæben en enkel opfindelse, som måtte vente på succes. De rigtige rammer skulle være til stede.«
Det drejede sig først og fremmest om en tandlægeprofession, som kunne forklare værdien af forebyggelse. Der skulle også viden til, og bakterierne skulle opdages.
LÆS OGSÅ: Den ydmyge tandbørste fortjener en plads i sundhedens Hall of Fame
18. Svovlsyre var en grundsten i den industrielle revolution
Allerede i oldtiden kendte man til mineraler, der blev betegnet som ‘vitriol’, og som vi vil kalde sulfater af jern og kobber.
Man brugte vitriol til metallurgiske og medicinske formål, men først langt senere blev man klar over, at vitriol kan bruges til at lave en stærk syre. Indsigten tilskrives ofte den muslimske alkymist Jabir ibn Hayyan (cirka 721-815), der i Europa blev omtalt som Geber, og hvis skrifter var kendt omkring 1300.
Svovlsyre (H2SO4) er rygraden i den moderne kemiske industri og den mest anvendte af alle syrer. Den bruges til andre og mere nyttige ting end at opløse lig. I dag bruges koncentreret svovlsyre især til gødningsstoffer i landbruget.
19. Øl var et vigtigt ernæringsmiddel
20. Damptoget satte den moderne verden på skinner
Da James Watts (1736-1819) patent på dampmaskinen udløb i 1799, kom der virkelig gang i udviklingen af højtryksdampmaskiner, der kunne yde mere per vægtenhed.
Snart var det første damplokomotiv, bygget i 1804 af ingeniøren Richard Trevithick (1771-1833), en kendsgerning.
Det første damptog kørte i England i 1820’erne og blev hurtigt det foretrukne transportmiddel og det primære modernitetssymbol i 1800-tallets industrialiseringsproces.
21. Gassen gav både lys og konflikt
Faktisk blev gas brugt til belysning langt op i det 20. århundrede – dog i stærk konkurrence fra både petroleum og elektricitet. Først i 1983 nedlagdes det sidste danske gasværk, Strandværksgasværket i København.
Belysningsgassens historiske rødder er flettet sammen med dampmaskinens, hvor kullene bruges til at producere varme. Men ved ophedningen dannes også brændbare gasser, der ved antænding lyser op.
I dag har gassen så at sige fået en renæssance som naturgas. I det 21. århundrede er naturgas ikke blot en industri af gigantiske proportioner, men har også meget store politiske konsekvenser, nationalt og ikke mindst internationalt.
22. Aluminium var en luksusvare
Aluminium, det lette sølvgrå metal, er det mest almindelige metal i jordskorpen, af hvilken det udgør 8 procent. Og i dag bruges det overalt: til fly, cykler, bygningskonstruktioner, køkkentøj, folie og elektriske kabler.
Fysiker H. C. Ørsted var først til at fremstille aluminium, men den store industrielle produktion blev først mulig efter 1886, hvor to unge kemikere, Paul Héroult og Charles Hall, uafhængigt af hinanden opfandt en metode til at udskille det metalliske aluminium udskilles.
23. Med fotografiet kunne man fastholde virkeligheden
Den fotografiske kunst blev opfundet i perioden mellem 1825 og 1840. Inden da kunne man kun afbillede ved enten at tegne eller male.
Verdens første fotografi blev taget i 1826 af Nicéphore Niépce (1765-1833), der havde tjent som officer i Napoleons hær. Hans store passion var dog at opfinde ting.
Motivet var udsigten fra hans arbejdsværelse i landstedet Le Gras i det østlige Frankrig, og eksponeringstiden var mindst otte timer. Han kaldte sin opfindelse for heliografi, altså tegning ved hjælp af Solen.
Kviksølvdampe, spejle og film er kapitler i fotografiets historie – i dag, hvor billedet også er digitalt, er der nok flere unge, der slet ikke ved, hvad det vil sige at ‘fremkalde’ en film.
24. Telegrafen gjorde verden mindre
Engang skulle beskeder leveres fysisk af mennesker, der måtte rejse både korte og lange strækninger for at udføre opgaven.
Overgangen fra transport af beskeder til transmission af symboler førte til en voldsom forøgelse af kommunikationens hastighed og rækkevidde.
Den elektromagnetiske telegraf blev opfundet af amerikaneren Samuel F.B. Morse (1791-1872), og eftersigende fordi han selv oplevede at komme for sent til sin egen kones begravelse. Han fik simpelthen beskeden for sent.
LÆS OGSÅ: Telegrafens opfindelse gjorde verden meget mindre
25. Toilettet redder liv hver dag
WC’et hænger jo selvfølgelig sammen med både vandforsyning og kloakering.
Det blev en del af hverdagskulturen i begyndelsen af 1900-tallet, og adskillelsen af drikkevand og spildevand opfattes i dag som dét medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv i historien.
Læger og politikere gik dog først rigtig ind i udviklingen, da det blev tydeligt, at den dårlige hygiejne kostede menneskeliv i særligt arbejderklassen.
I nogle byer døde mere end halvdelen af arbejderbørnene før femårsalderen, og epidemiske sygdomme florerede med høj hyppighed.
LÆS OGSÅ: Toilettet: Dét medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv
26. Olie – det sorte guld?
Olie kaldes ‘det sorte guld’ på grund af sin farve og værdi. Det har været med til at skabe moderne velfærdsstater, men olie har også skabt krig og ulighed.
Faktisk er den mest almindeligt brugte belysningsolie gennem tiderne hvalolie, som også er blevet brugt som gearolie, margarine og sæbe. Det var ret hårdt for hvalbestanden.
Senere fandt mand en metode til at destillere naturligt udsivende råolie nær en kulmine, og da man fandt ud af at bore efter olie førte det til det ene olieboom efter det andet.
Oliens historie er fyldt med modsætninger. Olie har bidraget til vækst og velstand i store dele af verden, men også til krig og konflikt i andre dele.
LÆS OGSÅ: Fra rigmands-eventyr til krig: Oliens historie er en sortplettet affære
27. Plast gjorde indtog i hverdagen
Syntetisk plast er typisk fremstillet af restprodukter ved raffinering af råolie.
I 1950 var verdens plastproduktion forsvindende lille, men den voksede hastigt til 25 millioner tons i 1967. I 2010 blev der fremstillet over 250 millioner tons plast på verdensplan.
Det enorme tal viser, at plast i dag finder anvendelse stort set overalt, i huse, computere, biler, emballage og så videre.
Det gælder desværre også i naturen. Et særligt forureningsproblem opstår i verdenshavene, hvor plast og andet affald samler sig i store områder på grund af havenes vind- og strømsystemer.
LÆS OGSÅ: Sådan indtog plast vores hverdag
28. Farvestoffer fra planter til kemi
I graven for den egyptiske farao Tutankhamon (cirka 1343-1323 f.vt.) har man fundet tøjrester farvet med kraprødt. Kraprødt stammer fra rødderne af krapplanten og indeholder farvestoffet alizarin – og det har altså været kendt og værdsat i mere end 3.000 år.
Indtil midten af 1800-tallet farvede man klæder af farvestoffer, der især var baseret på planter. Men opfindelsen af syntetiske farvestoffer ændrede magtforholdene i Europa.
I dag er verdensproduktionen af alene den blå indigo, der blandt andet bruges til at indfarve cowboybukser, cirka 20.000 tons om året.
LÆS OGSÅ: Mennesker har brugt farvestoffer i tøj i flere tusinde år
29. Køleskabet startede med at køre på isblokke
Naturligt is – i isblokke, der blandt andet blev savet op af de københavnske søer og transporteret med hestevogn – var en begrænset vare.
Da man fandt ud af, at is kunne fremstilles kunstigt og endda ved hjælp af varme, kom der smæk på køleskabets udvikling.
I dag er køleskabet en selvfølge i hjemmet. Der arbejdes på modeller, der har færre skadelige miljøeffekter, og det er svært at forestille sig en verden, hvor mad ikke kan opbevares på køl.
LÆS OGSÅ: Køleskabets historie: Fra norske isblokke til fremtidens kølemiddel
30. Der er telefon
Da telefonen blev opfundet i 1876, var det ikke for at afhjælpe et stort behov for, at alle kunne tale med hvem som helst. Tværtimod blev den betragtet som et interessant stykke legetøj.
Faktisk takkede Western Union nej, da den skotsk-amerikanske døvelærer Alexander Graham Bell (1847-1922) tilbød selskabet patentrettighederne til telefonen for 100.000 US dollar.
De skulle have sagt ja.
LÆS OGSÅ: Telefonens opfindelse: Da Western Union sagde ‘nej tak’ til verdens mest kostbare patent
31. Edison og fonografen
Edison (1847-1931) var ikke den første, der forsøgte at lagre lyd, men han var den første, der var i stand til både at optage og gengive lyd.
Han kaldte sin opfindelse ‘fonografen’:
»Jeg råbte: ’Mary had a little lamb!’. Så justerede jeg lidt på maskinen, og den gengav lyden helt perfekt. Jeg har aldrig været så overrasket i hele mit liv. Alle var forbavsede. Jeg har altid været bange for opfindelser, der virker første gang.«
LÆS OGSÅ: Fonografen er opfindelsen, der gjorde Edison verdenskendt
32. Den grønne revolution: Hybride afgrøder
Agronomen Norman Borlaug spillede en vigtig rolle i den grønne revolution, hvor forskere udviklede superafgrøder som hvede, majs og ris ved at krydse kendte sorter.
Det siges, at han reddede en millard mennesker fra sult. Blandt andet ved at lave 6.000 forskellige krydsninger af hvede i løbet af 10 år.
Historien har dog også en skyggeside.
LÆS OGSÅ: Historien om den grønne revolution og manden, der reddede en milliard mennesker
33. Myterne om det elektriske lys
Det er en sejlivet myte, at Thomas Edison opfandt det elektriske lys.
Faktisk havde mange opfindere allerede patent på forskellige typer af elektrisk lys.
Historien handler også om kampen mellem elektricitet og gas til belysning, der var både lang og hård, og om naturgassens indtog efter 2. Verdenskrig.
LÆS OGSÅ: Sådan fik vi det elektriske lys
34. Automobilen har ændret landskabet
Intet menneskeskabt objekt har formet og forandret vores verden så meget som bilen. Byerne og landskabet er forandret til ukendelighed fra omkring år 1900 til i dag.
Allerede i i 1769 havde franskmanden Nicolas Cugnot (1725-1804) forsøgt sig med at anbringe en dampmaskine på en trehjulet vogn, men han kom ikke langt, fordi maskinen var for tung.
Motoriseret landevejstransport forudsatte, at der blev udviklet en mere kompakt forbrændingsmotor, og at den kørte på flydende brændstof. Her fik bilvæddeløb en afgørende betydning for udviklingen.
LÆS OGSÅ: Sådan har bilernes indtog formet vores verden
35. Højspændingsnettet – og da det brød sammen
14. august 2003 ved 16-tiden forsvandt elektriciteten i det nordøstlige USA og det sydvestlige Canada.
50 millioner mennesker stod uden strøm, og det blev klart, hvor essentiel elektricitet er i et moderne samfund.
Det første større elværk åbnede i New York i 1882. Det var designet af den verdensberømte opfinder Thomas Edison (1847-1931) og leverede jævnstrøm med en spænding på 110 volt. I løbet af ganske få år bredte denne type elforsyning sig til store byer i USA og Europa.
LÆS OGSÅ: Højspændingsnettet – og hvad der skete, da det brød sammen
36. Vindmøllens historie
Danskeren Poul La Cour (1846-1908) var højskolelærer og opfinder – han byggede blandt andet en af verdens første vindtunneler til eksperimenter med kunstigt frembragt vind.
Der viste sig dog at være mange tekniske udfordringer ved vindkraft.
Efter 2. Verdenskrig tog Juul la Cours ide om brug af vindkraft til dansk elforsyning op igen – krigen havde med al tydelighed vist, at dansk energiforsyning var sårbar over for prisudsving på olie og kul.
LÆS OGSÅ: Vindmøllens historie: Sådan tæmmede danskerne vindens energi
37. Sådan fandt film frem til lærredet
Den første forevisning af levende billeder for et betalende publikum fandt sted i Paris 28. december 1895. Forestillingen var arrangeret af brødrene Auguste og Louis Lumière (1862-1954; 1864-1948), der selv havde designet den hånddrevne projektor, der viste ti film, de selv havde optaget.
Brødrene Lumière prikkede huller i en filmstrimmel og opfandt en mekanisme, der kunne bevæge filmen frem i ryk, så der blev optaget en række stillbilleder på filmen – 16 pr. sekund. Når billederne bagefter blev vist hurtigt efter hinanden, opstod illusionen af bevægelse på lærredet.
I 1920’erne blev talefilm populære, og i 1930’erne udviklede Technicolor en ny slags farvefilm. I de følgende 20-30 år var biograffilm industrisamfundets mest elskede oplevelsesteknologi
LÆS OGSÅ: Sådan fandt film frem til biograflærredet
38. Radioen samlede folket
Et udgangspunkt for radioens opfindelse skal spores i det maritime. I det første årti af 1900-tallet blev en stor del af passagerskibene udstyret med trådløse telegrafer.
Det var blandt andet takket være den trådløse telegraf, at der trods alt blev reddet en del af passagererne, da ‘Titanic’ gik ned i 1912.
Omkring 1. verdenskrig udviklede radioen sig hen imod et massemedium. Blandt andet via radioamatører, der sendte musik ud i æteren til de, der smuglyttede til telegrammerne.
LÆS OGSÅ: Radioens opfindelse samlede folket
39. Flyvemaskinen har gjort verden mindre
Efter den epokegørende bedrift i 1903, hvor brødrene Wright med deres skrøbelige Flyer 1 fløj et par hundrede meter, bragede flyvningen nærmest ind i historien fra den ene dag til den anden.
Det er historien om luftballoner og udviklingen af forbrændingsmotorer og om, hvordan verden pludselig blev en hel del mindre.
LÆS OGSÅ: Flyvemaskinen erobrede himlen på ingen tid
40. Fra slagtehus til bilfabrikation: Samlebåndet
‘Samlebåndsarbejde’ har fået en negativ klang, en samlebåndet har haft – og har stadig – en enorm betydning for industri, samfund og kultur.
Samlebåndslignende produktionsmetoder vandt udbredelse i løbet af i 1800-tallet, hvor nogle lande i Europa og Nordamerika oplevede en større industrialisering.
Faktisk var det et slagtehus i Chicago, der inspirerede en Ford-medarbejder. I sin rapport til bilfabrikanten kaldte han slagtehusets transportbånd et ‘adskillelsesbånd’.
LÆS OGSÅ: Gav Danmark en hovedrolle i Fords bil-eventyr: Her er historien om samlebåndet
41. Sådan blev fjernsynet til
Den første demonstration af levende fjernsynsbilleder fandt sted den 26. januar 1926 i et primitivt laboratorium i London.
Det blinkende lysfelt, der var skærmen, var ikke meget større end et frimærke.
Men fjernsynet blev hele tiden bedre, og det er ikke for sjovt, at det er blevet kaldt ‘husalteret’. Det samlede familien i en halvcirkel foran skærmen. Apparatet har også mere end noget andet massemedie præget vores opfattelse af verden, vores holdninger og vores forbrugsmønstre.
LÆS OGSÅ: Virkelighedens ‘Krøniken’: Sådan blev fjernsynet til
42. Vidunderstoffet Nylon
I oktober 1938 kom vidunderstoffet nylon på markedet, og som strømper for kvinder skabte det en sensation.
Det var et langvarigt og videnskabeligt forskningsprojekt, der førte til den eventyrlige succes, men opfinderen af nylon oplevede ikke selv succesen.
LÆS OGSÅ: Stærkt som stål og fint som edderkopperspind: Sådan opstod nylon
43. Atomenergi og en historie om bomber
Bomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945 indvarslede atomalderen.
Herefter fulgte et atomart rustningskapløb og en konkurrence om udvikling af fredelige atomreaktorer.
LÆS OGSÅ: Atomenergi – da menneskeheden blev i stand til at udslette sig selv
44. Transistoren og begyndelsen på en tidsalder
De færreste har set en transistor, selvom de er overalt omkring os. I en computer alene er der flere millioner, og den lille enhed, der er grundlæggende for al elektronik, har ganske enkelt muliggjort informationssamfundet.
Det begyndte, da amerikaneren Lee de Forest (1873-1961) opfandt trioden i 1906 – det, man kan kalde begyndelsen på elektronikkens tidsalder.
Den var et såkaldt radiorør med tre elektroder, der fungerede som en elektrisk ventil, hvor en lille strøm kunne regulere en stor strøm svarende til, at den lille strøm blev forstærket.
LÆS OGSÅ: Transistorer giver din smartphone mere computerkraft end en måneraket
45. En verden uden mobiltelefonener
Udviklingen af mobiltelefoni begyndte efter 2. verdenskrig. Et af de første systemer var det amerikanske Mobile Telephone Service (MTS), der blev taget i brug i 1946 og blev især brugt til biltelefoni. Det første udstyr vejede omkring 36 kilo.
Et af problemerne med de første radiobaserede sendere som MTS var, at der kun var få frekvenser i VHF-båndet til rådighed. Sendefrekvenserne blev derfor hurtigt fyldt op, og der var risiko for interferens, hvis man brugte frekvenser, der var i anvendelse.
I dag er mobiltelefoni baseret på et cellesystem for frekvenstildeling, og det er derfor, at mobiltelefoner også hedder ‘cell phones’ på amerikansk.
LÆS OGSÅ: Mobiltelefonens historie: I 1946 brugte de en klods på 36 kilo
46. P-pillen forandrede kvinders liv for altid
Svangerskabsforebyggelse var ikke nyt, da p-pillen kom på markedet. Alle metoder var dog usikre, og provokerede aborter har derfor en lige så lang historie som prævention.
I dag narrer en lille pille hver dag millioner af kvindekroppe til at tro, de er gravide.
Det kemiske fupnummer forhindrer svangerskab og satte kvinderne fri i 1960’erne.
LÆS OGSÅ: P-pillen forandrede kvinders liv for altid
47. Internettet og den kolde krig
I 2015 var 40 procent af verdens befolkning på internettet. Ti år før var det blot én procent.
Det første internet havde meget at gøre med krigsførelse. Det hed ARPANET efter det amerikanske Advanced Research Projects Agency (ARPA), der var en forskningsorienteret tænketank oprettet under den kolde krig med militære formål for øje.
LÆS OGSÅ: Internettet blev opfundet i en verden præget af den kolde krig
48. Bioteknologien udvikler sig stadig
1800-tallets gæringsvidenskab var begyndelsen på bioteknologien, der i dag stadig er i rivende udvikling.
Bioteknologi har haft skiftende betydning. I 1930’erne forbandt mange forskere og ingeniører bioteknologi med en slags ingeniørmæssig forbedring af planters, dyrs og menneskers biologiske egenskaber – og ofte med forbindelse til racehygiejne.
Efter 2. Verdenskrig tog man afstand fra racehygiejne, og bioteknologi fik en ny mening. Nu var det igen den biokemiske ingeniørkunst baseret på mikrobiologi, der var i fokus, eksemplificeret ved udviklingen af lægemidler som penicillin og poliovaccine, men også industriel fremstilling af enzymer og proteiner.
LÆS OGSÅ: Bioteknologi – fra øl og gærkulturer til gensplejsning
49. Den personlige computer
I oktober 1950 præsenterede den amerikanske forsker og fredsaktivist Edmund Berkeley verdens første computer i et blad for radioamatører.
‘Simon’ hed dette allertidligste bud på en computer, der var beregnet til at blive brugt af almindelige mennesker hjemme, altså en personlig computer.
Delene til computeren kostede 600 US dollars.
LÆS OGSÅ: Fra skrummel til bærbar: Her er historien om den personlige computer
50. Nanoteknologi – og hvad nu?
Nanoteknologi har fået sit navn fra måleenheden nanometer, der er en milliardtedel af en meter. Det er helt ufatteligt småt. Et hår er typisk 60.000 nanometer tykt.
Det første egentlige forskningsmæssige gennembrud inden for nanoteknologi fandt sted i 1981, på et tidspunkt, hvor betegnelsen nanoteknologi ikke var almindelig kendt blandt forskere.
Herefter har nanoteknologi betydet fundamentet for en teknologisk revolution med sin muligheder for at flytte på atomer blandt andet.
Men som alle andre opfindelser er nanoteknologi som et tveægget sværd: Den giver os mange nye muligheder, men stiller os også over for nye udfordringer.
LÆS OGSÅ: Historien om nanoteknologi: Fundamentet for en kommende teknologisk revolution?
