#10YearChallenge i videnskabens verden
Her får I vores bud på de væsentligste billeder fra videnskabens verden, der blandt andet giver et indblik i, hvordan naturen og teknologien har ændret sig over de seneste 10 og 20 år.
tenyearchallenge

De sociale medier er i øjeblikket fyldt med opslag, hvor folk viser billeder af sig selv for ti år siden og i dag - den såkaldte #10YearChallenge. Videnskab.dk er med på moden og giver dig her en række billeder fra videnskabens verden. (Foto: Shutterstock)

Næsering, sidecut, kawasakisko. Hvordan så du ud for 10 år siden?

Over de seneste par dage er Facebook flydt over med før og efter-billeder fra perioden 2009 til 2019 under hashtagget #10YearChallenge.

Videnskab.dk vil gerne være med på den nye trend og har derfor udvalgt en række billeder, der illustrerer, hvordan vores verden, teknologi og natur har ændret sig de seneste 10-20 år.

1) Fra Nokia til Samsung

tenyearchallenge

Se her, hvilken mobil der var mest populær i 2009 og 2019. (Foto: Victorgrigas og TheWikiContributor)

Der er sket meget med udviklingen af mobiltelefoner siden 1940’erne, hvor en af de første mobiler vejede omtrent 40 kilo. Men også indenfor en kort tidsperiode – de seneste ti år – er der sket store fremskridt indenfor mobilteknologien.

Se bare denne smartphone, Nokia 5230, der var den mest solgte i 2009. Den havde en 3,2 tommers touchscreen, 128 MB RAM, den kunne tage billeder med en opløsning på 2 megapixels, og så havde den både Bluetooth og FM-radio.

Selvom denne mobil måske virker en smule klodset i sit design, blev den faktisk en af de mest solgte mobiler til dato med 150 millioner solgte enheder.

I 2018 var det Samsung Galaxy Note 9, som løb med sejren som den mest solgte mobiltelefon. Den fik tilmed prisen for årets bedste mobil, og dens skarpe 6,4 tommers skærm, 8 GB RAM og 12 megapixels kamera siger lidt om udviklingen gennem årtiet, hvor iPhone også har domineret.

LÆS OGSÅ: Din smartphone-brug afspejler dit sociale liv i 'den virkelige verden'

2) Aralsøen, der blev mindre og mindre og mindre…

tenyearchallenge

Her ses Aralsøen, der mellem 2000 og 2018 er svundet markant ind. (Foto: NASA.com)

I den mere triste del af verdens udvikling over de seneste 20 år finder vi Aralsøen, der ligger i det centrale Asien mellem Kasakhstan og Usbekistan.

Engang var saltvandssøen den fjerde største i verden med et areal på cirka 68.000 km², men siden 1960’erne er søen bare blevet mindre og mindre.

Det skyldes, at de floder, der hidtil har forsynet Aralsøen med vand, er blevet afledt og i stedet anvendt til dyrkning af bomuldsmarker andre steder, hvilket har efterladt søen til at fordampe uden nye vandforsyninger.

Dette er af flere forskere blevet omtalt som en gigantisk miljøkatastrofe, der går ud over mange erhverv, som har været knyttet til dyrelivet i søen.

På billedet ses udviklingen i søens tilstand over de seneste 18 år.

LÆS OGSÅ: 30 års tilbageblik: Sådan har Jordens vand ændret sig

3) Verden er blevet rigere

tenyearchallenge

Fra 1999 og frem til 2018 er verdens lande blevet rigere og rigere. De farvede bobler repræsenterer forskellige lande, og jo længere de er mod højre, des rigere er landene blevet. De røde bobler er eksempelvis Indien og Kina. (Grafik fra artiklen: Har verden brug for at blive reddet?)

Verdens lande er generelt blevet markant rigere siden 1800 tallet, og de seneste 20 år er ingen undtagelse.

På billedet ses udviklingen fra 1999 og frem til 2018, hvor de forskellige farvede bobler repræsenterer forskellige lande:

  • De røde bobler er fra Asien (de to store, røde bobler er Indien og Kina)
  • Blå lande er fra Afrika
  • Gule fra Europa
  • Grønne fra Nord- og Sydamerika

Jo længere mod højre, at boblerne er placeret, des rigere er landene.

Man kan altså tydeligt se, hvordan især lande som Indien og Kina er blevet rigere gennem de seneste 20 år.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er dit verdensbillede også helt forkert?

4) Isen på Arktis skrumper fortsat

tenyearchallenge

Her på billederne ses minimumsniveauet af havis omkring Arktis i 1998 og 2018. Mængden af den hvide isplamage er altså blevet mindre i 2018. (Foto: NASA Scientific Visualization Studio)

Klimaet har store indvirkninger på vores landskab, og især isen omkring Arktis smelter med stor hastighed.

Kinesiske og amerikanske forskere har spået, at der i september 2054 slet ikke vil være mere havis i Arktis.

Og på billedet, der viser minimumsniveauet af hav-is på Arktis mellem 1998 og 2018, kan man da også se, at mængden er is er svindende.

LÆS OGSÅ: Afsmeltningen af Arktis er tredoblet: 7,7 mia. badekar kunne fyldes hver dag

5) Danmark er blevet mere tør

tenyearchallenge

Danmark fremstår mere tør i 2018 end i 2008, viser disse billeder fra NASA Worldview. (Foto: NASA Worldview)

På billederne fra NASA Worldview ses Danmarks tørkeniveau 26. juli 2008 og samme dato ti år senere i 2018.

Som man kan se, er Danmark i sommeren 2018 mindre grøn og mere brun, hvilket skyldes den varme sommer.

Bemærk, at der er tale om to øjebliksbilleder og ikke en glidende, konstant udvikling.

Ikke desto mindre viser en rapport fra Danmarks Meterologiske Institut fra 2014, at vi bør vænne os til tanken om flere varme somre.

Ifølge forskerne bag rapporten får vi nemlig fremover mere kraftig regn, men også længere perioder med tørke om sommeren.

6) 150.000 orangutanger er forsvundet

tenyearchallenge

Næsten 150.000 orangutanger er gennem de seneste 16 år forsuvndet fra øen Borneo. (Foto: Shutterstock)

Den sydasiatiske ø Borneo er blevet næsten 150.000 organgutanger fattigere i perioden mellem 1999 og 2015, konkluderer en rapport fra 2018.

Det skyldes blandt andet skovrydninger til minedrift og og landbrug, hvilket har ødelagt dyrernes habitat og drevet dem ud af skoven, hvor de har svært ved at overleve og finde føde.

Derudover mener forskerne, at krybskytter har en del af skylden, da de har jaget orangutangerne og dræbt dem. 

Det er desuden en tendens, at flere dyrearter uddør på grund af klimaforandringer, der gør deres levevilkår umulige.

Eksempelvis anses Beiji River-delfinen, den pyrenæiske stenbuk, det sorte næsehorn, den caribiske munkesæl og den kinesiske sværdfisk også for at være uddøde. Det har vi skrevet om i artiklen: Selv Jordens ikke-truede dyrearter svinder hastigt.

7) Videnskab.dk har fået nyt layout

tenyearchallenge

Det er måske lidt svært at se, men der er faktisk sket store ændringer med Videnskab.dk's layout - og vores artikler - igennem de seneste ti år. Større billleder og mere overskuelighed, har været nøgleordene for vores layout i 2019. (Foto: Videnskab.dk)

Vi håber, at I med vores bud på en videnskabelig #10YearChallenge er blevet lidt klogere på, hvordan verden har forandret sig - både til det bedre og det værre.

Det er dog ikke kun naturen og levevilkårene i verden, der konstant er under forandring. Også her på Videnskab.dk forsøger vi at udvikle os og blive bedre hele tiden.

Det gælder ikke mindst for vores layout, som i 2009 så ud, som I kan se på billedet til venstre. Til højre ses vores nye layout, der forhåbentlig er en forbedring fra det gamle.

Udseende er ikke alt...

Den største forbedring ses dog, når man kigger på kvaliteten af vores indhold, som vi konstant har arbejdet med og højnet, siden vi gik i luften i 2008. 

I den tid har vi set og selv lavet en masse fejl, så vi efterhånden ved rigtig meget om at navigere i junglen af forskningsnyheder og andre udmeldinger om videnskab.

Dette markerede vi sidste år, da vi i andledning af vores 10-års fødselsdag udgav et manifest med 5 spørgsmål, som du kan stille dig selv, når du læser om forskning. 

Du kan hente en gratis PDF-version her.

LÆS OGSÅ: 10 års erfaring har gjort Videnskab.dk's artikler særlige på 10 punkter

LÆS OGSÅ: Spot fup på Facebook med enkelte greb

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk hædret med fornem mediepris

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.