Mere end et årtis erfaring har gjort Videnskab.dk's artikler særlige på 10 punkter
KOMMENTAR: 10 indsatser kendetegner Videnskab.dk’s artikler om nye forskningsresultater. Læs her om tankerne bag de metoder, der gør vores artikler særlige.
Videnskab.dk's redaktion journalister

Videnskab.dk's journalister gør en dyd ud af også at interviewe forskere, der ikke har været involveret i det nye studie. De ekstra kilder vurderer styrken af studiet, og hvordan det passer med øvrig forskning på området. Alle interviewede forskere citat- og faktatjekker hele artiklen før publicering. (Foto: Videnskab.dk)

Videnskab.dk's journalister gør en dyd ud af også at interviewe forskere, der ikke har været involveret i det nye studie. De ekstra kilder vurderer styrken af studiet, og hvordan det passer med øvrig forskning på området. Alle interviewede forskere citat- og faktatjekker hele artiklen før publicering. (Foto: Videnskab.dk)

Hvordan laver vi bedst journalistik om videnskab, så læserne engagerer sig, bliver klogere og kan stole på det, vi skriver?

Det er et spørgsmål, vi på Videnskab.dk's redaktion har diskuteret løbende siden vores lancering 21. april 2008.

Om Videnskab.dk

Videnskab.dk er et netmedie, der siden 2008 har leveret daglige artikler om forskning. Det er gratis både at besøge Videnskab.dk og modtage vores nyhedsbrev.

Vi modtager en årlig finanslovbevilling på 4 mio. kr., og derudover får vi støtte fra, og samarbejder med, en række fonde, men vi bestemmer selv, hvad vi skriver om, og hvordan vi gør det.

Læs mere her samt i boksen 'Om Videnskab.dk' under artiklen.

Diskussionerne har affødt, at vi igennem årene har besluttet os for at gøre en ekstra indsats på en række områder. 

Vores journalister går derfor på mange måder anderledes til værks, og vores særlige metoder og tankerne bag deler vi gerne med jer, kære læsere.

Herunder følger 10 måder, hvorpå Videnskab.dk stræber efter at lave god journalistik, når vi skriver om ny forskning.

1. Flere kilder

Vi nøjes ikke med at videreformidle forskeres budskab, når de præsenterer deres nye forskningsresultater.

Vores journalister går kritisk til sagen og kontakter som regel andre forskere, der ikke har været involveret i det nye studie, for at høre deres syn på, om resultaterne virkelig er så solide og betydningsfulde, som forskerne bag selv mener.

Et godt eksempel er artiken 'Nyt Nordisk oversalg: Ikke påvist, at nordisk skolemad er sundere'

2. Stærke kilder

De ekstra kilder, vi bruger, er anerkendte videnskabsfolk, der selv har lavet undersøgelser i noget, der er nært beslægtet med det, vi beder dem om at kommentere på.

Hvis kilderne er uenige, forsøger vi for så vidt muligt at vægte deres udsagn, så debatten afspejler holdningerne i det videnskabelige samfund.

Læs eksempelvis denne artikel om effekten af hormonforstyrrende stoffer: 'Skeptisk forsker: Intet bevis for skadelig effekt af hormonforstyrrende stoffer'

Andre typer artikler

Udover vores journalisters egne historier om forskning, bringer Videnskab.dk også andre typer indhold:

Andre Skriver, hvor vi udvælger og opsummerer andre mediers historier uden at udføre selvstændig research.

ForskerZonen, hvor forskerne selv skriver og står på mål for indholdet.

Læs mere under artiklen.

3. Kontekst og perspektiv

Måske har du oplevet følgende:

Den ene uge læser du, at forskning viser, det er sundt at spise æg, og næste uge viser anden forskning det modsatte.

For at finde ud af, hvad der er op og ned i junglen af ny forskning, hjælper de mange, meget vidende kilder os med at forklare, hvordan et nyt resultat passer med eksisterende viden på området, og hvad vi kan bruge den nye forskning til.

Læs for eksempel artiklen 'Sensationelt fund: Homo sapiens levede længe før troet'

4. Præcise kildehenvisninger

kilder videnskab.dk

I bunden af vores artikler kan du altid finde links til de omtalte studier og profilsider for de forskere, vi har interviewet.

Vi benævner altid vores kilder med titel og tilhørsforhold, og vi linker altid til de omtalte studier og kildernes profilsider i bunden af artiklerne.

Det gør det lettere for læserne selv at dykke ned i grundlaget for artiklerne.

5. Fakta- og citattjek

Alle vores egne artikler er i deres fulde form blevet fakta- og citattjekket af de forskere, vi har interviewet.

Det er en fast procedure for at sikre, at vores artikler er så korrekte som muligt.

I denne video kan du komme bag kulissen og se, hvordan vores journalist Lise Brix rent praktisk går til værks på en typisk arbejdsdag på Videnskab.dk.

6. Dybde og detaljer

Vi er begejstrede for videnskab, og vi vil gerne gøre vores læsere endnu klogere. Derfor dykker vi gerne ned i avancerede koncepter, sære fænomener, forskningens potentialer og forskernes metoder.

Det betyder, at man ofte kan finde vigtige detaljer i vores artikler, selvom man allerede har læst om det samme forskningsresultat i et andet medie. Ulempen - om man vil - er, at vores artikler nogle gange er lange.

Læs for eksempel den her: 'Ældre mødre har de gladeste børn'

Det mener læserne

En brugerundersøgelse fra 2015 viser, at:

  • 94,9% af læserne mener, at Videnskab.dk er et troværdigt medie.
  • 97,6% mener, at Videnskab.dk's artikler er skrevet i et letforståeligt sprog.

7. Letforståeligt

Selvom vi dykker ned i nørdede emner, forsøger vi at gøre det, så de fleste kan følge med. Vi har tit en 15-årig i tankerne, når vi skriver.

Se for eksempel, hvordan vi har forklaret, hvad grundforskning og hermeneutik er, og hvordan et velkendt scenarie fra skolegården kan bruges til at fortælle om mystisk stjernedannelse.

8. Født til web

Bortset fra vores bøger udkommer Videnskab.dk udelukkende på nettet. Derfor kan vi fokusere på, hvordan internettets muligheder bedst kan udnyttes til at fortælle historierne. 

Du vil derfor støde på et hav af

Følg Videnskab.dk

Tilmeld dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev, hvis du vil have daglige forskningsnyheder leveret via e-mail.

Du kan også følge os på sociale medier:

Facebook - 83.542 følgere

Twitter - 16.765 følgere

Instagram - 18.346 følgere

LinkedIn - 2.251 følgere

(Tallene er opdateret 27. september 2021)

9. Alle fagområder

Vi ville måske få flere klik, hvis vi udelukkende skrev om vikinger, sex og sundhed

Men vi vil have lidt for enhver og dække alle forskningsområder, og derfor kan du støde på emner, du måske aldrig har læst om før. 

Hvor kan du ellers finde seriøse artikler om både toilet-graffiti, kaos-teori, teleportation og englefisse?

10. Vi er sjove

Alt det ovenfor handler mest om at gøre vores læsere lidt klogere. Men vi vil også gerne gøre det på en underholdende måde.

Derfor kan du også finde historier om penis-dyret, bar-tricks, forskernes fjollede akronymer og naturligvis vores helt egen niche: prutter.

Hvordan kan vi blive bedre?

Det var de 10 punkter, vi mener, at vi gør en særlig indsats ved. Nogle af punkterne er vi langt med, mens vi stadig kan blive bedre til andre.

Hvad mener du, kære læser? Skal vi skrue op eller ned for nogle af indsatserne? Eller synes du, at vi skal fokusere mere på noget, der ikke er på listen? 

Giv din mening til kende i kommentarfeltet under artiklen, eller send en mail direkte til os på redaktion@videnskab.dk.

Videnskab.dk uafhængig redaktion fonde støtte finansloven

De zebrastribede piger her er et udsnit af Videnskab.dk's redaktion, og billedet skyldes det tilfælde, at de uafhængigt af hinanden havde valgt at klæde sig i striber den dag. Redaktionen på Videnskab.dk er også uafhængig i sin journalistik. Det betyder, at vi selv bestemmer, hvad vi skriver om, og hvordan vi gør det. (Foto: Videnskab.dk)

Denne artikel blev første gang udgivet 20. juli 2017 og blev genudgivet i anledning af Videnskab.dk's 10 års jubilæum i april 2018.

Andre typer artikler på Videnskab.dk

Artiklen her handler primært om vores egenproducerede historier om nye forskningsresultater.

Vi laver dog også portrætter, baggrundshistorier, reportager, Spørg Videnskaben og andre typer artikler, hvor vores tilgang kan være en smule anderledes.

Derudover har vi to andre slags indhold på Videnskab.dk:

Andre Skriver, hvor vi opsummerer andre mediers historier, men hvor vi ikke har udført selvstændig research. Dette gør vi opmærksom på i alle 'Andre Skriver'-artikler, og vi linker altid til den oprindelige kilde.

ForskerZonen, hvor forskerne selv skriver. Disse indlæg svarer til en kronik i en avis. Her står forfatteren på mål for, at indholdet er korrekt.

Om Videnskab.dk

Videnskab.dk er Danmarks største videnskabsmedie.

Redaktionen leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet kvalitetsindhold, der med afsæt i videnskabens verden giver brugerne en aha-oplevelse og gør dem klogere.

Websitet besøges af omkring 1 million unikke brugere om måneden (Google Analytics, 2019). Derudover udkommer Videnskab.dk også i form af podcast, videoer på YouTube og indhold på sociale medier.

Vi dækker forskningen bredt - fra kultur og samfund til teknologi og naturvidenskab.

Vores formål er at ruste befolkningen og ikke mindst unge til at agere i samfundet ved at bringe videnskaben i spil i den offentlige bevidsthed og synliggøre forskningens betydning.

Videnskab.dk skrives og redigeres af en uafhængig redaktion

Videnskab.dk har sit økonomiske fundament i en årlig finanslovbevilling. Derudover støttes Videnskab.dk økonomisk af bl.a. Det Frie Forskningsråd, Innovationsfonden, Kulturministeriet og TrygFonden. Men vi bestemmer selv, hvad vi skriver om, og hvordan vi gør det.

Læs mere om Videnskab.dk her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.