Har verden brug for at blive reddet?
Stik modsat hvad mange tror, går det generelt bedre og bedre for Jordens samlede befolkning. Alligevel har vores klode stadig brug for din hjælp på vigtige områder, fortæller forskere.

Det har været en lang, varm sommer. Pludselig tænker flere over alvorlige klimaforandringer, og at de efter al sandsynlighed kommer til at påvirke vores hverdag i mange år ud i fremtiden.

Men på mange andre områder går det faktisk rigtig godt på Jorden.

Igennem de seneste 20-30 år er verden blevet generelt blevet et klart bedre sted at leve:

Langt færre lever i ekstrem fattigdom 

I de seneste 25 år er gennemsnitligt 137.000 mennesker hevet ud af ekstrem fattigdom - hver eneste dag.

De seneste syv år er det gået endnu hurtigere. Antallet er dalet med 217.000 mennesker om dagen.

Færre børn dør

Færre mødre dør i barselssengen, gennemsnitslevetiden stiger.

Basale behov dækkes

Flertallet får efterhånden dækket basale behov som vand, mad og en del uddannelse dækket.

(Klik på play-knappen nederst i venstre hjørne for at se udviklingen 1990-2015. Jo mørkere farver, des renere drikkevand.)

Verdens lande er generelt rigere 

Det er blevet sværere at opdele verden i rig og fattig, fordi langt de fleste lande har oplevet økonomisk fremgang gennem tiden. 

(Klik på play-knappen nederst til venstre og se udviklingen. Jo længere til højre på skalaen, des rigere er landet. De to store røde bobler er Indien og Kina. Blå lande er fra Afrika, røde fra Asien, gule fra Europa, grønne fra Nord- og Sydamerika.)

Svært at undgå begejstring på flere punkter

Den positive udvikling inden for især menneskets sundhed og levevilkår får forskere over en bred kam til at finde superlativerne frem.

Ord som »epokegørende«, »landvindinger« og »mindblowing« står i kø, og de er normalt ret sjældne, når videnskabsfolk udtaler sig.

Professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet putter lidt mere kød på ord-skelettet:

»Ingen tvivl om, at på sundhedsområdet er det på globalt plan på mange måder en historisk succeshistorie, der har fundet sted siden cirka 1990. På indikatorer som mødredød, børnedød, middellevetid, fertilitet og mortalitetsrater er det svært andet end at blive svært begejstret,« konstaterer Flemming Konradsen, leder af School of Global Health ved Københavns Universitet.

Hvis du vil læse mere om, hvor godt det går i verden – og hvordan det trodser vores typisk meget negative forventninger – kan du kaste dig over artiklen Test dig selv: Er dit verdensbillede også helt forkert?

Du kan også få ekstra gode input fra Our World in Data, som er skabt af forskere fra University of Oxford.

Her skal det i stedet handle om noget andet.

For selvom verdens udvikling i én forstand er en »meget stor succes«, som Flemming Konradsen supplerer med, er det langt fra det samme som at sige, at alt er ideelt.

Her har verden brug for hjælp og 'redning'

Verden har med andre ord brug for en hjælpende hånd på mange områder.

Dels kan man altid gøre det bedre:

  • Mange har fået flere penge mellem hænderne, men 700 millioner mennesker lever stadig i ekstrem fattigdom for under 1,90 dollar (godt 12 kroner) om dagen.
  • Flere lever længere, men der er stadig millioner, som dør tidligt.
  • Selvom vi er blevet bedre til at undgå, at folk får infektionssygdomme som malaria, er der faktisk flere, der får livsstilssygdomme som diabetes og kræft i takt med, at lande oplever fremgang.

Dels er der mange andre områder, hvor det ikke går helt så godt. Hvor verden har brug for at blive reddet.

»Skævt at tale om at redde verden«

Bæredygtighedsforsker Hannah Ritchie bemærker, at hun ikke kan lide at tale om at »redde« verden – som er navnet på Videnskab.dk’s tema om, hvordan vi gør Jorden til et bedre sted.

Det sender et signal om hjælpeløshed, og om at vi har brug for hjælp udefra for at ændre den, selvom vi udmærket ved, hvad vi selv skal gøre, siger hun.

Samtidig er begrebet ’verden’ lidt diffust. Planeten har klaret meget større udfordringer i sin lange historie, så den skal nok overleve. Det samme gælder mennesker, som sandsynligvis nok skal finde løsninger til at klare sig i et skiftende miljø.

Derfor bør biodiversiteten – at sikre overlevelse af arter i den nærmeste fremtid – få mere opmærksomhed, mener Hannah Ritchie.

De grelleste eksempler er klima, udnyttelse af landarealer, vand, samt andre arters overlevelse, mener Hannah Ritchie. Hun forsker i bæredygtighed og global udvikling ved det ansete University of Oxford.

»Jeg synes, det er ubehageligt kun at måle succes på, hvordan mennesker har det. Jeg mener, at alt muligt andet end mennesker har brug for at blive ’reddet’. For eksempel får biodiversitet ikke nok opmærksomhed,« siger hun, da Videnskab.dk fanger hende på telefonen fra England.

Vi er nødt til at se på CO2 og bæredygtighed

En vigtig del af Hannah Ritchies arbejde er at indsamle data og formidle dem på sitet Our World in Data.

Det er generelt svært at skabe overblik over biodiversitet, fordi den i sin definition dækker Jordens liv i alle dets forskellige former fra bakterier til bøgetræer og blåhvaler.

Hannah Ritchie peger dog på én særlig figur, som viser, hvor grelt det står til:

Siden 1970 er Jordens arter generelt anslået til at være gået 60 procent tilbage i antallet af individer.

»Mens udviklingen for mennesket gennem de seneste 50 år har været ’mindblowing’, så er miljøet og klimaet kommet mere og mere under pres,« bemærker Hannah Ritchie. 

»Menneskets fremgang er kommet med især større CO2-udledning, dårligere biodiversitet og højere energiforbrug. Vi ved, at vi ikke kan fortsætte sådan. Vi er nødt til at tilpasse metoderne, så de kan blive bæredygtige i fremtiden,« pointerer Hannah Ritchie.

Mere konkret mener hun, at vi skal finde ud af, hvordan vi:

  • Hurtigt sænker CO2-udslippet
  • Finder løsninger på forurening på grund af vores forbrug af varer og energi
  • Bruger mindre energi og spiser mindre kød

»Når vi taler om bekymringen for, at vi spiser meget kød, er det tit knyttet til klima. Men vi bruger faktisk 70 procent af vores vandressourcer på landbruget, og kød står for en stor del af det. Tackler vi den udfordring, hjælper vi i hjertet af miljøproblemerne inden for de største områder: Klima, vand og biodiversitet,« siger Hannah Ritchie.

Ulighed og nationalisme er store udfordringer

Seniorforsker Lars Engberg-Pedersen er enig i, at det er helt afgørende at gøre noget ved klimaet.

Hans forskning er fokuseret på emner som udvikling, samarbejde og bekæmpelse af fattigdom.

Klimaet spiller ind i alle de emner, fordi alvorlige klimaproblemer kan give større fattigdom og alvorligere konflikter, når mennesker begynder at kæmpe om vand, mad og områder, fortæller han.

Verden trænger dog til at blive opgraderet på andre vigtige områder også. Lars Engberg-Pedersen peger på to af de vigtigste:

  1. Ulighed. Selvom verdens ulighed så at sige er blevet mindre – fordi fattige lande generelt er blevet rigere – vokser uligheden faktisk tit inden for landegrænserne. Forskning har vist, at stor ulighed i en befolkning går ud over demokrati, vækst og fattigdomsbekæmpelse og giver flere sociale og politiske problemer. Du kan læse mere i artiklen Racisme og sexisme trives i økonomisk ulighed.
  2. Nationalisme er på vej frem. Ikke kun i USA, men i mange andre lande verden over, tænker man sig selv som vigtigere, end hvad der er godt for kloden. Det gør det sværere at lave internationalt samarbejde, og det er virkelig en ulempe, hvis man vil tackle klimaforandringer, epidemier og konflikter, som påvirker globalt. Om det så er uro i Mellemøsten eller Centralafrika, håndtering af flygtninge fra Syrien eller tørke i mange af verdens lande.

»Det er epokegørende, hvor meget fremgang der har været over de seneste 30 år, når man ser på fundamentale ting som adgang til uddannelse og drikkevand,« siger Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). 

»Men jeg synes også, jeg ser en tendens i den anden retning på andre områder, som er bekymrende, og som vi ikke kan overskue konsekvenserne af endnu,« bemærker han.

»Hvis vi ikke får løst de her udfordringer med klima, ulighed og nationalisme, er det ikke sikkert, vi bare kan blive ved at fortsætte på samme måde og for eksempel få færre og færre fattige,« mener Lars Engberg-Pedersen.

»Velfærd og fremgang er meget afhængige af stabile rammer, og ustabilitet og usikkerhed er lige så bekymrende som klimaforandringer eller manglende internationalt samarbejde i sig selv.«

Vi bør lære af tidligere tiders succeser

Hvad skal vi så gøre for at få verden på rette spor på flere områder end menneskets sundhed?

Svaret kan deles op i to kategorier:

  1. Hvad du selv kan gøre. Meget kan ske hjemme fra sofaen. Det får du forskernes råd til andetsteds på Videnskab.dk. Du kan også få gode råd, deltage i debat og overvejelser om fremtidige artikler i Facebook-gruppen Red Verden.
  2. Hvad man på lidt højere plan kan gøre ved ’verden’.

Flere fagfolk peger på, at vejen frem på det høje plan er at lære af tidligere tiders succeser.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød. Hvad siger videnskaben? Hvad kan gøre hjemme fra sofaen?

Du kan få mange gode råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Olof Gränström er projektchef i fonden Gapminder, som samarbejder med forskerne ved University of Oxford ved blandt andet at udveksle data om verden.

Han peger på, at når vi rent faktisk har løst problemer med ekstrem fattigdom, sult, dårlig uddannelse i en række lande, er det oplagt at samle alle de gode erfaringer sammen og finde ud af, hvordan man overfører dem til lande, der stadig har brug for hjælp.

På samme måde kunne man lære at håndtere miljø og klima bedre, mener Olof Gränström.

»Jeg er ret gammel, og da jeg voksede op, talte alle medier om freon, som skabte hul i ozonlaget. Det problem har vi faktisk løst som globalt samfund. Ozonlaget kommer sig langsomt, fordi vi stoppede med at udlede freongasser. Hvordan gjorde vi det, selvom mange sagde, at det ikke kunne lade sig gøre? Hvad var der brug for? Hvordan kan vi lære af historien?«

»Vi har så erstattet freon med kraftfulde drivhusgasser, så det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, om man risikerer at skabe et nyt problem ved at løse et eksisterende,« bemærker Olof Gränström.

Positive data inspirerer til løsninger

Hannah Ritchie tilføjer, at vi mange gange har afværget eller klaret os gennem miljøkatastrofer, om vi så taler olieudslip, nedsmeltning af atomreaktorer eller udrydningstruede dyr.

»Det betyder ikke, at vi skal slappe og tro, at vi altid bare finder løsninger, men det viser, at det er muligt.«

»Vi ved jo godt, at vi skal gøre noget. Det handler bare om at få det til at ske. Når man ser på verdens data, ser man med det samme, at der er sket fremgang. For mig er det virkelig inspirerende og motiverende. Vi skal bare finde ud af, hvordan vi fortsætter,« siger Hannah Ritchie.

Inden du klikker videre til noget andet, skal du lige have en sidste figur med positive tal, som begejstrer forskere: 

Færre mennesker dør i store naturkatastrofer.

Figuren viser kort sagt, at antallet af dødsfald på grund af naturkatastrofer er dalet i årtierne siden 1920'erne. Se større version af figuren her. (Kilde: Our World in Data)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.