Forskerne har benyttet sig af avancerede dataværktøjer for at simulere, hvor hurtigt den nordlige polaris smelter.
De mener, at Arktis kan blive komplet isfri, og at det vil kunne ske mellem årene 2054 og 2058 – forudsat, at man forestiller sig et scenarie med fortsat høje udslip af klimagasser.
Det meddeler forskningshjemmesiden PhysOrg.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America (PNAS).
Forskerne mener, at afsmeltningen vil finde sted første gang i september måned, og det skyldes, at sommeren sørger for en del afsmeltning. Forskerne tror, at sommerisen vil forsvinde i flere måneder af gangen. Andre overslag om et isfrit Arktis har varieret mellem ¨r 2015 og 2100, meddeler NBC News.
Ny bundrekord blev sat sidste år
Forskerne har studeret en række forskellige rapporter, som ser på afsmeltningen af havisen i Arktis i årene mellem 1979 og 2011.
Desuden har de benyttet en statistisk metode til at analysere, hvordan havisen opfører sig, når klimaændringerne træder i kraft. Modellen tager hensyn til isens tykkelse, og at jo tyndere den er, jo hurtigere smelter den.
I september i fjor dækkede den arktiske havis 3,4 millioner kvadratkilometer, og det er foreløbig ny bundrekord. Det skete, efter at 2012 var den varmeste sommer på Svalbard i 1800 år, ifølge WWF (Verdensnaturfonden).
Et isfrit Arktis betyder dog ikke blåt hav, så langt øjet rækker, som man måske skulle tro. Forskere anser Arktis som 'isfrit', når området er under en million kvadratkilometer i udbredelse, fordi den så vil være tynd, opbrudt og sjappet.
Til sammenligning blev sommer-havisen i Arktis målt til 7,5 millioner kvadratkilometer i 1979.
Isen kan have været forsvundet før
Men dette vil ikke være første gang, at Arktis er isfrit. Et tidligere studie, som er omtalt i LiveScience, antyder, at det også var tilfældet for 3,6 millioner år siden i den såkaldte pliocen-epoke, og at gennemsnitstemperaturen i Arktis var otte grader højere, end den er i dag.
Dengang var mængden af CO2 i atmosfæren nok mere lig nutidens værdier.
»Nogle af ændringerne vi ser nu, med smeltning af havis og isbræer samt skovvækst, kan indikere, at vi er på vej tilbage til pliocen-epoken,« siger Julie Brigham-Grette ved University of Massachusetts, Amherst.
Isen kan være væk allerede om 10 år
WWF Norges fagrådgiver omkring Arktis, Nils Harley Boisen, mener, at estimatet, der siger, at isen er væk i 2054, er for konservativt.
»Flere forskere mener, at sommerpolarisen vil være væk inden 2030. Ud fra min egen fagkompetence tror jeg, at det kan ske inden for 10 år,« siger han til NRK.no.
Nils Harley Boisen siger, at et isfrit Arktis vil få stor betydning for hav- og atmosfærestrømninger. Derudover vil et nærmest åbent hav tiltrække mere solenergi, end is gør, og det vil igen være med til at accelerere den globale opvarmning.
»Arktis’ vigtige job som kuldelager forsvinder mere og mere, og det har en selvforstærkende effekt på issmeltningen,« siger han.
Nils Harley Boisen henviser også til, at dyrelivet vil lide under det, og at tab af arter er sandsynligt.
»Samtidig foregår meget af planktonopblomstringen rundt om iskanter, og dermed kan eksistensgrundlaget for dele af fiskebestanden falde væk,« siger han.
Beder politikerne om at handle
Til efteråret foreligger en ny rapport fra FN's klimapanel, hvor der stilles en klimadiagnose for vores planet.
»Jeg håber, at den nye rapport vil lægge til, at politikerne handler,« sagde lederen af klimapanelet, Rajendra Pachauri, til NRK i maj.
I den 1.000 sider lange rapport fremgår det blandt andet, at udviklingen i Arktis vil påvirke klimaet på resten af kloden i langt højere grad, end forskerne tidligere har været klar over.
Direktøren for Norsk Polarinstitut, Jan-Gunnar Winther, som er en af hovedforfatterne bag rapporten, siger, at de for eksempel paradoksalt nok kan få koldere vintre i Norge, til trods for den globale opvarmning. Det hænger sammen med ændringer i luftstrømme.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
