‘Alle veje fører til Rom’.
Sådan lyder et gammelt mundheld, der refererer til Roms storhedstid i antikken for cirka 2.000 år siden.
Men nu punkterer danske forskere den sproglige vending med en detaljeret kortlægning af de ældgamle veje omkring Romerriget.
De har i et nyt studie analyseret hele 300.000 kilometers vejnet.
Vejene stammer fra år 753 f.v.t., da Rom blev grundlagt som kongerige, til år 476, hvor riget kollapsede.
»Rom var uden tvivl den mest dominerende by i Romerriget, men det var altså ikke den by, der var mest centralt placeret i vejnettet,« siger Tom Brughmans, der er lektor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Sammen med et internationalt forskerhold har han analyseret strukturerne i landskabet i det enorme vejnet og lavet simuleringer af, hvordan vejene har ligget i forhold til hinanden dengang, hvor kejsere som Augustus, Nero og Marcus Aurelius herskede i Europa.
Faktisk er det provinsbyerne Antiokia, Ankara og Byzantium - og ikke Rom - der er de mest centralt placerede byer i Romerriget.
»Så det med, at alle veje fører til Rom er altså kun symbolsk,« siger Tom Brughmans og tilføjer:
»I stedet burde ordsproget hedde ’Alle veje fører til Rom og alle mulige andre steder hen.«
Punkterer myter om beton og lige veje
Den nye kortlægning af vejnettet gør også op med andre forestillinger om de gamle romerske veje, forklarer Tom Brughmans.
For ifølge både historiske beretninger og moderne undersøgelser var vejene meget lige og bygget af en slags cement eller asfalt.
Men det er altså ikke tilfældet, lyder det fra Tom Brughmans.
»Nogle veje var lige, men det gælder altså langt fra alle,« siger han.
Det, der afgør formen på vejene, er landskabet, forklarer Tom Brughmans.
»Selv ikke romerne kunne bygge lige veje igennem et bjerg.«
»Så der, hvor der var bakker og bjerge, måtte man selvfølgelig bygge vejen udenom. Så mange af vejene er lige så kringlede som alle mulige andre steder.«
Derudover var vejene ikke alle sammen bygget i asfalt eller den berømte romerske beton af det romerske militær.
»Det gør sig kun gældende for en tredjedel af vejene, så de resterende cirka 200.000 kilometers veje var grusveje, og mange veje er bygget af lokale arbejdere eller ingeniører og ikke militæret,« siger Tom Brughmans.
Symbolsk gik alle veje til Rom
Tønnes Bekker-Nielsen, der er lektor emeritus i kulturhistorie fra Syddansk Universitet, har læst det nye studie for Videnskab.dk, og han genkender den udbredte myte om rigets vejnet.
»Det er lidt ligesom vores stereotype billeder af vikinger med hjelme med horn på heller ikke holder stik, når man går historien efter i sømmene. Det giver god mening, at vejene selvfølgelig ikke var fuldstændig lige,« siger han til Videnskab.dk.
Tønnes Bekker-Nielsen anerkender også, at Rom ikke var den mest centralt placerede by i Romerriget.
Han peger dog på, at Rom var virkelig godt placeret som handelsby helt generelt, hvilket også kan forklare den symbolske betydning af ordsproget ’alle veje fører til Rom’.
»Handelen gik ikke primært via landevejen, men var udgjort af søruter over havet. Så i en handelsmæssig sammenhæng lå Rom faktisk helt centralt,« siger Tønnes Bekker-Nielsen.
Vejnettet var vildt og vitalt
Det romerske imperium strakte sig over fem millioner kvadratkilometer og havde en anslået befolkning på mellem 50 og 90 millioner indbyggere - svarende til cirka 20 procent af verdens befolkning - da det var allerstørst omkring år 117.
Vejnettet var vitalt for kommunikationen på tværs af det enorme romerske rige.
»Romerriget var på størrelse med et kontinent, og folk havde hverken internet eller mobiltelefoner. Derfor skulle man finde en måde at kontrollere og kommunikere på tværs af hele riget. Og her var vejene helt centrale,« fortæller Tom Brughmans.
Kejser Augustus opfandt et system med udvalgte kurerer, der red på heste langs vejene og videregav vigtig information fra kejseren til folket, uddyber lektoren.
»Vejnettet blev indrettet med specifikke poster til de her kurerer, hvor de kunne hvile sig, få mad eller en frisk hest. Det er på den måde et af de første eksempler på formidling af nyheder og kommunikation,« siger Tom Brughmans.
Vejenes struktur har holdt vanvittigt godt
Begge forskere fortæller, at de romerske veje har haft afgørende betydning for verdenshandel og menneskers relationer gennem historien og helt frem til i dag.
Vores vejnet er altså stadig defineret af romerne, og Europas vejsystem har ikke ændret sig markant fra dengang for 2.000 år siden og frem til i dag, lyder det fra Tom Brughmans.
»Selvfølgelig har vejnettet ændret sig, og der er kommet toge og biler og alt muligt andet. Men i det store hele er strukturen af vejene dengang og i dag meget ens, og byerne ligger de samme steder,« forklarer han.
»På den måde påvirker de romerske veje stadig den måde, som millioner af mennesker interagerer på i dag. Og måske vil vi se effekterne i århundreder endnu.«
Det er Tønnes Bekker-Nielsen helt enig i.
»Vejene indgår som en brik i et samlet billede af det fortidige landskab i en region, et land eller i en hel verdensdel. Så hvis vi vil forstå Europas byggesten, er vi nødt til at kende det romerske vejnet,« siger han.
