De tre rumsonder, som blev sendt mod Mars i juli, giver stadig arbejde til jordkontrollen.
De er kun ved begyndelsen af deres syv måneder lange rejse, men de første kurskorrektioner er allerede foretaget. Disse er nødvendige, fordi det simpelthen er umuligt her fra Jorden at give en rumsonde en helt præcis kurs.
Den første sonde, der justerede kursen, var den kinesiske Tianwen-1, som skal gå i bane om Mars, inden den efter planerne skal landsætte en rover på overfladen.
Kurskorrektionen skete allerede 1. august og gik helt efter planen – og samtidig fik man jo afprøvet styremotorerne.
14. august var turen kommet til den amerikanske sonde Perseverance, som med vilje var sendt på en kurs, hvor den ikke ville ramme Mars.
Dette var planlagt for at undgå, at sidste rakettrin skulle falde ned på planeten og måske have taget mikroorganismer med fra Jorden.
Endelig justerede Emiraternes rumsonde Hope kursen 17. august.
For alle sonder gælder, at det kun var den første af flere planlagte korrektioner, så her er fast arbejde til kontrolcentrene.
\ Serien 'Rumfarten'
'Rumfarten' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder.
Her er forrige artikel i serien:
Rumfarten i august: Pas på E.T. og Kold Krig!
Følg også med i serien 'Kig op', der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.
LÆS OGSÅ: Kig op i september: Gammel pyramidestjerne crasher planetfest på nattehimlen
Rumsonde får landingstilladelse
Lidt mere usædvanligt er det, at en rumsonde har fået landingstilladelse.
Det er den japanske rumsonde Hayabusa-2, som nu er på vej tilbage til Jorden med prøver indsamlet fra asteroiden Ryugu.
Man kan sige bedre sent end aldrig, men nu har Australien så givet endelig tilladelse til, at Hayabusas landingskapsel med prøverne må lande i det ellers lukkede ørkenområde Woomera 6. december.
Det er i øvrigt anden gang, Japan har fået en sådan landingstilladelse. For nogle år siden landede Hayabusa-1 også i Australien med prøver fra en asteroide.
Den amerikanske rumsonde OSIRIS-Rex , der for tiden kredser om den kun 500 meter store asteroide Bennu, er i oktober ved at forberede sig til at indsamle nogle prøver, som skal bringes tilbage til Jorden.
Her er landingstilladelsen dog givet på forhånd, da kapslen skal sendes til et ørkenområde i staten Utah, og det sker først i 2023.
Forberedelsen bestod i, at OSIRIS-Rex blev styret ned til en højde på bare 40 meter over det valgte landingsområde, hvor alle procedurer for at indsamle prøverne blev gennemgået, inden rumsonden igen vendte tilbage til sin sædvanlige bane.
Selv om det udvalgte landingssted bare er et 140 meter bredt og stenfyldt krater, så har det fået navnet ’Nightingale’ (Nattergal) – så sig ikke, at teknikere ikke også kan være romantiske.
Man forventer naturligvis ikke at finde liv i prøver fra asteroider, men derimod vigtige spor fra dannelsen af vores solsystem.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Næste besætninger til ISS
Efter den vellykkede prøveflyvning af Dragon med de to astronauter Robert Behnken og Douglas Hurley kan NASA nu endelig lægge planer for at sende astronauter op til rumstationen ISS, uden at dette først skal forhandles med det russiske rumagentur Roskosmos.
Den næste opsendelse af Dragon er nu sat til 23. oktober, denne gang med hvad der vil blive en normal besætning på fire astronauter. I en snæver vending er der plads til syv, men NASA vil helst holde sig til fire og så have plads til lidt fragt.
De fire udvalgte er NASA-astronauterne Mike Hopkins, Victor Glover og Shannon Walker samt den japanske astronaut Soichi Noguchi. De har alle været i rummet før, og planen er, at denne flyvning skal vare seks måneder.
De bliver modtaget af to russere og så den allersidste amerikanske astronaut, som kommer op med den russiske Soyuz. Det er Kate Rubins, der ankommer til ISS sammen med de to russere, bare en uge før Dragon opsendes.
Det er et udtryk for, at NASA simpelthen vil være helt sikre på, at der altid er mindst en amerikaner på ISS.
I marts 2021 kommer endnu en Dragon-opsendelse, hvor man vil genbruge det rumskib, som blev brugt af Behnken og Hurley.
Besætningen bliver to NASA-astronauter, en japansk astronaut samt den fransk-europæiske astronaut Thomas Pesquet, som i 2015 var reserve for Andreas Mogensen.
En af årsagerne til, at opgaven her ikke blev givet til Andreas Mogensen, er nok, at Danmark betaler så lidt til det europæiske rumagentur, ESA, at en dansk astronaut let kommer bagerst i køen – noget, som Andreas Mogensen også selv har nævnt ved flere lejligheder.
Men han er lovet to flyvninger, og han skal nok komme op – før eller siden.
Indien er i gang med at træne astronauter
Indien har også deres helt eget bemandede rumprogram kaldet Gaganyaan, som på sanskrit betyder noget i retning af 'himmelskib'.
Det indiske luftvåben har allerede udvalgt en gruppe på 10 piloter til den indledende træning.
Man håber på den første bemandede rumflyvning allerede i 2022, selv om der har været en vis forsinkelse på grund af corona – et problem, som Indien allerede deler med andre rumagenturer.
\ Læs mere
Selve rumskibet Gaganyaan er en 3,7 ton tung kapsel med plads til 3 astronauter.
Kapslen er monteret på et 4 ton tungt servicemodul med blandt andet styremotorer og solpaneler. I sin første udgave skal Gaganyaan ikke meget andet end at gå i bane om Jorden og så lande et par dage senere.
Men der er planer om at udbygge rumskibet, så det kan foretage længere flyvninger og sammenkoblinger.
Netop det gør det muligt at bruge rumskibet til at opbygge en lille rent indisk rumstation på godt 20 ton, som kan opsendes inden 2030. Indien har ingen planer om at blive en del af ISS-projektet.
