Rumfarten har også corona-problemer

Al rumfart styres her fra Jorden, og det giver både små og store problemer, når kloden rammes af en global pandemi.

Astronauters karantæne er måske i det store billede ét af de mindre problemer.

Den store udfordring vil vi komme til at opleve de kommende uger og måneder, når de kontrolcentre, der styrer rumsonder og satellitter, mister arbejdskraft.

Vi begynder med en aktuel beretning fra ISS, der viser, hvilke problemer astronauterne står overfor.

Intet farvel til astronauterne

Der er planlagt en opsendelse med et Soyuz-rumskib til rumstationen ISS 9. april.

Besætningen består af de to russere Anatoli Ivanishin og Ivan Vagner samt amerikaneren Chris Cassidy, og de skal afløse den nuværende besætning, som skal tilbage til Jorden en uge efter deres ankomst.

De tre er allerede pålagt karantæne i to uger, før de overhovedet får lov til at flyve fra Moskva og ned til rumcentret Baikonur.

Det har den kedelige konsekvens, at astronauternes familie og venner denne gang ikke kan komme med til Baikonur og sige pænt farvel, inden rum-mændene sendes op mellem stjernerne og bliver der et halvt år frem.

Det betyder, at Cassidys familie må nøjes med at se opsendelsen fra det amerikanske rumcenter i Houston.

Når Cassidy opsendes, vil han sandsynligvis efterlade nogle problemer her på Jorden, som rigtig mange nu kender til: Cassidys kone har ledsaget ham til træningscentret i Stjernebyen lidt uden for Moskva – og nu er der opstået problemer med at få hende tilbage til USA.

Desuden har han en søn, som lige nu opholder sig i New Zealand, og som vist har nogle store udfordringer med at komme hjem til USA.

Men det er jo ikke værre problemer end dem, millioner af mennesker nu må slås med – og hvoraf nogle til sammenligning jo nok hører til i småtingsafdelingen.

Russisk skik afløses af stilhed

Når de tre astronauter går ud til bussen, der skal køre dem ud til raketten, så vil der denne gang ikke være en masse mennesker, der vinker farvel og spiller musik.

Det er en russisk skik, som astronauterne altid har fundet inspirerende. Men som Cassidy siger til Spaceflightnow.com, nu bliver der helt stille, så måske skulle de selv forsøge sig med lidt musik…

Det er helt klart, at de skal passe på.

De tre astronauter skal være på ISS det næste halve år, og det kan jo blive særdeles kritisk, hvis der udbryder COVID-19 på rumstationen.

Det er jo ingen garanti at være ung og rask. ESA er nu ved at kalde alle deres astronauter hjem til det europæiske træningscenter i Köln, for at undgå at de strander i udlandet.

De europæiske astronauter er måske ikke i karantæne, men kun meget få har adgang til dem.

\ Læs mere

Astronaut på ISS fik en blodprop i rummet – sådan overlevede han

NASA og ESA mærker krisen

Både NASA og ESA lader i videst muligt omfang deres ansatte arbejde hjemme, men det løser jo ikke alle problemer.

Man kan simpelthen ikke gøre en satellit eller rumsonde klar uden et stort antal teknikere og ingeniører, der direkte står med værktøj i hånden og monterer de enorme mængder af elektronik og instrumenter, som skal sendes ud i rummet.

Corona-virussen har allerede kostet den første rumsonde billetten til Mars her til sommer.

Det er den europæisk-russiske Rosalind Franklin, som nu bliver forsinket til 2022.

Der har ganske vist været problemer med de faldskærme, der skulle bruges ved landingen på Mars, men corona-virussen har også spillet en rolle.

Pandemien har gjort det næsten umuligt at gennemføre de mange rejser, som har været nødvendige for at forberede opsendelsen.

Curiosity og James Webb forsinkes

NASA skulle have opsendt en efterfølger til marsrobotten Curiosity her til sommer.

Den nye marsrover har fået navnet Perseverance, der betyder vedholdenhed – og den skulle endda medbringe en lille helikopter.

Rumsonden er allerede ankommet til Cape Canaveral, (hvor NASA opsender raketter, red.) men der mangler stadig nogle forberedelser.

Således er dens plutoniumdrevne generator til strømforsyningen endnu ikke ankommet.

Hertil kommer, at corona-smitten også har ramt Cape Canaveral.

Endelig er der det problem, at Perseverance er bygget i Californien, og her er der nu udgangsforbud.

Man kan kun sige, at udsigterne til at komme af sted til tiden ikke er gode, og det vil så give en to-årig udsættelse, før Mars igen står i den rette stilling i forhold til Jorden.

NASA har også standset arbejdet på det store James Webb-rumteleskop, som nu igen bliver forsinket.

Det er nu ikke nogen nyhed, for teleskopet er siden 2013 stort set blevet forsinket et år hvert år. Men denne gang er det corona-virus og ikke teknikken, der har hovedansvaret.

\ Læs mere

James Webb: Astronomisk satsning er ramt af en byge af problemer

Problemer fra Rocket Lab, New Zealand, til SpaceX, Canada

Det private firma Rocket Lab, der har hovedkvarter i Californien, men opsender små satellitter fra en base på New Zealand, har netop lukket og slukket for alle aktiviteter i de næste fire uger – mindst.

Det er en følge af de meget skrappe corona-love, som regeringen på New Zealand har indført.

Den midlertidige lukning betyder udsættelse af mindst en opsendelse.

SpaceX er også blevet ramt. Mindst 12 ansatte er sendt hjem i karantæne fra hovedkvarteret i Hawthorne i Californien.

Elon Musk har haft lidt svært ved at tage pandemien helt alvorligt, men nu har han så fået problemet helt ind på livet med flere smittede medarbejdere.

Og Canada har indført så stærke rejserestriktioner, at det kommer til at påvirke de rumprojekter, hvor landet deltager.

Nogen må kontrollere rummet

Heldigvis er der mange satellitopsendelser, som uden problemer kan udsættes et par uger eller måneder.

Den mulighed bruger ESA, der udskyder alle opsendelser, som ikke er strengt nødvendige.

Men der er et andet og mere dybtliggende problem, og det gælder de satellitter og sonder, der allerede er ude i rummet.

ESA har et stort kontrolcenter i Darmstadt i Tyskland.

Det hedder ESOC, hvilket står for European Space Operations Centre, og som for tiden kontrollerer 21 satellitter og rumsonder.

Disse missioner flyver ikke af sig selv.

Rumteknikere arbejder hjemmefra

Ingeniører skal træffe regelmæssige forholdsregler for at beskytte rumfartøjer mod at bevæge sig bort fra den planlagte bane eller kollidere med affald.

ESOC skal også sørge for, at solcellepaneler får nok lys fra Solen, samt at de videnskabelige instrumenter virker, som de skal og sender data hjem til de store antenner her på Jorden.

Der er mange store og små opgaver, som kun kan klares fra kontrolcentret.

Det sker normalt ved, at hver satellit eller rumsonde har et lille team af eksperter, der arbejder tæt sammen – med den smitterisiko, det nu medfører.

Siden 16. marts har ESA i videst muligt omfang ladet folk arbejde hjemmefra, og derfor er der kun få tilbage på ESOC.

\ Læs mere

Hjælp forskerne hjemmefra: Send din computer på arbejde i kampen for at finde corona-medicin

Skal undgå rumkollissioner

Director of Operations for ESA, Rolf Densing, siger i en pressemeddelelse fra ESA:

»I al den tid, ESOC har eksisteret, har der aldrig været så få mennesker på arbejde«, og han fortsætter:

»Dette har naturligvis store konsekvenser for, hvordan missioner flyves, og i de næste par uger vil prioriteten fortsat være at beskytte sundheden ved at minimere det antal, som er fysisk til stede på kontrolcentret, samtidig med at man sikrer effektiv, daglig drift.«

De, der er sendt hjem, har en vigtig opgave. Det er hjemmefra muligt overvåge, om en satellit er ved støde sammen med et stykke rumskrot.

I gennemsnit skal hver satellit foretage en undvigemanøvre to gange om året. Hvis der opdages et problem, er de hjemsendte parate til at møde på arbejde.

Men som ESAøs generaldirektør Jan Wörner siger ifølge The Guardian:

»Vi kan ikke lukke mere ned, end vi allerede har. Vi er helt i bund, og jeg er virkelig nervøs. Jeg har krisemøder over Skype hver dag.«

Et problem for videnskaben

Corona-krisen har allerede nu haft den konsekvens, at man gradvist er ved at lukke ned for flere satellitter og derfor ikke kan modtage alle videnskabelige data.

Det eneste, man så sørger for, er, at de er i gode og stabile baner, og for de fleste satellitter og rumsonder er det en tilstand, man godt kan fortsætte med i hvert fald i nogle måneder.

Men der er undtagelser, hvor jordkontrollen simpelthen er nødt til at være til stede.

Rumsonden Bepi Colombo, der nu er på vej mod Merkur, skal flyve forbi Jorden for at få justeret sin bane 10. april.

Det kan rumsonden ikke klare uden hjælp fra jordkontrollen – der skal sendes ordrer til rumsonden, og man skal sikre sig, at de bliver korrekt udført.

Denne opgave skal nu klares af nogle ganske få eksperter, som nok får meget travlt. De skal naturligvis holde behørig afstand under arbejdet for at undgå smitte og overholde alle de andre regler.

For at sikre Bepi Colombo har ESA besluttet midlertidigt at lukke ned for fire andre missioner, som i en kortere tid må klare sig uden hjælp fra ESOC.

Man har naturligvis inden sendt instrukser op, som skulle holde rumsonderne borte fra alvorlige problemer.

Det eneste, vi ved, er, at NASA er nu nået til ’Trin 3’ i deres beredskab.

Der er kun fire trin, så NASA tager coronakrisen ret alvorligt.

\ Læs mere

Flere satellitter i rummet kræver nye færdselsregler