Da Dragon rumskibet blev sendt mod ISS 30. maj med de to astronauter Douglas Hurley og Robert Behnken ombord, var det en begivenhed, der blev fejret i USA, som jo i de seneste ni år ikke selv har kunnet sende astronauter op til rumstationen ISS.
Videnskab.dk skrev om opsendelsen i artiklen Historisk opsendelse fuldført: Astronauter på SpaceX-rumskib er ankommet til rumstationen.
Det særlige ved Dragons flyvning var, at det ikke var NASA, men det private firma SpaceX, som havde ansvaret både for rumskib og opsendelse.
Det er noget helt nyt indenfor rumfarten, som får betydning for fremtiden.
Lige nu opholder de to astronauter sig på ISS, hvor de indgår som en del af besætningen. Det er ikke afgjort, hvor længe de skal være oppe, men man regner med, at de vender tilbage til Jorden i løbet af sommeren.
Den næste opsendelse af Dragon er nemlig allerede planlagt til 30. august, og denne gang skal hele fire astronauter op til ISS.
Og til næste år er det planen, at Boeings rumskib Starliner også skal begynde at sende astronauter op.
Disse private firmaer vil komme til at ændre rumfartens fremtid, men før vi ser på de nye muligheder, så er der også en afsked, som skal markeres.
USA’s og Ruslands hidtidige samarbejde er gået godt
Trods politisk uenighed mellem Rusland og USA har samarbejdet om den internationale rumstation ISS altid fungeret godt, og det har naturligvis også været en fordel for de tre andre partnere i projektet, nemlig Europa, Japan og Canada.
Måske er en af grundene til, at Rusland og USA har et godt samarbejde, at begge lande havde noget, det andet land havde brug for.
Efter rumfærgerne blev sendt på pension i 2011, kunne NASA ikke selv opsende rumskibe, men dem kunne russerne levere med deres Soyuz-rumskibe – for en ret høj pris, som til gengæld var med til at finansiere det russiske rumprogram.
Denne gensidige afhængighed siges at være en af årsagerne til det gode samarbejde mellem de to lande. Men alle deltagere i ISS har nydt godt af det, og nu er der kun at håbe, at samarbejdet kan fortsætte på samme måde, nu hvor NASA nok ikke kommer til at købe flere sæder på Soyuz.
Rusland kommer til at savne USA’s penge
Gennem årene steg prisen til nu 86 millioner dollar for et sæde på ISS. De penge, som russerne modtog, havde en stor betydning for det i virkeligheden ret beskedne rumbudget på godt 2,8 mia dollars om året, hvilket stort set svarer til en ottendedel af NASA’s budget.
Man har skønnet, at NASA og de andre deltagere i ISS efterhånden var nået op på at dække næsten 17 procent af det russiske rumbudget – penge, som russerne nu kommer til at mangle.
Den russiske rumfartsøkonomi er i virkeligheden ret svag og åbner ikke mange muligheder for nye store initiativer i rummet, så de kommer til at savne amerikanerne.
Det bliver nemlig svært at få kunder til Soyuz, som er et temmeligt lille rumskib. Der er ingen tvivl om, at både Dragon og Starliner både er mere rummelige og også mere behagelige at flyve med.
Både Dragon og Starliner vil som standard flyve med fire astronauter, men hvis behovet er der, er der plads til syv. Så når først disse rumskibe er indarbejdet, så bliver der pladser nok for folk, der gerne vil ud i rummet.
Så Rusland får nok også brug for et nyt rumskib for at tage konkurrencen op. Dette rumskib har allerede fået navnet Federation, men første opsendelse ligger mindst et par år ude i fremtiden.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Dragon varsler en ny begyndelse for rumfarten
Det er ikke helt forkert at kalde opsendelsen af Dragon for en ny begyndelse for den bemandede rumfart, som på lang sigt nu kommer til at foregå efter nye regler.
Helt centralt er det, at NASA på to punkter har ændret reglerne for bemandet rumflyvning:
- De to nye rumskibe, Dragon fra SpaceX og Starliner fra Boeing, kan sælge sæder på deres rumskibe til private. NASA har således ikke eneret på at bruge de nye rumskibe.
- ISS skal nu åbnes for kommercielle aktiviteter, noget som NASA hidtil har været meget imod.
Hermed er vejen åbnet for en ny fase i den bemandede rumfart, som nu ikke længere alene styres af rumagenturer som NASA og ESA og det russiske Roskosmos.
Gennem hele rumfartens historie har de bemandede programmer været politisk besluttede, og det har sat rammerne for, hvordan rumfarten har udviklet sig.
Det gjaldt jo også for Apollo-programmet, som var ren politik, selv om der også blev udført ret omfattende videnskabelige undersøgelser på Månen.
Der blev givet masser af penge til projektet, men videnskab var ikke en begrundelse for at sende mennesker til Månen.
Omkring 2010 begyndte NASA at se på muligheden for at overdrage nogle opgaver, såsom at opsende astronauter til private firmaer under regler, hvor NASA ikke havde den fulde kontrol, men hvor firmaerne selv kunne træffe afgørelser om, hvordan rumskibe og raketter skulle bygges.
Det var her, grundlaget blev skabt for det samarbejde, som nu har ført til den første bemandede opsendelse, hvor både rumskib og raket er konstrueret og bygget af et privat firma.
SpaceX tænker ud af boksen
SpaceX har været utroligt hurtige til at gribe og udnytte de nye muligheder. De har for alvor ændret rumfarten ved at ’tænke ud af boksen’ og gøre noget helt nyt, nemlig at bygge en raket, hvor man kan genbruge første trin.
Denne teknik kunne være kommet tidligere, men det skete først, da den visionære Elon Musk tog beslutningen om at investere penge i et projekt, som mange anså for risikabelt.
Teknikken er godt indarbejdet nu, og i nogle tilfælde har SpaceX genbrugt første trin flere gange, hvilket jo har bragt priserne for raketopsendelser ned.
Første trin af den Falcon 9-raket, som opsendte de to astronauter, er vendt tilbage til Jorden og klar til en ny opsendelse.
Denne genbrugsteknik kan også få en stor betydning for konkurrencen med Starliner. Efter de nyeste oplysninger skal NASA kun betale 55 mio dollar for et sæde på Dragon, men 90 mio dollar for en plads på Starliner – hvilket stort set svarer til prisen for en opsendelse med Soyuz.
De næste 10 år vil byde på turister i rummet
Nu står SpaceX og snart også Boeing klar med rumskibe, der kan opsende astronauter.
De har været dyre at bygge og udvikle, så det er klart, at de to firmaer leder efter muligheder for at tjene penge på at sende mennesker ud i rummet.
Det første spørgsmål, et privat firma må stille, er, om der er et marked – i dette tilfælde for bemandet rumflyvning.
Ser vi på tiden frem til 2030, er der to muligheder for bemandet rumflyvning:
- Transport af astronauter
- Turistflyvninger
For tiden er transport af astronauter op til ISS det eneste marked. Størrelsen af det er politisk bestemt, og kunderne er rumagenturer som NASA, ESA og det japanske JAXA.
De nødvendige opsendelser til ISS kan klares med 2-3 opsendelser om året, og det er ikke meget, når to firmaer deles om opgaven.
Det er derfor nødvendigt at skabe et nyt marked, og det bliver næsten sikkert muligheden for at sende turister ud i rummet.
Turister på ISS?
Både Dragon og Starliner er beregnet til at gå i bane om Jorden, så de turistrejser, der kunne komme på tale, er ikke bare et kort hop op til grænsen til rummet 100 km over Jorden. Der bliver i stedet tale om turistrejser til rumstationer.
Her er det afgørende, at NASA nu har åbnet op for en kommerciel udnyttelse af rumstationen.
Det kan meget let føre til, at der vil blive opsendt specialmoduler til turister, også selvom ISS nu er ved at være gammel og tæt på at blive lukket ned.
Efter planen skal det ske mellem 2024 og 2028, men det mest sandsynlige er, at man vil søge at holde ISS i drift så længe som overhovedet muligt.
Man kan nemlig godt opsende nye moduler til ISS, for de kan flyttes, hvis man beslutter at bygge en ny rumstation til afløsning for ISS. Hvis banerne for ISS og den nye rumstation ikke er alt for forskellige, kan det gøres uden det store forbrug af brændstof.
SpaceX planlægger at sende turister i rummet i 2021
Det er svært at forudse markedet for rumturisme, som i høj grad skal skabes fra grunden.
Der er dog en betydelig optimisme, og SpaceX planlægger at sende 3 turister på en 10 dage lang rejse til ISS allerede næste år i samarbejde med det private firma Axiom, som allerede er begyndt at reklamere her.
Axiom vil begynde med særlige turistmoduler på ISS, men vil på længere sigt måske bygge deres egen rumstation, som i princippet kan baseres på moduler, som tidligere har siddet på ISS.
Tiden frem til 2050: Elon Musks Starship er et wildcard
I perioden 2030 til 2050 kan vi forvente bygning af forskningsbaser på Månen og Mars, og det giver et marked for at sende astronauter ud i rummet.
Men det bliver næppe et stort marked, da man for at holde omkostningerne nede nok vil lade astronauter opholde sig måneder, eller måske flere år, på basen.
Det vil også kræve nye rumskibe, men til gengæld vil det have en enorm reklameværdi at kunne sige, at man er ved at bygge et bemandet rumskib, som kan sende astronauter til Mars.
Det afgørende for private firmaer vil på dette tidspunkt være, om der er skabt et stort og stabilt marked for rumturisme. Hvis det ikke sker, så bliver det vanskeligt at drive en forretning baseret på bemandet rumfart.
Men der er et ’wild card’, som kan ændre alt.
Alt, hvad SpaceX foretager sig, sigter mod at opfylde den drøm, Elon Musk har om at kolonisere Mars. At Mars slet ikke egner sig til at blive koloniseret, ser han stort på, så han bygger nu på superraketten Starship, som skal kunne sende hele hold af kolonister den lange vej til Mars.
Indtil nu har Starship mest udmærket sig ved at eksplodere under afprøvninger på Jorden, men tekniske vanskeligheder er til for at blive overvundet.
Så hvem ved, måske vil det lykkes for ham at få bygget Starship med plads til 100 kolonister og hermed levere en raket, som helt vil ændre forudsætningerne for rumfarten. Det bliver en raket, der både er større og samtidig meget billigere end nogen anden raket.
Man kan naturligvis ikke bare afskrive Elon Musk og hans Starship, men indtil videre vil vi betragte ideen som et wild card.
Det er dog også begrundelsen for, at vi ikke vil se længere frem end til 2050. Når det gælder sidste halvdel af det 21. århundrede, så er det jo ganske umuligt at sige noget om udviklingen, både af samfundet og teknikken.
Forhåbentlig bliver fremtidens rumfart fuld af spændende udfordringer, men nok også svær at genkende for os her i 2020.
