Før måtte astronom skjule sin undervisning i liv i rummet - nu får han alienjægere til at valfarte til København

»Jeg tror, at vi lige nu står foran et muligt gennembrud, hvor vi kommer til at se, om der er liv på andre planeter.«

Sådan lyder det fra den erfarne astronom Uffe Gråe Jørgensen, som står bag en stor international konference, hvor topforskere fra en række lande og forskningsfelter samles i København for at diskutere mulighederne for liv i rummet.

»Homo sapiens er muligvis den eneste art i hele galaksen med en intelligens, der er avanceret nok til at forstå, hvordan alting opstod og udviklede sig. Men det kan også være, at vi er så dumme, at vi simpelthen bare ikke forstår, at universet allerede vrimler med liv overalt,« lyder det i oplægget til konferencen, som afholdes i København i dagene 30. juli til 2. august.

»Begge scenarier ville være lige fascinerende og vejen mod et meningsfuldt svar har aldrig været tættere på, end det er i dag,« fortsætter konference-teksten.

Liv i rummet var for spekulativt til uni

For Uffe Gråe Jørgensen er konferencen en kulmination på årtiers interesse for ikke-jordisk liv.

En interesse, som blev født i barndommen og fik næring af spændt at følge med i Apollo-missionerne til Månen på et sort-hvid-fjernsyn. Men også en interesse, som langtfra var velanset i akademiske kredse, da Uffe Gråe begyndte at læse astronomi på universitetet i 1973.

»Da jeg skulle skrive speciale som studerende, ville jeg egentlig gerne skrive om mulighederne for liv i rummet. Men det kunne man ikke dengang, for der fandtes reelt ikke nogen videnskabelige data på området. Det var alt for spekulativt på det tidspunkt,« fortæller Uffe Gråe Jørgensen, der i dag er lektor på Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet.

»Dengang blev diskussionen om liv i rummet kædet sammen med ufoer og science fiction, og det var noget, man ikke kunne tage alvorligt på universitetet. Og det var på en måde også fornuftigt nok, for dengang havde man ingen data på området, og man vidste slet ikke, om der fandtes planeter rundt om andre stjerner end Solen.«

Underviste i hemmelighed i liv i rummet

Da Uffe Gråe Jørgensen senere begyndte sin karriere som forsker på Københavns Universitet holdt han også sin store interesse for ikke-jordisk liv for sig selv. Og han var nødt til at give sin populære undervisning i emnet en mere akademisk og ’stueren’ forklædning.

»Jeg var stadig meget interesseret i emnet, men det var ikke et felt, som hørte hjemme på universitetet dengang, og man kunne ikke forske i liv i rummet. I stedet begyndte jeg at forelæse for de studerende om emnet,« fortæller Uffe Gråe Jørgensen.

»Men i begyndelsen var vi nødt til at skjule det og kalde forelæsningerne for noget andet. Vi kaldte dem for ’Grundstoffernes Oprindelse’.«

I dag er tiderne imidlertid skiftet, og astrobiologi, studier af mulighederne for liv i rummet, er blevet et helt almindeligt forskningsfelt i universitetsverdenen.

Fra spekulationer til eksplosivt forskningsfelt

Ifølge Uffe Gråe Jørgensen blev det et vendepunkt for feltet, da man i 1995 opdagede den første exoplanet. Altså en planet, som ikke kredsede om Solen, men en anden sollignende stjerne.

Siden er tusindvis af andre exoplaneter blevet opdaget, og dermed har mulighederne for ikke-jordisk liv åbnet sig gevaldigt. Nu ved vi i hvert fald, at der findes tusindvis af jordlignende planeter derude, påpeger Uffe Gråe Jørgensen.

Det var netop også engang i 1990’erne, efter opdagelsen af den første exoplanet, at han sammen med sin makker, fysiker og Mars-forsker Jens Martin Knudsen, begyndte at kalde det populære kursus for de astronomistuderende for ’Astrobiologi’ frem for ’Grundstoffernes Oprindelse’.

Dermed fik astrobiologien altså plads på et dansk universitet, og i dag har en lang række universiteter verden over store institutter, som beskæftiger sig med ikke-jordisk biologi.

»Det er et forskningsfelt, som er eksploderet, og som beskæftiger enormt mange mennesker i dag. Samtidig får vi bedre og bedre data om de tusindvis af exoplaneter, som er blevet opdaget, og det er den videnskabelige grund til, at det er legitimt og rigtigt at lave en bred konference om liv i rummet nu,« siger Uffe Gråe Jørgensen.

»Da jeg satte mig ned og lavede programmet til konferencen, lavede jeg en liste over de bedste forskere i verden inden for hvert deres felt og begyndte at kontakte dem. Og jeg blev fuldstændig overvældet over, at nærmest alle sagde ja til at komme.«

Hvad rykker inden for ikke-jordisk liv?

I Danmark er forskning i mulighederne for ikke-jordisk liv »stadig relativt begrænset«, siger Uffe Gråe Jørgensen, og vi har ingen store forskningsinstitutter, som er specialiserede i emnet.

På Aarhus Universitet er biolog Kai Finster imidlertid en af de forskere, som har specialiseret sig i astrobiologi, og han er netop også en af de få talere fra danske universiteter på den kommende konference.

»Nogle af de store spørgsmål på området er: Hvis der findes liv andre steder, ligner det så jordisk liv, eller bygger det på helt andre principper? Og hvordan kunne andre former for liv i så fald se ud? Hvad kommer det til at betyde for os og vores forståelse af liv, hvis vi finder liv på en anden planet?,« lyder det fra Kai Finster, som er professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.

»Et andet vigtigt aspekt er, at hvis vi finder liv titusindvis af lysår fra Jorden, vil vi aldrig komme i direkte kontakt med det. Vi vil aldrig kunne give hånd. I så fald vil vi observere det fremmede liv, som det så ud for 10.000 år siden, fordi det vil tage lyset 10.000 år at nå frem til os. På den måde ser vi altid tilbage i tiden, når vi observerer ting, som er langt væk.«

Hvilket forskningsområde skal man holde særligt øje med i øjeblikket, når det gælder udforskningen af liv i rummet?

»Lige nu sker der allermest i forbindelse med udforskningen af exoplaneter. Vi har fået mange nye teleskoper, for eksempel James Webb-teleskopet, som giver os endnu bedre viden. Vi opdager flere og flere planeter, og vi lærer mere om dem. Det felt udvikler sig allermest i øjeblikket,« vurderer Kai Finster.

Sådan kan man lede efter liv

Han forklarer, at man med de nye teleskoper har fået bedre muligheder for at kigge nærmere på atmosfæren på fremmede planeter. Alt efter hvilke gasser, som er til stede i planeternes atmosfære, kan man måske få et hint om, hvorvidt der kunne være liv på planeten, forklarer astrobiologen.

»Hvis vi ser på Jordens atmosfære, finder vi både gasserne ilt og metan. De to gasser vil naturligt fjerne hinanden, når de er sammen. Så hvis de konstant er tilstede i atmosfæren, må der være processer, som hele tiden producerer disse gasser,« påpeger Kai Finster.

»Det meste metan i Jordens atmosfære produceres af den type mikrober, som lever i køernes vom. Og den vigtigste proces på Jorden, som, vi ved, genererer ilt til atmosfæren, er fotosyntesen.«

Fotosyntesen er som bekendt en proces, hvor Jordens planter producerer ilt. Med andre ord kunne en fremmed planet med ilt og metan i atmosfæren altså potentielt være et tegn på liv.

»I hvert fald hvis vi antager, at de samme processer, som producerer disse gasser på Jorden, også står for det på den fjerne planet,« siger astrobiologen.

»Om vi finder sådan en planet, står i stjernerne. Men sandsynligheden stiger, med hver jordlignede planet vi opdager,« tilføjer han.

Nyt teleskop bliver afgørende

For Uffe Gråe Jørgensen er en af de mest spændende muligheder for udforskning af liv i rummet ikke James Webb-teleskopet.

Derimod peger han på et nyt og endnu større teleskop, Extremely Large Telescope (ELT), som skal stå klar i Chiles ørken inden for de kommende år.

Med det brede forskningsfelt og de nye muligheder for at udforske verdensrummet mener Uffe Gråe Jørgensen, at »vi lige nu står foran et muligt gennembrud, hvor vi kommer til at se, om der er liv på andre planeter«.

»Vi er der ikke endnu, men det er på tide at koble resultaterne fra forskellige forskningsgrene sammen og finde ud af, hvad vi ved om livets rolle på Jorden, om det findes i rummet, og hvor vores egen civilisation er på vej hen. Det er nogle af de spørgsmål, som jeg glæder mig til at diskutere på konferencen,« slutter Uffe Gråe Jørgensen.