Når Det Europæiske Rumagentur (ESA) i oktober 2022 - et lille halvandet år fra nu - kan præsentere 4 nye astronauter, har de heldige udvalgte ikke bare udsigt til at rejse i rummet.
De skal også igennem overlevelsestræninger, der kan få ‘Alene i Vildmarken’-programmerne til at ligne barnemad, flyve verden rundt som led i deres uddannelse, og så skal de lære russisk.
\ Bliv astronaut
Fra 31. marts til 18. juni 2021 kan du ansøge om at blive astronaut. (Fristen er ændret - tidligere var den 28. maj 2021)
Læs mere, og ansøg via hjemmesiden BlivAstronaut.dk.
For at klæde dig på til jobbet bringer vi på Videnskab.dk en serie artikler om livet som astronaut, og hvad det kræver at blive den næste Andreas Mogensen.
Artikelserien bliver til takket være økonomisk støtte fra Thomas B. Thriges Fond. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.
Selv for dig, der ikke lige drømmer om en karriere som astronaut eller ikke opfylder ESA’s krav til deres kandidater, er det alligevel fascinerende at få et lille indblik i ESA’s astronautskole.
1 års grundskole
Når de 4 nye astronauter er udvalgt, bliver de en del af et miljø, der nok kan få de fleste arbejdspladser til at blegne.
Allerførst skal de igennem et års obligatorisk astronautskole - en slags grundskole.
Det er en basistræning, hvor de lærer alt om udstyret, teknikken på Den Internationale Rumstation (ISS) og andet relevant rumkram. Samarbejdstræning er også en stor del af uddannelsen.
Indtil de kommende astronauter har gennemført basistræningen, kalder ESA dem stadig for astronaut-kandidater. Se billeder fra astronuat-grundskolen her (artiklen fortsætter under billederne):
Fra lægens bord til den mere 'klassiske' astronaut-træning. Under det første 'grundskole' år få astronaut-kandidaterne også erfaring med vægtløshed og rumvandringer.
Airbus A300 Zero-G (står for 0 gravitation) er et af de fly, som ESA har brugt til at gennemføre de vilde parabolflyvninger.
Udover at træne astronauter bruges parabolflyvninger blandt andet til at gennemføre videnskabelige undersøgelser af mikrogravitation - meget lav tyngdepåvirkning - og teknologiske test af rumudstyr.
Det er ikke kun gennem avancerede parabolflyvninger, at astronauter-kandidaterne kan få følelsen af vægtløshed. En stor del af astronaut-træningen er også at vandre rundt i rumdragt og løse opgaver i kæmpemæssige pools.
Både i Houston og Køln findes de store svømmebassiner, hvor astronauterne for eksempel kan få lov at reparere på en stor kopi af Den Internationale Rumstation.
This course teaches ESA astronauts basic spacewalk (or extravehicular activity, EVA) concepts and skills, such as tethering to the Station, the use of special EVA tools, communicating with an EVA crewmate and with the control room and how to keep full situational awareness in a complex and challenging environment. ESA - H. Rueb, 2010
Ryste-sammen-ture: 24 timer i en gummibåd
Udover det mere astronaut- og rumtekniske skal astronaut-kandidaterne også lære at samarbejde og overleve under udfordrende og stressede situationer.
Til det gennemfører ESA et par 'ryste-sammen-ture', der kan få en normal rustur på universitetet til at virke nok så kedelige.
Her er et par fotos fra astronaut-rusturen i 2010, da Andreas Mogensen var under uddannelse.
Som et af de sidste led af deres grunduddannelse blev seks udvalgte ESA-astronauter i juni 2010 dumpet ned et (ikke offentliggjort) sted i Middelhavet, hvor de skulle lære at overleve i tre dage, inden de fik en ny mission (artiklen fortsætter under billederne):
Første del af overlevelsesturen gik med at bygge lejr og finde mad i 3 dage. Umiddelbart en mild udgave af 'Alene i Vildmarken'.
Efter de 3 dage i den vilde natur blev astronaut-kandidaterne hentet, og så blev de hele pludselig lidt mere actionpræget.
I et helt døgn skulle astronaut-kandidaterne overleve i en gummibåd på det åbne hav.
Andreas Mogensen har tidligere beskrevet de 24 timer som den kedeligste del af astronaut-træningen.
»Du sidder i sådan en lillebitte redningsbåd med 5-6 andre personer, og der er ikke en skid at lave. Der er ikke særlig meget plads, du kan ikke rigtig stå op, for så kæntrer redningsbåden måske. Så du sidder bare i 24 timer og forsøger at få tiden til at gå på en eller anden måde,« sagde den danske astronaut til Videnskab.dk i 2015.
Efter 1 års uddannelse med overlevelsesture, terpning af tekniske manualer og meget andet får astronauterne deres uddannelsesbevis.
Inden rumrejse: Træningen intensiveres
Når astronautkandidaterne er færdige med deres grundskole, er de sådan set astronauter. Men det betyder ikke, at de bare kan læne sig tilbage og vente på at blive skudt op på en rummission i en rumraket.
Astronauterne skal på en måde altid træne, fordi de skal holde sig 'fitte'. Især i de 2-3 år op til, at de skal udføre en mission i rummet, bliver træningen intensiveret. Den byder på endnu flere ryste-sammen-ture og sprogtræning.
Se et par fotos fra Andreas Mogensens forberedelsestræning, i årene inden han tog på sin første - og hidtil eneste - rumrejse i 2015 (artiklen fortsætter under billederne).
Den mørke grottetræning er en del af en større ryste-sammen-tur for astronauter på tværs af agenturer.
Da Andreas Mogensen nærmede sig sin mission 2015, intensiveredes træningen sammen med makker-astronauterne, russiske Sergej Volkov og Ajdyn Aimbetov fra Kashakztan, som han skulle gennemføre sin rumflyvning med.
Der er ingen garanti for, hvor astronauterne lander, når de vender tilbage til Jorden. Astronauterne skal derfor være klar til at overleve i længere tid i al slags vejr og klima og i alle tænkelige situationer. Derfor er overlevelsestræningen så vigtig op til en mission.
Men det hele er ikke action og overlevelse. Det er nemlig også et krav, at ESA-astronauterne lærer sig russisk, som efter engelsk er ISS's officielle 2. sprog.
Sojuz-fartøjet, der skulle fragte Andreas Mogensen til og fra ISS i 2015, var russisk udviklet, og derfor var rumskibets manual skrevet på russisk, og kommunikationen mellem Sojuz og kontrolcentret foregik på russisk.
Fra den russiske sprogskole og tilbage til mere vante omgivelser.
Ved siden af overlevelsesturene og sprogskolen skal astronauterne også klare en mere teknisk træning for at blive fortolige med rumskibet, som de skal flyve med.
De russiske manualer skal terpes, i tilfælde af at astronauterne skal overtage styringen af rumskibet.
Og voila! Pludselig står man på Den Europæiske Rumstation.
Water naturally passes through the nano-sized protein tubes but an electrostatic charge stops ions, including salt, from passing. The result is a continuous flow of water from one side to the other of the membrane. As the process works at the molecular scale, the membrane hardly clogs up and can be used for longer than regular filters.
Current water recycling on the International Space Station uses filters that weigh up to 150 kg each and need to be replaced regularly, so this new technology could be a smaller, lighter and less energy-hungry alternative. The output will now be analysed to see if it can be used in space in the future.
Andreas Mogensen tilbragte knap 10 dage - eller helt præcist 9 dage 2 timer og 14 minutter - i rummet, inden han vendte tilbage til Jorden.
Sidste chance for at ansøge 18. juni
Den eksklusive mulighed for at blive en del af Det Europæiske Rumagenturs (ESA) næste astronaut-kuld er stadig åben.
Frem til 18. juni kan du endnu sende din ansøgning om at blive astronaut ESA’s vej.
Se tidslinjen for ansøgningsprocessen og de krav, der stilles til astronaut-ansøgere hos ESA, herunder.
Vil du læse mere og ansøge, så hop ind på BlivAstronaut.dk, inden tidsfristen udløber 18. juni.
