Kvinder drager ud i rummet – og ind i rumfarten

Den europæiske rumorganisation ESA har netop åbnet for indkaldelse af kandidater til et nyt astronauthold - det første efter 2009-klassen, hvor Andreas Mogensen blev udvalgt.

Udover de sædvanlige krævende betingelser, som ansøgerne skal opfylde, bemærker ESA specielt, at kvinder er meget velkomne - med henblik på diversiteten i astronautgruppen.

Her kan kvindelige kandidater måske hente inspiration fra den italienske astronaut Samantha Cristoforetti, også fra 2009-klassen.

Hun er uddannet jagerpilot og har blandt andet fløjet seks militærfly.

Og så er hun noget af et livstykke og kendt for sit gode humør fra opholdet på Den Internationale Rumstation, ISS, hvor hun tilbragte 199 dage fra november 2014 til juni 2015. Hun svævede ofte nynnende rundt i rumstationen.

En dag fandt man hende i udsigtskuplen Cupola iført komplet Star Trek-outfit, mens hun lovpriste en italiensk espresso-kaffemaskine, der netop var sendt op til ISS.

Scott Kelly, der på den tid var på sit et år lange ophold på ISS, mindes, at Samantha endda nynnede, mens hun børstede tænder i hygiejneområdet på ISS, hvilket ofte distraherede ham, når han opholdt sig på det nærliggende toilet. Privatlivet har trange vilkår på ISS.

ESA’s opmuntring til kvinderne er værd at mærke sig. For i al den tid, vi har haft astronauter i rummet, har det overvejende været mænd, der har domineret dette spændende hverv.

Den bemandede rumfart begyndte for 60 år siden

Netop i år er det 60 år siden, det første menneske i rummet, den russiske kosmonaut Jurij Gagarin, fløj en gang rundt om Jorden 12. april 1961.

I de forløbne 60 år har i alt 565 mennesker fløjet i rummet, heraf kun 66 kvinder.

Når man ser nærmere på kvindernes bedrifter i rummet, kan de snildt måle sig med deres mandlige kolleger, så det er bestemt ikke uden grund, at ESA nu viser kvinderne en ekstra opmærksomhed.

Det er dog heller ikke alle rumnationer, der gennem årene har været lige opmærksomme på kvindernes talenter for rumrejser.

Af de 66 astronautkvinder er USA i spidsen med 50, mens Rusland/Sovjetunionen, trods et stort korps af kosmonauter, tegner sig for bare 4, og Europa har indtil nu blot haft 4 kvindelige astronauter.

Kina, der stadig ikke har et stort astronauthold, har dog haft to kvinder på rumflyvning. Af de øvrige kvinder er to fra Canada, to fra Japan og en enkelt fra henholdsvis Sydkorea og Iran.

Den første kvinde i rummet var fra Sovjetunionen

Allerede to år efter Gagarins flyvning opsendte russerne i 1963 den første kvinde i rummet, Valentina Tereshkova, med rumskibet Vostok 6. Men det var nu ikke, fordi russerne var specielt interesserede i kvinder i kosmonautkorpset.

Årsagen var snarere, at Sovjetunionens daværende leder, Nikita Khrusjtjov, havde opdaget, at han kunne imponere Vesten med de tidlige rekorder, hans land havde leveret i rumfarten.

Det var jo Sovjetunionen, der overraskede hele verden med opsendelsen af verdens første satellit 4. oktober 1957, og derefter med det første menneske i rummet, Jurij Gagarin, 12. april 1961.

Det var derfor nærliggende for Khrusjtjov at finde på en ny rekord, der kunne vække opsigt. Og det var i hvert fald en helt ny ide på den tid at sende en kvinde på rumrejse.

Det var også vigtigt i propaganda-øjemed, at Valentina Tereshkova var en helt almindelig kvinde af folket. Hun var tekstilarbejder, 26 år gammel og datter af en traktorfører. Men i sin fritid dyrkede hun faldskærmsudspring, og det var denne hobby, der førte til, at hun blev udvalgt til at flyve i rummet.

Tereshkova blev opsendt i juni 1963 på en tre døgn lang rumflyvning. Og den blev en enorm propaganda-succes, ikke mindst fordi hun havde opholdt sig længere i rummet end alle amerikanske astronauter tilsammen på den tid.

Hvad der dog ikke blev snakket højt om, var, at hun under hele flyvningen havde det meget dårligt med kvalme og utilpashed, og at hun flere gange kastede op. Hertil kom, at hun også i utide fik sin menstruation og blev voldsomt gennemblødt. Så det var en hårdt medtaget rumrejsende, der tre dage senere landede på en mark i det øde Sibirien.

Heldigvis blev hun her mødt af en venlig bondekone, der tog sig af hende. Hun bemærkede, at pigen fra rummet var i en sølle forfatning, så hun tog ’den lille stakkel’ med hjem, hvor hun fik hende plejet, vasket og også fandt noget rent tøj til hende. Dengang var rumsyge endnu et ukendt begreb.

Det næste, man ser til Tereshkova, er, da hun lidt senere er blevet hentet tilbage til Moskva for sammen med Khrusjtjov at lade sig hylde foran Lenins mausoleum ved Kreml.

Tereshkovas flyvning var dog ikke et seriøst forsøg på at bane vejen for kvinder i rummet. Det var ren propaganda, og der skulle gå flere år, før man så den næste kvinde i rummet.

Kun fire russiske kvinder har været i rummet

Efter Valentina Tereshkova skulle der gå 21 år, før den næste russiske kvinde kom ud i rummet.

Det var Svetlana Savitskaya, der opnåede at komme på to ture ud i rummet i 1982 og 1984 - begge til rumstationen Salyut 7. På anden flyvning kom hun ovenikøbet på rumvandring for at foretage udvendige reparationer på Salyut 7. Salyut var en serie af rumstationer, der gik forud for den russiske Mir-rumstation.

Det har sikkert hjulpet Savitskaya i udvælgelsen, at hun var af god familie, idet hendes far var en højt dekoreret jagerpilot, der havde en chefstilling i det sovjetiske luftforsvar.

Yelena Kondakova var den tredje russiske kvinde, der fik chancen. Hun kom endda i rummet to gange. Første gang i 1994, hvor hun opholdt sig på rumstationen Mir, og derefter blev hun i 1997 den første russiske kvinde, der kom ombord på en amerikansk rumfærge.

Kondakova var gift med kosmonauten Valeri Ryumin, der havde lange ophold i rummet bag sig. De havde en datter sammen, og da Yelena var i rummet, udtalte Ryumin, at det havde nu været lettere, om han havde haft en mere traditionel hustru.

Under hendes rumfærd gav man ham nemlig orlov fra sin stilling i ENERGIA-projektet, så han kunne tage sig af sin datter og holde hjemmet kørende.

Den fjerde og sidste i rækken er Yelena Serova, der i 2014 blev den første russiske kvinde, der besøgte Den Internationale Rumstation, ISS.

Her i 2021 har russerne netop valgt et nyt hold på bare fire kosmonauter - alle mænd.

Også amerikanerne tøver med kvinder på rumflyvning

På det punkt var amerikanerne til at begynde med ikke stort bedre. Der skulle her gå 22 år, før Sally Ride som den første amerikanske kvinde i 1983 kunne gå ombord på Rumfærgen Challenger.

Vi havde den oplevelse at møde Sally Ride efter hendes rumflyvning ved en pressekonference i Københavns Lufthavn, da hun sammen med andre astronauter var på rejse rundt i Europa.

Sally Ride gjorde sidenhen en stor indsats for at motivere unge kvinder til at gå ind i videnskab.

The Mercury 13

Det var bestemt ikke fordi, der i USA var mangel på kvinder, der gerne ville flyve i rummet - på samme vilkår som mændene. En ikke særlig kendt historie fortæller om ’The Mercury 13’, der var en gruppe af kvinder, som i et privat støttet program gennemgik en træning og uddannelse, der svarede helt til den, de første syv berømte Mercury-astronauter havde modtaget.

Med Alan Shepard i spidsen med sin opsendelse 5. maj 1961, bare tre uger efter Gagarins flyvning, kom alle syv på rumflyvning.

De 13 Mercury kvinder var derimod ikke en del af NASA's astronautprogram, og de kom aldrig til at flyve i rummet. Til gengæld gik de ind i lobby-arbejde rettet mod Det Hvide Hus og Kongressen med det mål at få kvinder ind i astronautkorpset.

Man må sige, at det tog nogle år, men det lykkedes i sidste ende.

Kvinder fra Voyager-projektet fandt tid til at få børn

Det var nu ikke kun rumflyvning, der optog kvinderne. Mange kvinder fik efterhånden betydelige karrierer indenfor bygning og opsendelse af rumsonder.

Berømt er en lille fortælling, der går helt tilbage til de to Voyager-rumsonder, der i årene 1977 – 1989 udforskede det ydre solsystem. Afstandene i det ydre solsystem er jo store, og rejsen fra Saturn til Uranus varede tre år fra 1981 - 1984, efterfulgt af fem års rejse mod Neptun.

Det fortælles nu med en vis munterhed, at der i ventetiden mellem de to langvarige flyvninger i det ydre solsystem blev født mange børn. Det var jo i de perioder, de kvindelige rumforskere kunne lægge planeterne lidt på hylden og koncentrere sig om familielivet.

I dag er et stort antal kvinder ansat både som forskere og i administrationen i NASA og ESA. Rumfarten er her kommet en meget lang vej fra filmen ’Hidden Figures’, der skildrer, hvordan kvinder ved rumalderens begyndelse kun kunne få meget underordnet beregningsopgaver, mens alt det virkelige tænkearbejde var overladt til mænd.

Anousheh Ansari - en usædvanlig indvandrer i USA

Der er mange kvinder, der ved deres indsats har styrket rumforskningen. En af dem, der er værd at nævne, er den iranskfødte Anousheh Ansari, der som ung pige, uden at kunne et ord engelsk, i 1986 flygtede til USA fra præstestyret i Iran.

Bare to år senere grundlagde hun sammen med sin familie en IT-virksomhed, der hurtigt voksede og gav et stort overskud. Noget af dette overskud benyttede Ansari-familien til at stifte den såkaldte Ansari X-pris, der skulle styrke rumflyvningen.

Der blev også råd til at sende Anousheh på rumrejse. I 2006 blev hun den første kvindelige rumturist, idet hun blev opsendt til et 10 dage langt ophold på ISS.

Det blev et ophold, der gjorde stort indtryk på den unge iraner. Hun fortæller herom: »...det er stadig som en drøm. Omsider var jeg i stand til at kigge ud, og jeg så Jorden for første gang… Tårene brød frem… Her var denne smukke planet, der drejede majestætisk om sig selv… Så fredelig og fuld af liv…«

Kvinder i Kinas rumfart

Kina blev den tredje rumfartsnation, der opsendte egne astronauter. Da de blev opsendt, havde Kina omkring 10 astronauter, eller taikonauter, som de også kaldes, så på det tidspunkt udgjorde kvinderne en pæn procentdel. Siden da er der blevet udvalgt 18 nye taikonauter til deres rumstationsprojekt, heraf dog kun en er kvinde.

Den første kineser i rummet var Yang Liwei, der i 2003 fik en tur med rumkapslen Shenzhou 5.

I 2012 fulgte så Kinas første kvinde i rummet Liu Yang. Hun kom på en 13 dage lang rummission med Shenzhou 9, der blev koblet til den lille kinesiske rumstation Tiangong 1.

Allerede året efter fulgte den næste kinesiske kvinde i rummet, Wang Yaping, der blev opsendt med Shenzhou 10. Målet var igen et ophold på rumstationen, denne gang på 15 dage.

Næsten endnu mere bemærkelsesværdig er en kun 24-årig ung kvinde ved navn Zhou Chengyu, der trods sin unge alder er leder af måneprojektet Chang’e 5.

Zhou Chengyu har sit virke på centret for opsendelse af rumsonder ved navn Wenchang Spacecraft Launch Site, hvorfra Chang’e 5 blev opsendt i november 2020.

Zhou Chengyu er den yngste leder på chefniveau, og nu er hun så at sige gået viralt på de kinesiske sociale medier, og på rumcentret Wenchang kalder medarbejderne hende trods den unge alder for ’storesøster’ - et kinesisk tegn på respekt.

Chang’e 5 blev opsendt i november 2020 og landede på Månen 1. december. Prøver fra Månen nåede velbeholdent hjem til Jorden 16. december. Kina har hermed hentet de første måneprøver hjem siden 1976, hvor den russiske Luna 24 bragte lidt månestøv hjem.

Også De Forenede Arabiske Emirater værdsætter kvinder i videnskaben

I februar måned nåede tre rumsonder frem til Mars. En af dem var HOPE, der er en rumsonde fra De Forenede Arabiske Emirater. Selv om Japan havde bidraget med opsendelsen, og USA havde været behjælpelig med bygningen af HOPE, så havde Emiraterne selv skabt en projektledelse for HOPE.

Her er det bemærkelsesværdigt, at lederen af projektet var en ung kvindelig ingeniør ved navn Sarah al-Amiri. Al-Amiri havde lige siden hun var barn interesseret sig for videnskab, og hun var ikke sen til at få sig en uddannelse. Hun begyndte som computeringeniør, men steg hurtigt i graderne, idet hun blev tilknyttet Emiraternes Institut for Videnskab og Teknologi. Det var herfra hun blev hentet til stillingen som leder af HOPE-projektet.

Og hun er ikke den eneste. 34 procent af de arabiske deltagere i HOPE-projektet er kvinder, og i videnskab som helhed er 80 procent af de ansatte i dag kvinder.

USA topper med 50 kvinder i rummet

Siden Sally Ride i 1983 blev USA's første kvindelige astronaut, er der på de næsten fire årtier siden da kommet 49 flere kvinder med i astronautkorpset. Det er egentlig ganske godt klaret. I ansøgninger og uddannelse hos NASA er der nu fuldstændig ligestilling mellem mænd og kvinder. Så det er blot op til kvinderne at vælge de målrettede uddannelser inden for naturvidenskab og teknologi, der kan føre til astronautjobbet.

Der er stadig et overskud af mandlige astronauter, men det afspejler nok snarere forskellen i valg af uddannelse blandt unge piger og drenge. Og det er da også en tendens, vi kender herhjemmefra, hvor vi stadig må opmuntre unge kvinder til at vælge de naturvidenskabelige og tekniske fag.

Lad os se på et lille udvalg af USA’s kvinder i rummet.

Katryn Thornton er en af dem, der er værd at nævne. Hun har været på rumvandring i en højde på over 500 kilometer, hvilket er mere end 100 kilometer højere end banen for ISS. Det skete, da hun i 1993 var med til at udføre reparationer på Hubble-rumteleskopet, som desværre var opsendt med et defekt spejl.

Hun fortæller herom, at på det tidspunkt var hendes ældste datter 11 år og meget interesseret i astronomi. Senere tog datteren sin ph.d.-grad, hvor både hun og hendes vejleder havde benyttet data og billeder fra Hubble-teleskopet. Så Thornton udtalte i den anledning: Jeg er som en Hubble-bedstemor. Efter astronautkarrieren blev Thornton professor i ingeniørvidenskab ved University of Virginia.

Peggy Whitson er den astronaut, der blandt både amerikanske mænd og kvinder har tilbragt flest dage i rummet. Hun har været på tre langtidsophold på Den Internationale Rumstation, ISS, som i alt beløber sig til 665 døgn i rummet. Denne rekord er kun overgået af kosmonauten Sergei Krikalov, der har verdensrekorden med samlet 803 døgn i rummet. Peggy Whitson har også i 2007 været den første kvindelige kaptajn på ISS, ligesom hun har deltaget i hundreder af videnskabelige forsøg i rummet.

Eileen Collins var den første kvinde, der blev rumfærgekaptajn endda to gange på flyvninger med rumfærgen Columbia i 1999 og Discovery i 2005. På den sidste flyvning gennemførte Collins den meget krævende 360 graders drejningsmanøvre, så astronauter ombord kunne tage billeder af rumfærgens bug. Det var nemlig den første flyvning, efter Columbia var forulykket under landingen på grund af utætheder på undersiden af fartøjet. Det kræver et stort talent af piloten, men Collins havde også mere end 1.000 træningsflyvetimer med i bagagen som astronaut.

Endelig er det værd at nævne Christina Kock, der har gennemført det længste samlede ophold i rummet for en kvinde, idet hun har tilbragt 328 dage på ISS fra marts 2019 til februar 2020. Denne rekord er kun 12 dage mindre end Scott Kellys næsten årsrekord på 340 dage.

Og i oktober 2019 gennemførte Christina Kock sammen med kollegaen Jessica Meir den første rumvandring for kun kvinder.

Fire kvinder i rummet på en gang

Endnu en rekord i rumflyvningen var det, da der i 2010 på et tidspunkt opholdt sig fire kvinder på en gang ombord på ISS. De fire var amerikanerne Dorothy Metcalf-Lindenburger, Stephanie Wilson og den japanske astronaut Naoko Yamazaki, der alle var mission-specialister, og amerikanske Tracy Dyson, der var flyingeniør. Og ved opsendelsen af rumfærgen Discovery 5. april 2010 var kvinderne i flertal på den syv mand store besætning på vej mod ISS.

Alle disse tendenser peger på en fremtid, hvor det ikke vil være vanskeligt for dygtige og målbevidste kvinder at gøre karriere i rummet - eller med rumfartsprojekter på Jorden. Det er stadig meget få, der får mulighed for at blive astronauter, til gengæld er der langt flere job inden for rumfarten her på Jorden, hvor der er brug for både mænd og kvinder.

Og Danmark har nu et så godt ry indenfor rumfart og teknologi, at der bestemt er gode muligheder for en jordbaseret karriere hos ESA for en ung ph.d. inden for naturvidenskab eller teknik.

At være med til at styre en rumsonde her fra Jorden kan nogle gange være næsten lige så spændende som selv at være i rummet.

Vicepræsidenten har lige ringet til kvinder på ISS

Den amerikanske vicepræsident Kamala Harris har haft en samtale på video med de to kvindelige astronauter, Shannon Walker og Kate Rubins, der for tiden opholder sig på ISS.

Kamala Harris hylder dem i anledning af ’Womens History Month’ 1. – 31. marts - og kalder dem rollemodeller.

De to astronauter fortæller begejstret om, hvilke forsøg de for tiden arbejder på - og hvor spændende, det er at opholde sig og arbejde i rummet.

Deres forsøg går lige fra små orme, der udvikler sig i den vægtløse tilstand til at arbejde med frit flyvende robotter. Robotterne skal kunne hjælpe astronauterne med alt - herunder det ikke ubetydelige problem med at finde ting, der er blevet væk for den i den vægtløse tilstand.

Lige nu er forbereder de også et lille hæfte med gode råd målrettet børn og unge, der drømmer om at blive astronauter.

Se et uddrag af samtalen i videoen her: