Her er astronaut-uddannelsens mest ekstreme udfordringer
Under sin seks år lange træning har den danske astronaut Andreas Mogensen oplevet adrenalinen pumpe ombord på et styrtende fly, men han har også været tæt på at dø af kedsomhed.

For at blive klar til en rumrejse, skal man igennem lidt af hvert. Det har Andreas Mogensen prøvet på egen krop.

Siden han i 2009 blev udvalgt som astronaut af Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, har han gået i 'astronaut-skole' med klasseundervisning og terpet tykke manualer om alt det tekniske ombord på rumfartøjerne.

Men han er han også blevet udsat for ekstreme udfordringer, der minder om livet ombord på Den Internationale Rumstation, ISS. Her fortæller han, hvad der har været det vildeste, sværeste, hårdeste, sjoveste og kedeligste under astronaut-uddannelsen:

Det vildeste: Den underjordiske grotte

I september 2012 blev Andreas Mogensen sendt ned i den enorme Sa Grutta-hule på den italienske ferieø Sardinien. Der opholdt han sig i seks dage sammen med astronautkolleger fra Canada, Japan, Rusland og USA.

»At udforske sådan en grotte svarer lidt til at bestige et bjerg midt om natten, når der ikke er nogen måne. Det er kulsort. Du kan ikke se noget som helst. Det eneste lys, der er, er det, du selv har med. Typisk er det bare en pandelampe, så du kan se en halv meter foran dig, og resten kan du ikke se,« siger Andreas Mogensen.

Grottens uforudsigelighed gjorde oplevelsen særligt vild, fortæller han.

»Det er fantastisk at få lov til at udforske sådan et hulesystem, for du ved aldrig, hvad du finder rundt om hjørnet.«

»Du kravler langs den lodrette klippevæg, og lige pludselig snævrer grotten sig ind, så du skal ned på alle fire for at kravle igennem den. Når du så er kommet igennem, åbner der sig så en ny hule, hvor der måske er 30 meter til loftet, og så er der pludselig en sø inde i hulen eller en flod, der flyder igennem hulesystemet,« siger Andreas Mogensen.

Læs også: Dansk astronaut tilbage på jordens overflade

Kom med ned i den underjordiske grotte. (Video: ESA)

Det sværeste: At lære at tale russisk

For at lære at styre Sojuz-fartøjet, der skal fragte Andreas Mogensen til og fra ISS, er det nødvendigt at kunne tale russisk. Rumskibets manual er skrevet på russisk, og kommunikationen mellem Sojuz og kontrolcentret foregår på russisk.

Men det russiske sprog har været særdeles vanskeligt for Andreas Mogensen at lære.

»Jeg er mere til matematik og fysik – det har altid været min stærke side. Sprog har jeg aldrig været så god til, og det har aldrig interesseret mig så meget.«

»Især russisk, synes jeg, er rigtig svært. Der er seks forskellige kasus - altså hvor man på tysk har fire, har du så seks på russisk. Så det er endnu sværere på russisk med alle bøjningerne,« siger Andreas Mogensen.

Læs også: Dansk astronaut: Det sværeste var at lære russisk

Det hårdeste: Rumvandringstræningen

Rumvandringstræningen, der for det meste foregår i en meget dyb svømmepøl, er det, der har tæret mest på Andreas Mogensens kræfter. Rumdragten er nemlig en klodset sag at bevæge sig i.

Det skyldes, at en rumdragt dybest set er som en gasfyldt ballon. For at beskytte astronauterne, når de er i rummet, sættes trykket inde i rumdragten til 0,3 bar. For at efterligne de forhold sættes trykket i dragten under træningen derfor til 0,3 bar over vandtrykket, og når trykket er højere inde i rumdragten, bliver den stiv på ydersiden.

»Hver gang du skal bevæge armene, benene eller fingrene, så skal du kæmpe mod den her stive dragt. Vi sveder så meget, at vi tit taber 2-3 kg kropsvægt under hver træning,« forklarer Andreas Mogensen.

På rumvandringer bruger astronauterne ofte værktøj til at reparere noget på rumstationens yderside. Derfor er det mest af alt fingrene, der er i bevægelse.

»Det svarer lidt til, at du har en tennisbold i hånden, og i 6 timer går du bare og trykker på den. Så man er godt træt efter sådan en rumvandring på 6-7 timer,« siger Andreas Mogensen.

Læs også: Sådan bliver du klar til en rumvandring

Se hvordan rumvandringstræningen foregår. (Video: ESA)

Det sjoveste: Parabolflyvningerne

Selvom Andreas Mogensen endnu ikke har været i rummet, har han allerede mærket, hvad det vil sige at være vægtløs. Det skete under parabolflyvninger, hvor et fly dykker mod Jorden, så passagererne ombord oplever vægtløshed i omkring 20 sekunder ad gangen.

»Det er den vildeste rutsjebane, du kan prøve. Du står på gulvet, og lige pludselig svæver du rundt i kabinen i flyvemaskinen. Det er så tæt på at kunne flyve, som vi mennesker kommer.«

Parabolflyvningerne var bogstaveligt talt en drøm, der gik i opfyldelse for Andreas Mogensen.

»Da jeg var barn, drømte jeg måske en gang om måneden, at jeg kunne flyve. Det her er det tætteste, man kan komme,« fortæller han.

Læs også: Flyskræk journalist styrter med fly

Det kedeligste: 24 timer i en redningsbåd

Hvis rumskibet bliver slået ud af kurs under landingen, er det vigtigt at kunne klare sig, indtil redningsholdet finder én. Derfor har Andreas Mogensen sammen med sine kolleger været på adskillige overlevelsesture, og på én af dem skulle de sidde i en redningsbåd ude på havet i 24 timer – en ekstremt kedelig oplevelse, fortæller han.

»Du sidder i sådan en lille bitte redningsbåd med 5-6 andre personer, og der er ikke en skid at lave. Der er ikke særlig meget plads, du kan ikke rigtig stå op, for så kæntrer redningsbåden måske. Så du sidder bare i 24 timer og forsøger at få tiden til at gå på en eller anden måde,« siger den danske astronaut.

Han kommer dog nok ikke til at kede sig, hvis han i september bliver nødt til at lave en ægte nødlanding.

»Nej, der kommer selvfølgelig masser af adrenalin og en masse bekymringer om, hvorvidt de ved, hvor de skal lede efter én. Men under træningen var det godt nok kedeligt,« siger Andreas Mogensen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.