Andreas Mogensen har været i rummet 10 dage på 12 år som astronaut: Hvad laver han resten af tiden?

At mærke rumraketten rumstere, mens du blæser af sted med 28.000 kilometers i timen. At vandre vægtløst i rummet, mens du kredser om Jorden i 386 kilometers højde. Og – hvem ved – at plante fødderne i støvet på en fremmed planet.

Åh ja, livet som astronaut! Det må være vildt. Eller i hvert fald en brøkdel af det.

For mens de eventyrlige dele af jobbet, hvor du bryder lydmuren i en rumraket eller ser kloden krumme i horisonten gennem ruden på Den Internationale Rumstation, selvfølgelig er den fedeste del, så er det også kun en meget lille del af livet som astronaut.

GIF

Den danske astronaut Andreas Mogensen har eksempelvis tilbragt knap 10 dage – eller helt præcist 9 dage 2 timer og 14 minutter – i rummet, gennem de 12 år han har været astronaut. Det vil sige, at han i sin astronaut-karriere har brugt over 4.300 dage nede på Jorden med os andre.

»Selve rummissionen, jeg var på i 2015, har selvfølgelig været højdepunktet. Det er der, man rent faktisk laver det, som man forbinder med at være astronaut,« fortæller Andreas Mogensen, der blev optaget på Det Europæiske Rumagenturs (ESA) astronautuddannelse i 2008, til Videnskab.dk.

»Man skal vænne sig til, at der er en masse arbejde forbundet ved at være astronaut, som ikke er lige så spændende som selve missionen,« tilføjer ‘Andy’, som han kaldes i ESA-kredse, historiens endnu eneste danske astronaut.

Men hvad bruger han de mange ‘normale’ arbejdsdage, når han er tynget af tyngdekraften som alle os andre?

Træning, træning og træning

Selvom selve rumrejsen kun fylder en beskeden del i kalenderen hos astronauter, kredser hverdagen på Jorden på mange måder om rummissioner.

En astronaut-karriere kan deles op i flere forskellige faser, mener Andreas Mogensen.

Den største fase er selvfølgelig rumrejsen, men forud for den ligger en hård træningsperiode.

»Træningen pågår over det første halvandet eller to år, hvor man går igennem astronaut-uddannelsen, og så træner man typisk intenst i to år inden en rummission,« forklarer Andreas Mogensen:

»I træningsperioden er det som at gå i skole. Hver uge får du et skema, og der står, hvad du skal lave fra 8 til 18 hver dag i den følgende uge.«

Først og fremmest skal man selvfølgelig holde sig i god fysisk form. Derudover kan skemaet være fyldt med alt fra helt lavpraktisk – nærmest husmoderlig – undervisning til mere actionprægede øvelser.

»Det kan være alt fra russisk-undervisning (russisk er Den Internationale Rumstations officielle andetsprog, red.) til undervisning i, hvordan du betjener eller reparerer radioen, hvordan du laver mad ombord på rumstationen, eller hvordan du bruger toilettet,« opremser den danske astronaut.

Du kan se Andreas Mogensen træne med den russiske kosmonaut Sergei Volkov forud deres fælles rejse til rumstationen i 2015.

GIF

Robotarme og 6 timer i en swimmingpool

Og så er der rumvandringstræningen!

Her trænes astronauterne i at bevæge sig rundt i rumdragten under vandet i et gigantisk bassin på 10-12 meters dybde. Det gør de i op til 6 timer ad gangen.

I bassinet står en 1:1 model af rumstationen, der godt og vel måler det samme som en fodboldbane – 109 meter i længden og 75 i bredden.

»Så bevæger du dig rundt på ydersiden af rumstationen, der står nede i det kæmpestore bassin, og så lærer du, hvordan du reparerer ting, der går i stykker, eller hvordan du opstiller nyt udstyr, der skal sættes op på rumstationen. Det er ret sjovt,« forklarer Andreas Mogensen.

Andre dele af træningen minder om at spille computerspil eller gå til e-sport.

»Det kan være, at du sidder næste dag i en simulator, hvor du lærer, hvordan du styrer vores 17 meter lange robotarme på rumstationen, som er et vores vigtigste værktøjer, og så er det næsten ligesom at sidde og spille videospil,« forklarer Andreas Mogensen.

\ Læs mere

Sådan træner astronauter på rumstationen

Actionprægede overlevelsesture

Det lyder jo sjovt og næsten hyggeligt, men træningen er bestemt ikke for alle. De mere hardcore dele træningen byder på overlevelsesture, der er specialstyrkerne værdigt.

»Der er overlevelsestræning, hvor du er væk i en uge ude i ødemarken og bliver udsat for kulde og sult og ting, som ikke er specielt behagelige. Det er en del af træningen, og det skal du selvfølgelig være villig til,« fortæller Andreas Mogensen, der selv dyrker ekstremsport i sin fritid.

Ét af træningsdelens store tilløbstykker er en tre-ugers overlevelsestur, hvor astronauterne skal samarbejde om at udforske en grotte sammen med kollegaer fra japanske, russiske, canadiske og amerikanske rumagenturer.

»Man kan kalde det for en form for ekstremsport. For mig og for de fleste andre astronauter er den slags ture en positiv oplevelse, fordi vi godt kan lide den form for udfordring. Vi kan godt lide at blive presset,« siger Andreas Mogensen.

Andre ekskursioner bringer astronauterne til de golde dele af Lanzarote i Spanien, hvor de i det Mars- og Måne-lignende landskaber skal lære at navigere, teste rumudstyr og træne deres viden om geologi sammen med et hold af forskere i planetarisk geologi.

\ Læs mere

Her er astronaut-uddannelsens mest ekstreme udfordringer

På vagt i kontrolcentret: Vi taler hele tiden med rumstationen

De intense træningsperioder finder som sagt kun sted i begyndelsen af astronaut-uddannelsen og i årene op til en rummission.

Når basisforløbet er gennemført, og der ikke er lagt en rumrejse i kalenderen, bruges det meste af tiden på at teste udstyr og produkter, der måske kan bruges i rummet, og til at kommunikere med de andre astronauter, der kredser rundt om Jorden på rumstationen.

Det sker primært på enten det europæiske astronaut center i Køln, Tyskland, eller på NASA’s Johnsons Space Center i Houston i Texas, hvor Andreas Mogensen bor.

»Der er jobbet som astronaut at udfylde en form for supportrolle for hele rumstationsprojektet. Og især en supportrolle for de astronauter, der er i gang med at træne sig op til deres mission, eller som er på mission i rummet.«

En fast del af supportrollen er at sidde i et kontrolcenter, hvor astronauterne på Jorden på skift sidder og taler med astronauterne på Den Internationale Rumstationen.

»Vi er hele tiden i kontakt med dem på rumstationen. Vi dirigerer dem, hjælper dem eller leder dem gennem deres daglige arbejde.«

»Det kan være hjælp til at finde det værktøj, de har brug. Det kan være, de har spørgsmål til en procedure, som de skal følge. Det kan være, hvis noget går i stykker. Det er alt, hvad der kan opstår i løbet af sådan en arbejdsdag på rumstationen,« siger Andreas Mogensen.

\ Læs mere

Andreas Mogensen: Rumstationen stinker

Rumvandringer ledes af astronauter på Jorden

Hvordan er stemningen, når man har kontakt med rumstationen? Er der plads til hyggesnak, eller er det fuld koncentration?

»Det kommer meget an på astronauterne ombord på rumstationen. Det er dem, der sætter tonen. Der er nogle astronauter, der fokuserer meget på effektivitet og holder samtalen kort og præcis. Så er der andre, der godt kan lide at snakke, og som kalder ned på radioen og siger: ‘Hej, hvor er det godt at tale med dig’ og: ‘Håber, I har det godt’ og godt kan lide at sludre lidt.«

»Så det er meget afhængigt af astronauternes personlighed, men også af, hvad det er, de arbejder med lige på det tidspunkt. Der er selvfølgelig nogle opgaver, hvor man skal være dybt koncentreret, og hvor det handler om at holde informationen kort,« forklarer Andreas Mogensen.

Især rumvandringerne kræver dyb koncentration. Under en rumvandring er det faktisk en astronaut i kontrolcentret, der leder de to astronauter, der er på rumvandring, gennem alle deres opgaver.

»Det er en risikofyldt, men også meget tidskrævende proces at være på rumvandring. Så der er kommunikation meget kort og kontant, der handler det om at være så effektiv som muligt og ikke sludre.«

\ Læs mere

Hidtil ukendte mikrober opdaget på Den Internationale Rumstation

Smager rum-mad og tester hardware

Når man ikke checker ind som support-astronaut i kontrolcentret, hjælper man til med at afprøve og teste udstyr, der kan spille en rolle ved fremtidige missioner.

Det handler ikke kun om hardware, men også computer-procedurer, der skal testes på alle tænkelige måder, inden man beder en astronauterne på rumstationen om at udføre dem.

Vi vil være helt sikre på, at tingene rent faktisk kan lade sig gøre, påpeger Andreas Mogensen:

»Typisk kigger vi hele proceduren igennem. hvis der er nogen tvivl, så udfører vi det også her på jorden, og så kan vi sige, det kommer til at gå fint, eller ‘arh, det tror jeg nok, at de får nogle problemer med oppe på rumstationen, der er noget, vi ikke lige har tænkt over.’«

Men alt er ikke avanceret rumteknologi. Nogle gange får astronauterne også bare lov til at være smagsdommere. Det er trods alt dem, der skal bo og leve på rumstationen.

»Det kan også være at smage på ny mad, der bliver udviklet, prøve nyt tøj eller nye rumdragter, der bliver udviklet. Det er mere for at sikre, at det er noget, vi kan lide at bruge, eller noget, vi kan lide at spise,« forklarer Andreas Mogensen.

Du kan se russiske kosmonauter smage og vurdere de russiske rum-menuer her.

GIF

\ Læs mere

Her er de største farer ved at bo på rumstationen

»Man er repræsentant for menneskeheden«

Den sidste del er jobbet, er den del, som Andreas Mogensen har gang i, mens han sad og blev interviewet af Videnskab.dk. Som astronaut vil man nemlig altid være en slags maskot for ESA og alt, hvad rumagenturet står for:

»Man er ikke anonym som astronaut. Man er repræsentant for det rumagentur, man arbejder for. Man er også repræsentant for hele det bemandede rumfartsprogram, og man er på en måde repræsentant for menneskeheden, når man rejser ud i rummet som astronaut,« fortæller Andreas Mogensen.

»Der er en forventning om, at du bliver en offentlig person, der stiller sig frem og tager ud på skoler og fortæller om rumfart og naturvidenskab og taler med pressen og er med til at udbrede kendskab om rumfart og naturvidenskab.«

Skal man altid stå til rådighed? Kan man nogensinde sige nej?

»Selvfølgelig kan du godt sige nej. Men det er ikke et 9 til 17-job. Det er et job, hvor man et eller andet sted skal stå til rådighed hele tiden. Du skal være villig til at tage 2 måneder til Rusland, hvis det er det, det kræver for at udføre noget træning derovre.«

»Det er ikke et job, hvor du har en stabil tilværelse. Og så er det et job, hvor rumstationen kredser om jorden 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året, og der er altid nogen, der skal sidde i kontrolcentret.«

Er det nogensinde kedeligt?

Andreas Mogensen griner.

»Ej jeg vil ikke sige det er kedeligt, men det kan godt være hårdt som astronaut at sidde og se ens kolleger blive sendt af sted på deres missioner og så sidde tilbage på Jorden og tænke: ‘Gud, hvornår bliver det min tur?’. Fordi det er det, vi allesammen gerne vil,« siger Andreas Mogensen.

»Man bliver ikke astronaut, hvis man ikke gerne vil i rummet, og man fortsætter heller ikke som astronaut, hvis det ikke er, fordi man gerne vil i rummet. Og man skal også være utrolig tålmodig. For der kan let gå 5-6-7-8 år, inden man kommer på sin første mission. Men også mellem første og anden mission.«

Andreas Mogensen var på sin første mission i 2015. Den varede 10 dage. Det er endnu uvist, hvornår han skal på sin anden mission.

\ Læs mere

Derfor går Rusland og Kina sammen om bygge en rumstation ved Månen

\ Læs mere

Hvordan ser en solnedgang ud fra Den Internationale Rumstation? Se det og andre smukke pletskud her