Udsigten til en ekstremt spændende og unik karriere som astronaut åbner nu for fire udvalgte europæere.
Det stod klart i sidste uge, hvor Den Europæiske Rumorganisation (ESA) annoncerede, at de fra 31. marts og frem til 28. maj (fristen er ændret til 18. juni) i år åbner for ansøgninger til et nyt kuld af europæiske astronauter.
ESA har senest taget nye astronauter ind i 2009 og helt tilbage i 1992, så det er en uhyre sjælden begivenhed.
Mange har nok på et eller andet tidspunkt i deres liv fantaseret om at være astronaut, men hvordan søren bærer man sig egentlig ad og forbereder sig bedst, nu hvor muligheden faktisk byder sig?
Det har Videnskab.dk spurgt den danske ESA-astronaut, og den endnu eneste danske astronaut i historien, Andreas Mogensen, om.
\ Bliv astronaut
Fra 31. marts til 18. juni 2021 kan du ansøge om at blive astronaut. (Fristen er ændret - tidligere var den 28. maj 2021)
Læs mere, og ansøg via hjemmesiden BlivAstronaut.dk.
For at klæde dig på til jobbet, bringer vi på Videnskab.dk en serie artikler om livet som astronaut, og hvad det kræver at blive den næste Andreas Mogensen.
Artikelserien bliver til takket være økonomisk støtte fra Thomas B. Thriges Fond. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.
Andreas Mogensen, der har en ph.d. i rumfartsteknologi, blev uddannet som astronaut ved ESA i 2009 og var på en 10 dage lang rummission til Den Internationale Rumstation i september 2015.
Inden du læser videre, skal du være opmærksom på, at det er et kriterium, at astronaut-aspiranterne skal have en baggrund indenfor et STEM-fag – det vil sige en naturvidenskabelig eller teknisk baggrund.
Hvis du ikke har en karriere i et STEM-fag, bliver det desværre ikke i denne omgang, at astronaut-drømmen udleves.
Råd 1: Læs dig ind på jobbet
Som med alle andre jobs, er det en god idé at sætte sig ind i, hvad jobbet som astronaut egentlig går ud på, påpeger Andreas Mogensen, der har været med til at udforme kravene og 'jobopslaget' til det nye kuld af astronauter.
»Der er skrevet rigtig mange bøger af astronauter, der har fortalt om deres liv som astronaut, og hvad de ikke alene gjorde for at forberede sig, men også hvordan de oplevede det, og hvad de blev udsat for,« fortæller den danske astronaut.
»Jeg tror, at det er en god måde at blive klogere, på hvad det vil sige at være astronaut. Hvis du forstår jobbet, de udfordringer og stressfaktorer, der følger med og er vigtige i jobbet som astronaut, så får du også en bedre ide om, hvad det kræver at blive valgt,« tilføjer han.
Selv anbefaler Andreas Mogensen bøgerne 'Riding Rockets' af den amerikanske rumfærge-astronaut Mike Mullane samt 'Spacewalker' af amerikanske Jerry Ross, der har været på syv rumfærge-missioner.
\ Andre krav og fordele:
- Din personlighed skal ifølge ESA »vise tegn på høj motivation, fleksibilitet, social og selskabelig, empatisk, ikke-aggressiv og emotionelt stabil«.
- Evnen til at arbejde med mange forskellige kulturer og discipliner i et hold er en fordel.
- Det er en fordel at have klare og gode kommunikationsevner.
- Du skal tale flydende engelsk, og generelt er gode sprogkundskaber et plus. Det er et ekstra plus, hvis du kan russisk, da det er det officielle andetsprog på Den Internationale Rumstation.
- Det er ikke et krav at have en ph.d., men det er en fordel.
»Grundlæggende handler det om at gøre sig nogle tanker og være bevidst om, hvad dine styrker er, og hvad du kan bringe til jobbet, men igen, det kræver, at du forstår, hvad jobbet handler om,« uddyber Andreas Mogensen.
Jobbet som astronaut kræver helt overordnet gode kognitive evner. Det vil sige evner til at huske, multitaske, visualisere og tænke i 3D, koncentrere sig, regne og så videre.
Derudover kræver det gode samarbejdsevner, og en stabil psyke, så du ikke går i panik i pressede situationer. Derfor betragtes erfaring med risikostyring og teamwork også som et plus i bogen. Læs mere i faktaboksen for krav og fordele.
Råd 2: Vær ikke bange for opmærksomhed
Uanset, hvad dine styrker består i, bliver det ikke et nemt job, hvis du er bange for rampelyset.
»Det er et meget specielt job, hvor der er meget fokus på PR og kommunikation, men også politik og national stolthed spiller en rolle. Så det er et job, hvor der er meget fokus på dig som astronaut,« forklarer Andreas Mogensen.
I de 12 år, Andreas Mogensen har været astronaut, har han tilbragt 10 dage i rummet og mere end 4.000 dage hernede på Jorden med os andre, og her bruger han meget af tiden på at være repræsentant for ESA.
»Der er en forventning om, at du går ud og taler til offentligheden, at du fortæller om ikke alene rumfart, men også naturvidenskab mere generelt og ligesom er en talsperson for ESA og rumfarten.«
»Derfor skal man være komfortabel ved at stå foran et publikum og tale. Man skal helst ikke lide af sceneskræk, så ville det være et meget svært job,« lyder det fra Andreas Mogensen.
\ Krav til fysik og helbred:
- Der er ingen alderskrav, men ESA foretrækker kandidater på under 50 år.
- Som astronaut skal du være mellem 153 og 190 centimeter høj.
- Din BMI skal være ‘normalvægtig’ efter WHO’s standarder.
- Du må ikke være afhængig af stoffer, alkohol eller tobak.
- Du må ikke lide af nogen mentale eller fysiske sygdomme.
- Du må ikke have alvorlige komplikationer med syn eller hørelse - her stilles der samme krav som til piloter.
Råd 3: Kom i god form og træn din finmotorik
Astronauter skal både gå, løbe, stå, løfte tunge ting og kravle i barskt vejr. Derfor forventes det også, at du kan og vil gennemføre hårde fysiske opgaver.
Du skal til gengæld hverken have gennemført en ironman eller have dyrket idræt på eliteniveau for at blive taget i betragtning som astronaut. Faktisk kan overudviklede muskler være en ulempe som astronaut.
Som led i optagelsen skal du gennemføre en svømme- og dykkeprøve, men ellers er der ingen formelle fysiske krav til dig, og hvad du skal kunne præstere. Det siger dog sig selv, at det ikke trækker ned at være i god fysisk form.
»Det vigtige er, at du er sund og rask. Der er ikke specifikke krav til, hvor hurtigt du skal løbe, eller hvor langt du skal kunne løbe, hvor mange armbøjninger du kan tage og så videre,« forklarer Andreas Mogensen og fortsætter:
»Det at være i god fysisk form er selvfølgelig en vigtig del af at være sund og rask. Så sørg for at være i god form, ikke fordi det specifikt bliver målt, men fordi det hjælper på at være sund og rask,« lyder anbefalingen.
Andreas Mogensen har spillet både fodbold, basketball, baseball og rugby, og han har tidligere anbefalet især holdsport som en god måde dyrke motion på, da det træner mange af de samarbejdsevner, der er vigtige som astronaut.
Udover en god fysisk form, er det også et absolut plus at have gode finmotoriske evner.
Du kan læse mere om Andreas Mogensens vej gennem optagelsesprocessen, da han søgte ind som ESA-astronaut i 2008, i boksen under artiklen.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Andreas Mogensen: Sådan kom jeg selv gennem optagelsesprocessen
Andreas Mogensen slap gennem nåleøjet og begyndte sin astronaut-uddannelse hos ESA i 2009 som en af 6 nye astronauter blandt cirka 8.500 ansøgere. Forinden havde han drømt om, men absolut aldrig forventet, at han skulle blive astronaut.
»Min drøm har altid været at være astronaut, men jeg var godt klar over, at chancerne for at blive astronaut er minimale. Næsten forsvindende små,« fortæller han.
Andreas Mogensen havde siden 2004 skubbet sin karriere som ingeniør i retning af rumfartsindustrien, men det var stadig helt uvist, hvornår ESA, der dengang senest havde optaget astronauter i 1992, igen ville efterspørge et kuld.
»Jeg forsøgte så vidt muligt at holde døren op for at kunne søge ind som astronaut, hvis muligheden viste sig. Og det gjorde den så i 2008, hvor ESA annoncerede, at de var klar til at optage et nyt hold af astronauter,« tilføjer han.
Han sendte en ansøgning blandt de 8.500 fra hele Europa og blev inviteret med til første ansøgningsrunde sammen med 1.000 andre ansøgere i ESA's hovedkvarter i Köln.
Kognitive tests var det hårdeste
Runden bød på en fuld dag med ni timers computer-baserede tests, hvor ansøgerne fik testet deres kognitive evner. Det vil sige deres evner til at huske, multitaske, visualisere og tænke i 3D, koncentrere sig, regne og så videre.
»ESA havde sendt os nogle eksempler på, hvad der var os i vente. Dem forsøgte jeg at løse. Bare så jeg ikke blev overrasket. Men det er alligevel lidt svært at forberede sig. Det er meget svært lige pludselig at blive bedre til en kognitiv prøve,« forklarer Andreas Mogensen, der oplevede første runde som den hårdeste.
Til sin egen store overraskelse strøg han igennem og blev inviteret til en 2. runde, der bestod af psykologiske prøver og -samtaler og samarbejdsøvelser med flere andre kandidater. Disse test bestod han også.
Foberedte mig som til en 'almindelig' jobsamtale
Næste skridt var en række helbredsundersøgelser. Det var en arbejdsuge fra mandag til fredag, hvor ansøgerne blev fragtet fra den ene læge til den anden og fra det ene hospital til det andet.
»Jeg vidste ikke, hvor stor en rolle vores form ville spille. Det endte så ikke med at være en vigtig del. Men alligevel brugte jeg en del tid på at motionere og komme i god form op til det,« husker Andreas Mogensen.
Sammen med 22 andre bestod han og gik videre til 4. runde, som var en traditionel jobsamtale, hvor de blev interviewet af et panel af mellem 8 og 10 ledere fra ESA.
»Til jobsamtalen forberedte jeg mig på samme måde, som jeg ville forberede mig til en hvilket som helst anden samtale. Jeg læste så meget om ESA og deres arbejde, som jeg kunne, ikke kun indenfor bemandet rumfart, men også indenfor andre områder for at forstå lidt af ESA's struktur og så videre.«
»Men altså, det samme, som jeg ville gøre, hvis jeg skulle til jobinterview i en hvilken som helst anden virksomhed,« forklarer han.
