Du har måske drømt om at rejse til rummet ligesom astronauterne. Men selvom det kan lyde tillokkende at opleve stjernehimlen tæt på, er det ikke en særlig behagelig oplevelse.
For hvis du opholder dig i rummet, vil du nemlig både blive mødt af stråling, farligt rumstøv og en mangel på tyngdekraft; en farlig cocktail, der nedbryder din krop.
Se med i denne video, og bliv klogere på, hvad en tur i rummet gør ved astronauternes kroppe, og hvorfor du skal overveje det en ekstra gang, inden du forfølger din drøm om at begive dig ud i rummet.
Svage knogler og dårligt syn
Du har pakket tasken og er klar til at forfølge din store drøm: en tur til rummet.
Første stop er Den Internationale Rumstation - men tag dig i agt, for allerede når astronauter befinder sig her, opfører deres kroppe sig mærkeligt.
\ Serie: Rumrejsen 2023
I 2023 vil den danske astronaut Andreas Mogensen tage på sin anden rummission, Huginn, og tilbringe et halvt år på Den Internationale Rumstation.
I den forbindelse dækker Videnskab.dk Andreas’ mission, rumforskningen og -industrien med temaserien ‘Rumrejsen 2023’ bestående af flere artikler og videoer.
Temaet er blevet muliggjort takket være støtte fra Novo Nordisk Fonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Hvis du før har fået at vide, at du er en person, der er ‘meget nede på jorden’, vil udsagnet bogstavelig talt ikke passe længere, for astronauternes kroppe svæver rundt i en vægtløs tilstand grundet manglende tyngdekraft.
Det lyder måske som en drøm at prøve at svæve for en stund, men for astronauternes kroppe er det nærmere det modsatte. Tilstanden gør nemlig, at deres muskler bliver svage, og at deres knogler bliver skrøbelige, på samme måde som hvis de har fået knogleskørhed.
Ikke nok med det - samtidig bliver deres syn også svækket, og der er ingen garanti for, at de får deres gamle syn tilbage, når de kommer tilbage til Jorden, så hvis du ikke allerede har bestilt tid til en synstest, skal du hellere gøre det med det samme, hvis du følger i astronauternes fodspor.
Rumstøv og stråling
Hvis astronauterne skal til Månen, er svagere knogler og muskler og dårligere syn kun starten på den overlevelsesrejse, som de har begivet sig ud på.
For på Månen er der heller ikke nogen behagelig oplevelse i sigte. Astronauterne er nemlig ikke beskyttet af Jordens magnetfelt, og de bliver derfor ramt af af 150 gange så meget stråling, som de ellers var blevet ramt af, hvis de var blevet hjemme.
Stråling er ikke den eneste fare, de bliver udsat for. Hvis man går og nyser og pudser næse om foråret, når der er pollen i luften, skal man overveje det en ekstra gang, før man sætter kurs mod Månen. Deroppe vrimler det nemlig med giftigt månestøv, som er farligt for både udstyr og astronauter. Det kan gå direkte i lungerne og give høfeber-lignende symptomer.
Men det bliver værre endnu: Mars. Ligesom Månen har Mars ingen magnetosfære, og det betyder blandt andet, at man på Mars ville blive ramt af stærk stråling og farligt UV-lys fra solen, så hvis du som det første menneske skal opholde dig på Mars, må du hellere pakke den stærkeste solcreme, du kan finde.
\ Følg Videnskab.dk på YouTube
Foretrækker du at se historierne udfolde sig med levende billeder og flotte animationer?
Så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi bringer videoer om videnskaben i din verden.
Du kan også se videoerne her på Videnskab.dk’s hjemmeside.
Støv ville også på Mars volde mennesker problemer, specifikt i form af, ja,mMarsstøv. Der er af gode grunde endnu ingen erfaring med, hvad det gør ved mennesker at indånde det.
Dog har forsøg vist, at marsstøv kan slå bakterier ihjel ved at ødelægge deres cellemembran - så det er næppe helt rart at få ned i lungerne.
Viden fra forskere og fagfolk
Hvordan man kan gøre rummet til et lidt mere behageligt sted at være, kan du høre mere om i videoen, som findes i toppen af artiklen. Her kan du også blive klogere på, hvorfor astronauter bevæger sig rundt som stive charterturister, når de er på Månen.
De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere:
- Kai Finster, professor, Institut for Biologi - Mikrobiologi, Aarhus Universitet
- Dr. Virginia Wotring, professor, Human Performance in Space, International Space University

































