Nakskov er præget af arbejdsløshed og beboere, der lever på kanten af samfundet.
Sådan har du måske set byen blive portrætteret i dokumentarer som: ‘Håbløshedens by’ eller: ‘På røven i Nakskov’.
Men stigmaet fylder ikke kun i mediebilledet - det fylder også i beboernes bevidsthed. Det oplever Majbritt, som bor i byen.
Hun har arbejdet som kontorassistent i mange år. Men da hun blev fyret fra sit arbejde, var hun ked af at være en del af den negative statistik, området er præget af.
»Så føler man sig også lidt stemplet. Du bor i et område med en masse arbejdsløse, og nu er du en del af det der. Det handler jo nok om, hvordan andre ser på det,« fortæller hun.
\ De (u)værdige
Podcasten ‘De (u)værdige’ følger et forskerhold fra Roskilde Universitet, som gennem projektet Indigma undersøger, hvad værdighed er.
De har fulgt en gruppe mennesker i et år, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. I podcastserien kommer du med på forskernes feltstudie. Igennem scener fra hverdagen får du et unikt indblik i deltagernes livshistorier og den sociologiske forskningsmetode.
Undervejs i fortællingen hjælper forskningslederne for projektet, Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, os med at forstå, hvilke større mønstre, temaer og erfaringer der går igen, når værdighed bliver forhandlet, mistet – eller fundet på ny.
Lyt til podcasten herover eller ved at søge på Videnskab.dk i din foretrukne podcast-app.
»Majbritts følelse af værdighed er vævet ind i Nakskovs byhistorie«
Nakskov er en gammel arbejderby. Den ligger ud til vandet og har en stor havn, som har været byens omdrejningspunkt i århundreder.
Her lå et skibsværft, som beskæftigede mange af områdets arbejdere, indtil det lukkede i 1987. Det inkluderede blandt andet Majbritts morfar, farfar og oldefar.
»Der er stolthed omkring at være en del af en arbejderklasseby. Historien omkring værftet har været vigtig og en vigtig arbejdsplads, og man har været stolte af de skibe, man har bygget,« siger Magnus Paulsen Hansen, ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.
Han er sammen med Sabina Pultz, som er ph.d. og lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, leder på forskningsprojektet Indigma, der undersøger værdighedsfølelsen blandt arbejdsløse som Majbritt.
Men Nakskov har været præget af op- og nedture som økonomiske kriser og lukninger af store arbejdspladser. Og den historie har sat sit aftryk på Majbritt.
»Majbritts følelse af værdighed er vævet ind i Nakskovs byhistorie. Hun føler et ansvar for at afmontere den her fordom mod Nakskov, og det vil hun gøre gennem sit eget liv,« fortæller Sabina Pultz.
En ny tilgang til forskning i arbejdsløshed
Når Majbritt skammer sig over at være arbejdsløs, er det ifølge Sabina Pultz forbundet med følelsen af at være uværdig.
»Det er en diffus oplevelse af ikke at være noget værd. Det viser sig på ret subtile måder, ved kropsligt ubehag eller tvivl omkring, om man er okay i verden. Når der er skam til stede, er det et tegn på, at der er noget ved værdighed, der ikke er helt på plads,« fortæller Sabina Pultz.
I forskningsprojektet Indigma undersøger de netop, hvilke følelser der er forbundet med (u)værdighed, og hvordan følelsen af værdighed er forbundet til samfundets strukturer og det miljø, de arbejdsløse indgår i.
Det er ifølge Sabina Pultz en ny tilgang til forskning i arbejdsløshed. Der har nemlig været tendens til primært at undersøge de negative konsekvenser ved arbejdsløshed for de enkelte.
Men hvorfor føler Majbritt et ansvar for af modbevise de negative fordomme om hendes hjemstavn? Hvad betyder den arbejderstolthed, Nakskov er præget af, for Majbritts værdighedsfølelse? Og er hun stadig arbejdsløs i dag?
Det kan du blive klogere på i denne episode af podcastserien De (U)værdige. Du finder podcasten i toppen af artiklen, eller hvor du normalt finder dine podcasts.
Forskerne og Videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.
