I den amerikanske by North Adams, Massachusetts, ligger et gammelt, hvidt træhus.
Væggene er beklædte med blomstrede tapeter, gamle fotografier og kunst. Men bag de tilplastrede vægge gemmer sig en historie om en arbejdsløs kvinde.
Kvinden er 60-årige Carolyn. Hun har arvet huset af sine forældre, men har været arbejdsløs, siden hun flyttede tilbage til sin barndomsby og overtog huset for seks år siden.
Selvom arven betyder, at hun ikke står i den samme usikre økonomiske situation som mange andre arbejdsløse, savner hun alligevel at arbejde.
»Jeg var kunstlærer i Amherst. Og det savner jeg meget. Selv hvis jeg gik tilbage til deltid, ville jeg få det bedre. At gøre det, jeg altid har nydt at gøre,« fortæller hun.
Carolyn finder værdighed i sit gamle hus
Carolyn bruger sin tid på at være frivillig og på at rydde ud i gamle skeletter i huset. Det går der mange timer med, og det er netop i de to aktiviteter, hun finder værdighed. Men det er stadig ikke helt nok for Carolyn.
Det fortæller ph.d. og lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet Sabina Pultz.
Hun er sammen med ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet Magnus Paulsen Hansen leder på forskningsprojektet Indigma, hvor de undersøger værdighedsfølelsen blandt arbejdsløse som Carolyn.
»Begge de ting omtaler hun, som at det føles som et fuldtidsarbejde, men det er ikke rigtigt arbejde. I den forstand henter hun anerkendelse i forskellige andre aktiviteter - både i huset og i frivilligt arbejde - men hun forhandler hele tiden med, at det ikke er lige så godt,« siger Sabina Pultz.
\ De (u)værdige
Podcasten ‘De (u)værdige’ følger et forskerhold fra Roskilde Universitet, som gennem projektet Indigma undersøger, hvad værdighed er.
De har fulgt en gruppe mennesker i et år, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. I podcastserien kommer du med på forskernes feltstudie. Igennem scener fra hverdagen får du et unikt indblik i deltagernes livshistorier og den sociologiske forskningsmetode.
Undervejs i fortællingen hjælper forskningslederne for projektet, Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, os med at forstå, hvilke større mønstre, temaer og erfaringer der går igen, når værdighed bliver forhandlet, mistet – eller fundet på ny.
Lyt til podcasten herover eller ved at søge på Videnskab.dk i din foretrukne podcast-app.
Det skyldes blandt andet, at Carolyn lever i et samfund, hvor vi tillægger værdighed i det traditionelle lønarbejde.
»Både i USA og i Danmark ser vi meget det traditionelle lønarbejde som hovedkilden til at opnå værd i vores samfund. Det er noget, hun internaliserer,« siger Magnus Paulsen Hansen.
Kan en forsker være ven med sin kilde?
Mark Joseph Connaughton har fulgt Carolyn i et år.
Han er ph.d.-studerende på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet og har undersøgt Carolyns følelse af værdighed som et led i feltstudiet Indigma.
Undervejs i projektet kom Mark Joseph Connaughton tæt på Carolyn - så tæt, at han beskriver hende som sin ven. Det kan ske i feltstudier, hvor forskeren følger eller ‘skygger’ kilderne på tæt hånd over en længere periode.
Men kan man opbygge et venskab med sin kilde og forholde sig objektivt på samme tid? Har det nogle fordele i forhold til denne form for forskning?
Og hvorfor kunne en metode som feltstudiet hjælpe Mark Joseph Connaughton til at finde ud af, at Carolyn ikke kun forbinder sit hus med værdighed, men også med svære følelser, der spøger fra fortiden?
Det kan du blive klogere på i denne podcastepisode af De (u)værdige, hvor du kommer med ind i en forskergruppes videnskabelige maskinrum.
Lyt til podcastepisoden i toppen af artiklen, eller hvor du normalt finder dine podcasts.
Forskerne og Videnskab.dk er bekendte med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.
