Hvert år dør millioner af mennesker over hele verden på grund af menneskeskabt luftforurening, som kommer fra blandt andet bilmotorer, landbrug, afbrænding af fossile energikilder og afskovning.
Det er dødsfald, der kunne være undgået.
Ifølge et nyt studie kan vi hvert år forhindre 5,5 millioner dødsfald på verdensplan, hvis vi udfaser alle menneskeskabte udledninger af forurenende gasser og partikler.
Hvis vi skruer ned for udledningen, vil det have flere positive effekter: det vil nedbringe luftforureningen og samtidig øge nedbørsmængden i tørkeramte områder. Det vil også bremse hastigheden af den globale opvarmning, viser studiet, som lige er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Og ifølge studiets førsteforfatter kan vi ret hurtigt redde menneskeliv ved at sætte en stopper for al menneskeskabt forurening.
»Luftforurening er kortlivet, så hvis vi stopper al menneskeskabt forurening, vil vi hurtigt kunne se en forbedring af luften,« siger Jos Lelieveld, direktør for Institute of Chemistry på Max Planck Instituttet i Tyskland og førsteforfatter på det nye studie.
\ Forskernes tal
Forskerne bag det nye studie har udgivet flere videnskabelige artikler om luftforurening.
For et par uger siden udgav de et studie, der viste, at 8,8 millioner mennesker dør af luftforurening om året på verdensplan.
I studiet, der lige er udkommet, regner forskerne sig frem til, at 5,5 millioner af disse årlige dødsfald kan forhindres, hvis vi stopper al menneskeskabt forurening.
Hvis vi nøjes med med stoppe alle udledninger af fossile brændsler vil vi kunne undgå 3,6 milloner dødsfald om året, regner de sig også frem til i det nye studie.
Over halvdelen af luftforureningen skyldes fossile brændsler
Hvis vi stopper alle udledninger af fossile brændsler, kan vi undgå 3,6 millioner dødsfald om året på verdensplan.
Vores udledninger af fossile brændsler er skyld i 65 procent af dødsfald grundet luftforurening, der kunne være undgået, peger forskernes beregninger på.
Hvis vi ikke alene stopper udledningerne af fossile brændsler, men fjerner alle antropogene (menneskeskabte, red.) emissioner, ville det samlede antal menneskeliv, vi kunne redde, løbe op på 5,5 millioner årligt, har forskerne desuden regnet sig frem til.
- Fossile brændsler er hovedsageligt kul, olie og naturgas, som udvindes af organisk materiale, der har ligget i jorden i flere millioner år, hvor det er blevet trykket sammen, og har lagret energi
- Antropogene emissioner tæller fældning af regnskoven, biobrændsler og landbrugets udledninger af metan.
LÆS OGSÅ: Luftforurening skyld i hvert sjette slagtilfælde
Flere end hidtil antaget dør af luftforurening
Førsteforfatteren på det nye studie, Jos Lelieveld, udgav sammen med sin forskergruppe i forrige uge et andet studie, hvor de anslog, at luftforurening er skyld i 8.8 millioner dødsfald om året.
Til sammenligning viste Verdenssundhedsorganisationen WHO’s beregninger fra 2016, at der dør omkring 4,2 millioner mennesker på verdensplan grundet luftforurening, så det nye resultat tyder på, at omkring dobbelt så mange som hidtil antaget dør af luftforurening.
»Jeg synes ikke, at resultaterne er voldsomt overraskende. Det nye er, at forskerne er nået frem til et noget højere tal end tidligere,« siger Ole Hertel, som har vurderet det nye studie for Videnskab.dk.
Ole Hertel er professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, hvor hans primære forskningsområde er menneskers eksponering for luftforurening samt luftforureningens påvirkning af miljøet.
Derfor er resultatet af det nye studie meget genkendeligt for ham.
Studiet, der udkom for et to uger siden fremhævede også, at der hvert år dør 7,2 millioner mennesker årligt af rygning, så det betyder, at luftforurening på verdensplan hvert år er skyld i flere dødsfald end rygning.
»Det betyder, at luftforurening er en udbredt sundhedsrisiko, og vi kan nedbringe den ved at reducere emissioner,« siger Jos Lelieveld.
Studiet bygger på data fra hele verden
I det nye studie har forskerne gennemgået studier fra hele verden, som undersøger sammenhængen mellem for tidlig død og luftforurening.
Studierne undersøger sammenhængen ved at følge store grupper af mennesker over tid og overvåge, hvem i gruppen der dør for tidligt.
Derefter ser forskerne på, hvilke sundhedsskadelige påvirkninger såsom rygning eller luftforurening, de for tidligt døde har været udsat for.
Forskerne har valgt de nyeste studier fra lande med tilgængelig data og lavet et såkaldt ‘meta-studie’.
»Forskerne har udvalgt de studier verden over, der lever op til videnskabelige standarder og metoder,« fortæller Ole Hertel.
LÆS OGSÅ: Luftforurening er værst, når vi er indendørs
Solid forskning
Men hvordan kan forskerne vide, at de mennesker, der er udsat for luftforurening, ikke er døde af andre årsager, såsom rygning?
»Man korrigerer i sundhedsstudierne for andre faktorer end luftforurening. Det kan gøres på flere måder og afhænger af studiernes design,« forklarer Ole Hertel.
Rygning og andre livsstilsfaktorer såsom kost og motion er forskerne meget opmærksomme på i denne type undersøgelser, fortæller professoren.
Nogle af de parametre kan forskerne tage højde for ved at korrigere for socioøkonomiske faktorer.
Eksempelvis ved vi, at social status kan ses i folks kost og livsstil. Derfor påvirker den folks forventede levealder, fortæller Ole Hertel fra Aarhus Universitet.
\ Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft til, om det giver mening at ændre på sig selv. Hvad siger videnskaben? Hvad kan man gøre hjemme fra sofaen?
Du kan også få gode råd i vores Facebook-gruppe, hvor du kan være med i overvejelser om artikler og debattere måder at redde verden på.
Luftforurening påvirker sundheden
Det er forskningsmæssigt veldokumenteret, at flere forskellige typer af menneskeskabt luftforurening påvirker vores sundhed.
Fossile brændsler tæller kul, olie, benzin og naturgas, og når man afbrænder dem, udledes der partikler, CO2 og vanddamp. Afbrændingen foregår eksempelvis på kraftværker, og når vi kører i benzin- og dieselbiler, fortæller Ole Hertel og fortsætter.
»Når vi afbrænder fossile brændsler ved høje temperaturer, omdannes frit kvælstof fra den omgivende luft til kvælstofoxiderne NO og NO2. Disse to gasarter omdannes efter noget tid til fine partikler i atmosfæren. Derved bidrager disse udledninger ligeledes til koncentrationen af fine artikler, som vi kan indånde og få ned i lungerne.«
Fine partikler er under 2,5 mikrometer, og det er den beskedne størrelse, der gør, at de kan trænge dybt ned i lungerne, hvor de kan føre til luftvejsinfektioner, astma lungekræft, iskæmisk hjertesygdom, sukkersyge og slagtilfælde.
Fossile brændsler er den type udledning, der skaber flest fine partikler. Derfor er den mest skadelig for menneskers sundhed. Men andre udledninger af gasarter, såsom metan, udgør også en sundhedsskadelig risiko, selvom den er væsentligt mindre end fossile brændsler.
Børn og gamle er mest udsatte
Der er generelt forskel på, hvem der er i størst risiko for at dø af luftforurening.
»Luftforurening er specielt farlig for svagelige grupper, der i forvejen er syge. Men også for eksempel ældre og børn,« siger Ole Hertel.
Han fastslår dog, at vi i Danmark har relativt ren luft set i forhold til det, man sommetider kan opleve i storbyer som Beijing, Shanghai og New Delhi, hvor koncentrationen af luftforurening kan blive ekstremt høj.
»Men vi beregner i Danmark stadig, at mellem 3.000 og 4.000 for tidlige dødsfald om året kan tilskrives udsættelse for luftforurening. Det kan man for eksempel sammenligne med årligt omkring 200 trafikdræbte, så luftforurening er ikke en ubetydelig ting i Danmark,« siger Ole Hertel.
Her kan du se et kort over luftkvaliteten i realtid for mere end 10.000 målestationer i verden.
LÆS OGSÅ: Husholdningsprodukter forurener luften lige så meget som biler
En utopi?
Vi kan kun redde de 5,5 millioner menneskeliv om året, hvis vi stopper alle antropogene udledninger. Og de fleste kan nok blive enige om, at det er en optimistisk ambition.
Det anerkender studiets førsteforfatter Jos Lelieveld:
»Det er sandt, at antagelsen (om at vi skal stoppe alle emissioner, red.) er ganske utopisk. Vi lavede udregningen for at vise det maksimalt opnåelige,« skriver han i en mail til Videnskab.dk
Udover at det giver stof til eftertanke, hvor meget vi kan opnå ved at stoppe al luftforurening, er der også andre grunde til, at et studie som dette er vigtigt, mener Ole Hertel.
»Det er et godt incitament til, at vi får udfaset de fossile brændsler generelt. Fossile brændsler er skadelige, både klimamæssigt og helbredsmæssigt og i forhold til biodiversiteten. I Danmark har vi en så høj kvælstofafsætning, at vi mister biodiversitet, i tillæg til de sundheds- og klimamæssigt skadelige effekter,« siger han.
LÆS OGSÅ: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi
