Husholdningsprodukter forurener luften lige så meget som biler
Overraskende studie viser, at sæbe, rengøringsmidler og hudcremer er skyld i en stor del af den luftforurening, der findes i byerne.

Kemikalier fra skønhedsprodukter, sæbe og maling forurener nu ligeså meget som bilerne i byen Los Angeles i USA. (Animation: Carla Shaffer / AAAS / ScienceMag)

Kemikalier fra skønhedsprodukter, sæbe og maling forurener nu ligeså meget som bilerne i byen Los Angeles i USA. (Animation: Carla Shaffer / AAAS / ScienceMag)

Produkter, der indeholder stoffer, som er rafineret fra petroleum, eksempelvis rengøringsmidler, pesticider, maling og parfumer, forurener nu luften lige så meget, som biler gør.

Det skyldes, at denne type produkter danner såkaldte flygtige organiske forbindelser (VOCer – se faktaboks), der reagerer med andre stoffer i atmosfæren og danner partikler, som er skadelige for helbredet, herunder skadelige for lungerne.

Den type forurening er på vej op, og samtidig er forureningen fra transportsektoren på vej ned på grund af renere biler og strammere lovgivning. Det gælder både VOC’er fra trafikken og også NOx-gasser (NOx-gasser fra transportsektoren er mere skadelige for helbredet - men mere om det senere).

Det nye studie viser således, at husholdningsprodukter, maling og pesticider rent faktisk står for halvdelen af det skidt, som byboerne indånder.

»Mennesker bruger meget mere brændstof, end de bruger de her petroleum-baserede produkter,« fortæller hovedforfatteren bag det nye studie, ph.d. Brian McDonald fra amerikanske National Oceanic & Atmospheric Administration (NOAA), i en pressemeddelelse.

Historien kort
  • Mængden af duftstoffer i luften er nu så høj, at de forurener lige så meget i byerne som trafikken.
  • Synderne er blandt andet parfumer, produkter til personlig pleje, rengøringsmidler og maling.
  • Forskere vil have bedre kontrol med de stoffer, der bliver puttet i de ting, som vi omgiver os med.

»Alligevel bidrager cremer og maling samt andre af den type produkter til lige så meget luftforurening, som transportsektoren gør. I takt med at forureningen fra biler bliver mindre, spiller denne type forurening fra petroleumsbaserede produkter en større rolle.«

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

VOCerne skal tages seriøst

NOx-gasser fra transportsektoren har ellers fået meget opmærksomhed de seneste år og har ledt til forslag om forbud mod dieselbiler i storbyer.

Sammenligner man NOx-gasserne med VOCerne 1:1, er NOx-gasserne da også stadig mere farlige vores helbred, men alligevel skal vi tage VOCerne meget seriøst, for når det gælder om at minimere luftforurening, kommer VOCerne lige efter NOx-gasserne.

Det fortæller Henrik Grum Kjærgaard, der er professor ved Kemisk Institut ved Københavns Universitet, og selv forsker i omdannelse af VOCer i atmosfæren.

Henrik Grum Kjærgaard har hørt et foredrag af forskerne bag det nye studie, og han har ventet i spænding på, at studiet kom ud.

»Vi er meget interesserede i at finde ud af, hvordan de her stoffer danner aerosoler, der kan være skadelige for helbredet. Det er vi selv i gang med at undersøge. Det spændende ved det nye studie er, at man slet ikke havde forestillet sig, at de flygtige organiske forbindelser har så stor en betydning for luftforureningen, som de har, og det er vi nødt til at adressere fremadrettet,« siger Henrik Grum Kjærgaard.

parfume, voc, forurening

Produkter til personlig pleje, eksempelvis parfume, er blandt de produkter, der forurener mere end antaget. (Foto: Shutterstock)

Skal bruge mindre forurenende VOCer

Den danske forsker mener, at det nye studie bør give anledning til flere undersøgelser, som skal finde ud af, hvilke af de flygtige organiske forbindelser der er kilde til den største forurening, så de kan skiftes ud med nogle mindre forurenende.

»Har man to stoffer, som kan det samme, men hvor den ene forurener mere end den anden, bør man lovgivningsmæssigt sikre sig, at de rigtige stoffer bliver brugt for at minimere luftforureningen. Vi skal til at tænke over, hvilke VOCer vi putter i forskellige produkter,« siger han.

Du læse mere om Henrik Grum Kjærgaards forskning i artiklen Renere luft i byerne kan give plads til potentielt skadelige partikler.

Om VOCer

Flygtige organiske forbindelser eller volatile organic compounds (VOC) er en betegnelse for organiske forbindelser, som findes i dampform i eksempelvis parfumer og rengøringsmidler, og som bidrager til luftforurening.

VOCerne bliver et problem, når de reagerer med andre stoffer i atmosfæren og danner partikler, der kan komme ind i og genere lungerne.

Forbindelser som eksempelvis benzen og polyaromatiske hydrocarboner kan være kræftfremkaldende, mens aldehyder kan virke irriterende på øjnene og i luftvejene.

VOC-estimater har været forkerte

Brian McDonald fortæller i pressemeddelelse, at hans studie viser, at tidligere estimater omkring indholdet af flygtige organiske forbindelser i luften har været forkerte.

Eksempelvis har det amerikanske miljøagentur, Environmental Protection Agency, estimeret, at 75 procent af de flygtige organiske forbindelser i luften kommer fra forbrændingsmotorer og de sidste 25 procent fra hudholdningsprodukter med mere.

Det nye studie viser, at forholdet nærmere er 50:50.

Samtidig estimerer forskerne bag det nye studie, at udledningen af flygtige organiske forbindelser fra den amerikanske husholdning er to til tre gange større, end hvad der hidtil har været videnskabeligt bestemt.

Luftforurening i hjemmet produkter parfume rengøringsmidler aerosoler flygtige organiske forbindelser VOCer  sundhedsskadeligt usundt luft ud

Tag et kritisk blik på de rengøringsmidler, der står under din håndvask, og begræns brugen, gerne til nogle produkter, hvor der ikke er for mange duftstoffer i. Læs mere i artiklen Sådan får du et godt indeklima derhjemme. (Foto: Shutterstock)

Brændstof og husholdningsprodukter kan forurene lige meget

Derudover er omgangen med henholdsvis brændstof og husholdningsprodukter forskellige, hvilket gør, at de kan forurene lige meget.

»Brændstoffer bliver opbevaret i lufttætte beholdere, og de flygtige organiske forbindelser i benzinen bliver brændt af i motorerne,« forklarer en anden af forskerne bag det nye studie, Jessica Gilman, der ligesom Brian MCDonald forsker ved NOAA.

»I modsætning kan de flygtige organiske forbindelser i husholdningsprodukter dampe direkte op i atmosfæren. En parfume er eksempelvis decideret designet til at fordampe, så du eller din nabo kan dufte den.«

Om NOx-gasser

NOx-gasser er betegnelsen for nitrogenoxidgasser (nitrogenoxid og nitrogen dioxid), der bidrager til dannelsen af smog, syreregn og ozon.

NOx-gasserne bliver typisk dannet af nitrogen og oxygen ved forbrænding af brændstof i forbrændingsmotorer.

NOx-gasser reagerer med ammonium og fugt og danner blandt andet saltpetersyre og andre stoffer, der kan komme ind i lungerne og gøre skade på dem.

Forurening starter i folks stuer

Selvom det nye studie er lavet i USA, kan vi godt forvente, at det samme er gældende i EU og i Danmark.

Det vurderer Marianne Glasius, der er lektor ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet.

Hun har ligesom Henrik Grum Kjærgaard ikke deltaget i det nye studie, men læst det med interesse. Marianne Glasius arbejder også sammen med nogle af de amerikanske forskere om andre projekter, men hun havde ikke før nu kendskab til det omtalte studie.

»Studiet rammer lige ned i en meget interessant diskussion, fordi de her stoffer kommer til at betyde meget mere fremover, efterhånden som udledninger fra trafikken kommer ned.«

»Jeg vil mene, at det er noget, som vi er nødt til at kigge nærmere på, for der er nogle indikationer af, at vi har overset noget, og det er overraskende,« siger Marianne Glasius og tilføjer:

»Havde du spurgt mig i går, om disse kilder til VOCer har betydning for luftforureningen, havde jeg fortalt dig, at de ikke havde nogen særlig betydning. Nu viser det nye studie så, at de er endog meget betydningsfulde.«

Luftforurening i hjemmet produkter parfume rengøringsmidler aerosoler flygtige organiske forbindelser VOCer  sundhedsskadeligt usundt luft ud

For at få et sundt indeklima, er det først og fremmest vigtigt at lufte ud. Flere gange om dagen. Gerne 5 minutter af gangen, helst 10. Og det er altså ikke nok bare at åbne et vindue i den ene ende af huset og så forvente, at det spreder sig til resten af hytten. Der skal gennemtræk til. (Foto: Shutterstock)

Brug for mere fokus på stoffer i hjemmet

Ifølge Marianne Glasius betyder det nye studie, at vi skal til at have mere fokus på de stoffer, som bliver udledt indendørs.

For omdannelsen til skadelige stoffer, eksempelvis ozon og forskellige partikler, behøver ikke ske langt oppe i atmosfæren. Den kan sagtens ske helt nede i gadeniveau i byerne eller sågar inde i folks stuer.

»Det skal ikke være et skræmmebillede, men man er i eksempelvis EU nødt til at kigge på, hvilke koncentrationer af de her stoffer vi har indendørs, og hvordan vi kan bringe dem ned,« udtaler Marianne Glasius.

To gode råd til at få bedre indeklima:
  • Sørg for at få luftet ud tre gange ti minutter om dagen hver eneste dag. Det giver også et bedre indeklima i forhold til støvmider og skimmelsvamp.
  • Undgå at købe for mange rengøringsprodukter med unødvendig kemi i form af eksempelvis dufte. Undlad at bruge duftfriskere på eksempelvis badeværelset.

Kilde: Astma og Allergi

Ti gange højere koncentration af VOCer indendørs i forhold til udendørs

I det nye studie har de amerikanske forskere lavet nye og opdaterede estimater for kilderne til udledning af flygtige organiske forbindelser i amerikanske storbyer.

Nye estimater har været nødvendige, fordi biler forurener mindre, og amerikanerne bruger flere produkter med dufte.

Forskerne har indhentet data fra:

  • Industrien - det vil eksempelvis sige bilproducenterne og detailhandlen
  • Fra de myndigheder, som overvåger luftforureningen
  • Ved at lave egne målinger af forureningen i Los Angeles
  • Ved at inddrage andres videnskabelige data for indendørs luftkvalitet

Forskerne fandt på baggrund af deres analyse ud af, at der bliver forbrugt 15 gange så meget brændstof i transportsektoren, som der bliver brugt petroleum i petroleumsbaserede produkter.

Alligevel bidrager de to kilder lige meget til indholdet af flygtige organiske forbindelser i byluften.

Forskerne fandt også ud af, at der er ti gange så høj en koncentration af flygtige organiske forbindelser indendørs, som der er udendørs.

»Det passer overens med et scenarie, hvor petroleumbaserede produkter, som bliver brugt indendørs, er en signifikant kilde til forurening af udendørsluften i byer,« fortæller en tredje forsker bag det nye studie, professor Allen Goldstein fra University of California i Berkeley, i pressemeddelelsen.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk