Japan oplever et historisk højt antal udlændinge. Landets befolkning skrumper, og arbejdsstyrken bliver ældre, hvilket har drevet den udenlandske arbejdskraft op på et rekordhøjt niveau.
Samtidig topper antallet af internationale turister også, hvilket er med til at ændre hverdagslivet i hele landet. Japan har for alvor meldt sig ind i kampen med Bali om titlen som australiernes foretrukne feriedestination – og vinder den nogle gange.
Alligevel er skiftende regeringer, trods udvidelsen af mulighederne for migrantarbejde og bosættelse gennem de seneste to årtier, gået en bue uden om at beskrive landet som et indvandrersamfund.
Politikerne har også været tilbageholdende med at indføre bredere rammer for integration af indvandrere og social inklusion.
Men i takt med den seneste stigning er spørgsmål om udlændinge gået fra at være et marginalt politisk emne til at være et reelt omstridt emne. Så hvad mener japanerne egentlig?
Generationsforskelle
En landsdækkende repræsentativ undersøgelse blandt 1.500 voksne japanere blev gennemført umiddelbart efter valget til det japanske underhus i februar 2026 (undersøgelsen er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, red.).
\ Om undersøgelsen
Den nye undersøgelse har titlen 'Anti-Immigrant Sentiments, Traditional Values, and Authoritarian Values in Japan: Evidence from a 2026 Post-Election National Survey'.
Den er præsenteret på et forskningsseminar i juli 2026, men endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og dermed ikke kvalitetssikret af uafhængige forskere.
Undersøgelsen kaster nyt lys over den japanske befolknings syn på udlændinge.
Næsten to tredjedele af de adspurgte støtter både strammere regler for udenlandske jordopkøb og forventningen om, at udlændinge følger japanske regler og skikke.
Denne kritiske holdning til udlændinge går igen på tværs af køn, uddannelse og indkomstgrupper. Den væsentligste undtagelse er alder: Yngre generationer er generelt mere tolerante overfor udlændinge.
Den seneste tilstrømning af udlændinge både som arbejdskraft og turister ser ud til at føre til en holdningsændring blandt japanerne.
Valg blev et vendepunkt
Valget til overhuset i 2025 blev et vendepunkt. Sanseito, et nationalistisk parti, der gjorde stramninger på indvandringsområdet til sin vigtigste mærkesag, fik et stærkt valg og vandt 14 mandater på en platform med budskabet »Japan først«.
Resultatet viste, at klart indvandrerkritiske holdninger har betydelig opbakning i befolkningen. Det lægger pres på de etablerede partier til at forholde sig mere direkte til spørgsmålet.
Japans Liberal-demokratiske regeringsparti (LDP) vandt en jordskredssejr under premierminister Sanae Takaichi, samtidig med at partiet strammede sin kurs i indvandringspolitikken. Blandt andet gennem skærpede krav til permanent ophold og statsborgerskab samt strammere regler for japansk jord på udenlandske hænder.
Set i lyset af den politiske udvikling er det blevet stadigt vigtigere at forstå, hvordan japanske borgere ser på udlændinge, og hvilke identiteter og værdier der former disse holdninger.
Undersøgelsen efter valget leverer et aktuelt indblik i netop disse spørgsmål.
Min analyse af datamængden viser en bred enighed om synet på udlændinge på tværs af de fleste befolkningsgrupper:
- På spørgsmålet om, hvorvidt Japan bør stramme reglerne for køb af jord foretaget af udenlandske statsborgere og udenlandsk kapital, svarede 66,5 procent, at de enten var enige eller delvist enige.
- På spørgsmålet om, hvorvidt udenlandske statsborgere i højeste grad bør prioritere at følge japanske regler, normer og skikke, svarede 62,9 procent, at de enten var enige eller delvist enige. Færre end syv procent er uenige i de to udsagn.
Det er bemærkelsesværdigt, at tallene går igen på tværs af demografiske grupper:
- Personer med universitetsuddannelse og personer med gymnasial uddannelse giver udtryk for omtrent tilsvarende kristiske holdning til udlændinge.
- Mænd og kvinder har næsten identiske synspunkter.
- Højindkomstgrupper er ikke mere tolerante end personer med lavere indkomst.
Som nævnt er alder dog den ene vigtige undtagelse fra denne konsensus.
Yngre japanere er målbart mere tolerante over for udlændinge end ældre generationer. Det tyder på, at holdningerne til udlændinge i Japan langsomt kan være ved at ændre sig.
Partipolitik spiller en rolle
Partistøtte er til en vis grad med til at forme holdningerne til udlændinge. Sanseitos vælgere har de mest kritiske holdninger til udlændinge vedrørende begge spørgsmål.
Vælgere fra det store japanske oppositionsparti Centrist Reform Alliance, som blev grundlagt i januar 2026, er de mindst kritiske over for udlændinge.
Forskellen mellem partiernes vælgere handler dog kun om, hvor stærkt udlændingekritiske holdninger kommer til udtryk, ikke om de bakker op om dem.
Undersøgelsen omfatter også spørgsmål, der måler traditionelle værdier, som dækker over respekt for autoriteter og sociale normer, og autoritære værdier, som handler om accept af magt og tvang.
Traditionelle værdier varierer kun lidt med alder, køn, uddannelse og indkomst.
Autoritære værdier varierer derimod med alder, og her viser unge faktisk mere autoritære holdninger.
Det stemmer overens med en undersøgelse blandt folkeskoleelever i Tokyos storbyområde, hvor andelen, der var enige i, at »mennesker, der bryder reglerne, bør straffes hårdt«, steg fra 59 procent i 2018 til 79 procent i 2025.
Samtidig scorer LDP-vælgere højest på begge mål. Det stemmer overens med partiets mangeårige rolle som samlingspunkt for konservative værdier i japansk politik efter krigen.
Både traditionelle og autoritære værdier hænger tydeligt sammen med negative holdninger til udlændinge.
Respondenterne, der er mere skeptiske over for autoriteter, mindre bundet af sociale normer og mindre tilbøjelige til at acceptere magt og tvang, har generelt en mere tolerant holdning overfor udlændinge.
Et Japan i forandring
Min analyse tegner et billede af et samfund, hvor kritiske holdninger til udlændinge er udbredte, præget af generationsforskelle og forankret i traditionelle og autoritære værdier.
Det afspejler et dilemma, som både japanske beslutningstagere og befolkningen længe har haft svært ved at håndtere: Det økonomiske argument for at tage imod flere udenlandske arbejdere er klart, men det kolliderer med dybt rodfæstede forestillinger om kulturelt sammenhold og etnisk homogenitet.
Fremtidig forskning vil kunne nuancere billedet ved at skelne tydeligere mellem japanernes syn på udenlandske turister, korttidsansatte og fastboende udlændinge.
Hvordan den japanske befolkning ser på den voksende udenlandske del af befolkningen vil fortsat spille en rolle ved kommende valg i Japan.
På samme måde vil regeringens reaktion være en vigtig test for nabolande i Østasien, som kæmper med lignende problematikker.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
