2,5 millioner dør hvert år af luftforurening
Menneskeskabt luftforurening er direkte årsag til, at 2,5 millioner mennesker dør hvert år, vurderer forskere i ny undersøgelse.

I Danmark har vi heldigvis ikke store problemer med den største dræber, de fine partikler, da vi har mindre industri end andre lande. Men det er de fine partikler i de store millionbyer, der er farlige.
(Foto: Shutterstock)

I Danmark har vi heldigvis ikke store problemer med den største dræber, de fine partikler, da vi har mindre industri end andre lande. Men det er de fine partikler i de store millionbyer, der er farlige. (Foto: Shutterstock)

Udstødningsrørene hoster, og skorstene soder. Byer rundt om i verden udskiller så store mængder partikler og stoffer, at luftforurening er blevet en af de mest betydningsfulde miljørisikofaktorer til dårligt helbred.

Det vurderer et internationalt hold på 30 forskere i en ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Environmental Research Letters.

Globalt set er luftforurening direkte årsag til cirka 2,5 millioner dødsfald, konkluderer forskergruppen i den nye undersøgelse, der tæller forskere fra lande som USA, England, Italien, Japan og New Zealand.

De fine partikler er farligst

Den farligste kilde til luftforurening er de fine menneskeskabte partikler. Ud af de 2,5 millioner, der dør hvert år af luftforurening, så forventes 2,1 millioner af dem at dø på grund af de fine partikler alene, vurderer forskerne.

De menneskeskabte partikler er mikroskopiske, partikler af mange forskellige stoffer og udledes blandt andet ved forbrænding af fossile brændstoffer blandt andet fra køretøjers udstødningsrør. Luftforurening i form af fine partikler ses hovedsageligt i luften omkring de store millionbyer. 

LÆS OGSÅ: Luftforurening er værst, når vi er indendørs

Ozon er et mere udbredt problem

Næst farligst er stoffet ozon - eller rettere den del af ozonen, som ligger tæt ved jordoverfladen. Ozon dannes af andre stoffer, der blandt andet udskilles af menneskelig aktivitet. Der er altså ikke tale om den stratosfæriske ozon oppe i atmosfæren, som beskytter os mod solens skadelige UV-stråler.

Fakta

Luftforurening har betydning for vores sundhed på flere måder. Forureningen kan give åndedrætsbesvær, påvirke blodet og ændre kroppens celler. I værste fald kan forureningen føre til udvikling af kræft.

For højt overflade ozon-niveau er til gengæld et af de mest udbredte luftforureningsproblemer, og noget man også ser i europæiske lande inklusive Danmark.

Forskergruppen bag undersøgelsen anslår, at cirka 470.000 mennesker dør af at indånde den farlige ozon hvert år. Og efter forskerne lagde det sammen med tallene fra de fine partikler, så endte de på cirka 2,5 millioner dødsfald hvert år.

Danmark slipper… næsten

I Danmark har vi heldigvis ikke så store problemer med den største dræber, de fine partikler, da vi har mindre industri end andre lande.

»Vi har ikke så meget tung industri som andre lande og selvom trafikken også bidrager til partikelforureningen i byerne i Danmark, er den ikke så stor som i andre lande. Derudover har vi en god vestenvind, der er god til at blæse forureningen væk,« siger Allan Gross, professor i matematisk modellering ved AU Herning, Aarhus Universitet.

Allan Gross har ikke selv medvirket i undersøgelsen, men har været med til at lave lignende beregninger for Europa.

»Hvis man ser på kort over luftforurening over Europa, så er der meget større problemer i Syd-, Øst- og Mellemeuropa. For det første fordi det er varmere om sommeren. Det gør, at luftforureningen og de kemiske forbindelser bedre kan udvikle sig.«

Danmark overskrider EU's grænseværdier

Fakta

Man skelner mellem korttidseffekter, som man oplever umiddelbart efter at man er blevet udsat, og langtidseffekter, der først kan mærkes langt senere.

EU har seks forskellige krav omkring luftens kvalitet, og hvordan myndighederne skal oplyse befolkningen. Blandt andet et informations- og et advarselsniveau. Og de krav overskrider Danmark nogle gange.

»Ozon og partikler er den luftforurening, som har allermest fokus. Ozons informationsniveau overskrides i gennemsnit en til to gange hvert andet år, mens kriterierne for partikler ikke er overskredet i Danmark endnu, men ligger i perioder tæt på,« siger Allan Gross.

Det vil sige, at myndighederne flere gange har skullet informere befolkningen om høje koncentrationer af ozon i luften.

»Dog har det aldrig været sådan, at advarselsniveauet for ozon har været overskredet i Danmark, som det har været tilfældet i for eksempel Sydeuropa.«

I de tilfælde er de sydeuropæiske landes myndigheder blevet nødt til at advare befolkningen om at gå udenfor døren, da luftforureningen har været sundhedsfarlig.

LÆS OGSÅ: Husholdningsprodukter forurener luften lige så meget som biler

Luftens kvalitet er regional

Luftforurening forholder sig regionalt. Det vil sige den spreder sig inden for et begrænset område, og Danmarks luftkvalitet er derfor ikke påvirket af storbyer som Beijing. I hvert fald ikke lige nu.

Fakta

Nogle af langtidseffekterne kan være hjerte- og lungesygdomme, kræft og dårligere lunger hos børn.

»Når vi har forhøjede ozon-værdier, så er det som regel, fordi vi får transporteret ozon nede fra Tyskland og Beneluxlandene op til os. Vi er ikke på samme måde påvirket af Asiens luftforurening,« siger Allan Gross.

»I Kina generelt og især i byen Beijing kæmper de meget mere med luftforurening end vi gør herhjemme. Luftforureningen er meget voldsommere i visse steder i Asien end den er her i Europa,« siger Allan Gross.

»Så når man kigger globalt på dødsfald forårsaget af luftforurening, så tæller de kinesiske byer stærkt med i regnskabet.«

Det er heller ikke mere end et halvt år siden, at de kinesiske myndigheder rådede folk til ikke at gå udenfor deres hjem på grund af sundhedsskadelig luftforurening.

LÆS OGSÅ: Så meget kortere bliver dit liv af luftforurening

Usikre beregninger

Selvom undersøgelsen er god nok, så er metoden og informationen til rådighed til at beregne disse dødsfaldsestimater noget usikre, mener Allan Gross.

»Luftforurening har helt klart en effekt på folks helbred, og der er også folk som dør af det. Men hvor tæt disse estimater er på det egentlige tal er svært at sige noget om,« siger Allan Gross.

Fakta

På kort sigt er det især folk, der i forvejen har problemer med for eksempel astma, der kan opleve, at symptomerne bliver værre, eller oftere bliver syge.

Der har siden midten af sidste århundrede været stor fokus på ozon og beregningerne af ozonforureningen er også nogenlunde præcise. Anderledes forholder det sig med de fine partikler.

»De fine partikler er først kommet ind i modellerne og estimaterne indenfor de sidste 20 år. Det er meget mere kompleks at beregne koncentrationen af partikelmasse, og det gør også vores estimater mere usikre,« siger Allan Gross.

Undersøgelsen er stadig god

Selvom Allan Gross har svært ved at sige noget om hvor tæt tallene er på de reelle tal, så er undersøgelsen så god som den kan gøres, når der regnes på hele verdens luftforurening.

»Undersøgelsen er fint lavet og metoden er efter bogen. Det er bare svært at gøre sådanne vurderinger sikre, når man kigger globalt,« siger Allan Gross.

»Men det er stadig vigtigt, at forskere kommer med disse estimater, da det giver nogle vejledende retningslinjer til, hvordan det står til med vores globale luftkvalitet og luftforureningens effekt på menneskers helbred.«

Fremtiden ser mere lys ud

Luftforureningen i Danmark er blevet bedre de seneste år, ifølge Miljøstyrelsen, og Allan Gross forventer også, at andre europæiske lande vil følge samme tendens .

»Man er blevet bedre til at forebygge luftforurening, og jeg forventer, at luftforureningen i Europa vil have en nedadgående kurve fremover,« siger Allan Gross.

LÆS OGSÅ: Vi kan forhindre 5,5 millioner dødsfald om året, hvis vi stopper med at forurene luften

LÆS OGSÅ: Gen-ialt: Forskere reducerer luftforurening ved at klippe kanin-DNA ind i en stueplante

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk