For varmt til at være sulten: Derfor falder appetitten, når temperaturen stiger

Når temperaturen skyder i vejret, oplever mange, at appetitten pludselig forsvinder. Et varmt måltid er noget af det sidste, man har lyst til, når varmen bliver næsten uudholdelig.

Det skyldes ikke, at kroppen lige pludselig er blevet kræsen. Den vigtigste forklaring på, at det føles uappetitligt at spise, når der er helebølge, er, at kroppen samtidig arbejder hårdt for at holde sig i gang og undgå overophedning.

For at stofskiftet og en lang række andre fysiologiske funktioner kan fungere normalt, skal kroppen holde en gennemsnitlig indre temperatur på 37 °C.

Kropstemperaturen styres nøje af hjernens temperaturcenter, hypothalamus.

Hvis kroppens indre temperatur bliver for lav eller for høj, kan enzymer og andre biokemiske processer blive forstyrret og i værste fald gå i stå.

Derfor er det afgørende, at den indre temperatur er stramt reguleret.

Lægger en dæmper på blodgennemstrømningen til tarmen

En række forskellige faktorer kan påvirke kroppens kernetemperatur, blandt andet infektioner, motion og fysisk anstrengelse, hormoner, alkohol og stoffer.

Omgivelsernes temperatur spiller også en rolle. I varmt vejr sætter kroppen derfor en række kølemekanismer i gang, for at forhindre at varmen udefra får kroppens kernetemperatur til at stige.

Sved hjælper os for eksempel med at køle ned. Kroppen lægger hårene på huden ned, så de ikke holder på varmen.

Blodgennemstrømningen er også helt central. Når kroppen forsøger at køle ned, ledes det varme blod ud mod huden, så varmen kan afgives til omgivelserne. Det betyder samtidig, at blodet i mindre grad sendes til andre dele af kroppen, blandt andet tarmen.

Efter et måltid bliver blod normalt ledt til tarmen, hvor det bruges til at fordøje, optage og transportere næringsstoffer.

Men i varmt vejr forsøger kroppen at komme af med varme, ikke at holde på den. Fordøjelsen lægger desuden ekstra pres på systemet. Optagelse, transport og lagring af næringsstoffer kræver alle energi og producerer varme.

Derfor dæmper kroppen både blodgennemstrømningen til tarmen og aktiviteten i fordøjelsen. Det er én af grundene til, at appetitten ofte falder markant i varmen.

Varmen og tarmen

Vores appetit er et resultat af en balance mellem to modsatrettede kræfter: sult og mæthed.

En del af den balance styres af hormoner, især ghrelin, som gør os sultne, og leptin, PYY og GLP-1, som gør os mætte.

En del studier peger på, at varme kan sænke niveauet af ghrelin og samtidig øge niveauet af mæthedshormoner, men resultaterne er ikke entydige. Derfor er det næppe hormoner alene, der forklarer, hvorfor appetitten falder i varmen.

Der er også et overlap mellem sult og tørst. Det ene kan let forveksles med det andet, fordi begge styres af hypothalamus.

Når det er varmt, og kroppens temperatur stiger, sveder vi mere for at køle os ned. Det betyder, at vi mister mere væske, og at mineralniveauerne i blodet ændrer sig. For at kompensere og undgå dehydrering udløser hjernen en følelse af tørst, så vi drikker mere.

Det er også med til at forklare, hvorfor vi ikke nødvendigvis føler os sultne i varmen: Kroppen prioriterer væske frem for mad.

I en tidligere artikel på Videnskab.dk har vi undersøgt, om det køler kroppen bedre at drikke varme drikke end kolde - læs svaret her: 'Hjælper det at drikke varmt i varmen?'

Vælg lette, kølige fødevarer med et højt vandindhold

Selvom det hjælper os med at køle ned, kan det også give en oppustet fornemmelse, hvis man drikker meget på én gang, og det kan dæmpe appetitten yderligere.

Derfor er det ofte bedre at vælge lette, kølige fødevarer med et højt vandindhold, for eksempel frugt, salat, grøntsager og lette mejeriprodukter som mælk og yoghurt.

Fødevarer med meget protein og kulhydrat udvikler typisk mere varme under fordøjelsen, og det er netop det, kroppen forsøger at undgå.

Varmestress får desuden ofte maven til at tømme sig langsommere, så vi føler os mætte i længere tid.

Tarmen sender også signaler tilbage til hjernen om, at vi er mætte. Det er endnu en grund til, at man kan føle sig oppustet eller usædvanligt mæt i varmt vejr.

Dynamisk balance mellem varme og sult

Balancen mellem varme og sult flytter sig hele tiden. Under en hedebølge ændrer kroppen sine prioriteter, og det bliver vigtigere at køle ned end at fordøje og optage et stort måltid.

Men selv når varmen presser sig på, har kroppen stadig brug for energi. Det kan bare være nødvendigt at ændre lidt på, hvordan du spiser, så du både får fyldt depoterne op og holder dig afkølet.

Hvis du får kølet kroppen ned, kan det også hjælpe appetitten. Det kan for eksempel hjælpe at drikke rigeligt med vand, undgå hård fysisk aktivitet, gå i løstsiddende tøj og bruge kolde omslag.

Når du skal spise, kan det være en fordel at vælge små, hyppige måltider med næringstætte fødevarer, især mad med et højt indhold af vand og elektrolytter, så du får erstattet noget af det, du mister gennem sved.

Det er også stadig vigtigt at få protein. Her kan det hjælpe at fordele det i mindre portioner hen over dagen.

Nødder, mejeriprodukter, grøntsager, bælgfrugter, avocado, oliven og kornprodukter er gode, energirige valg, som også fylder meget i mange middelhavskøkkener.

Det kan være med til at sikre, at du stadig får en varieret og balanceret kost, selv om varmen tager appetitten.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.