Se kortet over, hvor de lever: Mere end 50 procent flere ulvefamilier i Jylland
Den danske ulvebestand har fået mindst 61 hvalpe, viser ny opgørelse.
Den danske ulvebestand har fået mindst 61 hvalpe, viser ny opgørelse.

En ny opgørelse viser, at rekordmange ulve har slået sig ned i Danmark.
Status over de danske ulve i august 2026 viser mindst 61 hvalpe fordelt på 11 kobler – altså 11 ulvefamilier. Herudover har forskerne identificeret to ulvepar uden hvalpe og to enlige hanulve i Danmark.
Professor Peter Sunde, som er en af forskerne bag den nye opgørelse, påpeger, at optællingen er foreløbig og viser, hvor mange ulve der mindst er til stede i den danske natur i øjeblikket.
»Vores tal for antal hvalpe er et minimumsantal. Når vi for eksempel ser en flok hvalpe på et vildtkamera, kan der jo godt være nogle udenfor kameraet,« siger Peter Sunde, som er professor og ulveforsker til Videnskab.dk.
I ynglesæsonen 2025 blev der til sammenligning optalt 45 hvalpe fordelt på syv kuld. Dermed viser de nye tal en stigning i antallet af hvalpe på 35 procent, mens antallet af kobler er steget med 57 procent siden sidste år.
»Det svarer nogenlunde til, hvad man har forventet. Vi har hele tiden vidst, at der kommer flere og flere ulve i Danmark, så det burde ikke rigtig komme bag på nogen,« siger Hans Peter Hansen, som er mangeårig forsker i naturforvaltning.
Den nye opgørelse viser også, at der er nye områder på det jyske landkort, hvor der bliver født ulvehvalpe. Det gælder for områderne Råbjerg, Estvad, Dejbjerg og Løgumkloster, hvor der i hvert af de fire områder er dokumenteret mindst fire hvalpe i 2026.

Samlet opgør notatet mindst 15 revirer med stedfaste ulve.
Et revir er et område, hvor en enlig ulv, et ulvepar eller et ulvekobbel (par med hvalpe) har fast tilhold.
Alle de registrerede ynglerevirer ligger i Jylland.
I Skjern- og Hovborg-revirerne er der registreret mindst ni hvalpe, mens Klosterhede-reviret har mindst otte hvalpe. De øvrige revirer med hvalpe er Lille Vildmose, Ulfborg, Lønborg og Oksbøl.
Der er desuden kommet nye revirer med hvalpe i Råbjerg, Estvad, Dejbjerg og Løgumkloster.
Ud over de 11 kobler – ulvepar med hvalpe – omfatter opgørelsen to par uden dokumenterede hvalpe samt to enlige, revirhævdende hanulve.
Parrene er registreret i Nørlund og Renbæk, mens de enlige hanulve holder til ved Hanstholm og Løvenholm. I Nørlund er status dog usikker, og det er endnu uafklaret, om der er født hvalpe i området.
Også ved Feldborg, Randbøl og Varde undersøges observationer af flere voksne ulve, der færdes sammen. Her skal overvågningen afklare, om der er tale om nye etableringer eller om strejfende ulve fra nærliggende revirer.
Professor Peter Sunde påpeger, at de nye tal er forbundet med en vis usikkerhed.
Tidligere blev antallet af ulve opgjort på baggrund af DNA-prøver, men da der begyndte at komme for mange ulve, havde forskerne ikke længere økonomi til at følge hver enkelt ulv. I stedet bliver ulvene nu overvåget ved hjælp af vildtkameraer, indberetninger og billeder fra befolkningen og lignende.
»Vi opgør ikke længere det samlede antal individer i ulvebestanden, for det har vi slet ikke ressourcer til,« siger Peter Sunde.
De nye tal rejser endnu engang spørgsmålet om, hvor mange ulve der er plads til i Danmark.
Professor Peter Sunde har tidligere forklaret til Videnskab.dk, at naturen har sin egen grænse – eller ‘bæreevne’ – for, hvor mange individer der er plads til, »før naturen begynder at regulere sig selv uden menneskelig indblanding.«
Når den naturlige bæreevne er ved at være nået, begynder ulvene at kæmpe indbyrdes om føde og territorier, og på den måde vil de udkonkurrere hinanden – og hvalpekuldene vil gradvist blive mindre i takt med, at mindre føde er tilgængelig.
»Det er umuligt at sige, præcist hvornår bæreevnen er nået i Danmark, for der er mange kendte og ukendte faktorer, der spiller ind,« sagde Peter Sunde til Videnskab.dk i maj 2026.
»Men vi kom i 2023 med et bud, der lød på op til 30 ynglende par. Det tror jeg fortsat er realistisk.«
Han understreger dog, at der kan være forskel på naturens bæreevne og vores samfunds bæreevne.
»Der er også en ‘politisk bæreevne’, altså hvor mange vi som samfund mener, der er plads til. Og den er uden tvivl en del lavere end den naturlige bæreevne,« siger Peter Sunde.
I den nye opgørelse lyder det, at der stadig er »biologisk potentiale for, at bestanden kan vokse i de kommende år«.
For eksempel er der stadig »dele af Jylland, som vurderes egnet for ulve, hvor ulve endnu
ikke yngler,« lyder det fra forskerne, som nævner Djursland og Thy som nye mulige ynglesteder for ulve.
Herudover er der ifølge opgørelsen ikke noget, der »tyder på, at bestanden endnu har nærmet sig sin biologiske bæreevne«.
Ulveatlas.dk står for overvågning af ulve i Danmark. Det sker blandt andet på baggrund af indberetninger fra vildtkameraer og folk, som har set ulve.
Når der kommer en indberetning om en mulig ulv, iværksættes en procedure, som dels skal afklare, om der er tale om en ulv, og dernæst hvilket individ der er tale om.
For at nå frem til antallet af ulve inddeler man fund og observationer efter en international model til registrering af ulve - den bærer navnet SCALP (Status and Conservation of the Alpine Lynx Population).
I modellen kigger man efter fire spor fra ulve:
Ulvebestanden opgøres i såkaldte ‘forårsbestande’: det vil sige individer, som er mindst et år gamle, og hvor man altså ikke medtæller det kuld af hvalpe, der typisk kommer om foråret.
Kilde: ulveatlas.dk / Peter Sunde.
I denne måned trådte nye og lempeligere regler i kraft, som gør det muligt at skyde en ulv, som er til fare for husdyr. De nye regler betyder, at jægere nu kan skyde en ulv uden forudgående tilladelse fra myndighederne, hvis ulven forcerer et ulvesikret hegn, eller hvis den angriber et husdyr.
I august fik det stor opmærksomhed, da myndighederne skød og dræbte en ulv, som blev lagt til skue foran ministeren på et pressemøde. Ulven havde en problematisk adfærd og var gentagne gange kommet helt tæt på mennesker.
Flere forskere har på Videnskab.dk kritiseret myndighederne for at handle for langsomt, da den skudte problemulv har været i myndighedernes søgelys siden januar.
Den nye opgørelse er bestilt og betalt af SGAV - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Den er udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus.
Opgørelsen er foreløbig og kan blive justeret, når nye oplysninger kommer til.
Foreløbig bestandsstatus for ulv (Canis lupus) i Danmark efter ynglesæsonen 2026 (PDF)