Professor: Drop kampen for de grønne enge – den kan koste biodiversitet

Hvis du har nogle årtiers minder pakket ned i livsrygsækken, kan du sikkert huske, da danske enge stod som noget ikonisk i dansk natur.

Fugle, frøer, planter kunne boltre sig i vådområder og leve af hinanden i den uforstyrrede natur. De blev alle sammen ivrigt fotograferet og brugt på plakater og i kampagner som et symbol på den danske natur, vil gerne ville beskytte.

De billeder og plakater bør vi nu overveje at lægge i glemmebogen sammen med tanken om de grønne enge som noget særligt godt for dansk natur, melder biologiprofessor Carsten Rahbek.

Engene i deres nuværende form - som Naturstyrelsen passer på - vil nemlig på ingen måde gavne biodiversiteten i fremtiden, mener han.

Klimaforandringer vil ændre dansk natur

Årsagen er, at hver gang temperaturen stiger med 1 grad, vil arter som en tommelfingerregel arbejde sig 100 km længere nordpå, forklarer Carsten Rahbek.

Mere konkret betyder det, at klimaforandringerne sandsynligvis vil for eksempel få fuglearter til at forsvinde nordpå – en bevægelse, der allerede er i gang. Edderfuglen vil for eksempel helt forsvinde fra Danmark.

Ifølge Carsten Rahbek vil især de rødlistede – altså truede – arter med små bestande blive ramt. Det drejer sig for eksempel om hver femte af vores fuglearter, blandt andre vadefugle. Mange af dem er knyttet til vores grønne enge.

I stedet vil andre dyr, herunder en del mus, komme til sydfra.

Det betyder i bund og grund, at vi formentlig går en fremtid i møde, hvor dyr i Danmark vil have langt mindre brug for de grønne, våde enge og i højere grad have brug for andre, tørrere typer natur at færdes i.

»Hvis vi har en naturforvaltning, der fastholder naturen, som den var, da vi var børn, får vi et problem, for ikke særligt mange arter skal ind i den type natur.«

»Fastholder vi eksempelvis de våde enge, er der risiko for, at vi mister arter, der alligevel er på vej ud, mens der intet naturligt levested vil være for nye arter at flytte ind i,« fortalte Carsten Rahbek for nylig på et symposium på Københavns Universitet.

»Spørgsmålet er derfor, om vi vil have en naturforvaltning i Danmark, som tillader fremmede at flytte ind?« lød det fra Carsten Rahbek, professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Forskere: Lad naturen passe sig selv!

I dag er enge, heder og overdrev udpeget som særlige områder værd at beskytte i EU under navnet Natura 2000. De bliver passet ud fra et væld af såkaldte plejeplaner, lagt af Naturstyrelsen.

Et element i planerne er at bekæmpe invasive arter, grave vandhuller og nedlægge dræn og grøfter.

Carsten Rahbek mener, at vi bør droppe de fine planer og i stedet overlade naturen til sig selv i store områder, hvor den kan udvikle sig naturligt i takt med klima og tilflyttere.

»Vi skal ikke glemme, at naturen gennem millioner af år har været rasende god til at tilpasse sig klimaforandringer uden menneskelig indblanding. Så vi behøver ikke at beregne, hvordan vi skal gøre.«

»Kodeordene for biodiversitet er plads, plads, plads. Så får vi også den slags natur, som gør, at arter kan rykke ind,« konstaterede Carsten Rahbek.

Lektor i biologi Hans Henrik Bruun er helt enig med Carsten Rahbek i, at naturen bør få mere frit spil af hensyn til blandt andet dyr og planter.

»Dansk biodiversitet skal ses i større kontekst end Danmark. Vi vil få væsentligt flere arter ind, blandt andet mange flere planter. Dem skal vi ikke se som invasive, men byde velkommen.«

»Hvis Danmark skal bidrage til at bevare den nordeuropæiske biodiversitet, skal vi give slip,« sagde Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitets Biologisk Institut på symposiet, arrangeret af IPBES i Danmark.

Naturstyrelsen oplyser, at den laver nye planer hvert sjette år, hvor den blandt andet tager hensyn til input fra forskere. Seneste plan er fra 2017, så næste plan kommer i 2023.

LÆS OGSÅ: De 100 mest truede arter - komplet nytteløse for mennesker

»Besynderlig konklusion«

Forskerne fra Københavns Universitet sætter dog tingene lige lovlig meget på spidsen, mener Jesper Brandt, der forsker i landskaber og bæredygtig udvikling ved Roskilde Universitet (RUC).

Han mener, at mange andre arter vil indvandre sydfra, end dem som foretrækker tørre områder.

»Der er masser af vådområder syd for Danmark, og de fugt-elskende arter derfra skal nok også komme hertil, selvom vores fortsat intensive landbrug stadigt og endda i stigende udstrækning stiller dem hindringer i vejen,« skriver Jesper Brandt i en mail til Videnskab.dk.

Jesper Brandt kalder udmeldingen om at opgive beskyttelsen af de våde enge for en »besynderlig konklusion«.

Han mener, at det i langt højere grad vil gavne biodiversiteten at lave regler, som forhindrer, at landbruget driver rovdrift på naturen.

»Naturen mangler plads i Danmark, ja. Men det er alt for forenklet og abstrakt bare at sige, at biodiversitet er et spørgsmål om plads, plads og plads. Det er for eksempel også et spørgsmål om subsidier til gødning, sprøjtemidler og afskovning,« skriver Jesper Brandt, professor emeritus i miljødynamik på Institut for Naturvidenskab og Miljø ved RUC, i en mail til Videnskab.dk.

Historien viser løsninger

Ifølge Jesper Brandt har der gennem gennem historien været mange eksempler på, at enge er brugt til bæredygtigt landbrug, for eksempel ved at dyr har gået frit og spist løs af vegetationen.

Hvis vi lærer af erfaringer fra både historien og fra andre steder i verden som eksempelvis Færøerne, hvor får græsser på udvalgte steder i naturen, kan det være, vi kan afdække, hvordan vi både kan bruge engene til at gavne biodiversitet og samtidig tage skridt i retning af mere bæredygtigt landbrug.

»Visse græsningssystemer har været brugt siden middelalderen og kan faktisk være med til at sikre, at man ikke overudnytter områderne på lang sigt,« siger Jesper Brandt til Videnskab.dk. Han uddyber:

»Jeg lægger vægt på det, fordi der udvikler sig konflikter mange steder i verden mellem biologer og biodiversitetsfolk på den ene side og traditionelle landbrug på den anden.«

»Man har det med at glemme at tage de kulturhistoriske traditioner med ind i overvejelserne, og tit ligger der altså god viden om, hvad der kan skabe bæredygtighed i et område,« siger Jesper Brandt, professor emeritus i miljødynamik på Institut for Naturvidenskab og Miljø ved RUC.

Jesper Brandt tilføjer, at en god balance mellem biodiversitet og brug af traditionelle, lokale metoder til at skabe bæredygtig udvikling er med på FN’s liste over mål for, hvordan vi bør sikre biodiversitet i 2020; kaldet Aichi-målene.

Du kan få indblik i flere videnskabelige bud på løsninger på verdens største problemer - og vende dem med over 4.000 andre engagerede danskere - i Videnskab.dk's åbne Facebook-gruppe Red Verden.

Flere pattedyr, færre andefugle

Uanset hvad vi gør, vil klimaforandringer fortsætte på den anden side af 2020.

På symposiet ridsede Carsten Rahbek et par eksempler på for, hvad vi kan forvente os af ændringer for dyr i et varmere Danmark frem mod år 2100:

• Flere fuglearter knyttet til tørrere vegetationer end våde enge, for eksempel hærfugle og biædere
• Flere paddearter
• Flere pattedyrarter – op mod 50 procent flere; de fleste mus
• Færre andefugle og vadefugle

Inden for hver art vil nogle gå frem, mens andre vil gå tilbage. Eksempelvis vil birkemusen formentlig forsvinde, mens husspidsmusen kan blive almindelig.

Mange andre af Danmarks godt 30.000 arter er påvirkede af enten klimaforandringer eller især menneskets iver efter at indtage naturområder. Et eksempel er insekterne. Dem kan du læse meget mere om i artiklen Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?

»Selv hvis vi løser udfordringerne med klimaforandringer, har vi ikke løst udfordringerne med biodiversitet. De er hængt op på ødelæggelsen af levesteder og mangel på natur i Danmark,« sagde Carsten Rahbek.

Carsten Rahbeks pointe ligger helt i tråd med en stor rapport fra FN, som tidligere på året konkluderede, at især menneskets iver efter at overtage naturens plads - også i verdenshavene - gør, at en million arter i dag er truede.

Rapporten kan du læse om i artiklen Biodiversitet: En million arter er truede – men vil det skade mennesket?

Det er nu også oplagt, at der er god sammenhæng mellem budskaberne. FN-rapporten var lavet af IPBES, der svarer til klimapanelet IPCC. Carsten Rahbek er leder af den danske del af IPBES, som også havde arrangeret symposiet på Københavns Universitet.

Professoren mener konkret, at det vilde liv i Danmark har brug for 175.000 hektar uberørt natur for at trives.

På IPBES's hjemmeside kan du se Carsten Rahbeks slides fra oplægget på symposiet.

LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan kan du redde insekterne

LÆS OGSÅ: Forskere foreslår vildt projekt, der skal redde verdens dyr og planter