Forskere: Sådan kan du redde insekterne
Vil du gerne redde bierne eller undgå, at andre insekter uddør? Så skal du give dem steder at leve i din have eller altankasse – og ikke tænke så meget på økologi, fortæller forskere.

Det største problem for verdens insekter er, at vi har taget deres levesteder fra dem.

I vores iver efter at dyrke skov og landbrug eller udbygge vores asfaltjungle, har vi fjernet krat, vandhuller og læhegn i så stor stil, at især store insekter som bier og sommerfugle mangler steder, de kan overleve.

Problemerne kan du læse mere om i en anden artikel på Videnskab.dk. Her handler det i stedet om, hvordan vi løser problemerne.

Sådan skaber du flere levesteder

Den helt oplagte løsning er selvfølgelig at give insekter flere levesteder.

Det kan du gøre helt enkelt ved at lade noget af din have passe sig selv.

»Hovedprincippet er det samme, om man er lodsejer, sommerhusejer, haveejer eller kun har en altankasse: Man skal give noget af pladsen til naturen, hvor man ikke dyrker den og ikke lader æstetiske begreber råde,« siger Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience - Biodiversitet ved Aarhus Universitet.

Rasmus Ejrnæs og lektor Annette Bruun Jensen fra Københavns Universitet har disse gode råd:

  • Lad gamle træer og hegn stå
  • ’Fred’ et stykke af græsplænen, som du ikke rører ved
  • Udskyd klipning af hækken til efter den er afblomstret
  • Giv plads til vandhuller
  • Plant vilde blomster i din altankasse, så sommerfugle og bier har noget at hygge sig med
  • Lad træstykker, gamle blade og lignende ligge og rode og falde sammen

»Jeg talte lige med min søster her til morgen. Hendes nabo havde en bunke gamle grene. Da de ville hive den op på deres trailer, fløj der humlebier op. Så fik hun overtalt dem til at lade bunken ligge,« fortæller Annette Bruun Jensen, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

»Det handler i virkeligheden om, at man indimellem skal sige, ’vi lader det ligge lidt’: En stak brænde kan stå lidt længere, ting må gerne gå i forrådnelse,« uddyber hun.

Insekter vil elske dig for at give dem et lille insekthus, et insekthotel eller som her en hel insektvæg, som de kan bruge både vinter og sommer. Se galleriet øverst for eksempler fra folks egne haver, meldt ind via vores Facebook-gruppe Red Verden. (Foto: Shutterstock)

Flere sites hjælper med at redde insekter

Du kan hente meget mere inspiration til en vildere have flere forskellige steder, for eksempel:

  1. Hos Foreningen Vild Med Vilje eller i Facebook-gruppen af samme navn.
  2. Du kan downloade eller printe inspiration fra forskere ved Aarhus Universitet. De har lavet en guide til, hvordan du giver din have point efter, hvor velegnet den er til insekter og andet liv i haven.  
  3. Du kan kaste dig over Rasmus Ejrnæs' egen bog, Den uendelige have.
  4. En fjerde mulighed er at melde dig ind i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden, hvor du kan få en masse gode råd til, hvordan du kan være med til at gøre verden til et bedre sted, både for insekter, natur og mennesker.

Lad natur være natur

Har du endnu mere plads end blot lidt have, kan du lade hestepærer og kokasser ligge på landstykker eller lade vand oversvømme og danne små søer og damme.

Hvis man har en mark, kan man lade enkelte områder gå i krat eller lade kvas ligge, hvor humlebier kan overvintre.

Man kan også etablere levende hegn, der kan virke som mellemlandingspladser for insekter, eller man kan lave blomsterstriber inde i marken eller rundt om.

»De mest mangfoldige levesteder i agerlandet er de små, udyrkede, våde hjørner og tørre bakker. Visse steder skal natur bare have lov at være natur, ikke kultur. Det er min enkle opskrift,« konstaterer Rasmus Ejrnæs.

Træstub, insekter, Red Verden

En træstub og nogle skåle med vand er både billige, supernemme at lave og »giver de en have med fuglesang og insektsummen året rundt«, melder vores læser Camilla Mehl-Ludvigsen, der har lagt dette foto ind i Red Verden-gruppen på Facebook.

Hjælper det at købe økologisk?

Ifølge et stort studie er et af de fire største problemer for insekter, at de bliver syge eller dræbt af sprøjtemidler på landmandens mark.

LÆS OGSÅ: Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?

Betyder det, at man gør insekterne en tjeneste, hvis man støtter økologi?

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Svaret er mindre ligetil, end man måske skulle tro.

Ser man helt isoleret på den negative effekt af at bruge sprøjtemidler, giver det mening at købe økologisk dyrkede varer.

Men visse økologer dyrker meget store arealer uden at give ordentlig plads til biodiversitet, ligesom konventionelle landbrug, og på den måde er økologiske køb ikke det samme som mere liv eller bedre biodiversitet, bemærker Annette Bruun Jensen.

»Generelt er jeg ikke den, der vil plædere for, at vi i morgen bandlyser alle pesticider, for vi er nødt til at have nogle ordentlige redskaber til, hvordan landmændene så kan have deres produktion,« siger hun, men tilføjer:

»Det begynder heldigvis at komme. Man kan bruge snyltehvepse til bekæmpelse af forskellige skadelige insekter, der findes mikrobiologiske produkter, og industrien er begyndt at have meget fokus på, om vi kan bruge biologiske organismer i stedet for pesticider. Så jeg tror på, at det kommer stille og roligt ind,« siger Annette Bruun Jensen.

LÆS OGSÅ: Skovmyrer skal sikre fremtidens økologiske æbler

Rasmus Ejrnæs henviser til en række studier, blandt andet dette, der viser, at der er 30 procent flere arter på marker med økologisk landbrug end på konventionelt dyrkede marker.

Man skal dog have med i baghovedet, at stort set ingen truede arter lever på dyrkede marker, så 30 procent batter ikke meget, tilføjer seniorforskeren.

Forsker: Pløjefri dyrkning giver mere liv

Er man udelukkende optaget af at skabe meget liv på landbrugets arealer, er et mere effektivt alternativ at støtte pløjefri dyrkning, melder Rasmus Ejrnæs.

Bi-bestøvere lider ikke

Du undrer dig måske over, at det ikke er vigtigt at droppe sprøjtemidler for at hjælpe bier, der bestøver afgrøder.

Men bi-arter, som bestøver afgrøder, er faktisk ikke truet. De har heller ikke brug for høj biodiversitet for at klare sig.

Mere i dette studie.

»Når man ikke pløjer, giver det en enorm fred til jordbunden, som er overvintringssted for insekter, men også levesteder for regnorme, mider, springhaler og småpattedyr som mus.«

»Vil man samlet set gerne have mere liv på de dyrkede landbrugsarealer, tror jeg lige så meget på pløjefri dyrkning, som jeg tror på økologisk landbrug,« lyder det fra Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Forskere forsøger at lave et miljøvenligt bruttonationalprodukt

»Giv penge til Den Danske Naturfond«

Et sidste råd fra Rasmus Ejrnæs er måske en lille smule lettere at gå til: Doner penge til Den Danske Naturfond.

Fonden køber arealer fri til natur og forsøger at beskytte og genoprette andre. »Det vil mere værd end at købe økologiske varer,« mener Rasmus Ejrnæs.

»Hvis du i dag bruger 1000 kroner på økologi, vil du i stedet få mere natur ved at bruge dem på naturfonden. Så skal du acceptere at spise nogle varer, der sprøjtede. Men hvis man kun ser på naturen, er det mit bedste råd,« lyder det.

Stil krav til politikerne

Hvis man virkelig vil gøre en forskel for de store problemer i verden – om vi så taler klima, fattigdom eller andre af FN’s 17 verdensmål – skal man dog bruge de fleste kræfter på at forsøge at råbe sine politikere op.

Biodiversitet er ingen undtagelse, understreger Rasmus Ejrnæs.

»Vi lever i et demokrati, så det vigtigste man kan gøre er at kræve af politikerne, at de laver en målsætning om, hvor meget areal der skal afsættes til natur,« mener han.

Annette Bruun Jensen er enig.

»Den måde, vi dyrker landbrug på i dag, er meget intensivt. Vi har kæmpestore marker, hvor der er rigtigt langt mellem læhegn og krat. Det kunne man godt begynde at tænke lidt anderledes og stille krav til,« siger hun.

Du kan læse mange flere gode råd om, hvordan du kan være med til at gøre verden til et bedre sted, i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden. Meld dig ind i dag.

LÆS OGSÅ: Professor: Dit forbrug kan være med til at redde verden

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

LÆS OGSÅ: Over 2.250 mennesker vil diskutere løsninger med Videnskab.dk: Du kan også tage del i bevægelsen

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.