Forskere foreslår vildt projekt, der skal redde verdens dyr og planter
Det kribler i forskere for at komme i gang med at kortlægge samtlige arters gener. Forskningsprojektet vil koste omkring 25 milliarder kroner, men det kan være med til at redde klodens biodiversitet.
genomsekventering, biodiversitet

Tigeren er et symbol på den biodiversitet, som er ved at gå tabt i klodens femte store masseudryddelse. (Foto: Shutterstock)

Forskere foreslår et vildt forskningsprojekt, der kan være med til at redde klodens planter og dyr, finde kuren mod kræft og redde verden fra hungersnød.

Forskningsprojektet går i sin enkelthed ud på, at forskerne vil genomsekventere samtlige planter og dyr – altså kortlægge deres arvemasse (DNA).

Når vi taler om at bevare klodens biodiversitet, er det dog et stort problem, at vi rent faktisk ikke ved, hvad vi skal bevare. Der findes mellem 10 og 15 millioner arter på Jorden, og vi har kun identificeret omkring 10 procent af dem.

Hvor mange arter er der egentlig på Jorden?

Mellem 10 og 15 millioner dyre- og plantearter findes på Jorden, men tallene er grove estimater.

Indtil for ganske få år siden lød sjussementet på mellem 3 og 100 millioner.

Problemet er, at forskning har vist, at omkring 86 procent af alle dyre- og plantearter på land og omkring 91 procent af arterne i vand endnu ikke er opdaget. Vi kender ikke til dem, og vi har endnu ikke givet dem et navn.

Derfor vil det nye forskningsprojekt skabe et overblik over alle klodens dyr og planter – tilsammen kaldet biodiversiteten – og måske give et indblik i, hvordan vi kan redde dem, inden de forsvinder helt uden nogensinde at blive opdaget.

»Pointen er, at det her er noget, som vi er nødt til at gøre snart, for ellers bliver det for sent. Biodiversiteten styrtdykker allerede, og vi mister arter tusinde gange hurtigere, end hvad der er normalt,« siger Tom Gilbert, der er professor på Center for Geogenetik ved Københavns Universitet.

»Gensekventering af klodens arter kan måske ikke selvstændigt redde arterne, men det kan være med til at pege på, hvilke arter vi har behov for at beskytte,« siger han.

Forslaget om at genomsekventere alle Jordens arter er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Vi kan ikke redde biodiversiteten uden at kende til klodens arter

Det ekstremt ambitiøse forslag vækker glæde hos andre forskere, der arbejder med både gensekventering og naturbevaring.

Én af dem er lektor Wolf Eiserhardt fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Wolf Eiserhardt er specielt begejstret for, at nogen har turde smide svesken på disken og endda erklære, hvordan et så ambitiøst projekt kan udføres, og hvad det kommer til at koste.

Han er også enig med Tom Gilbert i, at genomsekventering af alle klodens arter vil være et vigtigt skridt i retning af at redde biodiversiteten, inden det er for sent.

»Det er et helt klart ja i forhold til at redde klodens biodiversitet. Hovedprincippet i at bevare biodiversiteten er, at vi ved, hvad vi skal bevare. Det er nødvendigt at få kortlagt, hvad der er derude, og derfor er der behov for et projekt som det her for at få det gjort,« siger Wolf Eiserhardt, der ikke har noget med det nye forskningsforslag at gøre.

Videnskab.dk er i fuld gang med at undersøge, hvordan vi bedst redder verden, og hvordan man selv kan bidrage.

Du kan se grundige artikler om atomkraft og GMO i vores tema, og du kan debattere, hvordan man bedst redder verden i vores livlige Facebook-gruppe Red Verden.

Vil koste det samme som to B2-bombefly

Kigger vi nærmere på forskernes forslag, vil de i store træk genomsekventere alle planter og dyr.

Det vil sige, at de skal bruge blod, hud, stængler eller blade fra alt fra asketræer og aber til åkander og ål.

Derefter skal arvemassen trækkes ud af det biologiske materiale, analyseres og puttes ind i en gigantisk åben database, som alle har adgang til.

Priserne for den type sekventeringer er blevet meget lavere inden for de seneste fem år, men når man vil sekventere millioner af biologiske prøver, bliver det selvfølgelig til en slat penge alligevel.

»Vi anslår, at prisen lander på omkring, hvad det koster at lave én til to B2-bombefly eller omkring 25 milliarder kroner. Det er den samme pris, som det internationale forskersamfund tidligere betalte for at sekventere ét enkelt genom: menneskets,« siger Tom Gilbert.

Prisen inkluderer så også indsamling, opbevaring, analysering og databehandling af alle arterne.

Opdagede arter kan indeholde kuren mod kræft

For 25 milliarder kroner får hele verden et uvurderligt redskab til ikke bare at hjælpe med at redde klodens dyrearter, men også til potentielt at finde nye former for medicin til at kurere hidtil uhelbredelige sygdomme eller dyrke nye superafgrøder til at redde Jordens befolkning fra hungersnød og så videre.

Red Verden


I en ny serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

»Der er millioner af spørgsmål, som kan blive besvaret af en sådan database. Det gælder blandt andet inden for naturbevaring, afgrødevidenskab og medicin. Data vil være der lige til at dykke ned i,« siger Tom Gilbert.

Wolf Eiserhardt er helt enig.

Han sammenligner projektet med fortidens store opdagelsesrejsende, der tog ud i verden og kom hjem med nye planter og dyr. Nogle af disse planter og dyr er i dag en helt fast bestanddel af kosten, eksempelvis kaffe, kartofler og kalkuner.

»Vi vil uundgåeligt finde nye arter med nye egenskaber, som vi kan få gavn af. Kan vi finde bare én plante eller ét dyr, der bærer rundt på en kur mod kræft eller en ny form for antibiotika, som bakterier ikke er resistente overfor, er det da det hele investeringen værd,« siger Wolf Eiserhardt.

Mangler at finde 90 procent af klodens arter

Det lyder alt sammen rigtig godt, men der er selvfølgelig en hage ved projektet, for ellers var forskere over hele verden allerede i gang med at finde og genomsekventere alle dyr og planter i deres baghave.

Sekventering af arterne kan være med til at redde dem

Sekventering af alle arters genomer vil kræve, at man først finder og karakteriserer alle arter. Når forskere først arbejder med at identificere arterne, vil det gøre det lettere for dem at finde ud af, hvilke der er i fare for at uddø. Man kan med andre ord ikke redde nogle arter, som man endnu ikke ved eksisterer. Man kan heller ikke redde dem, før man ved, om de har brug for at blive reddet. Gensekventering kan også være med til at identificere forskelle på eksempelvis ukendte frøer i Amazonas, som måske ligner hinanden, men som alligevel er hver sin art. Den ene er måske truet, mens den anden ikke er.

Problemet er dog ikke sekventeringen i sig selv.

Havde forskerne små reagensglas med 10 til 15 millioner prøver fra alle verdens planter og dyr, var det bare at sende det hele afsted til et analyselaboratorie og læne sig tilbage og vente på resultatet.

Men forskerne har ikke de 10 til 15 millioner prøver. Det illustreres også godt af, at verdens kollektive forskerstab indtil videre kun har genomsekventeret omkring 2.500 arter. Så de mangler stadig omkring 10 til 15 millioner arter, og det ville de også gøre, selvom de havde genomsekventeret 250.000 arter.

Derfor er det nødvendigt med folk i felten. Folk, der kan indsamle insekter, padder, græssorter, blade, edderkopper, mosser, ålegræs, zooplankton, alger, orme og så videre og så videre.

Bagefter skal alle de ukendte arter identificeres, så man ikke sidder tilbage med en masse genomer fra ukendte arter, som man ikke kan bruge til noget.

»Indsamlingen af arterne er den helt store udfordring. Vi har brugt hundredvis af år på at identificere 10 procent af alle klodens arter. Vi mangler stadig de 90,« siger Wolf Eiserhardt.

Kan blive en realitet inden for 5-10 år

Alligevel mener Tom Gilbert, at det er et realistisk projekt.

Det er det, fordi vi nu kan genomsekventere arterne til forholdsvist billige penge, og fordi potentialet i databasen er så stort, at stort set alle biologer, mikrobiologer, genetikere, dyrepassere, kuratorer, miljøbiologer, planteforædlere, farmaceuter, naturbevaringsfolk og så videre vil være interesseret i at deltage.

De skal bare finde nogen, der er villige til at hive det store checkhæfte op af lommen.

»Udfordringen er, at nogle lande skal smide pengene på bordet, og der vil nok være en masse særinteresser i den forbindelse. Alligevel tror jeg, at det er muligt, at projektet kan få luft under vingerne inden for de næste 5 til 10 år,« siger Tom Gilbert.

Almindelige danskere kan hjælpe til

En anden mulighed er ifølge Wolf Eiserhardt at få involveret almindelige mennesker i projektet.

Det kan man gøre ved projektets start, hvor man kan bede folk i hele verden om at hjælpe til med at indsamle arter.

Har man et hyggeligt hus med en have, er det altså bare om at finde reagensglasset frem og støve hver en mærkelig bille eller blomst frem, som man kan finde.

Hjælp selv til!

Hvis du vil være med til at redde Jordens biodiversitet, kan du blandt andet:

  1. Tage et billede og uploade det i en app, f.eks. 'Naturbasen', når du falder over et ukendt dyr.
  2. Hjælpe med at digitalisere samlinger i frivillige projekter.
  3. Bed om hjælp til at indsamle en DNA-prøve.

Læs detaljer om de enkelte punkter i boksen under artiklen.

I Danmark vil det rent faktisk være forholdsvis nemt at få genomsekventeret samtlige arter.

Vores biodiversitet er nemlig ret sørgelig sammenlignet med andre landes.

I troperne, hvor biodiversiteten er meget højere, er det straks sværere.

Det kan dog godt lade sig gøre.

»Der har været et projekt på Madagaskar, hvor man har lykkedes med at aktivere den brede befolkning til at hjælpe til med at skaffe prøver. Det er en win-win. Ved at engagere folk, får projektet mere fart, men samtidig får man også skabt en interesse i den generelle befolkning, som netop kan være med til at skabe fokus på den biodiversitet, som vi gerne vil redde,« siger Wolf Eiserhardt.

Mammutten forbliver uddød

Sidder du nu og tænker, at man også kan bruge en genomdatabase over alle dyr og planter til at bringe dem tilbage, hvis de først er udryddet, tager du formentlig fejl.

Den kinesiske genbank har ganske vist en mammut stående uden for deres bygning som et symbol på, hvad de egentlig gerne vil opnå.

Den galej vil hverken Tom Gilbert eller Wolf Eiserhardt dog med på.

»Det er en sindssyg tanke,« siger Tom Gilbert, som tvivler på, om det overhovedet bliver muligt.

Wolf Eiserhardt er helt enig.

»Jeg er heller ikke én af dem, som tror, at vi kan bruge en sådan gendatabase til at genskabe dyrearter i tilfælde af, at de bliver udryddet. Vi skal til gengæld bruge databasen som et værktøj til at forbedre vores muligheder for at bevare de arter, som stadig er derude,« siger Wolf Eiserhardt.

Sådan kan du give en hånd med at redde biodiversiteten

Hvis du bidrage til at redde verdens dyre- og planteliv ved at finde ud af, hvem vi egentlig deler Jorden med, kan du hjælpe forskerne med at:

    • kortlægge arternes udbredelse, sådan at det er nemmere for forskerne at finde dem og tage DNA-prøver. Det handler bare om at tage et billede, når man ser en art, og uploade det i en app sammen med koordinaterne, som telefonen kan tage automatisk. Man kan eksempelvis bruge ’iNaturalist’ (som er global) eller den danske app ’Naturbasen’. 
    • gøre naturhistoriske samlinger mere tilgængelige. Der ligger allerede rigtigt mange gode DNA-prøver i samlinger verden over, eksempelvis i herbarier eller naturhistoriske museer. Problemet er bare, at samlingerne ofte ikke er digitaliseret, så hvis man vil finde noget bestemt, må man gå i samlingen og lede efter det. Her hjælper det rigtigt meget at få etiketterne digitaliseret. Der er nogle projekter, eksempelvis det franske Les Herbonautes, hvor frivillige kan kigge på digitale scanninger af etiketter, prøve at afkode den gamle håndskrift og skrive det ind i en database.
    • samle DNA-prøver. Der findes ikke noget godt system for det endnu, men det kommer nok på et tidspunkt. Det bedste, man kan gøre lige nu, er at ringe til en ekspert, når man har fundet noget, som, man mener, er interessant. Det kan IKKE anbefales bare at en prøve på egen hånd at indsamle en DNA-prøve, især ikke hvis det er i udlandet. Det kan være en truet art, og det er også ofte særlige metoder der skal bruges for at samle DNA-prøver. Ulempen ved dette råd er, at det kræver en del artskendskab at kunne vurdere, hvornår noget er interessant nok til, at man vil ringe til en ekspert.

    Ugens Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




    Det sker

    26/09 kl. 19:00
    Oplægsholder
    Adresse
    Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Bartholinsgade 4A, 1356 København K
    I samarbejde med