New Zealand vil udrydde en række dyrearter

I denne uge annoncerede den newzealandske regering, at de vil sætte alle sejl til for at udrydde flere introducerede rovdyrarter.

Inden 2050 skal alle rotter, pungrotter og hermeliner være helt væk fra New Zealand.

Årsagen er, at det vil hjælpe landets naturlige økosystemer til at komme til hægterne, skriver New Scientist.

LÆS OGSÅ: Effektiv udryddelse af fed fugl

Invasive arter er skyld i, at kiwien er truet

De introducerede rovdyr får skylden for, at flere oprindelige dyrearter er truede - heriblandt den berømte kiwifugl.

»Det er meget godt, at de forsøger at redde stumperne,« udtaler Petter Bøckman til forskning.no.

Han arbejder ved Naturhistorisk Museum i Oslo og forklarer, hvorfor det er den rette ting at gøre.

LÆS OGSÅ: Rotter kan gengælde en tjeneste

Fugle gjorde pattedyrenes job

New Zealand er et mikrokontinent, hvor de oprindelige dyr har fået lov at udvikle sig på en helt særegen måde.

Fænomenet ligner det, man ser på Galápagosøerne.

»Øgruppen var oprindeligt helt uden pattedyr. I stedet udførte en lang række fuglearter pattedyrenes arbejde,« fortæller Bøckman.

Kiwierne lever i huler og spiser orme, ligesom grævlingerne gør på vores hjemlige breddegrader.

Uglepapegøjen gør det samme stykke arbejde som murmeldyret, og forskellige moa-fuglearter opfyldte rollen som hjorte og elefanter, før maorierne udryddede disse kæmpe fugle.

LÆS OGSÅ: Maori-legende om kæmpeørn bekræftes af forskere

Menneskene gjorde skade

Da menneskene kom til øriget, førte det til stor elendighed, fordi de importerede en række ikke-hjemhørende dyr.

Både rotter, får og hjorte har ændret floraen og fortrængt den naturlige fauna.

»Det er gået værst ud over fuglene, fordi hermelinerne, rotterne og pungrotterne kan klatre i træer og æde deres æg,« forklarer Bøckman.

En række naturlige dyr - som de kæmpestore moa-fugle - er allerede blevet udryddet.

LÆS OGSÅ: 13. december: Første europæer opdager New Zealand

Broøgler kan overleve, hvis rotterne forsvinder

Derfor er det meget positivt, at regeringen nu forsøger at redde stumperne, mener Petter Bøckman. Han fortæller, at det allerede er lykkedes på enkelte småøer.

Her er rotterne helt væk, og de oprindelige dyr - som broøglerne - har bedre odds for at klare sig.

Men er der ingen ulemper ved at udrydde rotterne? Har de ikke en renoveringsfunktion?

»De har ikke en funktion, som de oprindelige fugle ikke kan klare,« forklarer Bøckman.

LÆS OGSÅ: Mennesket har aldrig levet i pagt med naturen

Polynesisk rotte bør få lov at overleve

Den eneste ulempe er, at også den polynesiske rotte kan blive et offer for aktionen, mener han.

»Det er en art, som har en vis kulturel værdi, fordi maorierne bragte dem til New Zealand. Myndighederne har sagt, at de vil tillade denne art - i hvert fald på visse af småøerne,« fortæller Bøckman.

Tager alle midler i brug

Premiereminister John Key har udtalt, at han vil bevillige 28 millioner newzealandske dollars (cirka 133 millioner danske kroner, red.) til et samarbejde mellem private og det offentlige for at udrydde dyr, der ikke naturligt hører hjemme i New Zealand.

De vil tage en række forskellige midler i brug. Nyudviklet gift og fælder, lokkemad, biosensorer og fjernkontroller vil blive taget i brug for at gøre det af med de uønskede rovdyr.

Det er allerede lykkedes at udrydde skadedyrene på hundrede af småøerne. Nu står oprydningsarbejdet så bare tilbage i byerne og på gårdene.

LÆS OGSÅ: Mennesket udryddede alle de store dyr på Jorden

Midlerne er unødvendigt brutale

Den norske Dyrevernalliansen forstår behovet for at begrænse uønskede arter, men reagerer stærkt på de midler, der tages i brug. Dyrevernalliansen er ikke imod, at de forsøger at regulere dyrebestandene, men frygter, at bevaringen af de oprindelige arter går ud over de uønskede arters velfærd.

»Brugen af gift og primitive fælder er unødvendig brutal og sker på bekostning af dyrenes velfærd,« udtaler kommunikationsrådgiver Kaja Ringnes Efskind til forskning.no.

Hun mener, det er et paradoks, at New Zealand i 2015 indførte en ny dyreværnslovgivning, der ophøjer dyr status til ‘sansende væsner’ og så kort tid efter præsenterer en plan for at udrydde store antal dyr med metoder, der omfatter fælder, jagt og forgiftning.

LÆS OGSÅ: Dyrenes Beskyttelse ville redde mennesker

Burde hellere havde brugt prævention

»Begrænsningen kunne være opnået med mere humane metoder, som for eksempel prævention, som USA benytter får at styre hjortebestanden,« påpeger Elfskind.

»Men uønskede arter bliver gerne defineret som ‘skadedyr’ og forfulgt med metoder, som aldrig ville blive accepteret for andre arter,« påpeger hun og fortsætter:

»Alle dyr har en værdi - uafhængig af den nytteværdi de måtte have for mennesker. Dyr skal behandles godt og beskyttes mod fare for unødig stress og belastninger. Det fastslår dyreværnsloven,« siger Elfsking.

©forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark