Rotter kan gengælde en tjeneste
Rotter forstår fordelen ved gensidigt samarbejde. Nye forskningsresultater viser, at dyr ligesom mennesker kan være beregnende - og kun samarbejde, hvis det kan betale sig.

Rotter kan godt samarbejde. Dog giver de ikke mere tilbage, end de modtager. (Foto: Shutterstock)

Rotter kan godt samarbejde. Dog giver de ikke mere tilbage, end de modtager. (Foto: Shutterstock)

 

Hvis du klør mig på ryggen, klør jeg dig på ryggen, og så har vi det begge bedre.

Det er princippet bag den gensidige adfærd, som er en af de mest populære forklaringer på, hvordan gensidige samarbejdsforhold har udviklet sig.

Men hvad nu hvis en af parterne gør det bedre end den anden?

I en ny afhandling viser to norske forskere, at rotter kan samarbejde, men også være beregnende - gnaverne giver kun det tilbage, som de har modtaget.

Svært at måle hjælpsom adfærd hos dyr

Vi mennesker kender til tankegangen om at hjælpe dem, der hjælper os - om så det drejer sig om at give en omgang på en bar eller at hjælpe med en flytning.

Det er straks sværere at påvise andre dyrearters gensidige adfærd. Til dels fordi det er en større sjældenhed, end man umiddelbart skulle tro.

Den største faktor er dog vanskeligheden i objektivt at måle fordelene og ulemperne ved en tilsyneladende hjælpsom adfærd.

Laboratorierotter er lettere at undersøge end rotter i felten

Det er her, laboratorierotterne kommer til undsætning. Da den gensidige adfærd i de fleste tilfælde er for svær at måle i felten, er eksperimenter i laboratoriet et godt alternativ.

Forskerne Dolivo og Taborsky trænede rotter, der var i bure og adskilt af ståltrådsnet, til at trække i en stang, som rykkede mad inden for rækkevidde af en rotte i et tilstødende bur.

Derefter placerede de en forsøgsrotte i et bur med andre rotter i bure på hver side. I den ene side træk rotten i en stang, som udløste en gulerod til den midterste rotte.

Den anden rotte træk i en stang, som gav bananskiver. I efterfølgende forsøg havde den midterste rotte mulighed for at 'betale' de andre rotter tilbage ved hjælp af det samme stangsystem.

Bananskiver gjorde en rotte til førerrotten

Rotterne havde en stor forkærlighed for bananskiverne,  men var knap så begejstrede for gulerødderne. Den rotte, som skaffede bananskiverne, ville af samme grund blive husket som førerrotten.

En afhandling fra 2006 viste, at chimpanser tog hensyn til deres tidligere oplevelser med andre, når de skulle vælge en makker til et samarbejdsmæssigt foretagende. (Foto: Shutterstock)

Forskerne forventede, at forsøgsrotterne ville være mere tilbøjelig til at hjælpe den rotte, som gav bananskiverne, end rotten som gav gulerødderne.

Det viste sig at være sandt. Det lod til, at rotterne, der før havde ydet bedre hjælp, også modtog større belønning.

 

Rotter kan huske, hvem der har hjulpet dem

Adfærdsforskere har tidligere sat spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad dyr er i stand til at gengælde uden at blive taget ved næsen af 'snydere', som udnytter deres venlighed. Det lader til at være kognitivt krævende at sammenholde erindringen om, hvem der gjorde hvad, og bedømme hvordan det skal gengældes.

Men Dolvino og Taborskys seneste resultater viser, at rotterne godt kan huske, hvem der gjorde hvad, og hvor godt det blev gjort. De kan efterfølgende justere deres adfærd, så de bruger mere tid og energi på at hjælpe de rotter, der hjalp dem bedst.

Sammenstillet med Taborsky-gruppens tidligere fund - at rotter er mere tilbøjelige til at hjælpe en rotte, der tidligere har hjulpet dem, end én som slet ikke har hjulpet dem - giver resultaterne en interessant indsigt i, hvordan dyr formår at håndtere gensidigt samarbejde.

 

Det er ikke kun rotter, der samarbejder

Det står stadig mere klart, at vi ikke skal undervurdere dyrenes evne til at gengælde en tjeneste.

Eksempelvis rapporterede en afhandling af Alicia Melis i 2006, at chimpanser tog hensyn til deres tidligere oplevelser med andre, når de skulle vælge en makker til et samarbejdsmæssigt foretagende.

En lignende ting kan ses blandt pudsefisk og deres kunder. Pudsefisk er fisk, der renser, pudser og masserer større rovfisk i et samarbejde, der er til begges fordel. Pudsefisk foretrækker at færdes blandt de rovfisk, de opfatter som samarbejdsvillige.

 

Konklusion: Dyr kan godt samarbejde

Gensidig adfærd ser altså i høj grad ud til også at gælde for dyr. Et klassisk eksempel er bloddonationer blandt vampyrflagermus - de vampyrflagermus, der donerede blod, modtog også donationer.

Nylige eksperimenter med broget fluesnapper (Ficedula hypoleuca) ser ud til at påvise, at også fugle hjælper andre fugle, der har hjulpet med til at skræmme ugler ud af deres territorium.

Det kan være svært at finde gode eksempler på gensidigt samarbejde i dyr, men Dolivo og Taborsky's arbejde understøtter teorien om, at hvor det godt kan betale sig, kan dyr godt få det til at fungere gennem samarbejde - og ved at begunstige dem, som leverer den bedste hjælp.

Gilbert Roberts hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret The Conversation.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker