Knap en halv million, nærmere bestemt 462.400 danskere, tog i 2022 antidepressive lægemidler ifølge Sundhedsdatastyrelsen - et tal, der steg 11 procent på bare fem år.
Forskningen har vist, at medicinen kan forstyrre vores kognition og hjerne - og få os til at føle os følelsesmæssigt 'matte' eller drænede. Spørgsmålet er hvorfor. Det har forskere undersøgt i et studie publiceret i Neuropsychopharmacology.
Serotonin giver en følelse af velvære
De mest brugte antidepressiva påvirker niveauet af signalstoffet serotonin i hjernen. Det er de såkaldte SSRI-præparater, som virker ved at levere mere serotonin til hjernen, og som medvirker til, at niveauet af serotonin opretholdes længere.
Signalstoffet serotonin spiller en vigtig rolle i en række kognitive funktioner som humør, hukommelse og søvn og forbindes med følelsen af velvære og lykke.
SSRI-præparaterne er førstevalg til lægemiddelbehandling af mild til moderat depression, når samtaleterapi alene ikke er nok.
Nu har forskere analyseret ét af disse lægemidler, der sælges under navnet Cipralex, og som har escitalopram som det aktive stof.
\ Læs også
I samme gruppe som 'lykkepiller'
Escitalopram er et meget udbredt lægemiddel mod depression og angst i store dele af verden.
»Derfor er det naturligt, at dette studie har set på følelsesaffladning (at følelser bliver mindre 'stærke' og gør det sværere at føle eksempelvis glæde, sorg og vrede, red.). Det er en almindelig bivirkning hos brugere af escitalopram,« siger Erik Sveberg Dietrichs, som er overlæge ved Center for Psykofarmakologi, Diakonhjemmet og lektor ved UiT, Norges arktiske universitet.
Escitalopram er i samme gruppe af lægemidler som den såkaldte 'lykkepille' - nemlig fluoxetin, siger han, som er kendt under navnet Prozac i USA.
Både fluoxetin og escitalopram tilhører gruppen af lægemidler, der kaldes selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI - Selective Serotonin Reuptake Inhibitor).
\ SSRI-præparater
Såkaldte SSRI-præparater bliver brugt mod depression og angst i store dele af verden.
Forkortelsen står for selektive serotoningenoptagshæmmere.
Formålet med disse lægemidler er at få mere serotonin til hjernen og få det til at vare længere.
Ud over depression bruges SSRI-præparaterne også i behandlingen af forskellige angstlidelser såsom tvangslidelser, panikangst og social angst.
(Kilde: Store medisinske leksikon)
Føler sig sløve og keder sig
En almindelig bivirkning af SSRI-lægemidlerne er sløvhed. Patienter fortæller, at de føler sig triste og modløse. Patienterne rapporterer, at kun få ting eller intet giver dem glæde længere.
Mellem 40 og 60 procent af patienter, der bruger SSRI'er, oplever angiveligt denne bivirkning.
Indtil nu har de fleste studier af SSRI-præparater kun undersøgt kortvarigt brug, men i praksis bruger mange deprimerede personer disse lægemidler regelmæssigt i lange perioder.
\ Læs også
Påvirker en indlæringsmekanisme
Nu har forskere fra Danmark og England forsket mere i, hvad årsagen til bivirkningen kan være.
Forskere ved University of Cambridge samarbejdede med kolleger ved Københavns Universitet. De har testet præparaterne på frivillige raske deltagere for at se effekten på deltagernes hjerner.
Der var ikke meget, som skilte den antidepressive gruppe og kontrolgruppen, men forskerne fandt dog én vigtig forskel: De antidepressive lægemidler påvirker en helt bestemt egenskab.
Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Neuropsychopharmacology.
Svækkede ikke hukommelsen
Forskerne fandt ingen signifikante forskelle mellem grupperne, når det kom til forståelsesopgaver som opmærksomhed og hukommelse.
Der var heller ingen forskelle i de fleste tests, der berørte kognitive funktioner, som involverede følelser.
Men de fandt én forskel: De deltagere, der havde taget antidepressiva, havde en nedsat modtagelighed over for en form for læring; Den såkaldte forstærkede indlæring blev svækket. Den egenskab, der gør, at vi lærer af vores omgivelser.
\ Sådan blev studiet udført
- 66 raske frivillige deltagere tog piller og blev efterfølgende testet. Testene målte, hvor godt de klarede sig i kognitive opgaver relateret til hukommelse og læring.
- Halvdelen af deltagerne fik antidepressiva i form af escitalopram – som sælges under navnet Cipralex.
- Cipralex er et SSRI-præparart, som er kendt for at tolereres godt. Resten fik placebo, nemlig sukkerpiller.
- Alle deltagerne tog piller i tre uger.
- Herefter udfyldte de et spørgeskema og blev testet i, hvor godt de fungerede i en række sammenhænge.
- Testene målte evnen til at træffe beslutninger, udøvende eller eksekutive færdigheder, læring, forstærket adfærd, hæmninger og så videre.
Mindre modtagelig over for belønning
De deltagere, der tog Cipralex, var mindre i stand til at bruge positiv og negativ feedback som en rettesnor i læringen.
Det tyder på, at medicinen påvirker deres følsomhed over for belønning og deres evne til at reagere i overensstemmelse hermed.
Fundet kan også forklare en forskel grupperne imellem, der kom frem i spørgeskemaet, hvor de selv skulle rapportere, hvordan de havde det.
Svært ved at få orgasme
Deltagerne, der tog medicinen, havde nemlig også flere problemer med at opnå orgasme, når de havde sex. Det er også en kendt bivirkning, som ofte indberettes.
»Følelsesaffladning og seksuel dysfunktion - både hos mænd og kvinder - er almindelige bivirkninger af SSRI-lægemidler som escitalopram,« forklarer Erik Sveberg Dietrichs.
Disse lægemidler er altså ikke lykkepiller, men bruges som en vigtig del af behandlingen hos patienter, der lider af svær depression eller angst.
»Lægemidlernes positive indvirkning på lettere depressive lidelser og angstlidelser skal altid vejes op imod de bivirkninger, de giver,« understreger Erik Sveberg Dietrichs.
\ Svækkede den forstærkede læring
I forsøgene klarede de deltagere, der fik antidepressiva, sig dårligt i forstærket læring, hvilket dækker over vores evne til at lære at bruge tilbagemeldinger fra omgivelserne om vores handlinger.
Dette var tilfældet i to opgaver:
I den ene opgave skulle deltagerne vælge mellem A eller B. Hvis de valgte A, fik de en belønning i fire ud af fem tilfælde.
Hvis de valgte B, fik de kun en belønning én ud af fem gange.
De fik ikke reglerne at vide på forhånd, men skulle finde ud af dem undervejs.
I den anden opgave ændrede forskerne reglerne og testede responsen.
Fjerner også noget af glæden
»Følelsesmæssig drænthed er en del af den måde, medicinen virker på. Den fjerner noget af den følelsesmæssige smerte, deprimerede mennesker føler. Men desværre ser det ud til, at den også fjerner noget af glæden,« siger professor Barbara Sahakian ved Institut for Psykiatri ved University of Cambridge i en pressemeddelelse.
Nu vil forskerne tage billeder af hjernen for at se, om de kan blive klogere på, hvordan lægemidlerne påvirker læring gennem belønning.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
