Det virker, som om efterårets mange strabadser får træet til at smide sine blade, men Camilla Bang undrer sig.
Vinden rusker i træerne, regnen hamrer ned på bladene og ivrige børn hiver i grenene for at få æblerne eller kastanjerne ned.
»Her om efteråret sidder der ofte et enkelt blad tilbage til allersidst alleryderst på grenen. Hvorfor? Man skulle tro at, det yderste blad netop var mest udsat for vind og rusken i grenene?«
Træerne stripper af egen vilje
Spørgsmålet blæser via Spørg Videnskaben af sted til professor Erik Dahl Kjær fra Skov & Landskab, Københavns Universitet.
Han hamrer hurtigt en pæl gennem præmissen for spørgsmålet:
Træerne smider ikke bladene, fordi det blæser eller regner, men fordi de selv har lyst til at gøre det.
»Hvis man er et træ er det vigtigt at kende kalenderen. Man skal vide, hvornår det er forår, så man ikke springer for tidligt ud og får frostskader, og man skal ikke springe for sent ud, så man går glip af sommeren.«
»Om efteråret gælder det om at smide bladene i rette tid og være klar til vinteren. Timing er vigtigt, og den finder træerne ved hjælp af dagslængden og temperaturen. Det er derfor, træerne springer ud og smider bladene på nogenlunde samme tid hvert år. At smide bladene er en aktiv proces,« forklarer Erik Dahl Kjær.
\ Læs mere
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Sene skud hænger tilbage
Når et enkelt blad sidder tilbage på spidsen af grenen, kan det skyldes to faktorer:
- Det yderste blad er muligvis det, der blev sidst anlagt om foråret og derfor det, der holder i længst tid om efteråret.
- En anden forklaring kan være, at nogle træer skyder to gange.
»En bøgehæk skyder for eksempel om foråret, smider bladene og skyder igen til Sankt Hans. Det kan være nogle af bladene fra et andet skud, som sidder yderst,« funderer Erik Dahl Kjær, som aldrig selv har lagt mærke til, at bladene sidder specielt længe i enden af grenene.
\ Læs mere
Bladene afmodner, og træet går i hi
Spørgsmålet er så, hvorfor træerne overhovedet smider bladene i stedet for at spare sig ulejligheden og beholde dem på hele vinteren igennem?
Svaret er, at træet nærmest går i hi for vinteren. Erik Dahl Kjær forklarer:
»Bladet er opfyldt med kulhydrater og næringsstoffer, men fotosyntesen om vinteren er så dårlig, at det ikke kan betale sig at beholde bladene. Træet tømmer næringsstofferne ud, trækker dem tilbage og smider bladene. De afmodner,« konstaterer Erik Dahl Kjær.
Professoren tilføjer, at visse træer beholder ‘bladene’. Nåletræer laver for eksempel fotosyntese og får energi hele året, og jo længere mod syd du kommer, des mere stedsegrønt ser man, fordi vejret tillader træerne at lave fotosyntese året rundt.
Det kan dog være en ulempe for et træ at kaste sig ud i et stort fotosynteseprojekt om vinteren.
»Det kan være usmart nogle gange, for hvis der kommer meget frost samtidig med solskin, får fotosyntesen faktisk træerne til at tørre ud,« fortæller Erik Dahl Kjær.
Klimaforandringer kan ændre billedet
Professoren er i øvrigt spændt på at følge, hvordan træerne reagerer på klimaforandringerne, når det ikke længere er så let at aflæse på temperaturen, at det er blevet efterår.
»Det bliver en udfordring for træerne at tilpasse sig de nye klimaforhold, fordi det bliver varmere, mens dagslængden forbliver den samme. De kan måske blive forvirrede og få sværere ved at time deres udspring om foråret og lade bladene afmodne om efteråret. Det bliver rigtigt interessant at følge,« siger Erik Dahl Kjær.
\ Læs mere
Spørg Videnskaben blæser på det kolde efterår og sender en T-shirt af sted til Camilla Bang som tak for det fine efterårsspørgsmål. Farven er naturligvis ‘afmodnet blad’.
Hvis du også har et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab.dk.
Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? samt den seneste Hvorfor må man ikke sige neger?
