Hvad betyder skovrydning for klimaet – og er det virkelig muligt at stoppe?
Her er, hvad du bør vide om nogle af verdens mest artsrige steder.
Skovrydning agerbrug landsektor COP26 klima klimaforandringer skove naturskove oprindelige samfund

Skovområderne skaber et enormt kulstoflager, der regulerer klodens vejr og klima. (Grafik: Shutterstock/Videnskab.dk)

Skovområderne skaber et enormt kulstoflager, der regulerer klodens vejr og klima. (Grafik: Shutterstock/Videnskab.dk)

Partner Covering Climate Now

Videnskab.dk oversætter artikler om klima fra andre medier gennem samarbejdet Covering Climate Now.

Skove og natur er i centrum ved FN-klimatopmødet, COP26. 

På andendagen af Glasgow-topmødet præsenterede verdenslederne en aftale om at standse og omgøre skovrydning. 

Som den næststørste kilde til udledningen af drivhusgas (kun overgået af energisektoren) tegner landsektoren sig for 25 procent af den globale udledning, og skovrydning og skovnedbrydning bidrager til halvdelen.

Men hvorfor er skovene afgørende for klimaet, og hvordan kan vi standse skovrydning?

Hvad er en skov?

Der er cirka tre billioner træer på Jorden. Nogle er en del af enorme skovøkosystemer, eksempelvis regnskoven i Congo, mens andre står i tyndt beplantede landskaber, for eksempel som set i udkanten af Sahara-ørkenen. 

Af de 60.000 kendte træarter er næsten 1/3 truet af udryddelse, ifølge en nylig vurdering.

Forskerne kan ikke blive enige om én definition af en skov som følge af uenighed om trætæthed, højde og kronedække, men FN's fødevare- og landbrugsorganisations version er almindeligt brugt: »Land med et trækronedække på mere end 10 procent og et areal på mere end 0,5 hektar.«

Skovområder dækkede næsten 1/3 af klodens landmasse i 2020, med mere end halvdelen i blot fem lande: Rusland, Brasilien, Canada, USA og Kina. 

Tajgaen - også kendt som den nordlige boreale skov, og verdens største skov - strækker sig rundt på den nordlige halvkugle gennem Sibirien, Canada og Skandinavien.

Tempereret, tropisk og boreal er de tre hovedtyper af skov, der huser en stor mangfoldighed af økosystemer: Tågekov, regnskov, mangrovesumpe og tropisk tør skov, blandt mange andre.

skovtyper

Næsten 1/3 af klodens landmasse var i 2020 dækket af skovområder, med mere end halvdelen i blot fem lande: Rusland, Brasilien, Canada, USA og Kina. (Illustration: United Nations Map 2020 / The Conversation)

Hvorfor er skovene vigtige for klimaet?

Skovene er blandt de steder på kloden, vi kan finde den største biodiversitet. Skovområderne skaber et enormt kulstoflager, der regulerer klodens vejr og klima. 

De rummer omkring 861 gigaton CO2– svarende til næsten et århundredes årlig udledning af fossile brændstoffer med den nuværende hastighed – og de absorberede dobbelt så meget CO2, som de udledte i løbet de seneste to årtier. 

Mere CO2 er lagret i jorden (44 procent) end i levende biomasse (42 procent), mens resten findes i dødt træ (8 procent) og skovaffald (5 procent). 

Skove som Congo-bassinets regnskov – verdens næststørste – påvirker nedbørsmængden tusindvis af kilometer væk omkring Nilen. 

Milliarder af mennesker er afhængige af skovene når de skal skaffe mad, byggematerialer og husly. Alligevel bliver de ryddet ubønhørligt hurtigt. Omkring 10 procent af trædækket er gået tabt siden 2000, ifølge Global Forest Watch. 

Skovrydning er en vigtig komponent

Selvom estimaterne varierer, tegner landsektoren, der som nævnt er den næststørste kilde til udledningen af drivhusgasser, sig for omkring 25 procent af udledningen. Skovrydning er desværre en vigtig komponent i det regnskab. 

Mange forskere fortæller, at det vil være umuligt at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius varmere end præindustrielle niveauer uden at standse skovrydningen.

»Der er to hovedpunkter i forhold til skove og CO2,« siger Yadvinder Malhi, professor i økosystemvidenskab ved University of Oxford. 

»Skove er kulstoflagre, hvilket betyder, at når vi rydder skov, frigiver vi CO2 i atmosfæren. Den anden ting er, at intakte skove har vist sig at være en kulstofdræn, der absorberer CO2 over tid. Og hvis vores kulstofdræn forsvinder, mister vi den gavn, som biosfæren gør – en antagelse om, at kulstofdrænene fortsat vil være der, er bygget ind i næsten alle vores klimamodelscenarier for dette århundrede.«

Lagrer alle skove den samme mængde CO2?

Svaret er nej. Gamle skove, der er fri for menneskelig industriel indblanding og forurening, er særligt vigtige for klimaet og biodiversiteten. 

Naturskove

En naturskov - eller på engelsk: primary forest - er en skov, som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten, eller som drives med gamle driftsformer.

De kaldes naturskove og er ældgamle, kulstoftætte økosystemer, der er sprængfyldt med liv, som dele af Amazonas, Białowieża-skoven i Polen og Papua Ny Guinea. 

Med nogle af de største træer og den største mangfoldighed af liv lægger miljøforkæmperne ekstra vægt på beskyttelse mod skovdrift, tømmerhugst, skovbrande og menneskelig industri, da de kun tegner sig for 1/3 af klodens skovdække

træfældning

Skovene opsuger og lagrer kulstof. Men de er også en kilde til CO2-udledning ved afskovning. (Illustration: Global Forest Watch)

Unge eller genoprettede skove lagrer langt mindre CO2, og det kan nogle gange tage flere år, før de bliver effektive kulstofdræn.

Tropiske regnskove, mangroveskove og tørvsumpskove – som man kan finde i Sydøstasien – spiller en uforholdsmæssig vigtig rolle i reguleringen af klimaet som følge af mængden af CO2, de lagrer, deres kølende effekt og den beskyttelse, de leverer mod oversvømmelser. 

Boreale skove, som i store dele af året er dækket af sne, reflekterer mere varme tilbage i atmosfæren og har en netto opvarmende effekt på klimaet. 

Desuden er træplantager med meget få arter markant mindre kulstoftætte og understøtter langt mindre liv.

Hvad er skovrydning?

Skovrydning er menneskedreven omstilling til anden arealanvendelse af en skov, som kvægdrift eller sojabønneproduktion, der ofte bliver ryddet med maskiner og derefter brændt. Det er ikke det samme som skovhugst: Træer kan selektivt tages ud af en eksisterende skov. 

Skovrydning er gået hånd i hånd med menneskelig udvikling i flere århundreder. 

Næsten al tempereret regnskov, der engang dækkede store dele Storbritannien, blev for eksempel ryddet for at give plads til landbrug, veje og menneskelige bosættelser.

Såvel som en stor udledningskilde er ændringer i arealanvendelse den primære drivkraft bag tabet af biodiversitet, som forskerne varsler er en af hovedårsagerne til den sjette masseudryddelse af liv på Jorden. 

Selvforstærkende proces

Skovrydning agerbrug landsektor COP26 klima klimaforandringer skove naturskove oprindelige samfund

Dette luftbillede afslører et 'sildebens'-mønster i skovrydningen i staten Rondônia i det vestlige Brasilien, som er én af de skovområder i Amazonas, der har set mest skovrydning. (Foto: MODIS/Terra/NASA)

Fra rummet følger skovrydning ofte et 'sildebensmønster', hvor jord bliver ryddet langs kanterne af veje og floder. Over tid fyldes 'sildebensmønsteret' efterhånden som mere af skoven bliver ryddet. 

I stor skala kan denne proces blive selvforstærkende, som eksempelvis at Amazonas-regnskoven er igang med en bevægelse fra regnskov til savanne, fordi så meget af skoven er blevet ødelagt.

Sidste år lå Brasilien, Den Demokratiske Republik Congo, Bolivia, Indonesien og Peru som top fem for lande med størst tab af tropisk naturskov. 

Omkring 12 milloner hektar trædække gik tabt i troperne. Tallet inkluderer 4,2 millioner hektar naturskov, et område på størrelse med Holland, hvilket har ført til udlening, der svarer til den årlige udledning fra 570 millioner biler.

Hvorfor rydder man skoven?

Selvom der er mange forskellige lokale faktorer, siger eksperter, at hovedårsagen er økonomisk: Skove er flere penge værd døde end levende. 

I Brasilien er store dele af Amazonas blevet ryddet for at give plads til oksekødsproduktion

I Indonesien er skove og tørvearealer ryddet og drænet for at give plads til palmeolie-plantager. I andre områder har kaffe, kakao, bananer, ananas, kokaplanter og subsistenslandbrug drevet naturrydningen. 

De fleste hotspots for skovrydning er i tropiske områder, som også er rentable områder for landbrug.

»Den største faktor er udvidelsen af landbrugsindustrien: Kvægopdræt, sojabønne- og palmeolieproduktion,« siger Yadvinder Malhi. 

»Endnu en faktor er fattigdom. I mange dele af Afrika, som for eksempel Madagaskar, hvor der er et demografisk pres, forsøger en masse fattige nybyggere i landområderne blot at tjene til dagen og vejen, i takt med at befolkningstallet stiger. Det samme er tilfældet i dele af Sydamerika og Sydøstasien.«

Kan vi egentlig stoppe skovrydningen?

Det bliver ikke nemt, men der er grund til at være håbefuld.

Sideløbende med forpligtelserne og en dedikeret indsats fra verdensledere i Glasgow ved COP26, er håbet, at store producenter og forbrugere af råvarer forbundet med skovrydning vil tilmelde sig for at udradere dem fra den globale forsyningskæde. Kina – en af verdens største forbrugere – tager skovrydning mere alvorligt og ser på at gøre sin forsyningskæde mere 'grøn'.

»Vi er virkelig nødt til at begynde at tænke på tabet af skov - især tab af tropisk skov - på samme måde, som man i dag taler om kul,« siger Frances Seymour, skov- og regeringsekspert ved den grønne tænketank World Resources Institute (WRI).

»Der var en stor glæde over, at Kina forpligtede sig til ikke længere at finansiere nyt kul i udlandet. Men vi er nødt til at lede efter lignende tilsagn fra alle lande for at stoppe finansieringen af projekter, der fører til skovrydning i udlandet,« fortæller hun.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Er der eksempler, vi kan lære af?

Costa Rica er det eneste tropiske land, der har haft succes med at standse og vende skovrydning.

Det gjorde landet til dels med betalinger fra et økosystemserviceprogram, der satte en økonomisk værdi på eksisterende skove og biodiversitet. 

Landet vandt den første Earthshot-pris i år for ordningen, der er lykkedes med at vende én af de mest omfattende skovrydningsrater i Latinamerika i 1970'erne og gendanne store skovområder.

På en større skala har Brasilien haft betydelig succes med at reducere skovrydningen i Amazonas i slutningen af 2000'erne og begyndelsen af 2010'erne. 

Miljølovgivning, forbedret overvågning af såkaldt 'slash-and-burn' ulovlig skovhugst og et moratorium (midlertidig standsning, red.) på soja i Amazonas blev krediteret for faldet.

Stor stigning af skovrydningen

Under den brasilianske præsident Jair Bolsonaros regeringsperiode (der startede i 2019, red.) har der dog været en stor stigning af skovrydningen i verdens største regnskov. 

Indonesien har de seneste år haft succes med at bremse skovrydningen med et moratorium for udvidelse af palmeolie, selvom eksperter advarer om, at det er skrøbeligt af samme årsager: Det økonomiske incitament forbundet med skovrydning har ikke ændret sig.

En FN-ordning, der giver økonomisk incitament til beskyttelse af skove – kaldet Redd+ – er blevet godkendt af landene. 

Det giver udviklingslande mulighed for at sælge CO2-kvoter for at bevare deres kulstofdræn.

Selvom der stadig er uenighed omkring reglerne for CO2-markedet, er håbet, at de vil falde på plads ved COP26. 

Lande som Gabon, et land med lav skovrydning og stort skovdække, siger, at de også har brug for finansiering til at beskytte skovene. Gabon er formand for den afrikanske gruppe af forhandlere ved COP26.

Hvorfor er oprindelige samfund så vigtige for at stoppe skovrydning?

Undersøgelser viser, at oprindelige samfund er skovenes bedste beskyttere. 

Mange landskaber, der menes at være vildmark, er faktisk blevet forvaltet af oprindelige samfund i flere århundreder. 

I år fandt en FN-gennemgang af mere end 250 studier, at skovrydningen var lavere på oprindelige samfunds territorier end andre steder i Latinamerika. 

På trods af det udsættes mange oprindelige folk og stammefolk for forfølgelse, racisme og vold.

I juli fandt et to-årigt forsøg med fjernsensorer, som advarede oprindelige samfund i Peru om tidlig skovrydning, et fald i tabet af træer på 37 procent samlet for begge år, sammenlignet med kontrolgruppen. 

Forskerne vurderer, at det kunne have en stor reducerende effekt på skovrydning, hvis dette forsøg blev rullet ud på en større skala.

Jessica Webb, seniormanager for Globalt Engagement hos Global Forest Watch, siger: »En tredjedel af Amazonas regnskove falder inden for cirka 3.300 formelt anerkendte territorier af oprindelige folk. Baseret på den modellering, vi foretog med vores partner Rainforest Foundation US, som et resultat af dette studie, forudsiger vi, at yderligere 123.000 hektars skov kan reddes fra rydning ved at skalere denne tilgang til andre samfund i Amazonas. Det ville svare til at fjerne 21 millioner biler fra vejene i et år.«

Kan satellitter beskytte skove?

Overvågning af økosystemerne oplever i disse år en teknologisk revolution. Skovrydning er nemmere at spore gennem et datasæt udviklet af forskere ved University of Maryland, NASA og Google. 

Efterhånden som billedopløsningen forbedres, er vi tæt på at kunne overvåge skovrydning i realtid.

»Men der er stadig huller med hensyn til at kunne overvåge gendannelse og nedbrydning,« siger Crystal Davis, direktør ved Land & Carbon Lab, et World Resource Institute-initiativ, der har til formål at levere information om, hvordan verden kan opfylde klima- og biodiversitetsforpligtelser samt 10 milliarder menneskers behov.

»Vi har også brug for en bedre forståelse af nøjagtigheden af globale datasæt. De er ikke ensartede på tværs af geografi,« siger hun.

Hvad med genskovning?

Verden skal altså genoprette skovene for at opfylde klima- og biodiversitetsmålene. 

Men forskerne siger, at det er en hasteopgave at standse skovrydning, da det udleder CO2 øjeblikkeligt, mens det tager årtier for naturen at opsamle og binde kulstof. 

Naturskove, der har stået i tusinder af år, kan ikke erstattes af træplantningsordninger.

Hvad hvis vi ikke stopper skovrydningen?

Reduktion af udledningen fra fossile brændstoffer er den mest presserende opgave for at afværge yderligere global opvarmning. Men hvis verden fortsætter med at miste skovområder, risikerer vi at udløse tipping-points med utilsigtede konsekvenser (tipping-points er et begreb brugt indenfor klimaforandringer, som kort sagt betyder, at en proces er eskaleret og kan passere en grænse, hvorefter processen ikke kan gå tilbage igen, red.)

Amazonas kan blive til savanne, boreale skove kan dø hen og kulstoflagre, som det tog tusinder af år at skabe, kan blive udledt. 

Konsekvenserne for fødevaresikkerheden, vejrsystemerne og millioner af andre arter vil formentlig ikke være positive.

Robert Nasi, leder af Center for International Forestry Research, kommer med denne lidet behagelige opsummering:

»Vi vil få et væld af klimaforandringer: udtørring af Amazonas, Congo-bassinet ... der er stor risiko for en dominoeffekt. Hvis vi ikke beskytter skovene, vil folk migrere, og der vil opstå klimaflygtninge.«

Denne artikel er oprindeligt publiceret i The Guardian og er en del af 'Climate Crimes', en serie hos The Guardian og Covering Climate Now fokuseret på at undersøge, hvordan fossilindustrien bidrog til klimakrisen og løj for den amerikanske offentlighed. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk