Forskere: »Træplantning er ikke en enkel løsning på klimaforandringerne«

Plant et træ!

Det er en opfordring, vi til stadighed støder på. Et par klik på internettet kan til og med gøre os til sponsorer for plantningen af et træ i jorden.

Men så enkelt bør det ikke være ifølge forskerne bag en ny videnskabelig artikel.

Der er ganske vist mange fordele forbundet med træplantning. Det kan forbedre adgang til vand i tørre områder samt køle omgivelserne ned. Og ikke at forglemme: Træerne optager store mængder CO₂.

Derfor har træplantning på det seneste fremstået som én af de bedste løsninger på klimaforandringerne; i stor grad som følge af et studie fra 2019 i tidsskriftet Science, som viser, at træplantningen potentielt kan lagre 750 milliarder ton CO₂.

Men nu advarer forskere i det samme tidskrift mod at satse for meget på træplantningen.

»Vi kan ikke plante os ud af klimaforandringerne,« siger Karen Holl, professor ved University of California, Santa Cruz og ekspert i skovplantning, i en pressemeddelse.

»Det er bare en brik i et stor puslespil.«

I en kommentar i Science advarer Karen Holl og hendes kollega Pedro Brancalion mod at se træplantning som en enkel klimaløsning.

Hvad er der glat i at plante træer?

»Træer er dybt forankret i menneskets psyke,« siger Karen Holl i pressemeddelsen.

»Det er meget tilfredsstillende at gå ud og plante et træ i jorden. Det er en konkret, håndgribelig ting at gøre,« siger hun.

Men træplantningsprojekter i stor skala skal gennemføres med forsigtighed, og vi skal forstå, at det tager lang tid, mener hun.

Det kan nemlig gå gruelig galt. Det gjorde det eksempelvis i Tyrkiet, hvor man plantede 11 millioner træer på 200 forskellige lokationer rundt omkring i landet.

Blot 3 måneder senere var knap 90 procent af dem døde, skrev Dagsavisen i Norge tidligere i år, som refererer videre til The Guardian.

Sidstnævnte talte med en repræsentant fra den tyrkiske skovbrugsforening, som mente, at grunden til, at så mange træer døde, var mangel på vand, at træerne blev plantet på et forkert tidspunkt og af folk, som ikke vidste nok om træplantning.

Træplantningens skyggeside

Forskerne Karen Holl og Pedro Brancalion mener dog, at det er nødvendigt at plante træer visse steder på kloden – især i regnskoven som følge af afskovning og degradering.

Men det bør nærmest være en nødløsning, fordi det er så bekosteligt og kun sjældent ender i succes.

»Vi skal tænke os rigtig godt om, før vi bestemmer os for, hvordan vi genopretter skoven,« siger Karen Holl.

Hvis vi gør det rigtigt, kan træplantningen forbedre alt fra biodiversitet og vandkvalitet, til at levere skygge og CO₂-lagring.

Men hvis det ikke bliver gjort rigtigt eller bliver gjort på det forkerte sted, kan træplantningen skade de lokale økosystemer og artsmangfoldighed samt reducerer vandforsyningen.

Træer kan bidrage til opvarmningen

Helene Muri, som forsker i industriel økologi ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU), mener også, at vi skal være forsigtige med træplantningen.

»Forskningen har i længere indikeret, at skovplantning – især i stor skala – skal gøres med stor omhu. Selvom plantning af mere skov kan optage CO₂ fra atmosfæren, kan det faktisk få temperaturen til at stige, især her i Norge,« siger hun.

Det er, fordi bar jord uden skov bliver dækket af sne om vinteren, hvilket gør den lys og mere reflekterende, og så absorberer jorden mindre varme. Men hvis jordbunden er dækket af skov, lægger sneen sig ikke. Og så reflekterer den ikke lysstrålerne. Det er med til at øge opvarmningen.

Skovbrande og skadedyr

»Vi skal også tage højde for træernes levetid, og at det formentlig øger risikoen for både skovbrande og udbrud af skadedyr, som bladlus og barkbiller.«

Helene Muri fortæller, at der heller ikke er plads til at lagre de store mængder CO₂ i de fossile lagre under jorden i træer og planter på jordoverfladen.

»Det er meget problematisk at flytte CO₂ fra denne del af kulstofkredsløbet, som opererer på meget lange tidsskalaer, til den hurtige del. Det er en meget usikker form for lagring, i hvert fald hvis det er ment som et storstilet tiltag mod klimaændringerne,« siger Helene Muri.

Madsikkerhed versus CO2-lagring

En stor del af landarealerne, som bliver foreslået til træplantning, bliver allerede brugt af mennesker, som bor der.

De dyrker fødevarer, hugger tømmer til, fodrer kvæg, geder og andre husdyr. På denne måde overlever de i disse områder.

»Én ting er, de effekter træplantningen kan få på det lokale og regionale klima. Noget andet er, hvad det vil betyde for madsikkerheden,« siger Helene Muri.

Hvordan skal bønder og skovhuggere tjene til dagen og vejen? Hvis de ikke har et alternativ, vil de sandsynligvis bare flytte til et andet område, og så fortsætter rydningen af regnskoven dér i stedet.

Det mener både Helene Muri og Science-forskerne, at man skal tage højde for, når der træffes beslutninger om, hvor træerne skal plantes.

»Konkurrencen om landareal er hård, og det er en balancegang mellem at brødføde mennesker eller kvæg til hamburgere, vi spiser, bevare naturen og dens mangfoldighed og på samme tid bruge landarealer til klimatiltag som skovplantning og vedvarende energi som bioenergi,« siger Helene Muri.

Lad skoven vokse til igen

Helene Muri mener, at det første, vi skal gøre, er at passe på skoven, som allerede eksisterer.

»Bevaring af den eksisterende skov – især den tropiske regnskov, som lagrer meget CO₂ – er en vigtig strategi. Så kan skovrejsning være en god løsning andre steder.«

Derudover skal vi fremme skovgenopretning. Det betyder, at vi lade områder, som tidligere blev ryddet for træer, vokse op igen.

For eksempel gror træerne op igen i det norske fjeldlandskab, hvor meget af skoven blev fjernet til fordel for sæterdrift i 1700- og 1800-tallet.

En stor del af de træer, som blev fældet, vokser ofte op igen, uden at man behøver at plante nye træer.

Tre gange så meget norsk skov som før Anden Verdenskrig

I Norge er der i dag tre gange så meget skov som før Anden Verdenskrig.

»Træplantning skal være en del af en bredere portefølje af tiltag, som skal takle klimaforandringerne. Træerne spiller en rolle, men er ikke alene en løsning,« siger Helene Muri.

»Det er et stort og krævende puslespil, som kræver internationalt samarbejde og koordinering for at kunne lykkes.«

Helene Muri er selv en del af et nyt forskningsprojekt om træplantning i stor skala.

Hun bidrager med simuleringer af den norske jordsystemmodel kaldet NorESM.

4 ting, vi skal overveje, før vi planter skov:

Forskerne Karen Holl og Pedro Brancalion har formuleret fire punkter, som har til formål at hjælpe med opgaven med at plante træer rundt omkring i verden. Vi bør:

1. Reducere rydning og degradering af skoven først: Det er mere effektivt, bedre for økosystemerne og mindre bekosteligt at beskytte og tage vare på eksisterende skov, end det er at plante nye træer.

2. Se træplantning som en del af en række miljøvenlige tiltag, ikke som selve løsningen: Trædække eller trækronedække er én af de bedste måder at reducere klimagasserne i luften. Alligevel udgør det bare en lille del af den CO₂-reduktion, der er brug for.

3. Sæt økologiske mål og sociale mål op mod hinanden: Hvad er vigtigst? Anerkend, at der er adskillige måder at bruge jordarealerne, og at de konkurrerer med hinanden. Fokuser på de steder, hvor fordelene er størst, som eksempelvis Brasilien.

4. Planlæg, koordiner og følg med: Samarbejd med lokale bønder og jordbrugere for at løse konflikter samt sikre langsigtet, maksimal effektivitet. Plantning af træer sikrer ikke, at træerne overlever. Efter storstilet træplantning som følge af tsunamien på Sri Lanka, overlevede blot 10 procent af træerne.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.