Der er stadig mange mysterier, når det kommer til fuglenes udviklingshistorie.
Men det er ikke længere en diskussion, at fuglene er efterkommere af dinosaurer, fortæller professor Carsten Rahbek ved Københavns Universitet.
Han er også er en del af det store ‘B10K’ genom-projekt, som netop har publiceret anden fase af projektet i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Det er særligt fundet af såkaldte fossile mellemarter, altså dyr, der hverken var fugle eller dinosaurer, som beviser, hvor fuglene stammer fra. Herunder skildpadder og alligatorer.
I 2014 offentliggjorde forskere fra Københavns Universitet og en række internationale universiteter første del af genom-projektet i tidsskriftet Science, hvor de kortlagde 48 store udviklingslinjer fra fuglene.
Her fandt de for første gang ud af, hvordan fuglenes gener så ud, og fundene kunne de i høj grad relatere til dinosaurerne.
Det første genom-studie viste, at de klassiske dinosaure forsvandt for 65 millioner år siden i en global katastrofe.
Det skete på grund af et meteornedslag og globale vulkanudbrud på hele jorden, som skabte massedød for dinosaurerne.
»75 procent af alt liv på Jorden døde. Alle store dyr forsvandt fra Jorden. Og ud af det støv opstod der enormt hurtigt en fantastisk eksplosion af antallet af fugle,« siger Carsten Rahbek.
Gener går tabt i evolutionen
Men hvad var det, der gjorde fuglene så succesfulde?
Det skete så hurtigt, at forskerne ikke rigtigt kunne finde ud af, hvad det var, der skete. Men det har de mulighed for at finde ud af med deres nyeste studie i B10K-projektet. Anden fase kortlægger nemlig 363 genomer fra 92,4 procent af alle fugle-familier på kloden. Det kan du læse mere om her.
Forskerne kan gå 150 millioner år tilbage i tiden, hvor fuglene stadig levede sammen med dinosaurerne, hvor de kan se, hvilke gener der gjorde, at de blev til de moderne fugle, de er i dag.
»Fuglene har et overraskende lille genom, og der er en hel masse gener, som forsvinder,« siger Carsten Rahbek og fortsætter:
»Vi kan se, at der er gener, der koder for tænder, som går tabt for 116 millioner år siden, og så får vi udviklingen af fuglenæb. Der er en masse gener, der koder for stærke knogler, altså skeletter, som forsvinder, og fuglene får meget lettere og skøre knogler, og der sker også en udvikling af lungerne, af synet omkring farver og farver på fjer.«
I den klassiske evolutionsbiologi er det normalt ikke godt, når ting går i stykker og bliver mere simpelt. Men det er helt modsat med fuglenes udvikling.
»I forhold til den katastrofe, som ramte jorden for 65 millioner år siden, så var det pludselig en kæmpe fordel, at fuglene ikke var afhængige af kød, fordi de ikke havde tænder. Det lette skelet gjorde også, at de kunne flyve over den ødelæggende sky, som slog alt stort ihjel på landjorden,« siger Carsten Rahbek.
Fuglene adapterede sig til en foranderlig verden, og så eksploderede fugle-populationen i alle mulige former.
Det nye studie, altså anden fase af B10K-projektet, bekræfter forskernes forklaring fra deres første genom-studie om, at gener forsvinder og bliver tabt fra den fælles stamform, der var dengang, de levede med dinosaurerne, fortæller Carsten Rahbek.
»Man har spekuleret meget over det, siden vi lavede første studie med 48 eksempler. Men nu bekræfter det nye studie evidensen for, at generne var tabt dengang i en meget mere detaljeret dækning på alle fuglefamilierne, hvor vi finder det samme. Så det er en meget stærk bekræftelse af den forklaring,« siger han.
Læs meget mere om, hvordan forskningen de senere år har oprullet fællestræk og de genetiske bånd mellem fugle og dinosaurer, i disse artikler:
