Nogle kender måske til koi, en farverig, tam version af karpefisk.
De er flotte at kigge på, og der er en god grund til, at du bør nøjes med at se på dem fremfor at spise dem.
For karper har et overraskende giftigt våben i deres tarme, der er klar til at blive aktiveret, hvis fisken spises rå.
I denne artikel dykker vi ned i maven på denne meget farverige men giftige karpefisk, og udforsker både traditionerne med at spise deres indvolde, og hvorfor det kan være farligt.
Og som vi vil fortælle, er koi’en ikke den eneste fiskemave, der skjuler en giftig mundfuld.
Karpekød er godt, men ikke karpetarm
Koi har flere nære slægtninge i samme familie, Cyprinidae (karpefisk), i Europa, Mellemøsten og Øst- og Sydøstasien.
Du kan se disse mindre farverige ferskvandscyprinider på billedet nedenfor.
Mens kødet af koi sjældent spises (selvom det i sig selv ikke er giftigt), nydes kødet fra andre karpefisk i tilberedte retter fra mange regioner i verden.
På trods af det velsmagende kød foretrækker nogle mennesker at spise de rå eller tørrede indvolde, inklusive galdeblæren, fra disse karper (primært den almindelige karpe, ikke kun koi’en).
De gør det, fordi rå eller tørrede karpe-indvolde stadig betragtes som en universel kur i traditionel medicin i Østasien.
De menes at forbedre den generelle sundhedstilstand og lindre ledsmerter, højt blodtryk, dårligt syn, feber og astma.
De færreste ved dog, at de personer, der håber på at blive sundere ved at spise de rå indvolde, i sidste ende vil blive diagnosticeret med nyre- eller leversvigt.
De skyldige toksiner: 5-alfa-cyprinol
En undersøgelse fra Japan viste, at det giftige stof i fisken er ’5-alfa-cyprinol-galdesalt’, der findes i fiskens galdeblære.
Når det kombineres med sulfat, som forekommer naturligt i fiskens galdeblære, bliver det vandopløseligt og skaber en sæbeopløsning fordøjelseskanalen, der minder om vaskemiddel.
Den kemiske struktur ligner til forveksling menneskelige galdesalte. Du kan se molekylerne i figurerne nedenfor.
Dette toksin er i stand til at forårsage lever- og nyresvigt hos mennesker, angiveligt ved at hæmme cellernes evne til at trække vejret. Mekanismerne bag er dog stadig ukendte.
Om giftstoffet overlever, hvis galdeblæren opvarmes ved tilberedning, vides ikke, men de fleste tilfælde af forgiftning opstår efter at offeret har spist rå eller tørrede karpetarme.
Jo større fisken er, jo større er galdeblæren – og en enkelt eller to galdeblærer kan vende op og ned på dine kropsfunktioner.
Spises som medicinsk behandling
De fleste forgiftningstilfælde er faktisk fra bevidst indtagelse af galdeblæren til medicinske formål, såsom for at behandle dårligt syn, astma eller uspecifikke smerter.
Tilfældene er dog kun sporadisk rapporterede og kommer overvejende fra Øst- og Sydøstasien, fra lande såsom Indien, Kina, Japan, Taiwan, Hong Kong, Korea, Vietnam og Cambodja.
Ikke overraskende stammer de eneste to rapporterede karpeforgiftnger uden for Øst- og Sydøstasien også fra immigranter i USA; en cambodjaner og en koreaner, som forsøgte at følge traditionen med at spise rå galdeblærer fra karpefisk i en anden del af verden.
Ligner en maveforgiftning
Symptomer på forgiftning starter normalt mellem et par timer og op til 12 timer efter at man har spist fisken.
Symptomerne ligner meget, hvad du ville opleve ved madforgiftning, herunder vandig diarré, kvalme og mavesmerter. Smerten kan være så alvorlig, at den ligner tarmperforering (hul i tarmvæggen).
En taiwansk patient gennemgik endda en maveoperation for forgiftningen!
To til tre dage efter indtagelse vil de fleste patienter udvikle tegn og symptomer på nyresvigt – nedsat urinvolumen, blodig urin, hævede øjenlåg, hævede ben, åndenød, og leverskade (gulsot).
Nogle patienter kan blive bevidstløse eller få et krampeanfald, hvis forgiftningen er alvorlig.
\ Læs mere
Vær opmærksom på den fisk, du spiser
Symptomerne på karpe-forgiftning kan ligne andre typer af forgiftning, såsom overdosis af acetaminophen, svampe (amatoksin) eller ukrudtsmiddel (paraquat).
Derfor afhænger diagnosen meget af hvad der vides om, hvad patienten har indtaget op til forgiftningen.
Hvis den korrekte diagnose ikke stilles, vil det betyde, at den sande skurk er på fri fod, og patienten vil ikke modtage den nødvendige behandling.
Derfor er det måske ikke er den værste idé at føre en maddagbog, når man spiser fisk i eksempelvis Asien.
Heldigvis overlever de fleste mennesker, og får det bedre inden for to måneder med den rette behandling.
Der findes flere giftige karpefisk
Folk kan også blive forgiftede af at spise indvoldene fra en anden karpefisk i Indokina.
Den kaldes både ’Hovens karpe’, ’den gale modhage’ og ’sultanfisk’ (Leptobarbus hoevenii), og du kan se den på billedet nedenfor.
Denne fisk ophober giftstoffer på et bestemt tidspunkt af året, hvor den får en god mængde hallucinogene toksiner fra en bestemt type plante (Hydnocarpus kurzii), som fisken spiser når planten blomstrer.
Dog er der dårligt nyt for dem, der ønsker sig at blive høje ’på budget med fisken; denne plante er på randen af at uddø, så fisken vedbliver ikke med at være giftig ret meget længere.
Et andet toksin i tarmen: tetrodotoxin
Udover lejlighedsvise forgiftninger ved indtag af rå koikarpe-galdeblære og den sæsonbestemte risiko ved at spise rå indvolde fra Hovens karper, er der også en mere almindelig og for det meste utilsigtet forgiftning.
Den kommer af at spise fiskeindvolde, som indeholder mikrobielle toksiner, nemlig tetrodotoksin-forgiftning!
Tetrodotoksin findes primært i de indre organer (kirtler, lever og igen galdeblæren) i kuglefisk.
Fra gourmetmad til giftmareridt
Selvom det rå kød fra kuglefisken, også kaldet ‘fugu’, betragtes som traditionel japansk gourmetmad, kan en amatørkoks uforsigtige håndtering af fisken gøre retten til et mareridt.
Du kan se både kuglefisk og fugu på billedet nedenfor.
Hvis fiskens tarm bliver spiddet, vil den lækkende tarm forurene kødet med et toksin, der kan lukke nervesystemet ned indenfor en time – startende fra en prikkende fornemmelse omkring munden til lammelse af åndedrætsmusklerne.
På grund af flere tidligere rapporterede dødsfald som følge af at spise fugu, har Japan nu krævet, at kokke skal have en officiel fugu-licens, før de får lov til at servere fisken.
Farvel til galden
Så længe troen på de sundhedsfremmende egenskaber ved at spise rå galdeblærer fra koi’er fortsætter, bør både kommende patienter og klinikere være opmærksomme på de toksiske virkninger, der kan opstå efter indtagelse af fiskegaldeblærer.
Et råd?
Et hygiejnisk tilberedt måltid er den bedste måde at nyde både karper og andre fisk på.
Og hvis maden, du spiser, gør dig syg, så besøg lægen, før det er for sent!
Læs denne artikel på engelsk på vores søstersite ScienceNordic.
