Hvorfor er overtro så udbredt?

Jeg voksede op i Grækenland, hvor jeg tilbragte somrene i mine bedsteforældres hjem i en lille kystlandsby i Chalkidiki-regionen.

Det var varmt og solrigt, og jeg brugte det meste af tiden på at lege på gaden med mine fætre og kusiner.

Af og til bragte sommerstormene styrtregn med sig. Man kunne se stormen komme langvejs fra, med sorte skyer truende over horisonten, oplyst af lyn.

Jeg skyndte mig hjem og var forundret over at se mine bedsteforældre forberede sig på tordenvejret. Min bedstemor dækkede et stort spejl på stuevæggen med et mørkt tæppe og kastede endnu et tæppe over fjernsynet.

I mellemtiden klatrede min bedstefar op på en stige for at fjerne lyspæren over terrassedøren. Så slukkede de alt lys i huset, mens de ventede på, at stormen skulle passere.

Jeg forstod ikke, hvorfor de gjorde alt dette. Da jeg spurgte dem, fortalte de mig, at lys tiltrækker lyn. Det var i hvert fald, hvad folk sagde, og så hellere være på den sikre side.

Hvor kommer den slags overbevisninger fra?

Principperne for magisk tænkning

Min fascination af tilsyneladende bizarre kulturelle overbevisninger og handlinger førte til, at jeg blev antropolog.

Jeg er stødt på lignende overtro rundt om i verden, og selvom man kan undre sig over forskellige variationer, deler de visse fællestræk.

Kernen i størstedelen af al overtro er visse intuitive forestillinger om, hvordan verden hænger sammen.

Tidlige antropologer beskrev disse opfattelser i form af principper som 'lighed' og 'smitte'.

Ifølge princippet om lighed kan ting, der ligner hinanden, have en dybere forbindelse, ligesom medlemmerne af en familie har en tendens til at ligne hinanden både i udseende og i andre træk.

Det er selvfølgelig ikke altid tilfældet, men denne tilsyneladende logiske slutning føles naturlig, så vi misbruger den ofte.

For eksempel: Lyset, der reflekteres på overfladen af et spejl, er ikke relateret til lyset, der kommer fra de elektriske udladninger, der produceres i løbet af et tordenvejr.

Men fordi de begge lader til at afgive lys, var en forbindelse mellem de to plausibel nok til at blive folketro i mange dele af verden.

Ligeledes fordi vores refleksion på spejlet ligner vores eget billede, menes det i mange kulturer, at det bringer uheld at knuse et spejl, som om skade på vores spejlbillede også vil betyde skade på os selv.

Egenskaber kan overføres ved kontakt

Princippet om smitte bygger på idéen om, at ting har indre egenskaber, som kan overføres ved kontakt.

Varmen fra ild overføres til alt, ilden rører ved, og nogle sygdomme kan spredes fra en organisme til en anden.

Uanset om det er bevidst eller ubevidst, forventer mennesker i alle kulturer ofte, at andre former for substanser også kan overføres gennem kontakt.

For eksempel tror vi ofte, at visse egenskaber kan ’smitte af’ på andre, hvilket er grunden til, at casinospillere nogle gange rører ved én, der er godt i gang med at vinde stort.

Det er også derfor, at en statue af Julie, fra Shakespeares 'Romeo og Julie', der blev håbløst forelsket i Romeo, skulle udskiftes som følge af slid forårsaget af besøgende, der rørte ved statuen i håbet om at finde kærligheden.

Jagten på mønstre

Disse former for overtro afslører noget mere generelt om den måde, vi tænker på. For at finde mening i vores verden leder vi efter mønstre i naturen.

Når to ting opstår på samme tid, kan de være relaterede, for eksempel er sorte skyer forbundet med regn.

Men verden er alt for kompleks: Det meste af tiden betyder korrelation ikke kausalitet, selvom det kan føles, som om det gør.

Hvis du har en ny trøje på den dag på stadion, dit hold vinder, tager du den på igen til næste kamp. Hvis dit hold vinder igen, begynder du at se et mønster. Det er nu din lykketrøje.

I virkeligheden har utallige andre ting ændret sig siden sidste kamp, men du har ikke adgang til alle de ting.

Men du ved med sikkerhed, at du havde den 'heldige' og lykkebringende trøje på, og resultatet var gunstigt.

Overtro er betryggende

Vi ønsker inderligt, at vores lykkebringende amuletter virker, så når de ikke gør det, er vi mindre motiverede til at huske dem, eller vi kan tilskrive vores held til en anden faktor.

Hvis vores hold taber, giver vi dommeren skylden. Men når vores hold vinder, er vi mere tilbøjelige til at være bevidste om den heldige trøje, og mere tilbøjelige til at erklære over for andre, at det virkede, hvilket hjælper med at sprede idéen.

Vi er en social art, så meget af det, vi ved om verden, stammer fra almen viden.

Derfor er det angiveligt sikkert at antage, at hvis andre mennesker tror på, at en bestemt handling gør nytte, kan der være noget om det.

Hvis folk omkring dig siger, at du ikke skal spise visse svampe, er det nok en god idé at undgå dem. Denne 'bedre at være på den sikre side'-strategi er en af hovedårsagerne til, at overtro er så udbredt.

Overtro stiger i tider med usikkerhed

En anden grund er, at det simpelthen er betryggende.

Forskning viser, at ritualer og overtro stiger i tider med usikkerhed, og at udføre dem kan hjælpe med at reducere angst og fyre op under vores præstationsniveau.

Når vi føler os magtesløse, leverer velkendte handlinger en følelse af kontrol, som - selvom de er illusoriske - stadig kan være trøstende og betryggende.

Takket være disse psykologiske effekter har overtro eksisteret i evigheder og vil sandsynligvis eksistere i al evighed fremover.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.