DTU’s klimaberegner kan lynhurtigt give svar på, hvordan vi kan nå Danmarks ambitiøse klimamål

Hvis du har set tv-serien om Tjernobyl-ulykken i Sovjet (nu Ukraine), så ligner krisehåndteringen fra de sovjetiske myndigheders side meget godt det, vi ser i de internationale forhandlinger og i de enkelte regeringer på klimaområdet: Den er næsten ikke-eksisterende.

Forskningen har været klar i de seneste 25-30 år, og det er ingen overraskelse, at det nu er ved at være alvorligt – vi har simpelthen siddet på hænderne i 25 år, mens nedsmeltningen er gået i gang.

Vi kunne uden problemer havde undgået denne situation, hvis vi havde handlet i tide, men nu har vi en ægte krisesituation – en klimakrise.

Det er vigtigt, at politikere og befolkningen forstår dette, så vi begynder at handle hurtigere, tage beslutninger hurtigere og sikre, at de effektueres hurtigere, end vi har været vant til.

Prisen er til at overskue

Når man skal handle hurtigt og på bagkant, kommer det til at koste.

Ifølge vores beregninger er prisen omkring 2.000 kroner per person per år frem til 2050. Den ‘gamle’ Klimakommission fra 2010 beregnede, at det kommer til at koste tabt BNP i omegnen af 0,5 procent ude i 2050 – for at give lidt perspektiv på sådan et abstrakt tal, svarer det til, at vi stadig bliver 1,5 gange rigere i 2050, men blot 4 måneder senere!

Det bør nævnes, at økonomiske fremskrivninger er meget usikre, og i Finansministeriets årlige fremskrivninger svinger BNP med snildt +/- 0,5-1 procent ude i slutåret.

Det vil sige, omkostningerne i forbindelse med omstillingen af hele det danske energisystem ligger inden for den normale usikkerhed, når vi forsøger at forudsige fremtidens vækst i økonomien.

Så vi må til at stoppe med at snakke om, at det bliver dyrt og så se at komme i gang med omstillingen.

LÆS OGSÅ: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi

Vi har beregnet det danske klimabudget

Hvor store mængder drivhusgasser kan Danmark tillade sig at udlede, hvis vi skal sigte mod et globalt 1,5 graders scenarie?

I Paris-aftalen hedder det, at der skal arbejdes for et globalt scenarie, som sikrer en stabilisering af den globale temperaturstigning på et godt stykke under 2 grader (‘well below 2 degree’), og derfor snakker vi om at sigte mod 1,5 grads-scenariet.

Ifølge de seneste IPCC-rapporter kan hele verden tilføre atmosfæren 420-580 Gt CO₂, hvis vi skal have 2/3 chance for, at den globale gennemsnitlige temperaturstigning holdes under 1,5 grader.

Et gigaton (Gt) er én milliard ton – eller én billion kg. I dag udleder vi cirka 37 Gt CO₂ om året globalt. Det vil sige, at hvis vi fortsætter som nu, har vi brugt budgettet om 10-15 år!

Ovenstående IPCC-budget inkluderer kun CO₂ og ikke alle andre drivhusgasser som for eksempel metan og lattergas, der hovedsageligt kommer fra landbruget.

Globalt udgør andre drivhusgasser ca. 22 procent af den globale menneskeskabte udledning af drivhusgasser målt i CO₂-ækvivalenter (CO₂e).

Ligeledes skal øvrige drivhusgasser ifølge IPCC samtidig reduceres med 1/3 inden 2050, før det nævnte CO₂-budget gælder.

Danmark udledte 37 Mt CO₂ i 2015, ret præcist en tusindedel af den globale udledning. Med et befolkningstal på 5,7 millioner ud af det globale befolkningstal på 7,6 milliarder, så udleder en dansker lidt over 30 procent mere per person end det globale gennemsnit.

Hvis det globale tilbageværende CO₂-budget fordeles på alle verdens lande vægtet med befolkningstal og nuværende udledninger, har vi beregnet, at Danmarks CO₂-budget er på godt 500 Mt CO₂ (et megaton er én million ton).

Det vil sige, at fra nu og i al fremtid kan vi kun tillade os at udlede 500 Mt CO₂, lidt under en tusindedel af det globale budget.

Denne vægtning er dog forholdsvis fordelagtig for Danmark, og man kan sagtens forestille sig, at Danmark bør holde sig inden for et endnu lavere budget. Der er mange, som kigger på, hvordan man kan fordele det globale budget (se to eksempler her og her), men der findes ikke én rigtig måde at gøre det på.

I vores beregninger er den danske del af udledningerne fra international skibs- og flytrafik inkluderet, hvilket svarer til godt 4,5 Mt CO₂ i 2015.

I figuren nedenfor kan ses reduktionsprofiler, der stemmer med et CO₂-budget på henholdsvis 500 Mt, 400 Mt og 300 Mt.

Er regeringens målsætning ambitiøs? I høj grad!

Regeringen har meldt ud, at deres mål er, at de danske drivhusgasudledninger skal reduceres med 70 procent inden 2030. Og energiaftalen fra sidste år indeholder en målsætning om at være CO₂-neutral inden 2050.

Op til folketingsvalget var der en del debat omkring reduktionsprocenter, og hvad der var inkluderet i disse. Mente politikkerne kun CO₂ eller alle drivhusgasser?

I starten af valgkampen sagde de mest ambitiøse partier 60 procent reduktion af CO₂-udledningen i 2030, men hen mod slutningen manifesterede sig en slags enighed om, ay 70 procent CO₂-reduktion nok var det, der skulle til.

Vores arbejde under valgkampen med at regne på de forskellige partiers udspil har formentlig været med til at presse procenterne op.

Da Socialdemokratiet og deres støttepartier så kom ud med ‘forståelsespapiret‘, og der stod 70 procent drivhusgasreduktion i 2030, var der nok nogle, som fik kaffen galt i halsen.

Hvis man kigger på figur 1 ovenfor, kan man se, at en 70 procent reduktion i CO₂-udledninger ligger på sporet til 500 Mt scenariet, mens 70 procent reduktion i alle drivhusgasser nærmere svarer til en reduktion i CO2-udledning på op mod 80 procent i 2030 og altså på sporet til 400 Mt scenariet.

Så lad os bare slå fast, 70 procent reduktion af alle drivhusgasser inden 2030 er meget ambitiøst! Men det er også sådan et mål, som bringer Danmark tilbage i front på klimadagsordenen.

LÆS OGSÅ: Professorer: Sådan bør Danmarks politikere handle for klimaet lige nu

Hvordan kommer vi så i gang?

Det er vigtigt at forstå, hvor de store udledninger af drivhusgasser ligger i Danmark og så fokusere på at få dem reduceret så hurtigt som muligt.

Selvfølgelig skal vi have fat i alle sektorer og alle udledninger, men får vi ikke fat i de store, så overskrider vi vores klimabudget – uanset hvad vi gør på alle andre områder.

De største mængder CO₂ udledes fra henholdsvis landtransport, kraftværker, industri og luftfart – i den nævnte rækkefølge. De øvrige klimagasser udledes hovedsageligt fra landbrug.

Derudover er der en ikke uvæsentlig ekstra-effekt fra fly kaldet strålingseffekten, som samlet skubber luftfart næsten op på niveau med industrien.

I 2015 udledte Danmark samlet set ca. 37 Mt CO₂. Hvis vi skal holde os under 500 Mt samlet set i al fremtid, har vi kun råd til 10-12 år mere på niveau med 2015.

Sagt på en anden måde: Hvis vi fortsætter vores udledninger som i dag, så løber vi tør for budget i 2030! Derfor må og skal vi i gang med opstillingen så hurtigt som muligt.

LÆS OGSÅ: Fremtidens energiløsninger findes. Hvordan kommer vi i gang?

Otte udfordringer, der skal løses

I det følgende har vi oplistet alle de udfordringer, der skal løses, hvis Danmark skal kunne nå målsætningen om 70 procent reduktion af klimagasser inden 2030 og holde sig inden for CO₂-budgettet på 500 Mt CO₂.

Liste med udfordringer vedrørende CO₂-reduktioner:

1. Udfasning af kulkraftværker inden 2025 plus plads til nye vindmølleparker – fossilfri inden 2025
2. Over én millioner el- og hybridbiler i 2030 – persontransport fossilfri inden 2045
3. Omstilling af tung vejtransport til grønne brændsler – fossilfri inden 2045
4. Elektrificering og grøn gas i industrien – industrien fossilfri i 2040
5. Energibesparelser i husholdninger og industri – 20-30 PJ (1 petajoule = 1 billion kilojoule) i husholdninger og 30-50 PJ i industri inden 2030
6. Grønne brændsler til flytransport samt begrænsning af væksten i flytransport – fossilfri i 2050
7. Cementindustrien skal gøres grøn – klimaneutral i 2040
8. Grønne brændsler til skibstransporten – fossilfri i 2050

Derudover skal vi overveje, om Danmark kan blive ved med at importere biomasse til energiformål, og vi skal sikre, at den biomasse, vi bruger, er bæredygtigt produceret.

Danmark ligger væsentligt over det globale gennemsnit i biomasseressourcer per indbygger, og derfor kan man argumentere for, at vi ikke kan regne med at kunne importerer biomasse i al fremtid, når resten af verden også skal udfase fossile brændsler.

Opsamling og lagring af CO₂ (CCS, carbon capture & storage) er også en mulighed, som bør inddrages i de fremtidige løsninger, da Danmark har gode muligheder for at lagre CO₂ i undergrunden.

Nødvendigt fokus på landbruget

Udfordringerne ovenfor handlede om CO₂. Men hvad med de andre drivhusgasser såsom metangas og lattergas, som fortrinsvis kommer fra landbruget?

Der er der også en række opgaver, vi skal løse de næste år for at reducere dem:

1. Udtag kulstofholdige jorde af dyrkning – fuldt omlagt inden 2030
2. Øge skovrejsningen – 40 procent af landbrugsjorden skal lægges om til skov og åben natur inden 2050
3. Reduktion af udledning fra husdyr – reduceres 40 procent inden 2050 ved omlægning af foder og reduktion i antallet af husdyr
4. Udnyttelse af al gyllen til biogas
5. Diverse: Nitrifikations-hæmmere, forsuring af gyllen etc.

Der skal tages fat på alle nævnte områder med det samme, hvis Danmark skal nå målsætningen. Læs flere detaljer her.

LÆS OGSÅ: Hvad nu hvis alle bliver veganere? I USA har de regnet på sundheds- og miljøeffekten

Vores model kan bruges til at teste forskellige politikker

Når regeringen fremlægger planer for den danske økonomi eller for, hvordan vi skal sænke udledningen af klimagasser, er analyserne baseret på forskellige computermodeller.

Som borger får man sjældent indsigt i, hvad der ligger bag modelberegningerne, eller i de detaljerede resultater. Ofte får vi blot præsenteret, at det bliver så mange milliarder dyrere, eller at det reducerer CO₂-udledningen med så mange procent.

Det er derfor også svært at få en kvalificeret diskussion.

Derfor har vi udviklet en energisystemmodel, som er åben for alle, så det er muligt at se beregninger og de data, som bliver brugt. Vi kalder den TIMES-DK.

Det er dog ikke alle, som selv kan køre sådan en energisystemmodel, og derfor har vi lavet en række interaktive hjemmesider, hvor man kan se forskellige scenarier beregnet med modellen, og så kan man selv lave sammenligninger.

Hele Danmarks energiforbrug er indtænkt i modellen

TIMES-DK er et avanceret beregningsværktøj, der anvendes til at bygge scenarier for energisystemet i Danmark. Modellen dækker energiforbrug i alle sektorer i Danmark.

Den har en detaljeret repræsentation af el- og fjernvarme sektoren, bygninger, industri samt transport og kan dermed belyse målsætninger og politiske virkemidler på tværs af alle sektorer.

Den inkluderer det danske energiafgiftssystem, så ændringer og det tilhørende provenu kan beregnes. Baseret på input om brændselspriser, teknologipriser og politikker (f.eks. støtte, afgifter, regulering), finder modellen den billigste kombination af teknologier i alle sektorer.

Den indeholder også en simpel repræsentation af emissioner af andre drivhusgasser end CO₂ fra jord- og skovbrug samt af strålingseffekt fra fly, således at modellen nu inkluderer alle direkte udledte klimagasser i Danmark.

Modellen kan teste forslag på få timer

Modellen er udviklet i et samarbejde mellem DTU, COMETS-projektet og Energistyrelsen. Der er fortsat samarbejde om den løbende udvikling og forbedring af modellen.

Vi har oprettet denne hjemmeside til at understøtte debatten om Danmarks vej til klimaneutralitet og for at hjælpe vores nye klima- og energiminister på vej.

På hjemmesiden kan brugeren finde en række scenarier og læse om antagelserne bag scenarierne. Der er et reference-scenario, som kun indeholder allerede vedtagne politikker, og som derudover drives af markedet.

Der er et COMETS-scenario (opkaldt efter det projekt, hvori vi har udviklet metoden), hvor vi kommer med vores bud på politikker, der kan sikre, Danmark når sin ambitiøse klimamålsætning.

Marienlyst-scenariet blev til på en to dages workshop med folk fra forskellige brancher, og det når næsten i mål i forhold til CO₂-reduktioner.

Med vores model-setup kan vi i løbet af et par timer, for eksempel på en workshop, regne på de forslag, der kommer, og til diskussion vise resultaterne på en hjemmeside. Her kan det sammenlignes med tidligere gennemregnede scenarier.

Det er en metode, vi gerne vil anbefale regeringen at bruge for hurtigt at få et overblik over mulighederne for reduktion af drivhusgasser inden for forskellige sektorer og hurtigt få feedback og idéer fra sektorerne og eksperter.

LÆS OGSÅ: 99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt

Vi kan se, om vi er på rette spor

Ud over disse såkaldte politik-scenarier har vi også gennemregnet tre målsætnings-scenarier – det vil sige scenarier, hvor vi har bedt modellen om at overholde tre forskellige CO₂-budgetter (300 Mt CO₂, 400 Mt CO₂og 500 Mt CO₂).

Disse scenarier kan bruges til at sammenligne politik-scenarierne med for at tjekke, om de er på rette spor.

På hjemmesiden kan man sammenligne to scenarier og få forskellene tydeligere frem ved at se på differencen mellem dem.

Man kan også tillade brugen af CO₂-indfangning og lagring (CCS) eller forbyde import af biomasse til energiformål til Danmark. Desuden kan man se detaljerede resultater for de enkelte sektorer i energisystemet.

Sådan kan du blande dig i debatten om, hvordan Danmark skal nå sit klimamål

Vores eget COMETS-scenario er ikke perfekt, andre politikker kunne prøves, eller måske eksisterer der mulige løsninger, som vi endnu ikke har inkluderet i modellen.

Derfor har vi oprettet et diskussionsforum i bunden af siden, hvor alle kan skrive deres kommentarer til hjemmesiden, komme med gode forslag til løsninger og politikker eller nævne ting, vi ikke har med.

Vil man inspireres til, hvilke politikker man kunne indføre, kan man se partiernes egne forslag fra valgkampen her.

Dette værktøj dækker alle Danmarks direkte udledninger. Men det dækker ikke de indirekte, vi udleder via vores import af eksempelvis tøj, fødevarer, biler og elektronik. De udledninger er også relevante i et globalt perspektiv, men de er svære at beregne og bruges ikke i internationale forhandlinger om reduktionsmål.

LÆS OGSÅ: Er 97 procent af forskerne enige om, at klimaforandringer er menneskeskabte?

LÆS OGSÅ: Nyt klimastudie er sygt deprimerende – men det er ikke det værste ved det